? N-CLUB .DK N N-CLUB B A
Grynch
Grynch
02/03/2015

Chat-A-Lot (3DS eShop)

Chat-A-Lot (3DS eShop)
Chat-A-Lot udgivet af Teyon er en chat-applikation til både tale og tekst, som tillader kommunikation med vennerne via 3DS. Den er udviklet med henblik på at bringe 3DS community’et tættere ved nemt at lade 3DS-ejere kommunikere lokalt såvel som internationalt og er designet til tekst-chat for op til 10 brugere og tale-chat for op til 4 brugere. Ud over chat, så kan brugerne vise deres kreative side gennem tegninger og ved brug af søde og sjove klistermærker, der kan deles med vennerne. Men fungerer det i praksis? Det har jeg sat mig for at finde ud af, så derfor har ungerne og jeg kastet os ud i denne anmeldelse af Chat-A-lot.

Ved første blik er det tydeligt at se, at Chat-A-Lot er rettet mod et yngre publikum. Layoutet er meget nuttet, og farverne og skrifttypen er tydeligvis henvendt til børn. Først vælger man en af de mange nuttede avatars. Herefter vælger man sin yndlingsfarve til chat-boblerne, og til sidst skal man oplyse sin alder. Hvis man er mindreårig, henviser den forældre til at lave børnesikkerheds-indstillinger, så man kan forhindre, at ungerne tilføjer venner eller foretager uønskede opkald via applikationen.


Hovedmenuen med sine ikoner.

Fra hovedmenuen præsenteres man for seks knapper som set på billedet her over. Den grønne knap leder ind til chatrumsmenuen, hvor man kan skrive til sine venner, oprette chatrum, se nyheder fra udviklerne og sågar skrive til udviklerne – de svarede mig dog ikke, da jeg testede funktionen. Den lilla knap fører til voice-chatten, hvor man kan ringe op til dem på sin venneliste – dette vil jeg komme nærmere ind på senere. Via den orange knap findes vennelisten, og herfra er det muligt at se sine online venner og tilføje nye venner – ja, det er sågar også muligt at skrive og ringe til sine venner herfra. Den røde knap giver adgang til indstillinger, så som ens avatar, yndlingsfarve, alder og forældre-indstillingerne. Der er også en shop, hvor man på et senere tidspunkt kan købe nye avatars og stamps (klistermærker), men på nuværende tidspunkt står der bare coming soon”, når man går ind i denne menu. Exit-knappen fører naturligvis ud til start-skærmen.

Chat-delen:
Når man har tilføjet hinanden som venner er man klar til at chatte, og det kan man enten gøre ved at starte et chatrum for op til 10 brugere eller vælge én, som man vil chatte med 1 og 1. I selve chatten har man mange sjove muligheder for at kommunikere med hinanden. Ud over den almindelige tekst-chat, kan man eksempelvis tegne tegninger til hinanden og sende hinanden stamps, som er små sjove billeder med blandt andet dyr, hjerter og smilies. Man kan også sende tegninger fra sit SD-kort, hvis man har tegnet noget i applikationen tidligere og gemt det.


Sådan kan en chat-session se ud.

I chatten findes også en knap til at ændre humøret på sin avatar, men dette virker tilsyneladende ikke. Når man sætter to 3DS-systemer ved siden af hinanden, kan man desuden tydeligt se, at der er en hel del lag i chatten, men det er ikke noget, der bør ødelægge oplevelsen i en normal situation, og det er vel et eller andet sted forventeligt når oplysninger skal sendes og modtages via internet-forbindelse. Ens samtaler bliver i øvrigt gemt på serveren, så når man åbner applikationen igen, kan man se, hvad man skrev om før.

Voice-chatten:
I voice-chat-menuen kan man ringe op til sine online venner, hvilket kræver, at personen, man vil tale med, sidder klar inde i applikationen, da den ikke kan køre i baggrunden på 3DS. Op til fire deltager kan som sagt tage del i løjerne. Når man starter en voice-chat, kommer ens animerede avatar op på den øverste skærm, og på den nederste kan alle i samtalen tegne på det samme stykke papir. Fællestegningen kan hurtigt blive rodet på den lille-skærm, men det er mest af alt et luksusproblem. I voice-chatten er det også muligt at ændre humøret på ens avatar, og her virker det gengæld til forskel fra i den almindelige chat.


