Skater Cat er et ganske simpelt spil. Som katten Ollie, der som sagt kører på skateboard, skal du som spiller kæmpe dig gennem 30 baner med platformelementer og forhindringer på vejen. Undervejs i banerne vil du støde på vildkatte, som følger efter dig, hvis du fanger dem, og jo flere du får på slæb, jo mere fart får du på. Ramler du derimod ind i en hund eller pigge i banen mister du en kat og derved altså fart – kører du ind i en sten mister du blot tid, men turbo kan aktiveres udvalgte steder for derved at gøre op for dét. Målet er at have så mange katte som muligt når du når til en banes slutning og samtidig sætte en god tid – gør du dette belønnes du nemlig med op til tre medaljer for din indsats. For at gøre det lidt mere spændende end som så, så skal du undervejs i banerne også sørge for at samle fisk. Har du ikke nok føde til dit slæb af vildkatte forlader de dig nemlig en efter en.
Denne seje kat elsker vist sine fisk.
Al action foregår på topskærmen, hvor du navigerer Ollie fra side til side med circle pad eller D-pad’et mens du med et tryk på A hopper og dobbelthopper derudaf. På skærmen nedenunder kan du derimod se, hvor mange katte du har i dit slæng og holde øje med hvor meget føde du har til dem. Sidstnævnte indikeres med en rød bar på et fiskeskelet, hvorpå det står angivet hvor meget føde der kræves til så og så mange katte. Sidst, men ikke mindst kan du også på denne skærm se et primitivt overbliksbillede over det kommende stykke af banen, hvorpå vildkatte i nærheden er indikeret.
Spillets 30 baner er fordelt på tre verdener med ti i hver. Fra start har du kun adgang til den første, hvor banerne skal gennemføres i rækkefølge og et bestemt antal medaljer opnås for at åbne op for verden nr. 2 og senere verden nr. 3. Fælles for alle tre verdener skulle det være at banerne bliver gradvist sværere, og den sidste halvdel kan indeholde elementer, der vender om på tyngdekraften. Indsamling af medaljer åbner desuden også op for muligheden for at spille som din Mii såvel som alternative kostumer til karakteren.
Medaljer er vigtige, hvis du vil videre i spillet.
Ikke nok med, at Skater Cat er et af få eShop-spil, der tillader spil med din Mii, så gør det også utroligt nok brug af både SpotPass og StreetPass til at dele ghost data, som du kan kæmpe mod i banerne. Dette vil fremgå som en farvet prik i banen på lige fod med din egen bedste tid, hvilken du selvfølgelig også kan se på et lokalt leaderboard til hver bane. Sidst men ikke mindst kan man via en companion-applikation på Facebook modtage koder til ekstra beklædningsgenstande, hvilket må siges at være ret ekstraordinært for et spil af denne type.
Mere tror jeg egentlig ikke, der er at sige om spillet sådan overordnet set, så lad os straks komme videre til vurderingen.
Det gode:
De generelle idéer bag Skater Cat er sådan set ganske fine. Hele konceptet med, at man kører hurtigere med et større slæb af katte, men samtidig skal samle mere mad for at bevare farten er fin, og som spiller gør du alt for at fange de vilde katte så hurtigt som muligt for derpå at komme videre til den næste. Ligeledes gør det dig særdeles opmærksom på dit valg af rute, da mad eksempelvis kan befinde sig over en svævende platform eller over en kløft, så det er med at time sine dobbelthop ordentligt og bevare koncentrationen.
Man kan spille som sin Mii med forskellige beklædningsgenstande.
Jeg kan også godt lide, at man får noget ud af at gå efter det maksimale antal medaljer på hver bane. Det kræver godt nok ikke det vilde at åbne op for alle verdener, men det er alligevel med til at motivere, og synes man, det er sjovt at klæde sin Mii ud, er det ganske fornøjeligt.
Det dårlige:
Hvordan spillet i praksis udspiller sig er derimod en anden sag, for det er ikke alt der er lige godt designet. For det første føles det overhovedet ikke som om der en nogen naturlig udvikling i sværhedsgrad. Banerne ligner hinanden til forveksling, og selv om der måske nok kommer flere kløfter, man kan falde i undervejs, er det ikke noget der rigtigt ændrer spillet. Dermed ikke sagt, at det ikke kan være en frustrationsfaktor for det kan det sagtens. Den del af banen du kan se på den øverste skærm er nemlig så lille, at du ganske enkelt hopper i det uvisse kontant og blot må håbe på, at du lander sikkert, med mindre du har lært en bane udenad, hvilket de måske i realiteten er lidt for lange til.
Er du langsom er ovenstående måske ikke det vilde problem, men når der først kommer fart på bliver det problematisk. Forstå mig ret – det er slet ikke svært at gennemføre banerne, men det er irriterende at skulle starte forfra på grund af dårligt design. Når du kører hurtigt har du heller ikke tid til at holde øje med nederste skærm, hvilket overflødiggør kortet over, hvor de nærmeste katte befinder sig. Igen er der ikke rigtig tænkt over tingene, men det er alligevel også så detaljeforladt, at det kan være underordnet.
Går det først hurtigt, kigger du formentlig ikke her.
Sidst men ikke mindst er der ingen indikationer i spillet om, hvor meget der kræves for at få et vist antal medaljer. I manualen står der, at det er resultatet af en kombination af antal katte på slæb når du kører i mål samt tiden det tog at komme dertil. Min erfaring er, at forskellen mellem succes og fiakso kan være meget lille, men det finder man først ud af når det så lykkes at få de tre medaljer. Har man først lært spillets præmisser får man dog det oftest i første forsøg, og der er således tale om en ganske kort fornøjelse, da alt kan opnås på ganske få timer.
Konklusion:
Skater Cat er egentlig bygget på nogle gode idéer, men når det kommer til udførslen er det ikke særlig godt. Banerne ligner hinanden og der synes ikke at være nogen naturlig gradient i sværhedsgraden. Udsynet på øverste skærm er begrænset og rent praktisk hopper man derfor kontant i det uvisse med fare for at efterfølgende at falde i en grøft. Det er sjovt nok, at der undervejs kan åbnes op for udstyr og muligheden for at spille som sin Mii, men det ændrer ikke på at spillet er undervældende oplevelse, som kun de mindre erfarne spillere kan klemme mange timer ud af.
