Farewell North annonceret...

Lanceringstrailer for Pri...

Aksys Games annoncerer ad...

Prøv Vampire Survivor ga...

N-cast #210: Fuglen(e) sy...

Lanceringstrailer for Kin...

Paper Mario: The Thousand...

Lugii's Mansion 2 HD udgi...

Tre Game Boy-spil med Mar...

Mario-dagen fejres med ny...

F-Zero 99

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Splatoon 3

Super Mario Bros. Wonder

Nintendo i medierne

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Switch - spilrygter og sp...

Super Mario Run

Spil på vej til Switch

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Dragon Ball Fusions (3DS)

Skrevet af The ultimate beast - 12-03-2017 00:11

Dragon Ball-serien har haft talrige spiludgivelser på alverdens forskellige konsoller siden seriens begyndelse for godt 30 år siden. De fleste kender formentlig til Dragon Ball-spillene fra de mange forskellige spil i fighting-genren, men faktisk har Dragon Ball begået sig meget i RPG-genren i dets moderland, og de fleste af disse spil er slet ikke blevet udgivet i Vesten. Sådan skulle det heldigvis ikke gå med Dragon Ball Fusions, der nu er blevet oversat og udgivet på 3DS på trods af, at der netop er tale om et turbaseret RPG. Spillet er udviklet af Ganbarion og udgivet af Bandai Namco i Japan allerede sidste sommer, men lad os straks komme i gang med at fortælle alt det vigtigste om spillet, der udkom i Europa d. 17. februar.

I Dragon Ball Fusions venter charmerende grafik og en original historie foregående i det velkendte univers skabt af Akira Toriyama, og noget af det som overraskede mig allermest, da jeg startede spillet første gang, var, at de japanske stemmer blev anvendt frem for de engelske. For mig, som er stor fan af den japanske serie, var dette en fornøjelse, men jeg kan tydeligt forstå, hvis nogen vil savne de engelske stemmer, som spillene ellers primært har benyttet sig af tidligere. Når du begynder spillet, så vil du skulle lave din egen Dragon Ball-karakter ud fra nogle af de mest populære racer i Dragon Ball-universet. Der er dog ikke de store udfoldelsesmuligheder for at personliggøre sin karakter – der er en række karaktertræk at vælge imellem, og du kan frit vælge farverne på dit tøj, men der kunne sagtens have været mange flere justerbare karaktertræk og tøjvalg.


Din egen karakter og alle de kendte Dragon Ball-figurer interagerer med hinanden.

Efter du har lavet din karakter, så sparkes spillet i gang med en mellemsekvens, hvor din karakter og din ven finder de 7 Dragon Balls og påkalder den ønskegivende drage Shenlong. I ønsker, at der skal være en stor turnering for verdens bedste kæmpere, og Shenlong opfylder ønsket, hvorefter I transporteres til en alternativ verden, hvor alle Dragon Ball-serierne og deres respektive tidsperioder kan eksistere på samme tid. Her mødes I af Bulma, som forklarer, at en stor turnering afholdes på toppen af Karin Tower, hvor hold af 5 personer skal kæmpe mod hinanden. Din karakter og din ven beslutter sig for at samle et hold hver især, så de kan dyste i turneringen og finde ud af, hvem den allerstærkeste er, og herefter begynder spillet for alvor.

Dragon Ball Fusions byder primært på to forskellige typer af gameplay; den ene er opdagelse og den anden er kampene. Opdagelsesdelen går ud på, at du frit kan flyve rundt i verdenen, udforske steder og byer, snakke med folk og påbegynde kampe. Alt sammen foregår i en verden fyldt med alle mulige Dragon Ball-figurer, men der er også mange originale figurer skabt til netop dette spil. Kampene udspilles derimod i en aflukket arena, hvor dit hold skiftevis kan angribe, bruge og oplade ki eller udføre specielle teknikker. Turene er inddelt efter, hvem de hurtigste karakterer er, og dette synliggøres med en bar i bunden af den øverste skærm. På den nederste skærm ses et overblik over arenaen og aktanterne placeringer på slagmarken. Der er megen taktik i, hvem der først får turen og dermed kan slå andre ud af arenaen eller adskille dem fra hinanden.


Man føler et sus i maven af at flyve hurtigt henover havet og se nogle af de velkendte lokationer fra serien.

Spillets fremgang sker gennem et Quest-system, hvor hovedhistorien fortælles gennem såkaldte Story Quests, og en masse sideaktiviteter er inddelt i Side Quests. Selve verdenen består af en række forskellige lag, og i takt med gennemførslen af Story Quests kommer du højere op ad Karin Tower og ind i de forskellige lag, der gengiver kendte scenarier fra Dragon Ball-historien. Igennem spillet rekrutterer du mange kæmpere til dit hold – ofte velkendte figurer, men også mange helt nye af slagsen. Der er dog et problem heri, da spillet af og til afgrænser dig fra at gå videre, før du har et vist antal figurer tilhørende bestemte racer. Du vil sikkert gerne have mange af dine yndlingsfigurer med dig hurtigst muligt, men det er slet ikke sikkert, at du på et givent tidspunkt kan få de figurer med på holdet. Derfor må du ofte nøjes med at tage unikke karakterer med dig, og de har slet ikke nogen personlighed.

Selve rekrutteringsprocessen af unikke figurer kan også godt føles unødigt besværlig. De kendte figurer rekrutteres typisk gennem historien eller side quests, men de unikke karakterer skal man slå ud af kampene med et særligt angreb, et zenkai attack, for at få dem med sig. Dette zenkai attack lader op i løbet af kampen, når du korrekt blokerer et angreb, eller når du selv udfører et angreb eller en teknik, og det er som sådan fint nok. Problemet kommer, når du gerne vil rekruttere mere end én figur fra modstanderholdet i samme kamp, da dit zenkai attack lader så langsomt op, at du ofte vil sidde og blive angrebet i 5 minutter uden at kunne gøre noget, fordi du vil slå modstanderen ud med netop dette angreb.


Figurernes egenskaber bliver selvfølgelig bedre på vej gennem spillet.

Kombineres den manglende frihed i rekrutteringsprocessen med de tidligere omtalte restriktioner, der forhindrer dig i at fortsætte, før du har et bestemt antal holdmedlemmer af forskellige racer, så ender du op med en møjsommelig ventetid, og det er virkelig en skam, da spillet ellers fanger Dragon Ball-stemningen rigtig godt. Musikken er meget Dragon Ball-agtig og rigtig eventyrlig – noget som kunne passe ind i den oprindelige serie. Grafikken er farverig, og alle figurerne er alle lavet i den bestemte Dragon Ball-stil – selv de mange nyskabte figurer, der dog ikke har den helt samme charme – men spillet ikke gør brug af den stereoskopiske 3D-effekte på nogen vis, så du behøver ikke bekymre dig om at slå den hverken til eller fra i dette spil.

Ordet Fusions i spillets titel indikerer ikke blot fusionen af de forskellige Dragon Ball-perioder, der er repræsenteret i spillet – nej, det betyder selvfølgelig også, at der kan ske en sammensmeltning af figurerne, og dette kan gøres på forskellige måder. De figurer, der kunne lave fusion i serien, kan fra starten lave fusion her, så længe de er på hold sammen, og EX Fusion udføres med to forskellige figurer, der efterfølgende danner en blandingskæmper med karaktertræk fra begge figurer. Dette er den helt store gimmick i spillet, og det kræver endvidere, at bestemte figurer skal overholde nogle regler for at udføre fusionen. Der er talrige kombinationer, og det er rigtig sjovt at gå på opdagelse med at blande forskellige figurer og se resultaterne. Der findes også en Ultra-Fusion, hvor alle 5 figurer på dit hold smelter sammen til én kæmper, der laver et masseødelæggende angreb. Dette fungerer ved at lade figurerne lade op på samme måde som til et zenkai attack, og det er rigtig godt i bosskampene, da det laver enorm skade.


Kamp er hektisk, og det er vigtigt at holde styr på alle folks positioner!

Det gode:
Den grundlæggende idé med Dragon Ball Fusions er rigtig sjov, da det er en fryd at sammensætte sit helt eget Dragon Ball-hold til at kæmpe mod ikoniske skurke, og på mange måder er der næsten en ”Gotta catch ’em all-følelse” ved at rekruttere holdmedlemmer. Der er en kanon god Dragon Ball-stemning igennem hele spillet, hvilket kommer til udtryk både gennem grafikken og musikken, der sprudler af den stemning, som de tidlige Dragon Ball-udgivelser kunne give, og det er sjovt at se de kendte lokationer i denne inkarnation. For en gangs skyld, for spillenes vedkommende, er det forfriskende at se en original historie i et Dragon Ball-spil, men når det så er sagt, så er historien heller ikke mere ophidsende end som så – den er dog utroligt velpassende.

Kampsystemet i spillet er også rigtig godt skruet sammen, for der er en god mængde af strategi inde over foretagendet i forhold til, hvor dine kæmpere befinder sig, hvem de skal angribe, hvordan de skal angribe, og om de skal udføre en fusion – alt sammen imens du samtidig skal forholde dig til, hvis tur det er bagefter, og hvad du vil gøre med dine andre karakterer. I takt med, at dine karakterer bliver stærkere, vil du få mulighed for at lære nogle af de mest kendte angreb fra serien, hvilke er rigtig sjove at se udført af nogle helt andre figurer. Der er bare så meget godt for Dragon Ball-fans udover hovedhistorien, og dette kommer blandt andet til udtryk i form af dybdegående quizzer, referencer og en sjov dialog.


Her ses Gorilin; en fusion af Goku og Krillin (Kuririn).

Det dårlige:
Jeg har allerede vendt lidt af de negative aspekter omkring Dragon Ball Fusions, og mine største ærgrelse er nok, at det er så besværligt at få fat i de nyskabte holdmedlemmer, når spillet til tider tvinger dig til at anskaffe flere af bestemte typer. Mange af de nye figurer har heller ikke noget spændende design, så typisk vil de være baseret på en allerede eksisterende karakter men have nogle lidt anderledes træk, og det er måske lidt for let sluppet om det. Spillet har desuden en meget ensformig struktur, der ikke er så velegnet til lange spilsessioner, men spiller man i kortere tid, så er det ikke så markant. En lille irriterende ting er i øvrigt, at spillet gemmer ved save points, hvilket gør, at du ind imellem må flyve tilbage til en by eller din base for at gemme. Det kan godt ødelægge flowet i spillet, når du må flyve væk fra det, som du var i gang med, for hurtigt at gemme. Man forsøger lidt at undgå problematikken gennem med et warp-system, men du skal under alle omstændigheder flyve tilbage igen, hvis du pludselig ønsker at gemme spillet.

Konklusion:
Dragon Ball Fusions er utrolig charmerende og appellerer i sandhed til store Dragon Ball-fans, men selv for en mindre Dragon Ball-interesseret er kernen i gameplay’et og dialogen holdbar nok til at være underholdende. Hovedhistorien er ikke synderlig lang for et RPG, så spillet kan klares på omkring 20 timer, men sammen med alle sideaktiviteterne kan det let fordobles – ja, typisk er der faktisk mere kød på Side Quests end på Story Quests, og der er mange af dem. Der er også meget sjov at have med kampsystemet, der med sin dybde er tilpas interessant til, at to kampe sjældent føles helt ens. Mit største problem består dog i zenkai attacks, der er frustrerende, når man blot venter på, at de lader op – specielt fordi spillet lægger op til, at du skal rekruttere så mange forskellige figurer som muligt. Alt i alt er der tale om et rigtig godt Dragon Ball-spil, der kender sine rødder, og vi har samtidig et helt udmærket RPG-spil med en god portion underholdning til prisen.

Spillet fylder 5.062 blocks.

4
1ups givet

4/5


Forbeholdt niche gamere

Fremragende lyd

Øjeguf

Kommentarer:

#1 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

12-03-2017 00:14

The ultimate beast har set nærmere på det seneste Dragon Ball-spil til 3DS, og forhåbentlig kan i bruge anmeldelsen. Der er i hvert fald lidt nyt at læse og kommentere på her Smiley
0
1ups givet