Her er der fællestegning og brug af stamps.

Voice-chatten er desværre Chat-A-Lots største minus, for lydkvaliteten er meget lav, og der er meget støj –også selvom modparten sidder i et helt stille rum. Man skulle tro, at de havde valgt den lave kvalitet for at få det til at køre uden betydelige forsinkelser, men de gange vi testede applikationen var der altså stadig 1-2 sekunders forsinkelse på, og med så meget lag kommer man nemt til at tale i munden på hinanden. Som konsekvens deraf bliver samtalen let noget rod, og det er endda, når kun når to brugere taler sammen, så jeg kan slet ikke forestille mig det med fire på en gang. En anden ting, som ødelægger oplevelsen en hel del, er, at mikrofonen opfanger lyden fra 3DS'ens egen højtaler, så der kommer meget hurtigt ekko på, hvilket gør samtalen endnu mere umulig. Dette problem kan heldigvis omgås ved hjælp af hovedtelefoner, men det er stadig værd at nævne.

Det gode:
Skal vi kort opsummere, så er det positivt, at tekst-chatten virker som den skal, og udvalget er stamps er ret stort. Desuden er det rart, at applikationen har et simpelt layout, som er nemt at finde ud af for selv de yngre børn.

Det dårlige:
Til gengæld, så går det til tider ret langsomt, når man klikker rundt mellem menuerne, og nogle af de små knapper reagerer ikke helt optimalt, selvom man bruger sin stylus. Det største problem er lydkvaliteten i voice-chatten, hvilket gør applikationen nærmest ubrugelig på det område, og så er det selvfølgelig ærgerligt, at brugerne skal være online for at kunne komme i kontakt med hinanden.

Konklusion:
Chat-A-Lot virker umiddelbart som en rigtig fed applikation, der giver nogle muligheder, som ellers ikke var tilstede på 3DS'en efter deaktiveringen af Nintendo Letter Box. Tekst-chatten virker upåklageligt, og der er masser af muligheder for at udtrykke sig gennem brugen af søde ikoner. Idéen med voice-chat er god, men den skulle simpelthen ikke have implementeret i den forfatning, som den er i nu. Lydkvaliteten er så dårlig, at applikationen bliver ubrugelig, og da de fleste har adgang til andre elektroniske apparater med bedre kommunikationsmuligheder, så synes det næsten dumt at betale 60 kr. for en applikation, som kun de yngste synes at kunne finde bare en smule underholdende.
Vurdering
2/5
Udmærkelser
Essentiel multiplayerdel
Essentiel multiplayerdel
For de yngste
For de yngste
2
1ups givet
Del:
Join os på Discord

Kom med i vores aktive Nintendo community og chat med andre Nintendo fans!

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Vær den første til at kommentere!

Log ind for at kommentere

Du skal være logget ind som medlem for at skrive kommentarer.

Log ind på N-club
Seneste kommentarer
Ny Tales of Arise: Beyond...
af JOEP - 8 timer siden
Næste LEGO Pokémon-sæt læ...
af JOEP - 13 timer siden
N-cast #286: Starfox er t...
af KJ85 - 4 dage siden
Udgivelsestrailer for Ind...
af JOEP - 5 dage siden
Harvest Moon: Echoes of T...
af JOEP - 5 dage siden
Alle Switch-spil ved Futu...
af [8-Bit] MoNkEy - 7 dage siden
Switch 2 stiger i pris ti...
af JOEP - 9 dage siden
Lanceringstrailer for Mix...
af Jonezy - 9 dage siden
Nintendo præsenterer salg...
af JOEP - 10 dage siden
LEGO Batman: Legacy of th...
af Raxia - 10 dage siden
Mario Shop