Bleach: Dark Souls (DS)

Skrevet af Lukas Skywalker - 11-04-2009 16:06

Så snart man starter spillet op, bliver man mødt af et par logoer, dernæst en lille intro og så menuen. Her har vi det første problem. Hver eneste gang man bevæger sig i menuen, siger Ichigo (hovedpersonen af serien) hvad det er man har "markeret".
At høre 'Story Mode!' og 'Arcade Mode!' om og om igen, er ret irriterende. Det er selvfølgelig ikke et større problem, men det ville ellers have været dejligt, hvis man kunne slå det fra, uden at gå på kompromis med alle stemmer i spillet.
De fleste ville jo nok starte med at gå ind i Story Mode, og det var da også det jeg gjorde. Man får en kort introduktion til spillet, og den virker umiddelbart fin nok. Man kommer dog hurtigt til at stå ved en skillevej: Skal man vælge at taste en 10-knappers lang kombination, eller ét enkelt tryk på DS'ens touch-screen.
Vælger man at bruge knapperne, har man nem frihed ved de øvrige knapper, og vælger man at bruge touch-screen, er det straks noget mere bøvlet. Jeg er ikke i tvivl om, at er man mesteren af "button-mashing"-spil, så vil man finde knap-kombinationen nemmest, men det er jeg altså ikke, og derfor har jeg valgt at bruge touch-screen i stedet.
Det er derfor også på grund af ovenstående, at spillet kommer til at adskille sig fra f.eks. Street Fighter eller Mortal Kombat. Jeg fandt mig selv siddende med min venstre hånd på d-pad'et, stylus'en mellem min tommel- og pegefinger, mens jeg da, med nød og næppe, kunne bruge lange- ring- og lillefingeren til at lave de simple og hurtige angreb, samt til at blokere.
Jeg ved ikke om det er tiltænkt at man skal spille spillet så arkavet, men for mig er det ihvertfald det eneste der fungerer.

Super angrebet fra Rukia skal nok gøre ondt næste morgen

Nå, tilbage til Story Mode. Man styrer hovedpersonen Ichigo rundt ved de forskellige events. Efter den korte tutorial, finder man hurtigt ud af, at der er en del dialog i spillet, ja faktisk lidt for meget. Som det første jeg nævnte, så er mit kendskab med Bleach-serien rimelig smal, og det er muligvis grunden til at jeg ikke finder det voldsomt interesant at læse dialogen - det er nærmest som om at spilleren bliver sat ind midt i historiens gang, uden nogen introduktion af de forskellige karakterer. Fans af Bleach vil sikkert ikke have nogen problemer, men her gik der alligevel en del tid før jeg rigtig fik fat i historien, en historie der har en rimelig langsom opstart.
Dette kommer stærkt til udtryk ved nogen bestemte situationer hvor man skal svare rigtigt på 5 spørgsmål for at komme videre. Selvom jeg har læst al dialogen, så er der enten noget jeg har glemt, eller noget man ikke har fået at vide, for quizzen var 100% rent gætværk fra min side. At spilleren bliver tvunget på den måde, er ikke en god ting i spil, og da slet ikke hvis man bare gerne vil nyde de forskellige kampe.
Derudover er historien i Story Mode lidt tam. Nu har jeg, som sagt adskillige gange, ikke set Bleach, men kan det virkelig passe, at nærmest alle man møder på sin vej, gerne vil kæmpe mod en? Det er faktisk lige meget hvor flinke de ser ud til at være, de har alle en eller anden obskur grund til at finde sværdet frem, og hakke en i småstykker.
Ligesom den tidligere nævnte quiz, er der også nogen gange andre mål, end bare at kæmpe for livet løs. Det hænder blandt andet nogen gange, at man skal samle mad op. Mad, der falder ned fra himlen og lander på jorden. Det giver ingen mening, og det er derudover slet ikke særlig svært at samle al maden op før tiden udløber, hvilket gør dette lille "spil" til en irriterende pligt, i stedet for en sjov morskab.
Der er også en lille pige, der ikke gider at slås med en, men i stedet lege små lege. Det kan være at hoppe fra baggrunden ud i forgrunden flest gange muligt (og det skal siges at hun hopper meget hurtigere end en selv) eller at samle sommerfugle på tid. Sidstnævnte er noget sværre end når der skal samles mad fordi at de bevæger sig, og befinder sig sjældent i jordhøjde. Man burde nok have valgt, at erstatte dette med mad-spillet.
De små spil virker alt for meget som nogle påklistrede idéer, der kun er til for at spillets Story Mode ikke skulle blive alt for monoton, og det virker til dels også. Desværre er de bare så uinteressante at spille, at det kan være lige meget.
Story Mode er egentlig et stort net, hvor man bevæger sig rundt og kan vælge forskellige 'events'. Ved nogle events skal man have klaret et andet event først, og så er der også de events der kun består af dialog.
Nogen events kan dog springes over, men det er sjældent at de små spil er blandt dem man kan gøre det ved.

