Farewell North annonceret...

Lanceringstrailer for Pri...

Aksys Games annoncerer ad...

Prøv Vampire Survivor ga...

N-cast #210: Fuglen(e) sy...

Lanceringstrailer for Kin...

Paper Mario: The Thousand...

Lugii's Mansion 2 HD udgi...

Tre Game Boy-spil med Mar...

Mario-dagen fejres med ny...

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Splatoon 3

Super Mario Bros. Wonder

Nintendo i medierne

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Switch - spilrygter og sp...

Super Mario Run

Spil på vej til Switch

Load spil fra extern hard...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Big Brain Academy (DS)

Skrevet af ShiniTenshi - 06-07-2006 16:37

Vi vil indledningsvist gøre opmærksom på, at det er den amerikanske udgave af spillet, vi har haft mellem hænderne. Os bekendt, vil der ingen forskel være mellem denne og den europæiske udgave, udover at der i den europæiske udgave nok vil være flere sprog understøttet (spillet udkommer i europa den 7. juli).

Spillet ligger blødt ud med, at man skal skrive sit navn på en af de fire spiller-pladser, man har til rådighed (op til fire personer kan have en profil med highscores og test-resultater på spillet). Så bliver man kort introduceret for akademiets rektor ”Dr. Lobe”, som hjælper én med at finde rundt i opgaverne, og det er også ham, der fortæller dig, hvad du er god til, og hvad du skal arbejde på. Det skal lige nævnes, at spillet næsten udelukkende styres med touch-screenen.

Der er ellers nok at lave
Der er 5 kategorier i spillet: think (tænk), memorize (husk), identify (identificer), compute (udregn) og analyze (analyser). Hver kategori har 3 øvelser på 3 forskellige sværhedsgrader, hvilket i alt giver 15 forskellige øvelser, man kan give sig til. Det tager én et godt stykke tid at få alle aktiviteterne under de forskellige sværhedsgrader op på en god karakter, og der går da også et godt stykke tid, før man bliver træt af dem. Selvfølgelig er det ikke nok, at kunne få en høj score i de enkelte aktiviteter. For at finde ud af hvilken type hjerne man har, må man tage en test, hvori man får en karakter fra F til A+, vægten af ens hjernemasse i gram samt en kort beskrivelse. Testen består af en tilfældig aktivitet fra hver kategori, og et resultat kunne f.eks. være vægt: 0 gram, karakter: F, og beskrivelse: ”caveman”.


Denne fyr har virkelig spist sine grøntsager.

De fem kategorier
”Think” går ud på, at man (sjovt nok) skal tænke sig om i opgaver, der f.eks. omhandler at se/aflæse på en vægt hvilket dyr eller objekt, der er tungest. ”Memorize” går ud på, at man på ca. et halvt til et helt sekund skal huske en rækkefølge af forskellige lyde eller et 2- til 8-cifret tal. I ”Identify” skal man se, identificere og finde en løsning. En opgave fra denne kategori kunne være, at man skal finde to ens billeder mellem en masse andre. I ”Compute” skal du sådan set bare udregne og tælle og et eksempel herfra kunne være et regnestykke skrevet i ord i stedet for med tal (eksempelvis ”four plus three” i stedet for ”4 + 3”). ”Analyze” foregår ved, at man f.eks. skal tælle hvor mange klodser, der er stablet, eller tegne en manglende streg eller to i en ”forbind prikkerne” opgave.


Her går det ud på at tælle klodserne.

Nuttet eller bare afslappet?
Det er tydeligt at se på grafikken, at der er blevet sigtet efter en lidt yngre målgruppe end til ”Brain Training”. De ældre kan sagtens stadig være med, men de må bare finde sig i de mere eller mindre nuttede dyr, blomster og andre mærkværdige tegninger, der er at finde i spillet. Ud over det lidt nuttede aspekt af grafikken, så synes jeg ikke, der er en eneste ting, man kan sætte en finger på, da grafikken er ligesom den skal være i sådan et tænkespil. Ikke for overvældende, ikke for kedeligt, men bare lige tilpas.


Et eksempel på de nuttede dyr, der hærger spillet.

Ingen mikrofon i denne omgang
Musikken i spillet fejler som sådan ikke noget, og af og til har jeg endda taget mig selv i at ”rocke” lidt med til melodien. Den er hyggelig og behagelig, men stopper dog når man går i gang med en opgave. Dette er egentlig en meget god ting, da man så bedre kan koncentrere sig om opgaven. Den eneste opgave, der indeholder et par toner er en, hvor man skal huske en række lyde og efterfølgende trykke på de dyr eller maskiner, der laver dem.
I modsætning til ”Brain Training” er der ingen af aktiviteterne, som bruger mikrofonen, hvilket jeg selv synes er en meget god ting. Jeg ved så ikke, om der er noget ”hjerneaktivitet”, man ikke får stimuleret på grund af dette.

Også sjovt som multiplayer
Udover en singleplayerdel, som man bliver ved med at vende tilbage til for at slå sin egen rekord, så er der også en meget sjov multiplayerdel, der oven i købet kun skal bruge ét cartridge for at virke. Her kan op til 8 spillere konkurrere mod hinanden, hvilket gør holdbarheden i dette spil forholdsvis høj. Multiplayerdelen foregår ved, at personen med spillet starter med at vælge en af de 15 aktiviteter, derpå kommer der en opgave indenfor denne aktivitet, og så gælder det om at svare rigtigt først. Pointene bliver uddelt i gram og den som svarer rigtigt først, får tildelt 10 gram, mens de andre får tildelt deres point nedefter. Herefter kommer der flere og flere opgaver, indtil en spiller når op på 50-100 gram, som så gør, at man vinder aktiviteten. Taberen får lov til at vælge den næste aktivitet, der skal dystes i og denne procedure fortsætter, indtil der er en spiller, som når op på 300 gram. Bagefter genstartes kampen, og man kan spille forfra. Det eneste jeg synes denne multiplayerfunktion mangler, er en ”quit” mulighed, for man er nødt til at slukke helt for sin DS, bare for at kunne komme ud af multiplayer.

Konklusion
Alt i alt synes jeg, at det er et sjovt spil, som bestemt er alle pengene værd. Dog tror jeg ikke, at det er et spil, som appellerer til hvem som helst, dels på grund af nuttetheden, men også tænkedelen. Der er jo mange, som helst bare vil koble hjernen fra, når de skal spille. Men hvis man ikke er bange for lidt sjov og leg med indbygget hjernegymnastik, så kan jeg kun varmt anbefale dette spil.

0
1ups givet

4/5


Hjernegymnastik

Kommentarer: