Til at starte med vil jeg sige, at de forskellige spil i serien ikke følger en samlet historie. Det er en ny historie med nye karakterer og en ny verden. Det betyder, at du selv bestemmer hvilket af de seks spil du vil starte med. Så det betyder ikke noget om du vil gå kronologisk til værks, eller bare spille dem i den rækkefølge som du selv vil.
Om ikke andet kan jeg sige, at jeg har spillet spillene i den rækkefølge hvor at jeg har læst mig frem til, hvad der er blevet anbefalet. Så jeg startede selvfølgelig med det stærkeste i “16 bit-eraen”, nemlig Final Fantasy 6. Derfra gik jeg videre til 4 og 5, hvorfra jeg bevægede mig ned i 8-bit eraen med henholdvis 3, 1 og 2.
Det er lidt spøjst at man starter med “creme-de-la-creme" og slutter med resterne, men det har også givet mig en indsigt i, hvorfor at 4, 5 og 6 koster mere enkeltvis, end 1, 2 og 3. Produktionsværdien er væsentligt højere i de førstnævnte, da Squaresoft (nu Square-Enix) tydeligvis har haft et højere budget senere i serien.
Historie
Uanset hvilken Final Fantasy du går i gang med er plotnoterne reelt set er de samme. Det gode mod det onde, lys mod mørke.
Final Fantasy 1 er du fire helte (Warriors of Light), som redder verdenen og stopper en skurk, som forsøger at lave tidsparadoks.
Final Fantasy 2 er du en oprørsgruppe, som kæmper mod et brutalt imperium, hvor at du støder på tab og ultimatums.
Final Fantasy 3 er du igen udvalgte Warriors of Light, som prøver at genoprette balance mellem lys og mørke.
Final Fantasy 4 er du en ridder, som søger forløsning, efter at uvilligt og uvidende have tjent en manipulerende herre.
Final Fantasy 5 er du igen udvalgte Warriors of Light, som skal bringe krystaller i balance og undgå at verdenen bliver opslugt af en interdimensionel troldmand.
Final Fantasy 6 gør du oprør mod et imperium og deres nihilistiske hofnar, som prøver at opnå guddommelighed og ødelægge verdenen.
Selvom opsummeringen af spillene er kort, er dette mest for at skåne jer for spoilers. Men hvis man får kommet igennem spillene, ser man hurtigt, at der hvor at spillene differentiere, er selve rejsen du kommer igennem.
Personligt var jeg størst fan af historien i 4 og 6, hvor at 5 virkelig brillere sig på deres jobsystem (klasser du kan vælge). De første tre spil i serien, kan man virkelig mærke budget- og ressourcebegræsningerne, hvor at historien er meget simpelt bygget op. Alligevel kan man med Final Fantasy I ikke lade være med at blive fascineret af det kunne lade sig gøre at producere et spil i den kaliber, og så på knap en måned, helt tilbage i 1987.
Grafik
Grafisk har spillet fået et flot visuelt løft fra 1 til 3, og mindre justeringer i 4 til 6. De første nævnte er gået fra 8-bit til 16-bit grafikstil, hvilket gør dem meget mere stilfulde og flotte at se på. Men alle har fået de justeringer så det står kniv skarpt på din skærm. Derudover har du også mulighed for at bruge CRT-filter-indstilling i hvert enkelt af dem, så man kan prøve at se hvordan det så ud på de klassiske billedrørsfjernsyn fra 90’erne. Men i mine øjne gør det lidt ondt at se figurerne slørede og uskarpe.
Derudover har de også opgraderet små grafiske effekter i de historiebaseret “cutscenes”. Der har de givet dem en semi 2½D effekt, så de giver mere seriøsitet og alvorlighed over de farer du støder på i historien.
Kampsekvenserne har også fået et grafisk løft. Alt magi som du bruger, samt det at hidkalde summons, får nærmest skærmen til overdrevent at lyse op. Alligevel får man en fed fornemmelse er at du er en mægtig magiker når du bruger magi. Det er klart på disse effekter hvor at man virkelig kan mærke den sprøde pixel-art remaster af spillene.
