Måske er jeg ikke det allerbedste valg til at anmelde Madden NFL 10. Først og fremmest, var mit kendskab til amerikansk fodbold før jeg spillede spillet, lavere end mit talent for almindelig fodbold, hvilket er... Lad os bare kalde det lavere end du kan gå i limbo. Men ja gøres, det skulle det jo, og hvor forventninger er lave, bliver man positivt overrasket. Eller...
Madden NFL 10 er et amerikansk fodbold spil, og det går ud på at du skal, ja, spille amerikansk fodbold, og det for du så også lov til.
Der er dog forskellige måder at spille spillet på. Du kan tage en enkelt-, 5-mands- eller 11-mandskamp. Spille forskellige variationer af spillet med små regelændringer, eller tage en hel sæson med et hold, og forsøge at bringe dem til "Superbowl". Spillet indeholder også et par minispil. Mit første valg var dog træningsfunktionen, da jeg lige ville lære reglerne før jeg rigtig gik i gang. Træningen fungerer rigtig godt, man kan sagtens lære spillet hvis man ikke kender det på forhånd. Jeg fandt hurtigt ud af at det er et vældigt simpelt spil uden alt for mange regler.

Delfiner klar til kamp, eller er det ørne? Pumaer?

Dette er dog ikke just nogen god ting. Det er sikkert meget morsomt i virkeligheden, men bare at kaste, løbe eller blokere er rimelig tyndt til et videospil. Det er heller ikke særligt givende at vinde en kamp. Da dine mænd alle kan det samme og ikke udvikler sig. Sværhedsgraden kan indstilles og det fungerer godt, kampene bliver dog desværre meget ensformige meget hurtigt, og du får følelsen af at du sidder og laver det samme igen og igen og det bliver hurtigt kedeligt.
Karrierefunktionen burde jo så være afvekslende, men desværre bliver det bare kamp efter kamp efter kamp efter kamp. Med et tyndt rangeringssystem som eneste forskel fra at spille normalt. Minispillene er også bare grundspillet i forklædning, måske behøver sportsspil ikke forny sig for at ramme målgruppen, men det hele virker altså lidt søgt. Misforstå mig ikke, der er sjove modes at hente, men de bedste skal desværre unlockes og det tager tid som man ikke gider at bruge.
Spillet indeholder også en multiplayerdel. Den virker som den skal og man kan enten spille sammen mod computeren, eller mod hinanden. Det er umiddelbart meget sjovt, men desværre ligeså ensformigt som single-player.
Udover grundspillet kan man i multiplayer spille hvor den ene styrer spillet mens den anden skyder modstanderne ned med sin Wii Remote, det er meget sjovt, indtil man finder ud af at det gør en ustoppelig. Lidt udfordring er altså meget godt.

Lang aflevering? Kort aflevering? Løb?

Styringen i Madden NFL 10 fungerer heldigvis upåklageligt, spillet styres med en kombination af knapperne og bevægelse af Wii Remoten. Kaste bevægelser laver afleveringer, ryster du Wii Remoten smider du tacklere af dig osv. Det hele fungerer generelt rigtig godt, dog med undtagelse af sparkene der er for nemme at lave gode, der kunne man godt savne lidt udfordring.
Grafisk set er Madden, sagt på godt gammelt dansk, grimt! Der er på ingen måde gjort forsøg på at presse Wii'en, det er måske heller ikke nødvendigt med top-grafik i spil som Madden, men det er altså ingen undskyldning. Lyden er heller ikke just fantastisk, når man ikke spiller er der ganske vist fed amerikansk musik, men så snart man er på banen, tager de to irriterende kommentatorer over, der ikke laver andet end at gentage sig selv, hvilket er, nå ja, irriterende.

Ikke just en fryd for øjet... Desværre

Konklusion
Alt i alt var Madden NFL 10 for mig en dårlig oplevelse! Spillet bliver forhåbentlig markant bedre hvis man er fan af sporten, så hvis du kan lide amerikansk fodbold eller bare de gamle Madden spil, bliver du nok ikke ligeså skuffet som jeg. Spillet er som sagt let at gå til og styringen fungerer upåklageligt. Det redder dog ikke Madden, der i mine øjne er ensformigt og kedeligt. Specielt karrierefunktionen er alt alt for ringe.
Så med mindre du selv er en "charger" eller virkelig brænder for at købe spillet er mit råd til dig at lade være.
Anmeldelsesinfo
2
Stjerner
0
1ups
1
Udmærkelser
Læs videre
N-cast #286: Starfox er tilbage, men lander det?
2 dage siden
Nintendo præsenterer salgstal for perioden april 2025 til marts 2026
2 dage siden
Switch 2 stiger i pris til september
2 dage siden
LEGO Batman: Legacy of the Dark Knight får ny trailer
2 dage siden
Opdatering til Resident Evil Requiem tilføjer nyt minispil med Leon
2 dage siden
Join os på Discord
Kom med i vores aktive Nintendo community og chat med andre Nintendo fans!
Kommentarer
Ingen kommentarer endnu
Vær den første til at kommentere!
Log ind for at kommentere
Du skal være logget ind som medlem for at skrive kommentarer.