Stealth Inc. 2 kan bedst betegnes som en puzzle-platformer, og spillet starter da en klon, under bevågenhed fra den kvalitetsansvarlige medarbejder, Malcolm, undslipper fra en testfacilitet på en legetøjsfabrik. Som spiller styrer du naturligvis denne klon – en lille og buttet fyr iført en sort dragt og beskyttelsesbriller – og under flugten fra testkammeret introduceres det basale for dig via beskeder på væggene i baggrunden.
Du styrer en klon som denne.
Som klon hører du tydeligvis til i testkamrene (som man gjorde det i det første spil), så det er ikke meningen, at du skal vandre frit rundt i bygningen, og Malcolm forsøger derfor at guide dig tilbage til disse. Det lykkes ganske fint, men Malcolms hensigt er at dræbe dig, så han endnu engang kan blive månedens medarbejder i kvalitetskontrollen. Testkamrene er indrettet med adskillige fælder, der kan gøre arbejdet for ham, men spillerens opgave er selvfølgelig at guide klonen sikkert igennem kamrene – blandt andet ved aktivering af forskelige kontakter og hacking af terminaler, der kan åbne op for nye områder indtil klonen kan flygte på ny. På denne måde skrider spillet konstant frem – hver gang du får klaret et testkammer er du tilbage i bygningen, der udgør spillets overworld, og stille og roligt åbnes der op for adgang til flere områder.
Testfaciliteterne på legetøjsfabrikken er inddelt i seks overordnede områder (indikeret på spillets kort på Wii U GamePad med forskellige farver), og hver af disse områder indeholder ti testkamre, hvoraf de otte første skal klares for at komme videre i spillet. Testkamrene er selvfølgelig at betragte som spillets baner, og kamrene i de forskellige områder er alle centreret omkring et bestemt stykke legetøj. Det første område foregår godt nok uden udstyr, men i henholdsvis område 2 og 3 udstyres du med Inflate-A-Mate og Jack Boy. Inflate-A-Mate er en slags oppustelig ven, der kan bruges til lidt af hvert. Den kan bruges som en platform, til at aktivere kontakter, til at blokere lasere, til at beskytte mod fjender, og tilmed som et afsæt for et højere hop som en anden trampolin. Med Jack Boy kan man derimod hacke de fjendtlige robotter og udnytte deres egenskaber til at løse de forskellige puzzles. På samme måde udstyres du med nyt legetøj i område 4, 5 og 6, og for alle gadgets gælder det, at de styres med den højre analog og aktiveres ved brug af ZR/ZL-knapperne.
Her er din Inflate-A-Mate anvendt som en ekstra platform, hvorfra klonen hopper.
Når et områdes første otte baner er klaret, så vil du kort efter finde dets legetøj i spillets overworld, hvor det efterfølgende kan bruges frit, og hvor man kan skifte mellem udstyret ved at holde X inde. Den mulighed har man ikke i testkamrene, hvor man er bundet til det stykke legetøj, der testes i det pågældende område. For legetøjet gælder det, at de kan kastes igennem nogle grønne elementer, som vores klon ikke kan passere, og det skal man ofte udnytte til sin fordel. Et lyseblåt felt deaktiverer derimod legetøjet og kan passeres af spilleren. I hvert testkammer kan man i øvrigt redde et antal kloner ved at få dem sikkert med til udgangen, og så bedømmes din indsats på tre forskellige parametre (tid, antal gange du blev set at kameraer/robotter, og antal gange du døde) med karaktererne D til A. Fik du eksempelvis karakteren B, så kan du se kravet for A, og får du A på dem alle, så belønnes du med en S rank.
Til hvert testkammer findes et online leaderboard, hvor du straks efter at have klaret banen kan se, hvor godt du tidsmæssigt klarede dig i forhold til andre. Vil du forsøge at forbedre din tid eller din overordnede karakter, så behøver du imidlertid ikke at finde frem til det pågældende testkammer i spillets overworld. Nej, du kan nemlig fra spillets startmenu vælge at genspille lige det testkammer du vil, så længe du ellers har gennemført det først i ”Story Mode”. Miiverse lader også til at være en integreret del af spillet, hvor man på et hvert tidspunkt uden for testkamrene kan poste en besked direkte fra spillet. På Wii U GamePad aktiveres det blot med et klik, men under min test af spillet var community’et endnu ikke aktiveret, hvorfor det ikke kunne testes til fulde.