Gameplay
Gameplayet i de seks spil er overordnet set ens. Du styrer fire figurer som på tur slås mod monstre og onde skurke. I 1 til 3 skifter du turene statisk, og skaden fra våben udføres med antal slag. Dette styres af en “usynlig” terning, som kan opgraderes via stats (typisk agility) eller nogle magier såsom Haste. Magierne kan du selv justere om det skal angribe enkelte mål eller en hel gruppe. Der skal man være opmærksom på, at skaden fordeles 1/3 ud til hvert mål. I 4 til 6 indførte udviklerne det såkaldte ATB system (Active Time Battle), det betyder at både monstre og helte udfylder en “tidskolonne”, og når den er fyldt op efter få sekunder, så angriber enten du eller fjenderne. Det giver mere taktik i dine kampe, for nogle gange kan monsterne angribe to gange før du kan. Så enten skal man forudsige om du skal heale dit party eller bruge skjoldmagier til at give ekstra beskyttelse.
Alle kampe er tilfældige i dungeons og world map. Du kan nogle gange gå 20 skridt uden kamp og andre gange blot 5 skridt. Det kan godt virke frustrerende til tider, især hvis du bare gerne vil videre i historien. Alligevel er det et vigtigt element i dine karakterers progression, så du stiger i levels og bliver stærkere.
Alle spil kommer dog med boosters, så du kan sætte både exp og gil (din møntfod i spillene) op med hele fire gange. Det har jeg personligt været glad for i 1, 2, 3 og 5, da det kan tage rigtig lang tid at gøre dine karakterer stærke på traditionel vis. Derudover kan du ved hjælp af R3 knappen ved din højre styreknap skifte mellem at have encounters på eller fra. Så et skift mellem de to boosters er klart at anbefale i de første tre spil, så man ikke har følelsen af at sidde fast i det samme igen og igen.
Musik
Musikken i de seks remasters er blevet væsentlig opgraderet. Alle af komponisten Nobuo Uematsus klassikere er blevet genindspillet af højkvalitets orkestre eller med syntetisk instrumentering. Hvert Final Fantasy har også fået et mere genre-baseret soundtrack. Eksempeltvis har Final Fantasy 4 fået et keltisk vibe, som passer rigtig godt til verdenen, Final Fantasy 6 har fået stemmer på deres ikoniske opera-sekvens.
De tre spil som virkelig overraskede mig med musikken var 1,2 og 3. De musikstykker fra deres respektive endgame dungeons har fået den for fuld blæs, hvilket gør det sidste stræk så meget mere episk at komme igennem.
Skulle man dog ikke være fan af de nye genindspillet musikstykker, kan man i menuen slå tilbage over til deres respektive 16-bit eller 8-bit soundboards. Og selv med det, kan man ikke andet end blive forbløffet over hvad Uematsu præsterede på de soundboards dengang.
Konklusion
Er man til klassisk JRPG, er der rigtig mange timer at hente i denne pakke. Alt i alt har det taget mig omtrend 15-20 timer for 4, 5 og 6, samt 9-10 timer for 1, 2 og 3. Det der for mig har været den sværeste at gennemføre, har været 2’eren, fordi at den måde du gør dine karakterer stærker er meget utraditionelt. Der er ikke noget leveling og experience points, men derimod at du skal kæmpe og enten slå med våben/bruge magi et antal gange, før at den bliver stærkere. Det betyder at det spil, selv med boosters, tager minimum et par timer med bare at kæmpe mod monstre, før at du føler dig stærk nok til at tage kampen op mod sidstebossen.
3’eren introducerede job-systemet, som gav spillet den nødvendige udvikling til de fremtidige spil i serien. Men det er uden tvivl fra 4 og 6 at serien cementerede deres status på JRPG-markedet, og som en af de mest solgte serier i historien.
Så har man lyst til at kaste sig i kamp med de seks klassikere, er det nok den bedste, flotteste og mest musikalske rejse du kommer på.
