Titlen, Cubit the Hardore Platmormer Robot, fortæller meget godt, hvilken slags spil man kan forvente at få i hænderne. Det er et platformspil, man styrer en robot ved navn Cubit, og man kan forvente at blive udfordret på sine evner. Hvad titlen derimod ikke fortæller er, hvordan spillet er bygget op, hvor stort det er og hvor meget der er at se til, så det skal vi selvfølgelig have afklaret.
Startskærmen med spillets løbende hovedperson.
Når du kommer ind i spillet vil du opdage at menuerne kun kan navigeres med touch-skærmen, og før du kan komme rigtig i gang skal du selvfølgelig have oprettet en save file – dem kan du have tre af. Fra start kan du kun vælge Soft Mode. Så snart du går i gang vil Cubit begynde at løbe helt af sig selv, og det eneste du kan gøre for at lave om på bevægelsesmønstret er at hoppe. Til det bruger du hvilken som helst knap på D-pad’et eller A, B, X, eller Y – det er den eneste handling du kan foretage dig, og så er det ellers dit job at time det sådan, at du sikkert lander på de platforme der er.
Spillet bliver gradvist sværere efterhånden som du kommer frem og har i alt 6 baner. I den første skal du blot have styr på at hoppe og dobbelthoppe fra platform til platform, men i de næste er der også forhindringer som minelignende genstande, du skal undgå at ramme, samt platforme og forhindringer, der bevæger sig i et bestemt mønster. På øverste skærm foregår alt det sjove og på den nederste kan du holde øje med hvor langt du er kommet i den pågældende bane. Når du kommer til den afsluttende del af bane 1 deler den sig i to ruter, hvor den ene tager dig til bane 2 mens den anden fører til bane 3. Fra bane 2 kan du komme til bane 4 og 5 og bane tre tager dig til bane 5 og 6. Det forholder sig dog sådan, at dør du undervejs i en bane, så må du pænt starte forfra i den – der er et uendeligt antal liv at gøre godt med.
Formår du at nå til enden af bane 4, 5, eller 6 belønnes du med en ny spilbar karakter og der åbnes op for Hardcore Mode, hvori reglerne er en smule anderledes. Banerne er de samme, men nu har du til gengæld kun 3 liv at gøre godt med. Du starter stadig forfra i en bane, hvis du dør, men målet er nu at komme så langt som muligt og der tildeles point alt efter hvilken rute du valgte og formåede du at samle nogle stjerner op undervejs giver det bonuspoint. Stjernerne findes kun i Hardcore, der er kun én i hver bane, og den tæller kun som indsamlet, hvis du klarer den bane den var i.
Se hvor langt du er på nederste skærm.
Det er sådan cirka alt, der er at fortælle om indholdet i Cubit the Platformer Robot, der dog også indeholder en række udfordringer, hvoraf udførelse af nogle af dem belønner dig med endnu en spilbar karakter.
Det gode:
Cubit the Platformer Robot er et af den slags spil man godt kan blive lidt afhængig af, så længe morskaben varer. Det er designet på en sådan måde at du altid vil miste liv ret mange gange før du kommer igennem en bane, og hvis man som jeg ikke kaster håndklædet i ringen med det samme er det en fryd når man endelig får lært en bane at kende, så man kan komme gennem den og i gang med næste udfordring.
På en måde er det nok mere en udfordring på hukommelse, end det er en udfordring på evner, men det er helt sikkert også det der har været tanken bag spillet. Med den fremgangsmåde lægger det sig nemlig mere op af fortidens simple arkade-oplevelser, og med kun én kontrolmulighed og en simpel grafikstil klarer det sig ganske fint med det. En fin lille detalje er også, at de stemningsskabende techno-toner udvikler sig i takt med at sværhedsgraden stiger og banerne bliver mere intense.
Ved at gøre spillet til en udfordring på hukommelse sikrer man også, at alle skulle være i stand til at gennemføre i hvert fald spillets Soft Mode– det er blot et spørgsmål om, hvor lang tid der skal bruges på det. Hvis du forlader spillet for at spille videre senere, får du sågar lov at starte fra hvilken som helst af de baner du er kommet til, og det er dejligt, hvis man ikke har så meget tid til rådighed.
Hardcore Mode er hvor morskaben rigtig indfinder sig.
Det dårlige:
Med kun seks baner i spillet står det hurtigt klart, at Cubit the Hardcore Platformer Robot ikke er et spil med forfærdelig mange spiltimer i sig. Selv formåede jeg at klare mig igennem til alle slutninger i Soft Mode på en times tid, og selvom Hardcore-delen er hvor det rigtig bliver sjovt, så hev den blot mindre end to timers ekstra spilletid ud af spillet for mig – og på den tid havde jeg altså også fået alle væsentlige udfordringer gennemført.
Kigger man listen af udfordringer igennem er mit indtryk af spillet også, at titlen er en smule overambitiøs. Bevares, man mister da liv, men de ”udfordringer” der består i at dø et vist antal gange kom jeg ikke i nærheden af, og jeg var da slet ikke i nærheden af at spille 5 timer, som en anden udfordring går ud på. De rigtige udfordringer til at gøre spillet Hardcore mangler simpelthen. Hvor er den udfordring der består i, at kæmpe sig igennem uden overhovedet at miste liv, eller den udfordring hvor man skal igennem samtlige baner i stedet for kun tre? Det syn på spillet vil selvfølgelig nok variere alt efter, hvem man er, og andre skal nok finde det tilfredsstillende.
Gameplay-mæssigt har jeg ikke så meget at klage over. Man skal lige vænne sig til, at dobbelthoppet ikke kan aktiveres hurtigt, men ellers spiller det, bortset fra et tydeligt fald i frame raten i enkelte områder, som det skal. En enkelt gang frøs spillet også, da jeg ville loade en bane, men det er alt.
Konklusion:
Cubit the Hardcore Platformer Robot er som udgangspunkt et fint lille spil. Det er let at gå til, sværere at mestre og sjovt (eller frustrerende) så længe det varer. Det hele handler om at memorere banerne og prøve på ny indtil man klarer sig igennem, og mens denne type spil vil frastøde nogen vil det tiltrække andre. Personligt kunne jeg godt have brugt lidt mere udfordring til at forlænge spiloplevelsen – og nej achievements for at dø et antal gange, som jeg ikke vil gøre det på en naturlig gennemspilning tæller ikke positivt i den forstand.
