N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Se Indie World Showcase i...

Prøv Eiyuden Chronicle: ...

Tre nye spil til SNES Onl...

Inti Creates annoncerer U...

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Spil på vej til Switch

Pokémon GO

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

F-Zero 99

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Monster Boy and the Cursed Kingdom (Switch eShop)

Skrevet af JOEP - 19-12-2018 08:25

Wonder Boy-serien startede helt tilbage i 1986, men det er nok Wonder Boy III: The Dragon’s Curse og Wonder Boy IV, som de fleste kender bedst, og som bliver omtalt som de bedste spil i serien. Det sidste spil i serien udkom i 1994, og så udkom der to genfortolkninger i 2016 og 2017, men ellers er der ikke sket meget i serien siden da. Det ændrer sig dog nu, hvor Monster Boy and the Cursed Kingdom er udkommet, for dette bliver omtalt som en officielt uofficiel efterfølger til Wonder Boy, med stærk inspiration i The Dragon’s Curse. Grundet navnerettigheder hos SEGA har spillets skabere, Game Atelier, i samarbejde med Ryuichi Nishizawa der stod for de oprindelige Wonder Boy-spil, måttet ty til et alternativt navn til spillet, men på alle andre måder er det et Wonder Boy-spil. Spillet har været undervejs siden 2015 og har skiftet udseende flere gange siden da, men er der kommet et godt spil ud af Kickstarter-kampagnen, og kan vi nu anerkende Wonder Boy som en reel spilfigur igen, eller er det et spil, der bedst kan springes over?

Monster Boy and the Cursed Kingdom skulle oprindeligt have heddet Monster Boy and the Wizard of Booze, altså sprut-troldmanden, hvilket giver mening, når man har klaret den første times tid af spillet. Jin, spillets hovedperson, fisker stille og roligt uden for sin hytte, da der sker noget på en ø i baggrunden, og Jins onkel kommer flyvende forbi på en tønde. Han virker ikke helt ædru. Kort efter kommer Jins bror forbi, men denne er blevet forvandlet til en lille drage, og det viser sig snart, at hele byen Lupia er blevet forvandlet til små væsner - af Jins onkel, der ellers ikke opfører sig sådan. Der må være sket noget, men da Jin konfronterer onklen bliver han forvandlet til en gris! Kongen har dødsdømt onklen, men det vil Jin ikke gå med til, så han sætter ud på en færd efter seks sagnomspundne kugler, der - måske - kan redde kongeriget fra onklens usømmelige omgang med trylletave.



Det spil der er gemt bag denne historie er et klassisk adventure-spil med enkelte platformselementer. Drivkraften bag spillets gameplay er de transformationer, som Jin har adgang til, for efterhånden som du kommer længere i spillet får du flere mulige transformationer, som hver især bringer særegne evner ind i spillet, der kan hjælpe dig videre gennem de forskellige situationer. Din første transformation, grisen, kan sniffe sig frem til hemmeligheder og bruge magiske genstande såsom ild, torden og tornadoer, mens frøen er god i kamp og kan hægte sig på kroge i loftet. Til gengæld kan løven smadre sten, og slangen kan komme ind i små huller, og det er altså dynamikken mellem disse transformationer, der giver dig adgang til de forskellige områder i spillet. Hvert dyr har desuden en ekstra egenskab.

I spillet møder du forskellige fjender og bosser, så et vigtigt element er også kampene. Når du får adgang til frøen, får du samtidig behov for at kunne tilegne dig våben, rustninger og udstyr, og det finder du i kister rundt om i landet, eller du kan tilkøbe dig til dem i butikkerne. Hvert stykke udstyr eller våben kommer med lidt ekstra bonus, f.eks. kan is-sværdet fryse fjender eller lava, mens en speciel rustning kan lyse op i mørket. Undervejs i spillet finder du krystaller, som du kan bruge på at opgradere dit udstyr og gøre det stærkere. Der er rigtigt meget udstyr at finde i spillet, og det vil tage dig lang tid at få det hele, da penge og krystaller til opgraderinger ikke ligefrem ligger overalt. Det er en kærkommen ændring til andre spil i genren, hvor du som regel har overflod af penge halvvejs igennem og kan købe dig til alt. Selv helt op mod spillets slutning vil du formentlig stadig mangle at købe nogle ting.



Vejen til en boss er relativt snørklet, hvor du skal gennem adskillige små rum og generelt vandre rundt i Monster Worlds afkroge. Bosserne er kreative, udfordrende og ikke helt ligetil, men som regel kræver de ikke mere end et par forsøg, før de er nedlagt. Det er generelt en behagelig oplevelse at komme igennem Monster Boy and the Cursed Kingdom, for mens der er svære områder - især lidt senere i spillet - så er det sjældent noget, der er super frustrerende, og gåderne i spillet er ikke altid ligetil, men du sidder bestemt ikke fast særligt længe. Det kan være lidt uoverskueligt at gennemskue en gåde senere i spillet, fordi du har adgang til mange transformationer, evner og genstande, men det er ikke noget, der ødelægger din dag. Spillet er helt generelt kreativt gennemført og idérigt, og det fungerer rigtigt godt at skifte mellem formerne on the fly for at klare noget.



Monster Boy and the Cursed Kingdom skal roses til skyerne for sin præsentation. Fra du tænder spillet flyder herlige toner ud af dine højtalere, mens en smukt animeret anime-intro introducerer dig for Jin, spillets hovedperson. Grafikken i spillet er farverigt, sprudlende og levende, med fantastiske animationer og nuancer med referencer til tidligere spil i Wonder Boy-serien og andet godt. Lydsiden er en fryd for øret, og du kan sagtens tage dig selv i at nynne med på melodierne efter lidt tid. Det kan dog godt kan være lidt besværligt er at se symboler og kortet på den indbyggede skærm i Switch, for her kan visse ting godt fremstå en anelse for småt. Det er ikke noget, der virkelig er et problem, men det kræver lige, at du hiver din Switch tættere på end normalt.



Hvis du som de fleste læsere her på siden bor i Europa, så er det desværre nødvendigt for dig at downloade spillet digitalt for at spille det. Det var oprindeligt meningen, at Monster Boy and the Cursed Kingdom skulle udkomme fysisk over hele verden, men af uvisse årsager blev Europa pillet fra listen. Det afspejler sig imidlertid ikke i prisen på eShop, hvor spillet koster 299 kr., hvilket desværre godt kan afskrække nogen fra at afprøve denne perle. For de 299 får du dog et sublimt spil, der er gennemført ned til selv de mindste detaljer, og du får formentlig et spil, der tager omkring 15 timer at gennemføre, men du vil ganske enkelt have lyst til at finde alle hemmeligheder i spillet, hvilket kan udmønte sig i yderligere 3-5 timers spiltid.


Konklusion
Monster Boy and the Cursed Kingdom er et virkelig godt spil, der både charmerer, blænder og udfordrer. Spillet er bygget op omkring en gammel opskrift tilsat moderne krydderi i form af strålende grafik og lyd, gode opgaver spillet igennem, sjove bosser, kreative indslag og helt igennem gennemtænkte situationer. Er man til adventure-genren med metroidvania-stilen, så er Monster Boy and the Cursed Kingdom helt i toppen af feltet.

1
1ups givet

5/5


Nemt at gå til

Klassiker

Øjeguf

Fremragende lyd

Kommentarer:

#1 - The ultimate beast

Level: 20 (Moblin)

19-12-2018 09:23

Jeg er virkelig glad for, at Wonder Boy/Monster World spillene er blevet genoplivet! Smiley
0
1ups givet

#2 - Krisp

Level: 18 (Twhomp)

20-12-2018 07:30

Lyder spændende. Jeg ku godt' li de oprindelige Wonderboy spil og har været ret interesseret i den forrige remake til Switch'en også, men er dog ikke sprunget på vognen endnu. Smiley.

Hvis du som de fleste læsere her på siden bor i Europa, så er det desværre nødvendigt for dig at downloade spillet digitalt for at spille det. Det var oprindeligt meningen, at Monster Boy and the Cursed Kingdom skulle udkomme fysisk over hele verden, men af uvisse årsager blev Europa pillet fra listen.



Man kan jo også bare importere det, da Switch'en er regionsfri. Smiley

0
1ups givet

#3 - JOEP

Level: 50 (Torizo)

20-12-2018 09:23

Ja, man kan altid importere. Det er bare ikke så mange, der gør det, fordi det kan blive en ret dyr løsning med told og fragt, og derfor går jeg ud fra, at de fleste nok vil vælge den lige vej til at få spillet.
0
1ups givet

#4 - JOEP

Level: 50 (Torizo)

09-01-2019 07:56

Damn, spillet har solgt 8 gange så meget på Switch som på øvrige platforme tilsammen.
0
1ups givet

#5 - JOEP

Level: 50 (Torizo)

15-03-2019 19:51

Der er kommet en demo for spillet på eShop nu. Prøv det!
1
1ups givet

#6 - Krisp

Level: 18 (Twhomp)

18-03-2019 07:22

#5: Det skal jeg helt klart have prøvet, jeg har længe gået og været fristet til at prøve de her nye Wonder Boy remakes. Smiley
0
1ups givet

#7 - JOEP

Level: 50 (Torizo)

02-12-2019 20:23

Spillet her modtager snart en 50 % rabat - den er allerede aktiv på PS4 og kommer inden længe til Switch. Så er det bare med at samle det op, folkens! Stadig et af de bedste spil fra sidste år.
0
1ups givet

#8 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

02-12-2019 22:11

^Men coveret ude i siden ser mig lidt forkert ud. Det er Wonder Boy, der er blevet sat på frem for det rigtige..
1
1ups givet

#9 - dempup

Level: 5 (Cheep)

04-12-2019 11:50

Der må være dagens projekt Smiley
0
1ups givet

Monster Boy and the Cursed Kingdom

Monster Boy and the Cursed Kingdom
Platform:
Nintendo Switch

Udgivelse:
04-12-2018