Wario: Master of Disguise (DS)

En dag, hvor Wario sidder og stener i sin sofa og tænker over, hvordan han mon skal blive umanerlig rig, zapper han tilfældigvis over på et TV show om en mestertyv kaldet Silver Zephyr. Wario mener selvfølgelig, at han da vil kunne gøre det hele meget bedre end tyven i fjernsynet, og som det geni han er, *host* går han ind i sit hemmelige laboratorium/hans skab og udvikler den fantastiske Telmet. Med denne ting på hovedet er Wario i stand til at zappe sig selv ind i fjernsynet og blive stjernen. Wario er dårligt nok blevet zappet ind i fjernsynet, før han på bogstavelig vis støder ind i Silver Zephyr, som taber sin magiske tryllestav Goodwill. Wario stjæler selvfølgelig Goodwill og finder ud af, at den råder over magiske kræfter. Wario bliver forvandlet til den fantastiske nye mestertyv The Purple Wind. Silver Zephyr prøver naturligvis at få sin stav tilbage, men den er Wario altså ikke helt med på. Wario vil nemlig selv bruge Goodwill til at finde alle skatte i verden og blive rig. Wario finder senere et mystisk stykke af en stentavle, som skulle kunne opfylde ens ønske. Wario vil naturligvis prøve at finde alle 5 stykker, så han kan få sit ønske om rigdom opfyldt, og med Goodwill ser alt jo ud til at blive godt. Goodwill kan nemlig forvandle Wario til 8 forskellige skikkelser, som du lærer at kende igennem spillet. Storylinen er måske ikke den dybeste, men passer helt fint til Warios gakkede univers og skal nok ikke tages for seriøst.


<center><img src=" https://n-club.dk/gfx/spil/9554/screens/Flame.jpg" style="border: 1px solid gray;"></a><br /><div class="small2"> Wario har 8 forskellige former i det her spil. En af dem er hans drageform, hvor han kan spy ild</div></center>

<b>Kan du lirke dig gennem spillet? </b>
Spillet benytter i stor grad touch screenen til alt, undtagen dine bevægelser (som f.eks. at gå og hoppe). Dem styrer du med styrekrydset.
Alle dine 8 skikkelser har et specielt angreb, der benytter touch screenen. Nogle af dine våben, som din laser, sigter så efter det sted du trykker på skærmen, men langt de fleste angreb aktiveres ved at trykke et tilfældigt sted på skærmen. Det ville næsten have været bedre bare at have sat angrebene på L-knappen.
I din jagt efter den store skat støder du på en masse små skatte, som Wario også gerne vil have fat i. Når du finder en skattekiste og trykker på den, kommer der en lille puzzle mission frem, hvor du skal løse opgaver, for at få indholdet. Det er oftest simple og nemme opgaver, som løses ved hjælp af touch screenen, og det er nok den bedste brug af touch screenen i spillet. Måske de bare sku ha holdt sig til helt almindelige controls, da touch screenens brug til tider bliver lidt irriterende.
Når du skifter skikkelse i spillet, gøres det ved at tegne et bestemt billede på Wario; en cirkel, en streg, en trekant eller noget andet, hvorefter du ændrer form. Spillet kan nogen gange godt forveksle de forskellige mønstre med hinanden, og det er ikke så fedt, når du er i kamp, så du skal sørge for at tegne tydeligt. I en af skikkelserne er du til og med i stand til at tegne liv til dig selv. Det kan måske virke lidt latterligt, da du på ethvert tidspunkt kan regenerere alt liv. Selv under bosskampe. Men i de gamle dage var Wario jo også udødelig i sine spil, så det bringer måske en balance et sted.


<center><img src=" https://n-club.dk/gfx/spil/9554/screens/Opgave.jpg" style="border: 1px solid gray;"></a><br /><div class="small2"> Når du skal åbne en skattekiste, bliver du udsat for en lille, simpel opgave, som du løser med touchscreenen</div></center>

<b>Gameboy Advance ville have været stolt</b>
Grafikken i Wario Master of Disguise er pæn, men ikke helt i top for et DS spil. Det er alt sammen sprite-grafik, altså ingen 3D her, men et spil kan sagtens fungere uden up-to-date grafik, som det er blevet bevist så mange gange før. Spillet her kunne nok godt køre på en GBA, hvis den ville, både hvad angår lyd og grafik. Banerne er til gengæld flotte og passer godt til stemningen, men desværre vandrer du meget ofte igennem de samme områder i en bane op til flere gange, og det kan gøre, at det til sidst kan blive helt irriterende at se på de samme steder om og om igen. Grafikken kunne minde en smule om den, vi så i spillet Super Princess Peach, som udkom sidste år på den her tid, dog en anelse mindre sukkersød.

<b>Til ende og til hylden</b>
Der er ca. en weekends længde af spilletid i Wario: Master of Disguise, men det kan godt lade sig gøre at klare det på en dag, hvis man vil. Når du har gennemført det, kan du så spille nogle nye time run baner eller genspille de gamle baner i håb om at få en bedre score eller bedre tid. I bund og grund er der dog ikke rigtig nogen grund til at spille videre, når den sidste bane er gennemført, og spillet vil sikkert hurtigt finde sin plads på hylden med de andre gennemførte spil, eller det ryger tilbage til butikken for at få et nyere spil.


<center><img src="https://n-club.dk/gfx/spil/9554/screens/Tegne.jpg" style="border: 1px solid gray;"></a><br /><div class="small2">Som Arty Wario kan du tegne blokke du kan gå på for at nå op til høje steder, eller til og med tegne liv til dig selv, så du aldrig løber tør</div></center>

<b>De skulle have holdt sig til WarioWare</b>
WarioWare-spillene er guld blandt party spil og har stor replay value, selv i dag. Det er desværre ikke tilfældet med Wario: Master of Disguise. Spillet har simpelthen for kort levetid og alt for sløvt tempo. Spillet bliver nok anset som værende et platformspil, men har i virkeligheden nok mere tilfælles med puzzle spil, og meget af tiden render du bare frem og tilbage, for at finde dit næste mål. Det er også belastende, at man hele tiden skal lytte til en masse snak, som oftest er helt ligegyldig og uden relevans og virkelig sænker tempoet endnu mere, end det i forvejen er sænket. Hvis du vil have et godt Wario spil til DS, så køb Ware Ware Touched. Hvis du vil have et sjovt platformspil med en alternativ Mario figur, så køb Super Princess Peach, for Wario: Master of Disguise lever desværre ikke op til forventningerne og kan nemt undværes. De gamle Wario-spil på Gameboy var langt bedre som platformspil.