? N-CLUB .DK N N-CLUB B A
Lunario
Lunario
22/06/2014

Tomodachi Life (3DS)

Tomodachi Life (3DS)
Dit liv, din verden, du bestemmer, du sætter grænsen, ingen regler, ingen restriktioner, ingen forhindringer, alt kan ske. Det er i hvert fald sådan der reklamere for Tomodachi Life, men lad os nu så se, om det egentligt giver os så meget frihed, som det lover, og om det overhovedet er en investering værd.

Tomodachi Life kan bedst placeres i kategorien livssimulator uden egentlig direkte at være det. Du starter på din helt egen ø, som du selv bestemmer navnet på, og du laver dine egne Miis, som du så kan give unikke personligheder til - du skal endda også give dem alle en stemme. Stemmerne er og dog ikke professionelt indtalte, men fremlægges derimod af et tekst-til-tale-program, så deres stemmer lyder lidt robotagtigte. Det kan måske godt være lidt underligt i starten, men man vænner sig hurtigt til det. Det vigtigste ved dine Miis i dette spil er dog deres personligheder, som er det, der bestemmer, hvordan den Mii vil komme til at interagere med øen og de andre Miis. Og man kan lave tonsvis af Miis, så det kan måske blive besværligt at huske på alle deres personligheder, hvis man laver mange.

Det er heldigvis ikke så mange af Mii-karakterernes behov man skal opfylde, da det eneste behov man skal hjælpe dem med, er deres sult. Alle personlighederne har dog også effekt på, hvilken slags mad de kan lide, men her er spillet generøst nok til at hjælpe dig med at huske på, hvad de henholdsvis kan lide og ikke kan lide. Udover at tilfredsstille karakterernes mad-behov skal du hjælpe dem med små problemer eller andre former for opgaver, som for eksempel at købe dem nyt tøj eller hjælpe dem med at nyse. For dette belønner du med penge, en genstand som ikke fås på andre måder, og det gør også den Mii du hjalp lidt gladere. Hver gang en Mii stiger i glædesniveau, får du muligheden for at give dem en gave. Der er fire forskellige former for gaver, du kan give til en Mii; deres egen unikke catch-phrase, som du helt selv finder på, en ny sang som de kan synge til koncerter, et nyt sæt møbler til deres lejlighed og et stykke legetøj, som de så af og til vil lege med, når man ikke lige laver noget med dem.


Man skal hjælpe sine Miis med forskellige problemer og opgaver.

Det at få sine Miis til at stige i glædesniveau kan blive ret langtrukket, da de ikke stiger ret meget af gangen efter en endt opgave. Problemerne man skal løse for dem bliver desuden også hurtigt meget gentagende, så man vil komme til at lave de samme ting om og om igen. Dette medfører at selve spillets gameplay-del hurtigt føles tynd og kedeligt. Det vil dog også af og til forekomme, at Mii-karaktererne udsættes for et eller andet morsomt eller usædvanligt, men disse øjeblikke forekommer ikke så ofte.

Dine Miis er ret sociale, og det opdager man hurtigt, da de ofte vil besøge hinanden, men før at de gør det, skal de først lige blive venner med hinanden, og det skal man hjælpe dem med at blive. Når de så er blevet venner, skal de nok selv sørge for at lave ting sammen, og aktiviteterne vil ofte indbefatte det legetøj, som du giver dem. Efterhånden som de laver ting sammen, får det en effekt på deres forhold, som kan gå både op og ned. Det vil konstant ændre sig, selvom man ikke lige holder øje med dem, og hvem ved? Det kan være, at de lige pludselig skal giftes og får stiftet en familie.

Ligesom i real life, er kærlighed selvfølgelig ikke bare noget man kan påtvinge dem, eller sørge for opstår hurtigt. De bestemmer helt selv, hvem de vil være sammen med, hvad de skal lave sammen, og hvornår de vil lave det. Det betyder, at du indirekte styrer deres liv, mens de helt selv kan træffe nogle valg - altså hjælper du kun, når de får brug for det. Det føles på en måde lidt rart at se dine egne Miis styre deres eget liv, mens du hjælper dem på rette vej som en rigtig ven, hvilket kun forstærker hele spillets essens om et venneliv.


Efterhånden som de laver ting sammen, forstærkes deres forhold.

Når du starter spillet, har du kun meget få steder at gøre med, mens resten skal lukkes op for efterhånden som du spiller. I butikkerne kan du købe mad, tøj samt værelsesindretninger til dine Miis.
Udvalget af genstande er ikke er så stor af gangen, men det bliver udskiftet hver dag. På øen findes også en tavle, hvor det er muligt at se forskellige statistiker for dine Miis, som for eksempel, hvor mange penge du har brugt på dem og hvor gode chancer to Miis har med hinanden. Det kan hjælpe dig lidt med at se, om der måske er nogle punkter for en Mii, som der skal fokuseres lidt mere på fremadrettet.

Nogle steder på øen som dine Miis en gang imellem besøger er blandt andet springvandet, stranden, koncertsalen og udkigstårnet, hvor de så bare kan slappe lidt af, eller hænge ud med hinanden. På disse steder er det også muligt at tage del i nogle forskellige aktiviteter. For eksempel kan der ved springvandet afholdes en ordleg, hvor dine Miis skal se, hvem der kan sige flest ord uden at genbruge dem. Alt i alt er der dog ikke så mange aktiviteter, og man skal ikke selv lave særligt meget, så det kan hurtigt blive kedeligt.

Koncertsalen udelukkes lidt fra dette, da du her skal skrive dine helt egne sange, som dine Miis så derefter kan synge. Før en Mii kan synge, er du imidlertid først lige nødt til at lære dem en genre, som du kan give dem efter de stiger med et glædesniveau. Her er der stor kreativ frihed, da man kan skrive stort set lige, hvad man har lyst til, og efterfølgende vil dine Miis synge sangen mens de laver en lidt overdrevet, men samtidigt også ret underholdende, koreografi. Selvom de sange man kan lave er meget korte, så gør den større kreative frihed samt underholdningsværdi det her til et sted, man vil besøge ofte.


Koncertsalen er nok et af de mest underholdende aktiviteter.

Konklusion
Tomodachi Life betyder oversat til dansk "venneliv", og spillet formår i hvert fald at leve op til dets navn. Dine Miis er selvstændige, og du skal blot hjælpe dem, når de får problemer. Det forholder sig ikke sådan, at du konstant skal være over dem, for de laver også ting med de andre Miis i spillet, som de så kan opbygge et forhold med, og det kan såmænd ske, at de så på et tidspunkt bliver gift og stifter deres egen lille familie. At se dem opbygge disse forhold er meget interessant, men når det kommer til selve gameplay'et i spillet, altså det, man rent faktisk laver som spiller, falder det en del. Alle de problemer og opgaver man skal løse, bliver hurtigt meget gentagende og derfor også kedelige. Selvom der kan ske en masse sjove og underlige ting i spillet, sker det bare ikke så ofte, som man havde håbet på, og det påvirker jo selvfølgelig den samlede vurdering.
Vurdering
3/5
Udmærkelser
Nemt at gå til
Nemt at gå til
5
1ups givet
Del:
Join os på Discord

Kom med i vores aktive Nintendo community og chat med andre Nintendo fans!

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Vær den første til at kommentere!

Log ind for at kommentere

Du skal være logget ind som medlem for at skrive kommentarer.

Log ind på N-club
Seneste kommentarer
Switch 2 stiger i pris ti...
af JOEP - 1 dag siden
Lanceringstrailer for Mix...
af Jonezy - 1 dag siden
Alle Switch-spil ved Futu...
af JOEP - 2 dage siden
Nintendo præsenterer salg...
af JOEP - 2 dage siden
LEGO Batman: Legacy of th...
af Raxia - 2 dage siden
Nintendo annoncerer Star ...
af Andreas Tarding - 3 dage siden
Mina the Hollower udgives...
af ChampionOfWhat - 4 dage siden
The Legend of Heroes: Tra...
af ChampionOfWhat - 5 dage siden
Ny Tales of Arise: Beyond...
af JOEP - 5 dage siden
Elementallis ude nu på Sw...
af [8-Bit] MoNkEy - 9 dage siden
Mario Shop