Skylanders: SuperChargers Racing er som sagt et ræser-spil, og du kan vel sammenligne det lidt med de seneste Mario Kart-udgivelser og Sonic & All-Stars Racing Transformed i og med, at løbene foregår både til lands, til vands og i luften. Forskellen er blot, at det her er separate fartøjer til hver slags terræn – præcis som beskrevet i anmeldelsen af hovedspillet. Det er selvfølgelig ikke det eneste anderledes ved spillet, men det skal vi nok komme rundt om. Ligesom de traditionelle Skylanders-spil gør dette spin-off brug af en portal tilsluttet konsollen, og med i startpakken følger, foruden portalen, Hammer Slam Bowser og hans luftfartøj, Clown Cruiser, sammen med Super Shot Stealth Elf, der er en helt ny version af en fanfavorit. Disse figurer skal anvendes, når man vil spille.
Her har vi Bowser i sin Clown Cruiser.
Spillet har plads til tre gemte filer, og når du har fået oprettet sådan en, så vil du se, at spillet har to ting, som du kan give dig i kast med. Der er en historie i Eventyr, og så er der Turneringer. For letheds skyld vil jeg starte med at beskrive Turneringer, og her finder du en turnering til hver type fartøj – dvs. én til luftfartøjer, én til landfartøjer og én til søfartøjer. Hver turnering indeholder fem baner, som du får lov til at ræse på en efter en, og det er muligt at gøre det på tre sværhedsgrader, der ultimativt bestemmer spillets tempo. For hver sværhedsgrad kan du i de enkelte turneringer i øvrigt vinde et trofæ, hvis du skraber nok point sammen på de fem baner. En førsteplads belønnes med 10 point, en andenplads giver 8 point, tredjepladsen 6 point, og derfra trinvis ned til 1 point for sidste plads blandt de otte deltagende, og den totale score belønnes altså med trofæer af guld sølv og bronze til de tre bedste.
For alle baner i turneringsdelen gælder det, at der skal ræses tre omgange i et løb, og her kan du ligesom på Wii U med fordel anvende våben til at gøre dit liv lettere. Hvert fartøj er således udstyret med et våben, som kan skade modstanderne, og løber en spiller tør for energi, så vil vedkommendes fartøj snurre rundt i nogle få sekunder, før han/hun kan fortsætte sit ræs. Det er imidlertid ikke muligt at affyre sit våben konstant, for det kræver, at man har ammunition til rådighed i et blåt meter under livsbaren, og det fyldes ganske langsomt, mens man ræser. Til gengæld kan man fylde det hurtigt ved at indsamle ammunitionsdepoter undervejs i løbet, og man kan ligeledes indsamle mad, hvis man har brug for energi. Ligesom vi kender det fra enhver anden kart-ræser, så er der selvfølgelig også masser af steder i banerne at udløse en turbo, og det gør man selvfølgelig ved at ramme gennem de markerede zoner/ringe på banen.
Stor konkurrence om positionerne.
Ud over ammunitionsdepoter, mad og turbozoner, så gælder det også om at være opmærksom på de magiske genstandskasser, der kan samles op på banen. Her finder man nemlig power-ups inspireret af magiske genstande fra tidligere spil i hovedserien, og de kan være en stor hjælp – også selvom de automatisk benyttes, når du samler dem op. Først og fremmest findes der det forventelige skjold, der midlertidigt forhindrer skade, healingflasken, som giver dig fornyet energi, og de gule ammunitionsdepoter, der giver dig fri brug af dit våben i kort tid. Så har vi den bevingede støvle, der sætter din fart markant op i en kortere periode, rytmeboksen, som sætter farten op og gør dig uovervindelig i kort tid, og tidszapperglasset, der sætter tempoet ned hos alle dine konkurrenter. Slutteligt har vi så, tikitaleren, der tildeler skade til alle dine modstandere, raketrambukken, som overtager styringen for dig i et højt tempo, og diamanterne, der omdanner alle ammunitionsdepoter på banen til diamanter, som ikke blot giver ammunition, men også ekstra erfaringspoint til dit legetøj.
Tørner du ikke ud i turneringerne alene eller med en ven, så kan du som sagt også vælge at kaste dig over historiedelen under Eventyr, og her skal man som spiller deltage i Racelandia-showet, der er et underholdningsprogram ledet af Pandergast, som udlover Skæbnens Snekugle til den vindende deltager. Showet er delt op i fem afdelinger, der hver især udgør en turné med 8 til 14 udfordringer, og hver turné indledes og afsluttes altså med en stump af historien. Turnéerne skal selvfølgelig spilles i rækkefølge, og hver af dem har en grenstruktur, hvor du ved knudepunkter kan vælge at gå flere veje. Således vil der være obligatoriske udfordringer såvel som valgfrie, og du behøver altså ikke nødvendigvis at klare dem alle for at opnå trofæet for enden – ja, du kan det nok heller ikke, for nogle udfordringer er låst bag elementportaler, der kræver et fartøj af dette element for at blive åbnet. Bag elementportalerne findes foruden en udfordring også altid en skat med forbedrende udstyr til et af de mange fartøjer, der er sendt i handlen med dette års udgivelser, men nogle skatte findes selvfølgelig også på den obligatoriske sti.
Med to spillere er der dømt split-screen.
Udfordringerne i Racelandia-showet byder selvfølgelig på helt traditionelle racerløb som i turneringerne, men der er en del mere end det – bl.a. spøgelsesløb, hvor du skal slå et spøgelses omgangstid på banen. Vi finder også Mester-øvelserne; Stunt, Efterbrænder og Glid, der for henholdsvis søfartøj, luftfartøj og landfartøj gælder om at opnå så mange point som muligt ved at udføre stunts, lave efterbrænder gennem nogle ringe og glide gennem de markerede sving – unikke handlinger for de tre typer fartøjer og alle bundet til samme knap på controlleren. Dernæst finder vi Overlevelse, hvor dit fartøj konstant skades af tikitaleren, hvorfor du skal sørge for at samle masser af mad op på din vej rundt på banens tre omgange, og målet er selvfølgelig overlevelse. I Farezone, en udfordring for land- og søfartøjer, kan man også forvente at tage skade, da der konstant falder eksplosiver ned fra himlen, og så gælder det ellers blot om at overleve så længe som muligt. For luftfartøjerne er der til gengæld Luftkamp, hvor man skal opnå point ved at skyde fly ned på sin vej rundt i banerne, men landfartøjerne har flest udfordringer, da de også har Chompykalypse og Fårehyrde. Den sidste type udfordring er Kampjagt, hvor ens fartøj automatisk navigeres rundt på banen, mens man som spiller skal skyde en boss og dens projektiler med sit eget arsenal af våben.
Chompykalypse og Fårehyrde vil jeg gerne uddybe en smule, da de fortjener lidt ekstra ord med på vejen, og i førstnævnte skal du selvfølgelig jagte chompy’er – nogle af de mindste fjender i Skylands. Chompy’erne er placeret rundt omkring på kørebanen, og så gælder det ellers bare om at ramme flest mulige af dem for at få point nok. Formår man nogenlunde konstant at nedlægge chompy’er, så vil ens multiplier stige (maksimalt til 5) og efterhånden som man kommer længere i turneerne introduceres chompy-varianter, der giver flere point. I Fårehyrde er det så får, der står placeret på kørebanen, men her gælder det om at indsamle flere end dine modstandere, og når du har samlet nogle ind, så skal de afleveres i en fold, som praktisk er markerede zoner i banen. Hvert traditionelt får giver 1 point, men tager man de maksimale 10 får med sig i en fold, så udløser det en bonus på 5 point. Derudover findes får af guld, som er flere point værd og sorte får, som du kun må køre med i kort tid, hvis ikke du vil miste din stak af får. Fælles for alle udfordringer er det, at du kan vinde 1-3 stjerner alt afhængigt af sværhedsgraden, og nogle steder i turnéerne vil et bestemt antal stjerner være påkrævet for at åbne den videre færd. Antallet af stjerner, der skal bruges for at låse op, er aldrig højt, men skulle du mod forventning have problemer med at opnå dem, så findes der steder, hvor du med en magisk genstand fra et tidligere spil i hovedserien kan få tre ekstra stjerner ved blot at lade den placere på portalen en enkelt gang.
Der er plads til to får mere i stakken.
Med tre fartøjer i hånden kunne jeg maksimalt klare 56 % af Eventyr-delen til trods for, at der blot er en enkelt udfordring gemt bag hver af de 10 elementportaler, men der er så også tre turnéer i spillet, som kun kan åbnes med et trofæ fra pakker, der skal købes ved siden af spillet. Det er dermed ret meget indhold, der er låst bag en ekstra udgift, og efter ca. 10 timer var alt tilgængeligt i spillet klaret. Stort set hele spillet blev gennemspillet med to spillere, for det kan man selvfølgelig også i Eventyr-delen, men det bliver godt nok en hel del lettere af det. Det skyldes, at man på de udfordringer, hvor man skal opnå et vist antal point, arbejder sammen om at nå dem, og to bidragende spillere er selvfølgelig en fordel, når kravene ikke øges.