Skulle man have svært ved at klare spillet alene, så kan det i øvrigt spilles med en ven (ligeså snart man har fået tilladelse til det kort inde i spillet), hvilket kræver tilslutning af en Wii U Pro Controller eller en Wii Remote (Plus) med Nunchuk eller Classic Controller (Pro) tilsluttet. Her ændres spillet fuldstændigt. Nu er det pludselig spilleren med Wii U Pro Controller eller Wii Remote, der kontrollerer klonen, mens spilleren med Wii U GamePad får en hjælpende rolle. Hvor man alene skal udføre nogle ret præcise kast af gadgets, så kan spilleren med GamePad i co-op placere dem fuldstændigt nøjagtigt ved brug af sin stylus på den trykfølsomme skærm. Til gengæld er nogle fjender nu kun synlige for spilleren med GamePad, der så kan synliggøre dem for sin makker og anvende forskellige assist-værktøjer for at bane vejen. Det kan eksempelvis være at blokere et kamera kortvarigt, så makkeren kan gå forbi uden at blive set, og spillet kommer pludselig til at handle om kommunikation og samarbejde. Selv når en terminal skal hackes bliver man nødt til at hjælpe hinanden, for spilleren med GamePad skal nu indtaste en kode som den anden spiller gradvist får afsløret på TV-skærmen. Da det er så meget anderledes at spille co-op, så har denne mode selvfølgelig sine helt egne leaderboards.
Over døren til testkammeret kan du se, hvor mange kloner, der kan reddes i banen.
Er 60 baner fordelt på seks områder ikke nok til at tilfredsstille spilleren, så har Curve Studios tilmed inkluderet en level editor i spillet, så du kan designe dine helt egne testkamre. Med værktøjet er det muligt fuldstændigt at genskabe enhver bane fra spillet helt ned til detaljer som belysning og tekst på væggene – det er måske ikke nemt, men det kan lade sig gøre. Alt sammen foregår på Wii U GamePad, hvor man kan skifte mellem forskellige elementer og indsætte dem i en bane af den ønskede størrelse. Med stylus’en i hånden er det let at skifte størrelsen på byggesten og placere dem på skærmen, så det handler blot om kreativitet. Man har selvfølgelig mulighed for at teste sine baner, der kan gemmes lokalt og deles med andre via netværket når man er tilfreds. Således er der potentielt også adgang til et uendeligt antal af ekstra baner, og når du har spillet andres kreationer, så kan du bedømme dem, så andre hurtigt kan finde de bedste.
Med det meste indhold i spillet beskrevet, så vil jeg i stedet nu gå videre til bedømmelsen.
Det gode:
Jeg kan lige så godt slå fast med det samme, at Stealth Inc. 2: A Game of Clones er noget af det absolut bedste jeg har spillet af Indie-udgivelser på Wii U. Det er ikke det pæneste spil, men det er præsentabelt, og selv om historien føles en smule uinspirerende når en sekvens af stillbilleder dukker op mellem spillets forskellige områder, så er det tilpas sjovt pga. de mange beskeder, der hele dukker op i baggrunden fra Malcolm undervejs. Det har bare sådan en lidt tør humor over sig, og er blot en af de mange detaljer, der er værd at fremhæve. Lydsporet er til gengæld godt varieret med nye melodier i de forskellige områder, og personligt blev jeg ikke træt af at lytte til det i de ca. 15 timer det tog mig at nå spillets slutning.
Præsentationen i et spil som dette er heller ikke så vigtig som spillets øvrige opbygning, og heldigvis er testkamrene virkelig fantastiske. Man starter lige så stille ud i det første område og får godt styr på spillets præmisser inden man bliver udsat for de mere og mere avancerede puzzles. Det er en sand fryd når man, efter adskillige minutters grublen over, hvordan man skal komme videre, endelig finder en løsning. Inden man kommer så langt, så kan ens klon meget vel have mistet livet en del gange, men da hvert testkammer er inddelt med en række udfordringer med checkpoints mellem dem, så sætter det dig aldrig voldsomt tilbage, og det er virkelig rart. På den måde kan man eksperimentere sig frem til en løsning i første omgang, for så efterfølgende at forsøge sig med en bedre score, hvis man har lyst til det. Personligt gik jeg i første område efter S rank på alle baner inden jeg løb videre i spillets overworld, men efterfølgende nøjedes jeg blot at klare de fleste baner en enkelt gang.
Sørg for at undgå kameraernes og robotternes synsfelter.
Variationen i alle spillets testkamre er i øvrigt i top. Aldrig minder to baner fuldstændigt om hinanden, og selv om mange elementer hele tiden går igen, så skal der konstant tænkes anderledes – og det ligegyldigt om det er en kontakt, der skal aktiveres eller en fjende, der skal pacificeres. Det ene øjeblik overvejer du måske, hvordan du skal undgå kontakt med en lydgivende overflade, så fjenderne ikke bliver opmærksom på dig, mens du det næste vil udnytte selvsamme overflade til at tiltrække robotternes opmærksomhed. Den ottende bane i hvert område er desuden altid en form for boss-bane, hvor en større fjende i midten skyder dig kort efter at have opdaget dig, og disse er nok det mest stealth-agtige ved spillet. Nogle gange vil man bestemt finde udfordringerne for djævelske, men det er også den slags, der skaber et spil, som formår at fastholde dig.
Med en stor overworld ved siden af spillets egentlige baner, så lurer også en fare for at bygge et rum, der bare føles som en irriterende hindring på vejen mellem testkamre. Heldigvis er det ikke tilfældet, for der er også ting at give sig til i legetøjsfabrikkens mange lokaler. Nogle steder vil den derfor også byde på puzzles i sig selv, og løser man dem, så finder man enten en ny beklædningsgenstand til sin klon eller måske en af de to skjulte baner i hvert område. Så kan man selv til en vis grad bestemme, hvad man vil bruge sin tid på.
Dette er en af spillets seks boss-baner.
Personligt er jeg virkelig imponeret over, hvor meget dette spil har at byde på. Ikke nok med at jeg brugte 15 timer på at komme igennem det, så brugte jeg lige 10 timer yderligere, da jeg efterfølgende gik efter at redde klonerne i hver bane og samtidig prøve at finde de sidste to baner i hvert område, hvilket i den sidste ende førte mig til et hemmeligt stykke legetøj. Læg til det en co-op mode, der byder på noget virkeligt unikt og en level editor med mulighed for at dele baner med andre. Så har du i sandhed et rigtig godt spil i hånden. Tilmed så udnytter det også Wii U GamePad på en bedre måde end mange andre spil. Man kan selvfølgelig spille off-tv, men gør man ikke det, så kan man hurtigt på skærmen navigere mellem kort, udstyr og beklædningsgenstande, og udviklerne har tilmed tilføjet nogle sjove beskrivelser af hver hjælpende gadget til denne menu. Og som jeg nævnte tidligere, så er den også godt implementeret i co-op og level editor.
Det dårlige:
Jeg har ikke meget dårligt at sige om Stealth Inc. 2, for det er langt hen af vejen skruet sammen, præcis som man kunne ønske det. Det er som sagt ikke noget grafisk mesterværk, men mit eneste irritationsmoment er tilknyttet spillets åbne overworld. Irritationen kommer over det kort vi er udstyret med, for selv om det er fint angivet, hvor vi kan komme fra rum til rum, så kan man ikke se, at nogle rum har flere lag i samme kortmæssige kvadrat. Det betyder, at du på din vej til et rum, pludselig kommer til en blindgyde til trods for at kortet ser ud til at indikere et åbent rum. Her kunne det have været rart med et mere detaljeret kort, men det ville muligvis have ødelagt lidt af den oplevelse man har ved selv af finde vej gennem testfaciliteterne. Tilmed, så skal man på sin vej rundt passere nogle udfordringer hver gang et rum besøges, men efterhånden som udvalget af legetøj øges, så er det heller ikke det største problem.
Masser af klondræbende fælder lurer i mørket.
Konklusion:
Stealth Inc. 2: A Game of Clones er uden tvivl en rigtig god puzzle-platformer, og kan med rette betegnes som en af de bedste udgivelser på Nintendo eShop. Udviklingen i sværhedsgrad gennem spillet er noget nær perfekt og de fantastiske hovedbrud i spillets testkamre skal nok holde dig godt underholdt i mange timer. Med online leaderboards til den konkurrencemindede spiller og lokal co-op til den sociale, så er der helt sikkert noget for enhver, og med inkluderingen af en level editor til den kreative, så kan der potentielt hele tiden spilles nye baner i takt med. at spillere verden over kreerer nye baner. Kan du lide en god udfordring og et solidt gameplay, der sætter reflekserne på prøve, så er dette en udgivelse du ikke må gå glip af – dine 85 kr. er godt givet ud i forhold til antallet af spiltimer.
