Mario Tennis er i bund og grund ligesom tennis i Wii Sports, men med de kendte Mario-figurer. Du vælger din figur, og så er det ellers ud på en valgfri bane og vinde over din modstander. Men som altid med Marios sportsspil er der et uforudsigeligt element, og denne gang er det nogle specielle ketchere, der kan udløse alle mulige skøre effekter på banerne, som udelukkende har til formål at forhindre din modstander i at nå bolden.
Det basale i spillet dækkes af de tre knapper A, B og Y, hvor du kan slå til bolden på forskellige måder, der afhængigt af figuren har større eller mindre effekt. Du styrer bolden med styrepinden, mens du slår, og ellers styrer du din figur rundt på banen. Styringen falder let, og man føler sig helt sikkert i kontrol med, hvad der sker på banen. Den sidste knap, X, bruger du til at skyde med din specielle ketcher og udløse den såkaldte Fever-effekt, som blev omtalt ovenfor. For at udløse denne skal du fylde en måler, som du udfylder ved at spille bolden frem og tilbage i en periode.
Der er seks forskellige spiltyper i spillet, og så er det muligt at spille online i rangerede kampe samt mod tilfældige. De seks typer er Adventure, Tournament, Tower of Trials, Free Play, Swing Mode og Mix it Up.
I Adventure Mode befinder Mario og Luigi samt Wario og Waluigi sig i lidt af en knibe - de er blevet lavet til babyer af et mystisk monster, og mens de forsøger at finde ud af, hvordan de skal blive normale voksne igen, fordriver de tiden på et tennisakademi og lærer at spille tennis. Her gennemgår de en masse små minispil, som gør dem stærkere og bedre til tennis, mens de stiger i rang. Denne spiltype fungerer mest som en ekstra lang oplæring i spillet, og det er næsten fornærmende let de første par timer. Du kan dog spille alle minispil igen og vælge en højere sværhedsgrad. Desværre mangler de noget dybde, og denne spiltype er derfor hurtigt glemt igen.
Tournament Mode er, som titlen antyder, en turnering, hvor du skal kæmpe i forskellige Cups og nå til tops i tennisverdenen. Det er sjovt og udfordrende, for computeren er bestemt ikke at spøge med på de højere sværhedsgrader. Du kan spille alene eller sammen med en ven.
Tower of Trials er lidt anderledes. Her skal du bevæge dig gennem et tårn med ti etager, og du må kun fejle tre gange. Hver etage giver en ny udfordring - nogle gange regulære tennis-kampe, andre gange varianter af tennis. Her får du kamp til stregen og skal være vaks på fingrene for at komme til tops uden at dø. Du kan spille dette sammen med én anden.
De tre næste spiltyper er mest multiplayer-orienterede. I Free Play spiller du op til 4 spillere i regulær tennis, hvor alt kan vælges. I Swing Mode styrer du ved hjælp af bevægelseskontrol med JoyCon 2 - én til hver er nok. Her har du dog den ulempe, at du stadig skal bruge knapperne for at lave Fever-angreb, så det er ikke helt så simpelt, som det lyder.
Den sidste spiltype, Mix it Up, giver dig nogle varianter af tennis, som dem du finder i Tower of Trials. Her kan du spille pinball-tennis, tennis med baner, der ændrer sig undervejs. Det er sjovt med variationen og giver nogle gode grin.
Som det måske kan anes ud fra beskrivelserne er der ikke så meget for den enlige spiller at komme efter i Mario Tennis Fever, og det er lidt ærgerligt, for selve grundspillet er faktisk ret sjovt, dybt og velfungerende. Tilføjelsen af Fever-ketchere er god, men det føles lidt billigt at vinde på, at ens modstander render rundt med ild i rumpetten og derfor ikke kan slå til bolden. Spiller man det med vennerne, er det dog god underholdning, og man kan sagtens slå en time eller to ihjel med spillet på en spil-aften.
Spillet har masser af låst indhold, som låses op lidt efter lidt. Det gælder alt fra nye figurer, baner og ketchere til nye sværhedsgrader for computeren og nye farve-varianter til figurer. Der er et godt flow i oplåsningen af dette indhold, men kræver trods alt, at man spiller en masse tenniskampe. Der er også adskillige figurer fra Mario-universet, og de forskellige figur-typer spiller vidt forskelligt - du kan vælge en figur, der er god til tricks, en der er hurtig, en der er tung og stor.
I denne slags fjollede sportsspil er grafikken naturligvis ikke det vigtigste, men der er heller ikke noget at sætte på den - alt er funklende pænt med masser af farver og effekter, og alt kører flydende med 60 billeder i sekundet. Lydsiden er acceptabel, men kunne du ikke lide blomsterne i Super Mario Bros. Wonder, får du hurtigt nok af kommentatoren - det er nemlig selv-samme blomst!
Jeg forsøgte en enkelt omgang online og det tog noget tid, før spillet faktisk gik i gang. Man søger efter en modspiller, men hver gang jeg trykkede på en kamp, kunne den ikke tilslutte sig kampen. Det lykkedes efter fem forsøg at finde en spiller. Det kørte fint, men der var enkelte gange, hvor det føltes som om, at spillet ikke reagerede på en indtastning - og det er ikke bare en dårlig undskyldning for mit manglende talent, for det så også ud til, at min modspiller havde samme udfordring.
Konklusion:
Mario Tennis Fever er et rigtig solidt tennis-spil, der har en overraskende god dybde, og der er masser af figurer og baner at vælge mellem. Spillet er perfekt egnet til online-spil, hvis det ellers er til at finde modspillere, eller til en aften med vennerne hjemme foran TV’et. Desværre er spillets Adventure-mode ikke andet end en lang oplæring i spillet med nogle halv-tamme minispil, men Tower of Trials gør lidt op for det ved at være ret sjovt og udfordrende, mens Tournament Mode er til de hardcore. Det betyder dog, at der ikke er så meget at lave, hvis man ikke vil spille online, og ikke lige har nogen at spille med hele tiden. Som tennisspil er Mario Tennis Fever helt fornuftigt, men den samlede pakke mangler lidt mere umf for at slå helt igennem.