Spillet kan selvfølgelig spilles med et lille udvalg af controllere, og styringen afhænger deraf. Du kan vælge at spille med en Wii Remote (Plus) og udnytte bevægelsessensorerne deri. Så er der mulighed for at tilslutte en Nunchuk og anvende en kombination af knapperne på de to controllere, og sidst men ikke mindst kan man tilslutte en Classic Controller (Pro). Selv valgte jeg sidstnævnte, og for at se kontrolskemaet skal man altså ind i spillets indstillinger. Jeg foretrækker selv at spille med klassisk controller, og derpå kan man med venstre analog styre fartøjet, affyre våbnet på L og bruge Y/A til at accelerere. Med R kan du så alt efter fartøj glide, lave efterbrænder eller udføre stunts som tidligere fortalt, og det kan så udløse miniturboer. Hvad du gør på B/X afhænger ligeledes af fartøjet, for landfartøjer kan hoppe, luftfartøjer lave tønderul, som blandt andet skal bruges gennem edderkoppespind for ikke at miste fart, og søfartøjer kan dykke under forhindringer, hvilket sløver dem en smule. Man kan altså dermed ikke bakke i spillet, og derfor flyver man så et godt stykke bagud, hvis man kører/flyver/sejler ind i en bande eller en forhindring.
Brug ikke efterbrænder i skarpe sving.
Nu sidder du så måske og tænker over, hvordan spillet udnytter de forskellige figurer og fartøjer, som placeres på den medfølgende portal, og det vil jeg da også komme ind på nu. Når du går ind i en turnering eller en udfordring bliver du ganske enkelt bedt om at placere en skylander og et fartøj af den korrekte type på portalen, men da der kun følger et luftfartøj med i startpakken, så får du altså lov til at låne et land- og et søfartøj, når du skal bruge disse typer. For hver udfordring eller turnering vil du indtjene erfaringspoint, EP, til skylander såvel som fartøj, men kun figurer, som du fysisk placerer på portalen, kan bruge denne erfaring til at gå op i niveau, hvilket betyder, at fartøjerne, som du låner, ikke kan blive bedre. Et fartøj bliver på den måde gradvist bedre, når du indtjener EP i løbene, og forbedres yderligere af din skylanders niveau, som påvirker både tophastighed, acceleration, styring, ildkraft og panser, da de effektive egenskaber er de to figurers værdier lagt sammen.
Skylander såvel som fartøj kan maksimalt stige til niveau 20 – præcis som i hovedspillet – men der er også en anden måde at påvirke fartøjers egenskaber, og her snakker jeg selvfølgelig om det udstyr, som man kan få i kisterne i de forskellige turnéer. Hver af de 20 kompatible fartøjer har således udstyr, som du kan vælge, når du har fundet det, men det er kun SuperCharger-figurer der kan benytte det, hvorfor ældre skylandere må nøjes med de normale egenskaber. Udstyret findes ikke blot i kisterne, for du åbner også op for noget til de forskellige fartøjer, når de når niveau 8 og niveau 16. Du kan også booste dit våben og dine stats en smule, hvis du placerer en fangtaniumfælde fra sidste års udgivelse på portalen. Sidst men ikke mindst kan du benytte det superladede udstyr, hvis du benytter den rette kombination af skylander – eksempelvis Hammer Slam Bowser med Clown Cruiser eller Turbo Charge Donkey Kong med Barrel Blaster – og hver af de nye figurer har altså eget fartøj.
Et fartøjs egenskaber præsenteres på denne måde.
Det gode:
Hvis vi starter med det positive ved dette spin-off, så er det først og fremmest, at indholdet adskiller sig fuldstændigt fra det i hovedspillet. Ikke en eneste af de 15 inkluderede baner er magen til noget derfra, og det antager jeg heller ikke at de seks ekstra baner, som kan låses op med de fysiske trofæer er. Det giver et godt udgangspunkt for dem, der skulle have interesse i at investere i begge udgivelser, og banerne er sådan set også ganske gode her, selvom de selvfølgelig ikke ser nær så godt ud. Jeg er sikker på, at dem med kendskab til serien vil finde det spændende at se løbsbaner inspireret at forskellige lokationer i Skylands, og i det hele taget er indpakningen ganske fin.
Noget af det bedste ved spillet er variationen i udfordringerne i de forskelige turnéer i Eventyr-delen. Man kan godt se, at der er søgt stor inspiration i Sonic & All-Stars Racing Transformed, men det klæder nu også spillet, så det er helt fint. I samme ombæring er det også værd at rose, at det sagtens kan lade sig gøre at vinde de forskellige udfordringer på selv den sværeste sværhedsgrad, selvom man ikke har et fysisk stykke legetøj, der kan blive bedre. De lånte sø- og landfartøjer kan sagtens gøre jobbet, så det er fint – det er måske ikke lige så spændende, men det er acceptabelt.
Chompy-udfordringerne er ganske underholdende.
Det dårlige:
Rent indholdsmæssigt fejler spillet altså ikke noget, men jeg må indrømme, at det halter en del efter andre kart-ræsere på adskillige områder. Noget af det er selvfølgelig en konsekvens af, at man skal sælge ekstra legetøj til Skylanders-spillene, men det er bestemt ikke den fulde historie. Hvornår har I eksempelvis sidst spillet et spil i denne genre, hvor det kun har været muligt for to spillere at deltage? Det har vel ikke været sådan i Mario Kart-serien siden det allerførste spil, og det var altså til SNES’en for mere end 20 år siden – det gør det jo heller så ikke bedre, når nu der ikke kan spilles online på Wii’en længere. Dernæst er spillet simpelthen for let til, at udfordringerne på nogen måde kan tilfredsstille en erfaren spiller. Jeg er godt klar over, at spillet er rettet mod de mindste, men Skylanders har altså også opbygget sig en ældre fanbase, som ikke vil stille sig tilfredse her. Det kan især undre, når nu kravene til at åbne stjerneportalerne i forvejen er så lave, og at kravene til at opnå stjerner ikke øges for to spillere er mig en kæmpe gåde. Desuden introducerer spillet på kun sine elementer via tilfældige hints forud for hvert løb, og det er altså ikke optimalt.
Noget af det spændende ved at anskaffe sig et nyt kart racing-spil er som regel at åbne op for hele indholdet til at starte med, men den oplevelse får man ikke rigtig her. Det eneste man reelt kan åbne op er de forskellige turnéer i Eventyr-delen og lidt opgraderinger til fartøjerne, men figurer og den slags er jo gemt bag en betalingsmur i form af fysisk legetøj. Det betyder altså, at du kun har et udvalg bestående af to kørere, hvis ikke du ejer andet end startpakken, og det virker altså bare kedeligt i forhold til andre spil på markedet. Det samme gælder selvfølgelig for fartøjerne, og det kan altså hurtigt blive en dyr fornøjelse, hvis man vil have noget at vælge mellem. Selv med to ekstra fartøjer kunne jeg jo reelt set kun klare 56 % af spillet, men for at klare det hele skal der altså umiddelbart foruden startpakken investeres i tre trofæ-pakker, som hver indeholder en skylander, et fartøj og et trofæ, og seks ekstra fartøjer, hvis vi antager at ingen af fartøjerne tilhører samme element.
For meget indhold er låst bag fysisk legetøj.
Det værste ved spillet er dog, at det fysiske legetøj, som skal placeres på portalen, i den grad sløver oplevelsen. Når du spiller alene skal du simpelthen forud for enhver turnering eller udfordring præsenteres for dit legetøj på skærmen, og derpå vælge mellem mulige udstyrsudfordringer. Det er til at blive godt og grundigt træt af, når man bare vil ræse derudad, og for at gøre ondt værre, så kommer spillet med en meddelelse, hver gang du har placeret forkert legetøj på portalen. Man undres i stor grad over disse beslutninger, når man med to spillere slipper fuldstændig for disse præsentationer på skærmen. Her kan man nemlig nemt og bekvemt starte med at indlæse op til 8 skylandere og 8 fartøjer af den påkrævede type, og så kan hver spiller ellers frit vælge mellem dem, uden at bekymre sig om at have noget udstyr på portalen. Det er jo sådan hele spillet burde fungere, hvis I spørger mig, men det giver godt nok anledning til nogle problemer i forhold til at gemme EP på figurerne – i hvert fald mistede vi meget EP på den onto, fordi vi ikke blev bedt om at stille figurerne tilbage på portalen efter endt løb.
Konklusion:
Skylanders: SuperChargers Racing er egentlig en fin tanke, når man kigger på introduktionen af fartøjer i dette års almindelige Skylanders-spil, og spillets indhold er som sådan også ganske hæderligt for genren. Med startpakken kan du spille turneringer og udfordringer på hele 15 baner fordelt til lands, til vands og i luften, og der er især fin variation i udfordringerne. Her stopper morskaben imidlertid også, for konceptet sætter nogle begrænsninger på spillet, som gør det andre titler i genren underlegne. Det er som sådan ikke et problem at spille alene med startpakken, med det bliver bare hurtigt kedeligt. Der er ingen nye figurer at åbne op for, da de er låst bag fysiske figurer, og det samme er altså omkring halvdelen af indholdet i spillets Eventyr-del. Efter 10 timer har du formentlig opnået tre stjerner og guldtrofæer på alt, og så er der ikke den store grund til at vende tilbage, da der maksimalt kan deltage to spillere i multiplayer. Ejer du en 3DS, så er det helt sikkert et bedre køb der pga. muligheden for at spille online, og da Bowser kun fås i startpakkerne til dette spin-off, så er det måske værd at overveje – den kan trods alt også bruges i Wii U-versionen af spillet og kan ligeledes bruges som amiibo. Alt i alt, havde jeg nok hellere været denne udgivelse foruden, for den klæder ikke serien.
