Never Alone eller Kisima Ingitchuna, som spillet også hedder det, er en atmosfærisk puzzle platformer udviklet i samarbejde med Iñupiaq-folket, der er et af de oprindelige folk i Alaska, og spillet er opbygget omkring traditionsrige historier/folkefortællinger, som er blevet fortalt i generationer af dette folk. Omkring 40 indfødte ældre, historiefortællere og medlemmer af fællesskabet har således bidraget til fortællingen, om hvordan pigen, Nuna, med en arktisk ræv som sin følgesvend begiver sig ud på en rejse for at redde pigens landsby fra en forfærdelig snestorm, som truer Iñupiaq-folket på deres eksistens. Denne rejse kan du i dette spil tage på alene eller sammen med en ven i lokal co-op multiplayer.
Så skal vi ud i snestormen!
Spillet starter med en animeret sekvens, hvor vi via en tekstet fortællerstemme introduceres til historiens begyndelse, og der går ikke længe, før vi får kontrollen over Nuna og må flygte fra en isbjørn. Denne flugtsekvens fungerer som introduktion til den helt basale styring, løb og hop, og det bliver også indgangen til mødet med den arktiske ræv. Alt imens vi navigerer pigen og ræven gennem snestormen, vil fortællerstemmen roligt sætte os ind i handlingen, og skal vi lære noget nyt, så fremgår det på skærmen med en forklarende tekst. Fortællingen foregår selvfølgelig på det oprindelige sprog, som Iñupiaq-folket anvender til dagligt, og på vejen gennem spillets 13 kapitler – inklusiv prolog og epilog – skal de to følgesvende sammen løse forskellige puzzles for at komme videre.
Som i mange andre spil, så besidder de spilbare karakterer forskellige evner, så mens Nuna kan skubbe kasser og et stykke inde i spillet modtager et kastevåben, så kan den ikke helt normale arktiske ræv kravle op ad vægge og manipulere med særlige ånder, som er en stor del af spillet. Spiller du alene, så skifter du mellem pigen og ræven på Y alt efter opgave, men er I to, så styrer I hver sin karakter. Spillet understøtter alle de gængse controllere, så spiller 2 kan både bruge Wii U Pro Controller, Wii Classic Controller (Pro), Wii Remote (Plus) + Nunchuk eller Wii Remote (Plus) og kan altså være med lige fra det indledende møde få minutter inde i spillet.
Nuna er en modig pige.
Da der er tale om et meget kulturelt spil, så indeholder Never Alone hele 24 videoklip i dokumentarform, som kan sætte spilleren endnu bedre ind i det traditionsrige Iñupiaq-folk. De fleste af disse klip åbnes op, når man passerer sneuglerne rundt omkring i spillets kapitler, og man kan så vælge at se videoerne løbende mellem banerne eller vente til senere. I forbindelse med udgivelsen af spillet på Wii U er der tilmed blevet tilføjet nyt eksklusivt indhold i form af 22 kulturelle artefakter udstillet på forskellige museer, og disse kan man så læse om og se billeder af i høj kvalitet. Der skal umiddelbart intet særligt gøres for at åbne op for disse, men ligesom med videoklippene finder man dem løbende på vej gennem spillet. Spillet i sig tog mig personligt omkring 3 timer at gennemføre, men dertil kommer der altså en 30 minutters videodokumentar og en god portion læsestof om de 22 kulturelle artefakter.
Som I kan forstå, så er der ikke tale om et kæmpemæssigt spil her, og der er ingen grund til at afsløre for mange detaljer om selve spillet her, da det er et de spil, som er bedre at opleve selv.
Det gode:
Hvis vi skal starte med at fremhæve noget positivt, så er det vigtigste punkt helt klart spillets historie. Et spil som Never Alone er ikke noget, der produceres hver dag, og selv om man ikke forstår et hak af de indfødtes sprog i fortællingen, så er der noget ejendommeligt over at høre historien fortalt af Inupiaq-folket. Det giver simpelthen bare en behagelig sammensmeltning med hele atmosfæren opbygget omkring det lille eventyr i det arktiske område, som på mange måder kunne minde lidt om dele af Grønland. Her spiller det grafiske såvel som det lydmæssige selvfølgelig også ind, og der er bestemt ikke noget at klage over der. Når man kigger de små videoklip igennem, så forstår man straks, hvordan et væld af inspirationskilder er blevet samlet til en smuk historie om respekt for naturen, respekt for dyrene og respekt for hinanden, og lydsiden danner en behagelig og afslappet stemning omkring det.
Fortællingen er smuk og omgivelserne atmosfæriske.
Skal vi ind på lidt mere spilmæssigt, så er det rart, at man let og overskueligt kan skifte kapitler og derved indsamle missede ugler efter spillets afslutning. Ud for hvert kapitel er det nemlig noteret, hvor mange der er, og hvor mange man har samlet, og det giver selvfølgelig et dejligt overblik. Ligeledes er det rart, at spillet understøtter så mange forskellige controllere i multiplayer, og jeg tror faktisk, at jeg vil opfordre folk til at spille det igennem med en ven, da dette virker bedst.
En sidste ting værd at fremhæve er, at man i spillets indstillinger rent faktisk har muligheden for at vælge danske undertekster og menuer. Det er virkelig en sjældenhed, at man kan det, så det overraskede mig meget, da jeg fandt dem. Nu går jeg desværre højt op i sprog, så jeg valgte, at gå tilbage til de engelske tekster efter lidt tid, for der var lidt for jævnligt stavefejl i de danske tekster, men det var aldrig så slemt, at man ikke kunne forstå dem. Som i mange andre spil, så spejles TV-billedet blot på Wii U GamePad, og dette giver selvfølgelig mulighed for at spille med TV’et slukket, hvis man ønsker det.
Tekster som denne kan ændres til dansk.
Det dårlige:
I den mere alvorlige ende, der må jeg desværre sande, at jeg ikke var udpræget imponeret af Never Alone som et videospil. Jeg mener fortællingen var god og fascinerende, men meget tid gik blot med at bevæge sig fra venstre mod højre uden nogen særlige udfordringer. Der er selvfølgelig elementer som retfærdiggør titlen som puzzle platformer, men det bliver aldrig voldsomt indviklet, så du skal praktisk talt bare sørge for at navigere dig trygt igennem spillet. Man kommer naturligvis til at dø adskillige gange undervejs, men det er ikke noget alvorligt, for du starter blot ved det seneste save point, og dem er der mange af.
Dertil kommer det, at de tekniske aspekter af spillet måske ikke er så finpudsede som de burde. Spiller du alene, så vil du med garanti komme ud for, at den kunstige intelligens sender din makker direkte i døden nogle gange undervejs. Det er måske et lille problem, men ikke desto mindre kan det være irriterende, og det stopper ikke der. Jeg oplevede således også at falde igennem et stort fast område til niveauet nedenunder og prøvede en enkelt gang, at spilområdet gik totalt i sort uden mulighed for at foretage andet end at forlade spillet via menuerne. Enkelte gange oplevede jeg sågar at kollidere med ingenting – altså at Nuna blev bremset midt i luften – eller at det skabte problemer, når hun burde kravle op på forskellige afsatser. Helt optimalt er det ikke.
Historien er bedre end spillet.
Konklusion:
Never Alone leverer via sin fortælling og den grafiske præsentation et uoverttruffent eventyr, som på smukkeste vis underviser spilleren i Iñupiaq-folkets kulturelle opdragelse om respekt for den verden de lever i. Som spil er det desværre ikke udpræget underholdende og grundet de små tekniske vanskeligheder, så havde jeg måske hellere set historien udgivet som en animationsfilm med de informative dokumentarklip som ekstramateriale. Om du vil kunne lide det eller ej kommer i hvert fald meget an på, hvad du søger i et videospil, og 99 kr. for tre timers underholdning er lidt i den dyre ende. Køb det, hvis du er interesseret i andre kulturer og god historiefortælling, men forvent ikke at blive udfordret på nogen vis.
Spillet fylder 1.521 MB.
