F-Zero GX (NGC)

Skrevet af Kaptajn Knudsen - 23-11-2005 00:00

Segas Amusement Vision har formået at løfte arven og udvikle spilkonceptet til nye højder. Men spillet er ikke kun en dans på roser ... Det kræver blod, sved, tårer og lang tid at nå til enden – men det er det værd. Spillet er utrolig belønnende i form af et ticket-system som man bruger til at købe nye maskiner, dele til nye racere, nye kapitler i historien osv. Spillet har endvidere nogle af de kønneste cinematics der er set på Cuben. Så der er meget at køre for.

Game play
Hvis man ingen kendskab har til F-Zero-serien, er her en hurtig opridsning: Spillet går ud på at køre om kap (i GameCube-udgaven imod 29 andre af gangen!) med superhurtige hastigheder, i racere der er let løftet over jorden. Der er meget begrænsede muligheder for at angribe, så det handler hovedsageligt om at holde hovedet koldt og bruge boosters strategisk, for at vinde løbene. Langs banen er det muligt at finde turbofelter som har samme effekt som når man selv bruger booster, med den forskel at de ikke tærer på ens boost-meter. Boost-metret kan kun fyldes op ved at køre over ”pit-områder”, og det er vigtigt at holde øje med ens boost-meter da dette også er ens health-bar. Booster man for meget, kan man pludselig være meget sårbar overfor angreb. Men booster man for lidt, ender man i de andres jet-strøm.

I racerspil, og især i en titel som F-Zero GX, hvor det går meget stærkt, er kontrollen en af de vigtigste faktorer for en god spiloplevelse. Og denne er heldigvis veldefineret i F-Zero GX. Kontrollen er forholdsvis nem at gå til, men det tager langt tid før man virkelig mestrer den. Heldigvis er spillet ret godt afpasset mht. sværhedsgrad i forhold til ens erfaring, så man føler sig aldrig rigtig dårlig.
Man har mulighed for at lave to forskellige slags angreb, hvor det første er et ret kluntet angreb hvor skibet laver et par 360-grader spins, hvilket skader og sinker alle man kommer i kontakt med. Det andet angreb er langt mere interessant, og kan bedst beskrives som en kropstackling, udført med raceren, selvfølgelig. Man laver et hurtigt skub til højre eller venstre, og hvis man placerer det rigtigt er det næsten sikkert at man har elimineret sin modstander. Men som vi godt ved, praksis og teori er to forkellige ting. Det er svært at gøre i høj fart, omend utroligt tilfredsstillende, når det endelig lykkes og man får sendt sin nærmeste rival af sted til næste løb, uden point.

Grafik
Amusement Vision fortjener virkelig et stort skulderklap for hvad de har formået at presse ud af Cuben i F-Zero GX. For det første farer løbet og alle tredive deltagere forbi i rasende fart, uden at grafikken hakker. For det andet er der lagt et utroligt arbejde i detaljegraden rundt omkring i spillet. Mens man farer rundt på banen, kan man se hele byer, skove, ørkener eller lignende miljøer fare forbi, mens selve fladen man kører på også er ret detaljeret. Banerne er flot designede, og man kommer til at køre på hovedet, indeni cylindere, på begge sider af banen osv. Dette betyder at banerne i sig selv er et mindre mesterværk at se på, og når man tilføjer de smukke miljøer, fuldendes maleriet.



Når man nu kører over 1000 km/t vil nogen måske mene at dette ikke betyder det store, men det bidrager i stor grad til den sublime fartfornemmelse, at man faktisk kører forbi noget og ikke bare generisk landskab.

Lyd
Lyden er måske spillets svageste side, men det betyder ikke at lyden er dårlig. Musikken er som regel techno, men der er afvigere med jazz og metal for eksempel. Dette passer dog spillet fint da tempoet i musikken er højt, hvilket danner en god baggrund for den futuristiske stil spillet har, og da der er rigtig mange sange med i spillet, er det heller ikke trættende. Det er skam heller ikke musikken man lægger mest mærke til på spillets lydside, det er nok nærmere de flotte og præcise lydeffekter som racerne genererer. Alt fra den støvsuge-agtige motorlyd, til lyden af en modstander der skærer gennem luften, da han overhaler dig med en booster, er som det skal være. Lydsiden af spillet er således ikke noget mirakel, men der er heller ikke noget at klage over.

Holdbarhed
Spillet er utrolig holdbart af en racer at være. Normalt når man har klaret alle turneringer er der sjældent meget mere at komme efter, men F-Zero GX er yderst belønnende at blive ved med at spille på. Man starter med tre turneringer, fire racers og tre sværhedsgrader. Mens man klarer sig gennem spillet har man mulighed for at låse op for en ny turnering, endnu en sværhedsgrad, 37 andre køretøjer og en masse andre godter. Jo længere man kommer i spillet, jo sværere bliver det selvfølgelig, og man skal forberede sig på at bruge lang tid og mange forsøg, hvis man vil helt ud i hjørnerne på spillet.

Herudover har spillet også en historiedel, der ligesom resten af spillet, er svær og til tider frustrerende. Men til forskel fra de almindelige races er målet langtfra altid at komme først i mål, og derfor tilføjer historiedelen spillet, en masse god variation. For hvert kapitel i historien er der også en cinematic før og efter, og disse er så flotte at man gerne sætter sig ned og forsøger igen, om ikke andet så bare lige for at se den næste cinematic. Selve historien er dog ikke noget at råbe hurra for, så man skal ikke forvente noget eventyr.

Konklusion
Jeg har altid været en fan af wipe-out-serien og da jeg kun har haft flygtige bekendtskaber med de tidligere udgaver af F-Zero så jeg vidste ikke hvad jeg skulle forvente af denne titel. Jeg må dog indrømme at jeg blev meget positivt overrasket, især over spillets størrelse, som først rigtigt viser sig efter mange timers spil. Herudover har jeg lagt stor vægt på at spillet er meget helstøbt og gennemført på alle aspekter. Det, er dog et spil, som mange, vil være frustrerede over - men har man tålmodigheden, er det et herligt kendskab.

Kommentarer: