<iframe width="560" height="315" src="https://www.youtube.com/embed/2yFCIruQpes" frameborder="0" allowfullscreen></iframe>
Legenden om Tusmørkeriget
The Legend of Zelda: Twilight Princess HD og dets mørke undertoner kommer allerede frem fra den første sekvens i spillet. Link og hans mentor taler i starten af spillet om hvordan tusmørket frembringer en sær form for tristhed frem i én. Og det er netop historien om tusmørket, eller The Twilight, som har en central rolle i Twilight Princess (som navnet jo sjovt nok understreger). Mens Link lever sit idylliske liv i Ordon Village, så sker der mørke ting i Hyrule. Tusmørkekongen, Zant, har nemlig overtaget Hyrule Castle med hans mørke magi og har spredt tusmørke i hele Hyrule, hvis indbyggere nu lever som ånder der ikke lavet andet end at frygte de onde skabninger, som tusmørket har bragt med sig. Der går dog heller ikke længe før Ordon Village bliver trukket med ind i dét kaos, som Zant har skabt. På dagen hvor Link er på vej til at drage mod Hyrule for at overbringe et sværd, som gave til den kongelige familie, bliver Links barndomsveninde Ilia, samt landbyens børn, taget til fange af en gruppe monstre. Link løber efter monstrene, men møder en mur af tusmørke der trækker ham ind. Hvor alle andre bliver til ånder, så bliver Link forvandlet til en ulv, eftersom han har særlige egenskaber, der minder om den legendariske helt fra ældgamle tider. På sin færd i Tusmørket møder Link Midna, en lille imp fra Tusmørkeriget, som har et mellemværende med Zant. Sammen drager de på eventyr og indsamler forskellige skatte der kan hjælpe dem i kampen mod Zant og hans hær af monstre.
Historien i Twilight Princess HD er præcis, som den var i det oprindelige spil fra 2006, men da jeg selv er blevet lidt ældre, så understreges det flere gange at historien er en anden størrelse end den er i andre Zelda-spil. Spillet bruger i høj grad tid på at skabe bånd mellem spillets karakterer. Det står meget klart at Links største prioritet er at få Ilia og landsbyens børn hjem i god behold og at det først er senere at både Hyrules og Midnas skæbne bekymrer ham. Og netop båndet i mellem Link og Midna bliver også vidt udforsket i løbet af spillet. Mens Midna starter ud med kun at arbejde sammen med Link for at fremskynde sin egen agenda, så sker der i løbet af spillet en meget klar forandring, eftersom de begge to begynder at bekymre sig for hinandens mål og velbefindende.
Twilight Princess HD har derfor figurer man sympatiserer med og forstår og en historie der virkelig understreger at Hyrule er på spanden hvis man ikke får stoppet Zant. De mørke undertoner er til tider ret foruroligende, men det giver bare endnu mere dybde til spillet og minder til tider om Majora's Masks mørke historie.
Sværdteknik og styring
Noget af det der altid har været en af hjørnestenen i Zelda-serien er sværdkamp. Især i 3D-spillene er sværdkamp vigtigt. Man behøver ofte ikke mere end de mest basale teknikker for at klare de fleste fjender, men Twilight Princess HD har måske en af seriens mest dybe sværdkampsystemer. Systemet er stortset det samme som det fra Ocarina of Time, men der er igennem de senere spil blevet lagt endnu flere lag på dette solide system – og det topper altså i Twilight Princess. Ikke nok med at man kan lave horisontale hug, vertikale hug, stik, hoppe angeb og spinangreb, så kan man låse op for hemmelige teknikker, som man lærer af en af Links forgængere. Hvert eneste hemmelige angreb låser op for nye og bedre måder at nedlægge de sværeste fjender på, og det er et frydefuldt øjeblik når man bruger disse teknikker. Mens nogle af disse teknikker nærmest bliver nødvendige for at tage visse fjender ned, så er nogle af teknikkerne desværre for svære at bruge til at de effektivt bliver del af ens arsenal. Det hele handler dog om evne til at forudsige fjendernes mønstre og vide hvilke situationer en teknik er bedst i – og det gør systemet til et af de bedste og dybeste i serien.
Mange har nok spillet The Legend of Zelda: Twilight Princess på Wii oprindeligt, hvor Nintendo havde implementeret Wii'ens motion controls, dog uden Wii Motion Plus. Disse pseudo-motion controls er dog ikke at finde i HD-udgaven, som efter alt at dømme, i højere grad er baseret på Gamecube-versionen. Ikke for at sige at man har kopieret Gamecube-styringen én til én dog, for man kan sagtens mærke at styringen er blevet justeret til Wii U Gamepad'en. Man kan sågar bruge Gamepad'ens gyrometer til at sigte med når man bruger visse våben. Det tog mig ikke lang tid at vænne mig til denne styring, selvom jeg kun havde prøvet Wii-styringen. Man bruger B til at slå med sværdet, som i næsten alle andre 3D Zelda-spil, og man kan tildele forskellige våben til X, Y og R. Zelda-veteraner vil derfor føle sig hjemme med styringen.
Wii U Gamepad'en gør det også muligt at skifte våben på farten, uden at man skal have en menu op og pause spillet. Man trækker blot et våben over på en af knapperne nede på inventory-skærmen, som man har på gamepad'ens skærm og vupti, så er man klar til at bruge et andet våben. Det gør at kamp er langt mere flydende og at man slipper for konstant at pause spillet, hvilket kunne være en smule trægt i det oprindelige spil.
Links arsenal
Twilight Princess byder på en masse forskellige våben og værktøjer. Mange af dem er en smule atypiske for 3D Zelda-spil, hvilket i de fleste tilfælde er forfriskende. Eksempler på dette ses blandt andet i Spinneren og Dominion-staven, som begge afviger fra traditionelle items i 3D Zelda-spil. Dog lider spillet en smule under at mange våben bruges meget sjældent. Selvfølgelig bruges de i deres respektive dungeons, men efter de er gennemført, så er det kun meget få steder i verdenen at visse våben og værktøjer bruges.
Der er selvfølgelig også en masse velkendte items, så som buen og hookshot (som dog hedder Clawshot i Twilight Princess), som virker som de altid har gjort og er nærmest de mest brugte items, både i kamp og gådeløsning. Dog er der også items der bliver fuldstændigt ubrugelige efter noget tid, så som slangebøssen man får tidligt i spillet.
Twilight Princess HD har derfor ikke det bedste udstyr at byde på, hvilket er ærgeligt, men når man så bruger de items der udfordrer traditionerne, som f.eks. spinner, så føles de rigtig gode, hvilket er en redning for dette aspekt af spillet.
Ulv i fe-klæder
En af de helt store features i Twilight Princess er Links evne til at skifte mellem Hylian- og ulveform. Links bevægelse og måde at kæmpe på er vidt forskellig i hver enkelt form. Som Ulv kan link ikke bruge sine våben, men tilgengæld kan han gå efter struben på fjender, samt bevæge sig utroligt hurtigt. Yderligere bliver hans spinangreb erstattet med en form for varmesøgende angreb hvor han kan gøre det af med flere fjender på én gang.
Desværre så skifter man oftest kun over til ulveformen når man møder fjender der er nemmere i den form, mens der er flere sekvenser hvor man er tvunget til at spille i den form. Ulveformen kan dog se ting, som den anden form ikke kan, da dens Sense-funktion lader Link se hemmelige gravepunkter eller snakke med ånder og vilde dyr.
Det er dog ærgerligt at det ikke er mere flydende at skifte imellem de to forme i kamp eller at der ikke findes et angreb der automatisk skifter mellem Links forme, som en slags kombinationsangreb. Det er dog langt nemmere og flydende at skifte mellem forme i HD-udgaven, eftersom man blot kan trykke på touch-skærmen, samt at animationens varighed er blevet nedsat. Det er helt klart en forbedring fra det originale spil, men det er ikke nok til at motivere spilleren til at bruge ulveformen hyppigere.
Dungeon crawling
Endnu en hjørnesten i Zelda-serien er dungeon design. Dungeons er stedet at være når man vil prøve sine kræfter af som Zelda-spiller og det er derfor vigtigt at de både har et godt pace og at udfordringerne og gåderne er godt balanceret.
Twilight Princess har mange gode dungeons, men er ikke perfekt. De bedste af dem er designet ind i deres respektive miljøer og har en funktion i samfundet. Goron Mines, Snowpeak Mansion og City in the Sky er måske de tre bedste, mens Twilight Princess også har et vandtempel der er ganske godt (Lakebed Temple). Resten er dog ikke helt på samme niveau, enten pga. Dårlig pacing eller uinteressante puzzles. Og det er ærgeligt.
Snowpeak Mansion er måske den bedste dungeon i spillet og fungerer godt netop fordi at den føles, som en organisk del af spillets verden og ikke bare som et opsat gåderum. Yderligere er hvert eneste rum nøje placeret og intet i den dungeon føles tilfældigt. Denne dungeon sætter et eksempel for hvordan mange Skyward Sword dungeons blev designet og det er endnu mere tydeligt at se, 10 år senere, hvorfor Skypeak Mansion er så god en dungeon.
På skattejagt i felten
Ethvert godt Zelda-spil har masser af ting at samle på. Alt fra Pieces of Heart, Rupees, Poes og andre samleobjekter. Twilight Princess har både Pieces of hearts og Poe souls at indsamle. Til forskel fra andre spil i serien, så skal man samle 5 pieces of heart for at færdiggøre en heart container. Dette er en god ting, da det blot gør jagten på dette samleobjekt mere eftertragtet og at der som konsekvens er flere interessante kister at finde.
Poe souls er ikke helt ligeså eftertragetede. De er nemme at finde, for der er masser af dem, men man glemmer tit at tage tilbage til Jovani og hente sin dusør, især fordi der er så mange souls at finde. Det tager dog kun 20 sekunder eller mindre at nedlægge en Poe og stjæle dens sjæl, så det er ikke fordi det er trægt arbejde, men det er noget man normalt gør imens man klarer andre opgaver i spillet. Tilgengæld har HD-versionen tilføjet en lanterne der gør det nemmere at finde Poes, så når man kommer til slutningen af spillet og tænker at man nu skal finde dem alle, så er det langt nemmere end før.
På rupee-fronten er der tilgengæld sket meget, trods at det er en meget lille ændring. Man starter nemlig ud med en langt større pung end før, der kan indeholde op til 500 rupees ad gangen. Dette betyder at man stortset altid har plads til rupees når man finder dem i skattekister, hvor man oftest får 50-200 ad gangen. Men for at rupees er attraktive skal der også være noget at bruge dem til, og det tilbyder Twilight Princess skam også. Senere i spillet kan man blandt andet donere penge til Malo, som er en af børnene fra Ordon Village. Han samler nemlig penge ind til både at lave ødelagte broer og åbne sin egen store butik i Hyrule Castle Town. Yderligere kan man købe bomber, som kommer i flere varianter, samt andet udstyr, så som trylledrikke og skjold, hvilket er standard for Zelda-spil. Du har derfor altid noget at skyde dine penge i, når du føler du nærmer dig de 500.
Yderligere tilføjelser
Som det normalt er tilfældet med Nintendos genudgivelser, så er der en række tilføjelser, som afviger fra det originale spil. Udover de forbedringer, som Wii U Gamepad'en blandt andet bringer til bordet, samt nedsatte load-tider og animationsvarigheder, så har spillet blandt andet fået Amiibo-support, samt åbnet op for at man kan spille spillet i Hero Quest Mode fra start af.
Amiibo-funktionerne har jeg ikke kunnet teste, eftersom jeg kun har en Samus Aran-amiibo der ikke er kompatibel med spillet. Zelda amiibos er dog alle brugbare og giver forskellige effekter, som jeg desværre ikke kan udtale mig om i anmeldelsen. Dog har jeg heller ikke følt at jeg har haft brug for disse funktioner for at nyde spillet, der fungerer helt fantastisk uden brug af Amiibos. Er man samler af Amiibos eller hvis man bare MÅ have Wolf Link-Amiiboen, så er det sikkert noget man er mere interesseret i.
Hero Quest er blot en sværere måde at spille spillet på, hvor man, ligesom i Skyward Sword, tager mere skade fra fjender og ikke kan finde hjerter i felten. Yderligere er den version spejlvendt, ligesom Wii Versionen var det.
Grafik og lyd
En af de mest tydeligere forbedringer i spillet kan ses på grafikken. Spillet er jo en HD-genudgivelse og man forventer derfor at spillet er pænere. Og det er det da også, men forskellen på det oprindelige Twilight Princess og dette er ikke ligeså mærkbar, som den f.eks. var mellem The Wind Waker og The Wind Waker HD.
Opløsningen er i HD og ikke SD, så billedet er bredere og langt skarpere end i den originale version. Yderligere så kører spillet i 30 frames per second og er derfor mere responsivt at se på. Teksturer har fået et løft her og der, og så er load-tiderne blevet kortet ned betydeligt. Det kan godt være at spillet ikke har set specielt store grafiske forbedringer, men det vidner bare om at spillet faktisk var flot, i forhold til den konsol det oprindeligt udkom på. Spillet matcher måske ikke Mario Kart 8, men det er på ingen måde grimt at se på.
På lydsiden virker det ikke, som om der sket nogle forbedringer, men det er på ingen måde en skidt ting. For det oprindelige spil, og derfor også denne version, har en helt fantastisk lydside, med fantastisk musik og lydeffekter, som man forventer det af et 3D Zelda-spil. Der er ikke meget at sætte fingeren på, når man får gåsehud af de orkestrale musikstykker og kan genkende de fleste fjender bare på den lyd de ytrer når de opdager én.
Konklusion
The Legend of Zelda: Twilight Princess HD er et ti år gammelt spil, der er blevet genudgivet og forbedret på visse punkter. Det er ikke et helt nyt spil, og vil derfor for mange være det samme gode spil, som de spillede for ti år siden. De forbedringer der er, om end minimale vil nogen måske mene, er bare med til at gøre et allerede fantastisk spil endnu bedre og fikser en række små irritationsmomenter fra det orignale spil.
Selvom nogle tilføjelser, så som Amiibo support, føles ligegyldige, så har det ingen effekt på den gode oplevelse og trækker derfor ikke spillets karakter ned. De største kvaler, som jeg har med spillet, er at nogle våben og værktøjer er ubrugelige langt hen ad vejen og at nogle dungeons er dårligt designede.
Spillets historie, der er både dyb og har mørke undertoner, samt dets figurer trækker spillet rigtig meget op. Yderligere er spillets gameplay, især i form af sværdkamp, utrolig godt designet og er dybere end i mange andre Zelda-spil, grundet de hemmelige sværdteknikker man kan låse op for.
Konklusion fra min side er at spillet holder ligeså godt i 2016, som det gjorde i 2006, da det har solidt gameplay, en række gode dungeons og masser af indhold der er attraktivt at sætte tænderne i. Er du Zelda-fan eller bare rigtig meget til Action Adventure-genren, så er The Legend of Zelda: Twilight Princess HD ét af de bedste spil du kan købe til Wii U lige nu. Men hvis du tilgengæld forventer at spillet er blevet markant ændret eller hvis du hadede det oprindelige spil, så kan det ikke anbefales.
Spillet fylder 4423 mb
