[i]Udforsk dybet!
Jorden, år 3024.
Naturlige ressourcer er sjældne og den menneskelige race er i fare for at uddø. Desperate efter at finde nye energikilder kreerer ASAN en biomekanisk robot ved navn Nep2no, som er i stand til at modstå ekstreme dybder, i håbet om at finde nye energikilder. Efter mange års søgen bliver en sådan energikilde fundet – kodenavn ”Gaia”.
Din mission vil være at finde ”Gaia”-energistenene ved udforskning af dybderne. For at gøre det skal du kontrollere Nep2no ved at modarbejde tyngdekraften og det omkringliggende mørke ved hjælp af et lys, der vil gå ud lidt efter lidt.[/i]
Nogenlunde sådan lyder spilbeskrivelsen i spillets manual, og dette er meget præcist det du får. Det eneste sted du vil kunne finde disse baggrundsinformationer er dog manualen.
Velkommen i dybet på mission med Nep2no.
Abyss beskrives bedst som et fysik-baseret actioneventyr, og når du starter det for første gang har du adgang til to game modes; Missions og 2 Players. I Missions skal du som manualen beskriver det på jagt efter Gaia-sten i Jordens indre. Hver af de 12 baner indeholder 6 sten, som du skal finde på din vej til målet, og banerene skal spilles en efter en i den rækkefølge de åbnes op for. Nep2no navigeres med styrepind/D-pad samt hvilken som helst af controllerens face-knapper eller triggers – det eneste du skal undgå, er sådan set at støde ind i dine omgivelser i de ofte snævre passager i dybet. Sker det alligevel, skal du gøre alt for at undgå, at det gentager sig inden for de næste få sekunder, da dette vil destruere Nep2no, hvorpå du må starte banen forfra. I de første baner har du selvfølgelig bedre plads at navigere på end i de sidste, og efterhånden som spillet skrider frem introduceres der også farer i form af bevægende kasser, miner med mere.
Formår du at klare de 12 originale baner i spillet, åbnes der op for Dark Mode – 8 nye baner, hvori der skal indsamles 8 Gaia-sten på vej til banernes mål. Princippet er selvfølgelig helt det samme som i Missions Mode, men udviklerne har her besværliggjort din rejse yderligere med nye farer samt switches, der til tider skal aktiveres før en ny vej i dybet åbnes op. Fælles for de to game modes er det, at din tid efterfølgende noteres på en lokal highscore-liste. Når også de 8 baner i Dark Mode er klaret, åbner du op for Arcade Mode, hvori det ganske enkelt gælder om at komme så langt som muligt så hurtigt som muligt uden at dø – Gaia-stenene kan fuldstændig ignoreres. Både banerne fra Missions Mode og fra Dark Mode er tilgængelige, og man starter altid fra bane 1, i det sæt missioner man vælger.
Med to spillere skifter Nep2no farve til henholdsvis blå og rød.
Det sidste indhold i spillet er den multiplayer-del for to spillere, som jeg kort nævnte tidligere. I denne del af spillet kan du konkurrere mod en ven i tilfældigt udvalgte baner fra Missions Mode, hvor det udelukkende gælder om at komme først i mål. For denne handling tildeles der selvfølgelig et point, men det samme gør der til modstanderen, hvis du skulle dø undervejs, så det gælder om at være forsigtig. Så snart der er tildelt et point skifter banen, og et nyt kapløb starter. Spiller 1 anvender Wii U GamePad som sin egen personlige skærm, mens spiller 2 altså anvender en Wii Remote (Plus) og har sit billede på TV’et.
Så let kan spillet beskrives, så lad os straks komme til bedømmelsen.
Det gode:
Når man køber et spil til blot 15 kr. er det måske ikke de store forhåbninger man gør sig i forhold til indhold, men her synes jeg faktisk Abyss formår at levere varen. Rent grafisk er det selvfølgelig simpelt med store dele af skærmen værende sort, men med lyset i forskellige skær og farvetoner formår udviklerne alligevel at sætte en stemning fint akkompagneret af nogle behagelige melodier, der veksler i tempo efterhånden som banernes sværhedsgrad stiger.
Gameplayet er, trods spillets navn, ikke dybt overhovedet, men det fungerer fuldstændig som det skal. På dine første forsøg vil du meget vel blive frustreret over, hvor ”svær” Nep2no er at styre, men giv det 5 til 10 forsøg mere, og du vil finde ud af, at fejl udelukkende er spillerens skyld. Rent fysisk virker det bare, og det er skønt, at man altid har chancen for at forsøge at rette op på sine fejl ved at undgå yderligere kollision i nedkølingsperioden.
Arcade Mode tilføjer masser af spiltid til dem, der vil have mere.
Spillet har en rigtig god udvikling i sværhedsgrad, og selvom på intet tidspunkt bliver enormt lange, så får du din sag for, når spillet introducerer adskillige farer i dybet. De 20 baner på tværs af Missions og Dark Mode kan godt nok klares på 2-3 timer, men highscores og Arcade Mode giver bestemt en grund til at spille længere tid, hvis man ønsker det. At der så ud over det også findes en multiplayer-del er jo nærmest rent luksus i en discount-udgivelse som denne, og for det fortjener udviklerne altså et stort plus i bogen.
Det dårlige:
I det store hele har Abyss egentlig ikke nogle særlige mangler. Jeg kunne måske godt savne en online highscore-liste, da det kunne øge konkurrence-elementet i forhold til at sætte de bedste tider yderligere, men jeg synes til gengæld også det er helt fair, at den ikke er der taget prisen i betragtning. Ligeledes vil nogen sige, at det kunne være rart at spille banerne i en hvilken som helst rækkefølge, men det ville ødelægge følelsen af progression og smadre den stigende sværhedsgradskurve.
Mit største problem med Abyss finder vi således i spillets multiplayer-del. Jeg elsker, at den overhovedet er der, og det var faktisk sjovt at spille mod min bror, men i mit hoved har den én kæmpe fejl. Det er muligt at kollidere med hinanden!! Det er overhovedet ikke hensigtsmæssigt i et ræs mod målet i voldsomt smalle passager, og ja, så kan man vinde blot ved at skubbe sin modstander ind i en væg. Det er umuligt at undgå, og man kommer yderst sjældent i en situation, hvor nogen rent faktisk for point ved at gennemføre en bane.
Konklusion:
Vil du have et letfordøjeligt spil at slappe af med på din Wii U, skal du helt klart undersøge dybet i Abyss. Spillet fremstår præsentabelt, og gameplay-mæssigt sidder den fysisk inspirerede kontrol lige i skabet. Det er udfordrende uden at være utilgivende, og udviklingen i sværhedsgrad er noget nær perfekt. Selvom spillets 20 baner kan overstås forholdsvist hurtigt, så giver Arcade Mode og multiplayer god mulighed for at investere endnu mere tid i dybet, og således får du virkelig meget for dine 15 kr. Det ærgrer mig dog grueligt, at man kan kollidere med sin modspiller i multiplayer, for dette er virkelig uhensigtsmæssigt. Havde det ikke været sådan, og havde der været online leaderboards havde alt været perfekt.
SLUT.
