KuvertTetris lander på Nintend...

KuvertÅrets pakkeleg er i gang...

KuvertMighty Morphin Power Rang...

KuvertLanceringstrailer for Dun...

KuvertLanceringstrailer for Yak...

KuvertDemo for Fitness Boxing 3...

KuvertBlack Friday-udsalg er i ...

KuvertAmber Isle udskydes til 2...

KuvertN-cast #236: Det bedste M...

KuvertGhostface kommer til Mort...

KuvertTetris 99

KuvertSpil på vej til Switch

KuvertGlædelig Jul og Godt Nyt...

KuvertNintendo Musik

KuvertSwitch 2 - rygter og disk...

KuvertFortnite

KuvertNintendo DS 20 år!

KuvertMetroid Prime Remastered

KuvertLegend of Zelda: Echoes o...

KuvertSonic

KuvertTilbudstråden

KuvertK: Pokemon Fire Red

KuvertS: Switch spil + amiibo

KuvertK: Diverse 3ds spil

KuvertV: Wii U Basic med Wii Fi...

KuvertS: Starlink inkl figur og...

KuvertS: Mario samlerting

KuvertGBxCart eller lignende GB...

KuvertSwitch spil købes

KuvertS Bayonetta 3

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Fire Emblem Engage (Switch)

Fire Emblem Engage (Switch)

Skrevet af Zone - 27-01-2023 16:51

Mens vinteren hærger og der er lange udsigter mellem store spiludgivelser på Nintendo Switch, er ét spil udkommet for at redde os. Et nyt spil i en ældgammel RPG-serie fra Nintendo. Jeg taler selvfølgelig om Fire Emblem Engage, der er det nyeste skud i en lang række spil. Kan dette nye spil, der lader til at gå væk fra Three Houses’ succesformular, fange fans af serien og få nye spillere til? Jeg har kigget nærmere på hele spillet i min anmeldelse og forhåbentligt bliver vi klogere på det spørgsmål, med flere, undervejs.

Fire Emblem Engage er på mange måder en hyldest til de gamle spil i serien, men ikke på den måde vi kender fra f.eks. remakes eller remasters af gamle spil. Engage står på egne ben, som sit helt eget spil, da det ikke kræver kendskab til foregående spil og har sin egen historie og sine egne systemer. Men spillet indeholder helte fra foregående spil, som Marth, Roy, Lucina, med flere, i form af ånder der lever i de såkaldte Emblem Rings, og overordnet set er Engage et mere traditionelt Fire Emblem-spil, end det foregående, Three Houses, var, da der ikke er noget Persona-agtigt kalender-system eller valg der påvirker historien. Men det gør ikke nødvendigvis Engage til et dårligere spil, bare en oplevelse der minder mere om Fire Emblem Awakening og tidligere spil i serien.

Engage foregår på kontinentet Elyos, tusind år efter en stor krig mod den onde Fell Dragon ved navn Sombron, der i sidste ende blev forseglet. Kontinentet er delt op i 5 lande: Firene, Brodia, Solm, Elusia og øen i midten af det hele, Lythos. Man spiller som the Divine Dragon Alear (navnet kan man selv vælge, men Alear er det navn spillet selv foreslår), en guddommelige drage i menneske form, som har sovet i tusind år lige siden krigen mod Sombron sluttede. Pludselig vågner Alear dog, eftersom seglet der holder Sombron indespærret er blevet svækket. Alear har mistet sin hukommelse under sin søvn, men bliver hurtigt underrettet om alt hvad en guddommelig drage har brug for at vide, for at beskytte Elyos mod Sombrons styrker. Spillets historie kommer hurtigt fra start, og nærmest lige efter Alear er vågnet, skal man i kamp. I kampens hede hører Alear en stemme der viser sig at komme fra en ring som Alear har på fingeren. Alear husker pludselig hvad det er, en Emblem Ring, og tilkalder helten Marth, fra en anden verden. Marth er selvfølgelig hovedpersonen i det første Fire Emblem-spil, Fire Emblem: Shadow Dragon and the Blade of Light, som oprindeligt kun udkom på NES’en i Japan og i øvrigt kender de fleste ham nok bedst fra Super Smash Bros. Melee, da Fire Emblem ikke blev udgivet i vesten indtil GBA-spillet. Og pludselig finder man ud af at disse såkaldte Emblem Rings er en ret vigtigt og magtfuld resource i Lythos, der kan tippe balanceskålen i ens favør.



Jeg vil egentlig ikke gå så meget mere i detaljer med spillets plot, men selve historien er en forholdsvis almindelige Fire Emblem-fortælling med onde drager, lande i krig og en helt der skal overkomme svære odds med sine hærkammerater. Historien er desværre ikke spillets stærkeste side, men landene er flot adskilt fra hinanden i både tema og omgivelser, selvom man ikke bliver investeret i karaktererne eller historien. Det er lidt ærgerligt, da man gerne vil kære sig om den del af spillet. Men heldigvis er der andet at komme efter i Fire Emblem Engage.

For Elyos er et utroligt smukt sted, som resultat af at Fire Emblem Engage er et utrolig flot spil. Intelligent Systems har skiftet deres forhenværende spilmotor ud med Unity, der åbenbart har givet dem et langt bedre grafisk resultat, da spillets grafik er langt bedre end det forhenværende Three Houses. Spillet står skarpt og omgivelserne har en lækker detaljegrad, der understreges af spillets grafiske stil. Engage emmer af anime-stil, med storøjede karakterer og sprudlende farver, der især kommer til udtryk i Alears tofarvede hår og øjne og det meget tegnefilmsagtige look som karaktermodellerne har. Selvom omgivelser er mere nedtonede gør brugen af farver og detaljer at karaktererne ikke virker malplacerede. Spillet føles også utroligt levende når spiller det. I bedste Fire Emblem stil, ser man kortet oppefra når man tager de taktiske valg, nærmest som et skakbræt, men når kampen udkæmpes zoomer kameraet ned i øjenhøjde og pludselig kan man se karakterer og omgivelser i realistiske proportioner, og hvor omgivelser måske så lidt små og simple ud oppefra, får de lov at stå frem i deres fulde størrelse og detaljegrad når man kæmper. Og ikke nok med det, så foregår kampene der hvor karakterne står på kortet, i stedet for at blive transporteret hen til en ‘look alike’ arena, som i de ældre spil. Det giver spillet en større fornemmelse af at være tilstede i verdenen og det klæder serien rigtig godt.



Under dialog i spillet, har udviklerne brugt en simpel, men effektiv teknik, hvor 3D modellerne er animeret foran en 2D baggrund. Det ser fint ud og gør nok også at de scener er lidt mindre krævene. Spillet har også nogle enormt flotte cutscenes, hvor spillets grafiske stil virkelig skinner igennem. Derudover kører spillet stabilt i 30 billeder-i-sekundet uden nogle tydelige frame drops eller andre problemer jeg kunne observere. Fire Emblem Engage er en fryd for øjet, og ja, nok et af de flotteste spil på Switch til dags dato pga. En stærk grafisk stil, solid spilmotor og stabil afvikling. Den eneste negative ting jeg kan sige er at der er lidt lange loading-sekvenser, men det er jeg er villig til at døje med, når spillet ellers fungerer så godt og flot.

Spillets lydside er dog ikke ligeså stærk som den grafiske. Den er nu heller ikke dårlig, men musikken er ikke nær så mindeværdig som i andre spil i serien, f.eks. Fire Emblem Awakening. Der er nogle få melodier man kommer til at nynne med på, især i ens hovedbase, the Somniel, hvis man skifter musikken, men det er nok ikke soundtracket jeg vil huske spillet for. Derudover er stemmeskuespillet, som ellers fylder en stor del i spillet, ikke toppen af poppen heller. Arbejdet bliver da udført, men skuespillet er ikke altid helt overbevisende, og nogle stemmer er decideret irriterende. Dog er den kvindelige stemmeskuespiller for Alear en af de bedre, hvilket er fint, når Alear har ret så mange linjer i manuskriptet. Det er ikke decideret ulideligt (og jeg kan komme på værre tilfælde), og er man vant til at se/høre anime-stemmeskuespil, vil det ikke være så slemt igen. Til dem der foretrækker japanske stemmer, er der også mulighed for at skifte til dem, på hovedmenuen. Selvom jeg ofte vælger japanske stemmer til, da jeg føler de er bedre, endte jeg med bedre at kunne lide de engelske stemmer trods alt.

Men nu kommer vi til det, som der virkelig batter i Fire Emblem, nemlig gameplayet. Fire Emblem har eksisteret i mange år, og har brugt årtier på at perfektionere sit taktiske spildesign. Derfor kan det være svært for serien at bryde med gamle traditioner, og selvom dette spil føles som en hyldest til de gamle spil, er der stadig blevet plads til at afprøve nye koncepter. Den største nye tilføjelse er spillets hovedmekanik, Emblem Ringene. Det er måske også en af de features der påvirker kampenes flow mest, hvilket går hånd i hånd med deres rolle i historien, som vigtige brikker i krigens spil. Når en karakter tager en Emblem Ring på, får de stats og evner fra den helt der lever inde i ringen. Karakteren kan endda aktivere ringen (eller ‘Engage’ som det hedder) og fusionere med den pågældende helt, hvilket giver dem adgang til endnu bedre stats og ektra stærke angreb og evner. Til gengæld kan det stadie kun være aktivt i omkring 3 runder i en kamp, før ringen skal genoplades, ved at angribe fjender. Det er en utrolig fed feature, der kun bliver dybere som spillet skrider frem, da karakterer kan ‘arve’ passive evner og våbenspecialiseringer fra Emblem Ringene. Det kræver til gengæld at man forstærker båndet mellem karakteren og helten i Emblem Ringen, ved at bruge det pågældende par i kamp. Emblem Ringene kan frit flyttes mellem karakterer, så dette stærke værktøj kan man virkelig nørde igennem med, og bruge til at tilpasse ens karakterer til ens spillestil.



Det klassiske sten-saks-papir-system som vi kender fra Fire Emblem-serien vender også tilbage, dog i en ny udgave. Sværd slår økse, økse slår lanse og lanse slår sværd. Men udover at give forhøjet skade, så giver våben fordelen også den nye ‘break’ effekt, der gør at modstanderen får slået sit våben ud af hænderne i resten af runden, og kan derved ikke lave modangreb når de bliver angbreget, indtil deres egen tur starter. Dette giver en taktisk fordel, da man så nemt kan anbrige den fjende der har mistet sit våben uden at tage unødig skade. Derudover kan karakterer der bruger deres hænder i kamp give ‘break’ effekt til bueskytter og magikere. Spillet føles stadig som klassisk Fire Emblem, men der er en del flere lag i spillets taktiske dybde, der gør at man skal huske flere ting.

Selvom det ikke er et problem på den normale sværhedsgrad, kan det blive en smule overvældende med information man skal huske, og de sværere sværhedsgrader bliver som resultat noget af en udfordring - hvilket ikke er en skidt ting, hvis det er det man søger. Nye spillere vil måske dog føle sig en smule overvældende, især fordi informationen i brugergrænsefladen ikke altid er lige klar i målet om hvorfor et bestemt resultat sker hvornår. Det gælder også menuerne, der er mærkeligt skruet sammen. Går man ind og kigger på sine karakterer bliver man mødt af en væg af tal og bogstaver, som man heldigvis kan læse om hvis man trykker på X i visse menuer, som gør at man kan navigere rundt på de forskellige stats på skærmen. Det kunne dog godt være præsenteret bedre og nemmere for nye spillere, og måske kunne den mere detaljerede oversigt være gemt bag en knap eller indstilling, som mere garvede spillere kunne aktivere. Det er dog ikke tilfældet, og selvom det kan være overvældende, så er det ikke fordi spillet er svært at komme igennem på normal sværhedsgrad.

En sidste ting de har tilføjet, som giver spillere en chance for at omgøre dårlige valg, er den såkaldte time crystal, der giver spiller mulighed for at gå tilbage i tid, til tidligere træk der har lavet i kamp. Når man har denne tidskrystal kan man pludselig omgøre fatale valg under kamp, som især er vigtigt hvis man spiller ‘classic mode’ hvor ens karakterer kan dø permanent hvis de falder i kamp.



De nye systemer gør Fire Emblem Engage til et virkelig stærkt og velproduceret taktisk rollespil, der gør at jeg som garvet spiller af serien, føler at der er nogle nye og saftige mekanikker og systemer at dykke ned i. Man kan bruge timevis uden for kamp på at finde den rette kombination af classes, Emblem Ring og bond rings (mindre ringe, der er skabt fra Emblem rings, som giver stat boosts til de karakterer der ikke har Emblem Ringe på) og våben, så er man glad for kampsystemer med dybde, vil Engage ikke skuffe. Spillet føles også nemt at spille når man er midt i kampens hede, og Emblem ringene giver en tilfredsstillende følelse af magt, når man bruger dem. Fire Emblem Engage er et af de bedste nyere T-RPG-spil jeg har spillet.

Udover kampene der har med hovedhistorien at gøre, er der også en lang række sideindhold, man kan give sig i kast med. Både i form af skirmish-kampe og kampe i det såkaldte Tower of Trials, hvor man også kan spille online, men også i form af minispil og sideaktiviterer i ens hovedbase, The Somniel. Somniel er en blanding mellem FE Awakenings base camp og FE Three Houses’ akademi. Du kan nemlig mingle med dine holdkammerater, invitere dem på aftensmad eller give dem gaver, ligesom vi kender det fra mange af de seneste spil i serien. Disse aktiviteter kan bruge stil at forstærke ens bånd med sine holdkammerater, ligesom serien er kendt for. Kæmper man side om side med de andre karakterer eller spider man sammen med dem, kan man nemlig låse op for ‘Support’-samtaler, hvor karakterne lærer hinanden bedre at kende. Derudover er der en række minispil, hvor du kan fiske, lave træningsøvelser eller flyve på en Wyvern og ramme målskiver. Det er hyggelige aktiviteter, der på ingen måde er nødvendige for at komme igennem spillet, men som giver spilleren et lille afbræk fra de mange kampe. Derudover kan man få loot og andre godter fra aktivitererne. Man kan snildt bruge lang tid i Somniel mellem kampe, hvor der både skal spilles minispil, forstærkes bånd og rodes i menuer, men det er heldigvis et hyggeligt og flot sted at tage en pauser fra kampens hede.



Spillet har også allerede fået DLC på første dagen, som jeg også har anmeldt. Der er desværre ikke så meget, men det giver da en ekstra fordel, da man kan låse op for to såkaldte ‘Emblem Bracelets’ der tilføjer andre helte end de 12 man møder gennem historien. Et af armbåndene har Three Houses-heltene, Edelgard, Dimitri og Claude samlet i ét armbånd, mens Tiki, en guddommelig drage fra det oprindelige Fire Emblem er i et andet. Det giver spillet en ekstra kamp, der er forholdsvist udfordrende, samt at man kan bruge Three Houses trioen og Tiki i resten af spillet, som var de Emblem Rings. Season Pass’et låser løbene op for flere lignende kampe og armbånd når de blivet udgivet på et senere tidspunkt. Er DLC’et nødvendigt for at få den bedste oplevelse med Fire Emblem Engage? Nej ikke rigtigt, men det tilføjer da noget meningsfyldt indhold der kan give mere dybde til spillet. Tilgengæld kunne det indhold sagtens have været en del af hovedspillet, selvom der er masser af indhold at give sig i kast med uden DLC’en.

Konklusion
Fire Emblem Engage er et fortrinligt nyt spil i en serie med et ældgammelt ophav efterhånden. Overordnet set tager spillet det bedste fra tidligere spil og blander det sammen, mens der drysset nye mekanikker på toppen for at give det et friskt pust. Resultatet er dog at det føles som en mere sikker satsning, end Three Houses var der, der i den grad introducerede nye mekanikker, der rykkede ved spilseriens grundpiller på en anden måde en Engage gør det. Fans af Three Houses, som foretrækker de mere Persona-agtige tendenser fra det spil, vil måske ikke finde ligeså stor glæde ved Engage, da det følger en mere traditionel struktur end Three Houses. Tilgengæld vil garvede fans af taktiske rollespil finde et utroligt velproduceret og taktisk dybt spil, som giver spilleren rig mulighed for at tilpasse spillets karakterer til sin egen spillestil. Emblem Rings er utroligt magtfulde værktøjer, og er tilfredsstillende og sjove at bruge i forskellige kombinationer. Desuden er det en fed måde at inkorporere gamle helte på og hylde spilserien uden at Engage ikke kan stå på egne ben, for det kan det i den gad. Derudover er spillets sten-saks-papir-system, som vi kender det, blevet udvidet en smule og den nye ‘break’-effekt er en fed fornyelse af konceptet. Desværre er informationen i spillets brugergrænsefladen ikke fremstillet på den mest brugervenlige måde, og til tider kan man føle sig overvældet. Garvede spillere vil dog sætte pris på den detaljerede stat-skærm. Mens spillets historie og lydside, især stemmeskuespillet, er ret så mangelfuldt, så er det ikke nok til at jeg ikke vil anbefale spillet. Det er dog med til at trække den endelige karakter en smule ned, da man bruger en stor del af spillet på at komme videre i historien. Spillet har en masse indhold man kan fordybe sig i, både i forhold til kampe, karakterer og minispil. Det kan føles lidt overvældende til tider, men meget af det er ikke nødvendigt at forstå eller dykke ned i for at komme igennem spillet. Det er dog rigtig fint til at supplere hovedspillets oplevelse og give spilleren en pause fra at kæmpe i spillet. DLC’ens indhold er fint, men ikke nødvendigt for at få den bedste oplevelse. Tilgengæld føles det som indhold der sagtens kunne have været en del af hovedspillet. Grafikken er noget af det spillet er lykkedes bedst med. Anime-stilen vi kender fra serien kommer flot og farverigt til live, med smukke og detaljerede omgivelser, der gør at verden føles levende. Den grafiske stil er et kæmpe løft fra Three Houses og som resultat er Engage et af de flotteste spil på Nintendo Switch. Fire Emblem Engage tiltaler nok mest den ældre Fire Emblem-fan med sit mere traditionelle gameplay og struktur, men man må ikke gå uden om denne titel, hvis man elsker JRPG-spil eller taktiske rollespil, da det er et af de dybeste og mest velpolerede i genren til dato.

4
1ups givet

4/5

Mario stjerne Mario stjerne Mario stjerne Mario stjerne Tom Mario Stjerne
Anmeldelsesemblem
Forbeholdt niche gamere
Anmeldelsesemblem
Hjernegymnastik
Anmeldelsesemblem
Øjeguf

Kommentarer:

Fire Emblem Engage

Fire Emblem Engage
Platform:
Nintendo Switch

Udgivelse:
20-01-2023

Kan købes hos:
Coolshop - 359.00 kr