Figment 2: Creed Valley (Switch)

Skrevet af JOEP - 14-03-2023 21:40

I 2017 udgav den nordjyske spiludvikler Bedtime Digital Games spillet Figment, hvor vi første gang mødte figurerne Dusty, der repræsenterer sindets mod, og Piper, der er indbegrebet af optimisme, mens de reddede sindet hos en lille pige fra frygtelige mareridt. Nu, fem år senere, møder vi så den dynamiske duo igen i Figment 2: Creed Valley, hvor de skal redde et nyt sind og kravle dybere ind den menneskelige hjernes afkroge.

Figment 2: Creed Valley starter samme sted, som det første spil, nemlig ved Dustys hytte, som Dusty og Piper netop har forladt for at jage et nyt mareridt væk. Men der er noget galt, og inden længe rejser makkerparret til Creed Valley, der repræsenterer den menneskelige psyke, hvor de skal forsøge at jage den sprælske joker Jester væk og skabe ro i sindet igen, og samtidig rette op på det moralske kompas hos en mand, der har tabt sig selv i sin jagt efter at kunne give sin familie drømmehuset.



Præcis som det første spil er Figment 2: Creed Valley et action-adventure-spil med masser af puzzle-elementer. Du vandrer rundt i en verden med et isometrisk perspektiv, hvor du skal løse små opgaver for at komme videre. Dertil kommer lette kamp-situationer, hvor du med dit sværd skal nedkæmpe fjender og med et rullefald kan undvige angreb. Opgaverne i spillet varierer fra at skulle trykke på knapperne i den rigtige rækkefølge for at åbne døre til at løse en gåde om et overfald på en indbygger, og specielt i sidste halvdel af spillet finder du de sjoveste sjove opgaver. Nogle af opgaverne bærer dog præg af lidt busy-work, hvor du bare skal gå over til et andet sted for at hente noget, og så undrer det mig, at man altid skal gå gennem et inventory-system for at bruge genstande, når det sjældent (hvis overhovedet) sker, at der er mere end en enkelt genstand i ens inventory.

Det helt store nye element i spillets verden i forhold til det første spil er muligheden for at ændre på områderne og indbyggerne ved at slå på nogle pæle. Her skifter vi sindets stil fra åbensindet til indelukket, eller omvendt, hvilket påvirker de veje, du kan gå ved at åbne og lukke døre, eller kan få indbyggerne i sindet (Holdninger) til at gøre noget for dig eller fortælle dig flere detaljer. Holdningerne er sjove, og det er klart en af spillets helt store forcer.



Kampene i spillet er dog ret simple, og der er ikke megen variation i de mindre fjender, du møder. Her kunne man godt have ønsket sig, at udviklerne havde skævet lidt mere til tidens trend med dybere kampe og kamp-muligheder.

Det første spil blev rost for sine opfindsomme bosskampe, som var meget musical-agtige, og det forsøger 2’eren også at være, uden vi dog møder særligt mange af disse, og idéen med at bosserne sang under kampen er trådt noget i baggrunden til ære for lidt mere kaotisk musik. Det er dog tydeligt, at musikken stadig spiller en stor rolle i spillet og oplevelsen af det, idet alt har en lyd, hvis du banker på det med dit sværd, og mange fjender angriber rytmisk i forhold til musikken, der spiller i baggrunden.

Dertil kommer så også et komplet stemmeskuespil, hvor alle figurer og Holdninger har en stemme - og spillets rulletekster afslører da også, at flere af stemmerne kommer fra udviklerne selv. Min kone og jeg fik os et par gode grin alene pga. disse stemmer, og jeg har da også moret mig over spillets overflod af ordspil og far-jokes.



Mens der er kræset godt og grundigt for lydsiden, så er grafikken og det tekniske sat lidt i bagsædet. Spillets områder ligner hinanden med samme gul-røde farvepalette, og der er ikke mange unikke detaljer at kigge efter. Når spillet så er fastlåst i sit perspektiv, så er det ærgerligt, at der også er nogle tekniske udfordringer, hvor spillet hakker lidt i det, og teksturer forsvinder fra tid til anden. Det er ikke noget, der ødelægger spillet på nogen måde, men det trækker lidt ned i helhedsindtrykket. Der er ikke forskel på, om du spiller det håndholdt eller på tv’et i den henseende. Det er dog noget, der nok godt kan patches, så vi med tiden får et flydende spil uden så mange fejl.

Det er vigtigt at pointere, at selvom spillet er en 2’er, så er det ikke nødvendigt for hverken forståelsen eller fornøjelsen at have spillet det første Figment, men det vil klart hjælpe på forståelsen for spillets præmisser i starten. Det er dog ikke fordi, at Figment 2: Creed Valley er et langt og kompliceret spil - det tog mig 4-5 timer at gennemføre første gang. Derudover tilbyder spillet en lille multiplayer-spiltype, hvor spiller 2 styrer fuglen Piper rundt, men det betyder ikke rigtig noget - det er dog ideelt til yngre spillere, der gerne vil spille med mor eller far. I forlængelse heraf er det imponerende, at spillet understøtter undertekster på intet mindre end 17 sprog - endda dansk - hvilket nok skal hjælpe skolebørnene, der ikke helt kan engelsk endnu.

Konklusion:
Figment 2: Creed Valley tilbyder mere af det samme som forgængeren - hyggelig og charmerende action-eventyr med gåder opgaver strøget ud over en lille verden og en fænomenal lydside. Spillet skal nok få dig til at smile med sine mange ordspil, og musikken forkæler øregangene. Du vil nok ikke føle dig udfordret af kampene i spillet, der godt kan blive lidt ensformige, da fjendevariationen er meget lille, men det er heller ikke det, der er hovedfokus i Figment 2: Creed Valley - det er nemlig spillets charme og verden, der holder dig fanget. Spiller du dog spillet lige nu, vil du nok opleve tekniske udfordringer på Switch med lidt hakkende animationer, teksturer der forsvinder og din figur, der pludselig skubbes væk, men det er ikke noget, der ødelægger spiloplevelsen, og jeg forventer, at spillet glattes ud over den næste periode. Alt i alt kan Figment 2: Creed Valley fint underholde dig i spillets 4-5 timer, men fik du nok af det første Figment, vil efterfølgeren ikke vinde dig over.

Kommentarer: