N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Se Indie World Showcase i...

Prøv Eiyuden Chronicle: ...

Tre nye spil til SNES Onl...

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Spil på vej til Switch

Pokémon GO

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

F-Zero 99

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Bjergkøbing Grand Prix (DS)

Skrevet af Mr. Mario - 26-05-2010 10:43

Som skrevet bygger spillet på en film, og fælles for tidligere spil af den type, jeg har spillet, har været, at de ikke har fuldt filmens historie 100 % og det samme er tilfældet her. Men hovedmålet er dog det samme som i filmen, nemlig at bygge Il Tempo Gigante færdig, og gi' Blodstrupmose baghjul i Bjergkøbing Grand Prix. I spillet er der dog desværre ikke nogen rig oliesheik der er villig til at smide en ordentlig bunke PR-penge efter hvidunderbilen Il Tempo Gigante. Så hvordan skal Il Tempo Gigante så blive færdig?



Mon der dumper en stor check ned i postkassen?


Nej, der kommer heller ikke nogen fed check med posten, så der er ingen anden mulighed, end at Ludvig og Sofus må trække i arbejdstøjet og indsamle bildele rundt omkring på Bjergkøbingtoppen. Bjergkøbingtoppen, der er indrettet stort set lige som i filmen, indeholder en bunke forskellige puzzles/minispil, mere præcist er der otte af slagsen. Disse små spil skal spilles for at indsamle de bildele, der skal til for at færdiggøre Il Tempo Gingante. Du bliver udsat for alt muligt fra, som set ovenfor, at skulle sortere post til at skulle bygge molekyler. Sidstnævnte lyder måske lidt hardcore, men molekylet, du skal bygge, er allerede vist, så det er bare at sammensætte molekylerne som vist på tegningen, og der er sørme også blevet plads til en omgang vendespil, der til tider kan stresse, hvis man er ude efter en topscore i netop det puzzle.
Spillet er let tilgængeligt og på trods af de kun otte minispil, er paletten af minispil bred, og spillet passer derfor til casual-spillere i alle aldre samt fans af filmen.



Tag med Ludvig på tur rundt på Bjergkøbingtoppen


Når det så lykkedes at få skrabet nok bildele sammen til at der kan gasses op i Il Tempo Gigante, skal der køres ræs, og dette forgår på en mindre håndfuld baner. Som vi har set det i så mange racerspil af den knapt så realistiske slags, så kan man ligeledes her opsamle forskellige hjælpemidler undervejs på ruten. Hvad med en lille oliepøl til modstanderne? En ting som Bjergkøbing Grand Prix bildel har, som for eksempel Mario Kart-spillene ikke har, er en lille livsbar, hvilket betyder at du tager skade af at køre inde i rabatten eller andet, du måtte føle træng til at køre ind i. Heldigvis er det ikke kun våben, der kan samles op på kørerbanen, men også helende svensknøgler.

Netop bildelen er forsøgt at blive smidt en del holdbarhed ind i, da man kan låse op for et væld af biler, der alle har det tilfælles, at de er med i filmen. Her kunne man så frygte at bilerne blot var mere eller mindre ens, men heldigvis kører de forskelligt. Om dette trick hjælper på spillets holdbarhed er så et spørgsmål, om den del tænder en, for der er lige et lille men ved racerdelen, men det vender jeg tilbage til. Tager man på jagt efter alle spillets platinmedaljer, kan man komme til at bruge ca. 10-15 timer på denne titel, så der ligger da nogle timer i spillet, hvis man da gider stræbe efter samtlige platinmedaljer og er til den type spil.



Denne nyklassiker inden for puzzle-genren har også fundet vej til spillet


En af de første positive overraskelser jeg stødte på, da jeg satte spillet i maskinen, var, at spillet udover den danske tekst også indeholdte dansk tale, men det er dog desværre ikke de originale stemmer fra filmen, så en del af charmen ryger selvfølgelig af i svinget. Men replikker som "træk mig nu baglæns ind i fuglekassen" er dog ikke røget af i samme sving. Desværre stødte jeg dog på en enkelt lille fejl på lydsiden, hvor en replik blev sagt på andet sprog (norsk, svensk eller engelsk) end dansk. Men det er ikke kun den danske tale, der brillerer på spillets lydside, spillet er nemlig også krydret med Bent Fabricius-Bjerres klassikere fra filmen.
Spilles grafik er skam også i orden og ligner den vi har set tidligere på DS i spillet MYST, så vi har altså at gøre med pæn point-and-click PC-grafik. Hov skrev jeg PC-grafik? Ja, jeg gjorde, hvilket der findes et logisk svar på, da det umiddelbart ser ud til, at meget af spillets indhold stammer fra PC-spillet, øv! Og endnu et lille øv skal lyder fra mig, udviklerne har nemlig taget den lette genvej i spillets racerdel. De har nemlig lavet det i fugleperspektiv, så kameravinklen er lige som den vi kender fra de tidlige GTA-spil. Dog er grafikken dog alligevel også ganske pæn her og måske en smule nostalgisk grundet perspektivet.



Pas på at du ikke skrider i svinget!


Konklusion
Bjergkøbing Grand Prix til Nintendo DS er først og fremmest en titel der hiver minderne om en go' gammel film frem fra en svunden barndom. Men dernæst er Bjergkøbing Grand Prix dog heller ikke andet end en lille samling minispil og puzzles krydret med et bilræs, der er lavet ud fra den ti år gamle PC-version. Spillet har heldigvis dansk tekst og tale, hvilket gør det ideelt til mindreårige, men spillet kan bestemt også nydes af folk i andre aldre, så udviklernes udtalelser om at det er for de 4-100-årige, må siges at passe. Så leder ud efter et hyggeligt og nostalgisk casual-spil til din toskærmede konsol, er dette et godt bud.

0
1ups givet

3/5


For de yngste

Hjernegymnastik

Kommentarer:

#1 - L3G3ND

Level: 12 (Fire Keese)

26-05-2010 15:12

Bjergkøbing Grandprix er awesome, findes det til Wii? Smiley
0
1ups givet

#2 - HGC

Level: 16 (Space Pirate)

26-05-2010 15:39

Jeg elsker Bjergkøbing Grand Prix Smiley
Jeg ejer også spillet til PC, som jeg har brugt mange timer på for, jeg gætter på 5-7 år siden. Måske jeg skulle se at finde det frem igen? Smiley
Det her er dog ikke et spil, jeg kunne finde på at købe.
0
1ups givet

#3 - Mr. Mario

Level: 23 (Skree)

26-05-2010 16:20

The L: Så vidt jeg ved er det endnu ikke kommet til Wii, og hvis det kommer, så kommer det nok ikke foreløbigt. Så indtil videre må vi nøjes med DS-versionen og så selvfølgelig også PC-versionen.
0
1ups givet

#4 - Navn

Level: 19 (Bullet Bill)

26-05-2010 16:29

øv. Jeg kan slet ikke få nok af spil med Bjergkøbing Grand Prix Smiley
0
1ups givet

#5 - Moysen

Level: 16 (Space Pirate)

26-05-2010 22:20

Jeg har desværre aldrig syntes om Bjergkøbing Grand Prix. Jeg så filmen engang hos min fætter for ca. 7-8 år siden (Jeg var 7 eller 8) men jeg husker at den var rimelig kedelig og derfor valgte jeg istedet at sove. Smiley

Men en karakter på 6/10 er vel fint, i forehold til at det er baseret på en gammel film. Smiley Flot klaret. Smiley
0
1ups givet

#6 - Dark Charmander

Level: 1 (Goomba)

30-05-2010 11:48

Bjergkøbing. Ja, det minder mig om min barndom. Men jeg tror aldrig de kan lave et spil ligeså godt som filmen.
0
1ups givet

#7 - Peblisko

Level: 21 (Paragoomba)

03-06-2010 01:51

Tja, hvis vi tager GameReactor-skala, så er 6/10 det samme som "Rimeligt". 5/10 er stadig "Godkendt".
Fin anmeldelse, havde ikke regnet med at N-club ville tage dette spil op. Fet man
0
1ups givet