Vi streamer Hollow Knight...

Få et gensyn med gamle K...

Castle Crashers Remastere...

Preview: Yoshi's Crafted ...

Riddere mod troldmænd i ...

Nyt fra Team Sonic Racing...

N-cast: Kirby's Extra Epi...

Monster Boy and the Curse...

Turok: Dinosaur Hunter ge...

Marts måneds NES Online-...

Spil på vej til Switch

Google på GDC 2019

Ghita Nørby

Switch Friend Codes

Reggie stopper - memes og...

Pokémon GO

Få Hedeholm til at strea...

Nintendo-nyheder fra Japa...

Switch - spilrygter og sp...

Ny Wii U ejer

S: super smash bros switc...

Tilbudstråden

K: Wii U spil

S : 2 switch Spil

S: 30 Wii U spil

S: Starfox-samling & 3DS-...

K: Voez (Switch)

SOLGT: Diablo 3, Mario+Ra...

S: Super Mario 3D land og...

B: Donkey Kong Tropical f...

N-club Juletema 2018

Celebrity Sports Showdown (Wii)

Madden 10 (Wii)

Just Dance 2019 (Switch)

Skrevet af KristianH - 13-02-2019 12:40

Efter at Nintendo valgte at udstyre deres Wii-mote controller til Nintendo Wii med gyroscope-teknologi, så man således kunne tracke hvilke bevægelser man lavede med controlleren, stod udviklerne i kø for at få lov at lave små, sjove casual-spil oplevelser til maskinen. En af de udviklere var Ubisoft som udkom med deres først spil i Just Dance serien i 2009. Denne serie har lige siden holdt ved, og nu her godt 9 år senere udkommer så deres næste spil i serien, nemlig Just Dance 2019. Men har serien ændret sig på de 9 år, eller er det bare den samme teknologi med nye sange at danse til? Der er der kun ën måde at finde ud af det på - læs (eller dans) med videre herunder og få svaret.

Hvis du ikke har hørt om konceptet bag Just Dance før, så er det ret simplt. Det handler (ikke overraskende) om at danse, hvor måden du danser på er ved, at du tager én af dine Joy-Con i højre hånd og skal så ellers forsøger at gentage de bevægelser, som figurerne på skærmen viser. Figurerne ligner silhuetter af mennesker, og det er tydeligt at se hvilken hånd de holder deres Joy-con i, da denne har en farve der skiller sig markant ud fra resten af figuren. Herfra gælder det om at gentage de bevægelser som silhuetten laver. Man skal forestille sig, at det er en form for spejlbillede man danser til. Oven i dette, afspilles sang teksten til de forskellige sange, så hvis man ønsker at synge med er der rig mulighed for det.
Ydermere kommer der også små ikoner som viser hvordan de næste bevægelser skal fungere. Første gang man prøver at danse, kan disse ikoner dog godt være lidt svære at forstå helt korrekt mens man er i fuld gang med at danse. Men efter at have prøvet et par gange, vil man godt kunne lære at forstå disse ikoner, så man ved hvilke bevægelser man skal udføre.



Dette er dog mest til for, hvis man gerne vil opnå en god score i de sange man danser. Efter hver dans, får man nemlig en score og jo bedre du klarer dig ved at ramme de rigtig bevægelser på de rigtige tidspunkter, jo flere points får du. Disse points kan så bruges til at lukke op for forskellige små, ekstra godbidder. Dette kan fx være nye variationer af nogle sange, artwork fra spillet, eller små stykker grafik som kan bruges til at udsmykke dit avatar logo. Desværre har man ikke selv mulighed for at vælge hvad man gerne vil købe hvornår. I stedet har man hvad der ligner en tyggegummi automat, hvor man putter sine points i, og ud kommer så en tilfældig gave. Dette virker måske som en sjov ide på papiret, men i virkeligheden er det er ret irriterende. Efter at have brugt denne tyggegummi automat et få antal gange, blev det ret klart for mig og de veninder jeg dansede sammen med, at det eneste vi var interesseret i var nye sangvarianter. Alt andet virkede ret ligegyldigt at bruge tid på at lukke op for.



Når det kommer til dansespil er der et element som klart er det allervigtigste, og det er musikken. Her er Just Dance 2019 en smule interessant, men formår alligevel også at skuffe undertegnede en smule. Det interessante ved Just Dance 2019 er nemlig, at det er fyldt med masser af aktuel mainstream -musik. Ud af spillets 40 numre er kun 5 sange ældre end 6 år gammel. Oven i dette har Ubisoft også valgt at have et lidt mere varieret udvalg af artister, således at det ikke kun er amerikanske artister der er at finde i spillet. Eksempelvis har et par K-Pop bands (i form af Big Bang og Pink Black) og den tyrkiske sanger Ece Seçkin fundet vej til spillet. Så hvis man er glad for det lydbillede, som optræder i mainstream-musikken lige nu, er der god mulighed for at finde en sang eller to, som man vil kunne synes om. Hvis man som undertegnede, har et bedre tilhørsforhold til meget af det musik, som udkom i slut 90’erne og start 00’erne, vil man nok savne et lidt bredere udvalg af musik i spillet.



Heldigvis har Ubisoft taget højde for dette. Med Just Dance 2019 er der nemlig mulighed for at benytte sig af en ny service ved navn Just Dance Ultimate. Ideen bag Just Dance Ultimate, er at du har mulighed for at vælge imellem (næsten) alle sange der tidligere har været udgivet i et Just Dance-spil. Det man bare skal huske på, er at man skal betale for at kunne benytte sig af denne service. Med andre ord, skal du både have tegnebogen frem når du skal købe spillet og igen, hvis du ønsker at have adgang til de mange sange, der tidligere er udgivet. Måden man betaler på, er via et abonnement, så det er altså ikke et engangsbeløb der skal betales. I stedet betaler man for at kunne benytte sig af servicen i en periode.



Heldigvis er prisen for denne service dog temmelig retfærdig, eksempelvis kan man betale 30 danske kroner, for at kunne bruge servicen i 30 dage. Den længste abonnement mulighed på nuværende tidspunkt, er at betale 189 danske kroner for at kunne benytte sig af servicen i 365 dage. Første gang man opretter sig, får man 30 dage gratis, så man har mulighed for at se om de mange sange er hele abonnement prisen værd, men med et sangkatalog på over 400 sange, så burde der være noget for enhver smag. Måden man tilgår de mange sange fra Just Dance Ultimate foregår på samme skærm, som man vil vælge de sange der allerede er inkluderet i spillet. Sange er delt op, så du først får de 40 sange, som allerede findes i spillet, efterfulgt af de nye sange du har adgang til via Just Dance Ultimate.



Konklusion
Just Dance 2019 følger den klassiske formular, som før er set i de tidligere spil i serien, så er man fan af dem, vil man helt sikkert også føle sig hjemme i 2019-udgaven. Er du derimod lidt mere usikker, vil jeg anbefale at tage et kig på den fulde musikliste og eventuelt prøve spillet hos en ven/veninde før man går ud og køber det. Just Dance Ultimate er en udmærket service at få med i pakken, men taget i betragtning af at man skal være online hele tiden for at kunne benytte sig af den, kan godt være en smule irriterende.

1
1ups givet

3/5


Familiesjov

Festspil

Nemt at gå til

Fysisk udfoldelse

Kommentarer:

#1 - powerfull499

Level: 17 (Deku Baba)

17-02-2019 14:05

Meget oplagt at party-spil eksperten, Kristian H, anmelder den her.
Jeg er fan af, at anmeldelsen er kort og letlæselig. Derudover er anmeldelsen god for dem, som ikke kender til Just Dance-spillene.

Jeg synes dog, at det er ærgerligt, at der ikke beskrives, hvad der er nyt i denne version i forhold til tidligere år. Jeg har fx Just Dance 2017. Jeg går ud fra, at der er nogle nye modes i denne udgivelse? Det kunne godt have blevet nævnt/researched! Desuden mener jeg ikke, at "Just Dance Ultimate" er en ny service? Jeg mener nemlig også, at jeg havde adgang til den i 2017-versionen.

Men når det så er sagt, så tror jeg bedømmelsen er meget rigtig. Jeg vil tro, at det ikke er det værd at købe denne titel, hvis man har 17 eller 18-udgaven.
0
1ups givet

#2 - Alpha sapphire

Level: 15 (Geega)

18-02-2019 10:21

well well well kristian hvornår kan vi forvente en just dance stream
1
1ups givet

#3 - Nemy

Level: 24 (Whomp)

22-02-2019 16:34

Glæder mig allerede til en stream Smiley
1
1ups givet

Just Dance 2019

Platform:
Nintendo Switch

Udgivelse:
23-10-2018