Denne langnæsede herre kunne vidst godt bruge en tandbørste og en rulle Mentos

Nu lyder det jo nok som om, at spillet er en stor omgang møg, men dette må du endelig ikke tro, for spillets guldkerne skal findes i alt andet end Story Mode.
Man kan nemlig også bare kæmpe, både i en Arcade Mode, men også i en simpel Versus Mode. Førstnævnte er som vi kender det fra Tekken og Smash Bros. - kæmp mod en række fjender, der lige så langsomt bliver stærkere og stærkere.
Som sagt kan man i Story Mode stortset kun spille som hovedpersonen Ichigo, mens man i Arcade Mode og Versus Mode kan spille som mange flere. Faktisk hele 44 karakterer. Det gode ved disse karakterer er, at de stortset alle sammen er vidt forskellige, hvilket betyder at vil man mestre alle 44 karakterer, er der nok at gå i gang med.
Alle karakterer har de normale angreb, og så en række special angreb, samt 1-3 super angreb. Special angreb kan bruges hvorsomhelst nårsomhelst (der skal dog gå et lille mellemrum mellem hvert brug) mens man skal lade op for at kunne bruge et super angreb. Dette er ret forståeligt, da super angreb oftest er nærmest umulige at flygte fra, og så giver de fleste massiv skade.
Spilleren har også mulighed for at benytte sig af en række kort, der kan gøre en stærkere, hurtigere osv. i en bestemt periode. De aktiveres ganske enkelt med et tryk på det respektive kort.
Man kan selv sammensætte sit helt eget deck, samt låse op for nye kort. Personligt har jeg ikke fundet det særlig interesant at pusle med, men der er ihvertfald masser af materiale, hvis man er en ægte taktiker.

Spillet indeholder også muligheden for at spille mod venner eller fjender online. Dette kan enten gøres ved hjælp af de famøse friendcodes, eller bare ved at finde en tilfældig at spille mod. Nærmest ligemeget hvilket tidspunkt på døgnet jeg har prøvet at finde nogen online at spille imod, er der gået maksimum 2 minutter, og så er der en (eller flere, for den sags skyld) at spille mod.
Når man så spiller online skal man stemme om reglerne, ved at man selv sætter sine, og sin(e) modstander(e) sætter sine regler. Er der flertal for en regel eller flere, bliver den valgt, og er der uafgjort i nogen af dem, er udfaldet tilfældigt.
Når man går i gang med at kæmpe, fungerer det fuldstændig ligesom i Versus Mode. Jeg har kun oplevet meget få gange at det ikke kørte flydende, og det har højst sandsynligt været på grund af min egen langsomme internetforbindelse på det tidspunkt.
Er man et rigtigt konkurrence menneske, kan man også downloade highscoren over de bedste spillere, og sammenligne den med sin egen. Efter hvad jeg har kunnet læse mig frem til, gælder denne highscore kun nationalt, og derfor har den bedste spiller heller ikke en overdreven høj score (det skal ikke være nogen hemmelighed, at de store scorer tit bliver opnået af asiater), så man ikke mister modet i at prøve på at blive den bedste. Scoren er desuden udregnet efter procentsatsen i forhold til vundne, tabte og uafgjorte kampe, så det nytter ikke nødvendigvis noget at spille mange kampe - dejligt for os mennesker, der ikke har tid til at bruge 23 timer i døgnet på et spil.

Den storbarmede Kukaku specialiserer sig i eksplosioner, og som det ses på øverste skærm, er det noget der kan gøre massiv skade

Grafikken i spillet er ikke prangende, men er dog fyldestgørende. Som du måske har set på de forskellige screenshots i anmeldelsen, så er spillet ikke i den 3D som vi bl.a. så i det seneste Naruto fighting-spil til DS'en. I stedet har spillet en 2D-grafik, der nok mest af alt minder om Street Fighter II. Den er flydende og kører uden problemer, og så ville 3D-grafik dog nok bare gøre spillet mere forvirrende at spille - især når man spiller en kamp med 4 spillere.

På lydsiden er der ikke noget specielt at lægge mærke til. Den er ikke dårlig, men heller ikke fremragende. Der er noget passende musik, og nogen passende lydeffekter på de forskellige angreb, men desværre ikke noget så man tænker "Waow!".

Holdbarheden er rigtig god. Muligheden for at spille online forlænger stortset altid et spils levetid, og det gør sig i den grad gældende her. Ydermere er der også en stor portion ekstra ting man kan låse op for, bl.a. billeder af de forskellige personer og lydklip. Det er ikke de mest spændende ting, men det er stadig nok til at holde en beskæftiget i et godt stykke tid.
Der er som tidligere nævnt også en Deck Construction-del, hvor der bestemt også er nok at arbejde med.

Manden med det lange skæg viser hvordan man kløver brænde på ægte skovhugger manér... Eller noget

Konklusion
Når alt kommer til alt, er Bleach: Dark Souls egentlig et meget solidt fighting spil, der for mit vedkommende stortset kun vinder på kamp- og online-delen. Især sidstnævnte er noget man gerne må se lidt oftere i fighting spil - også til Wii. Spillet halter som tidligere nævnt enkelte steder, men det er heldigvis noget man kan vælge slet ikke at beskæftige sig med.
Er man Bleach-fan, er spillet helt sikkert rigtig godt, og der er ikke nogen egentlig grund til ikke at købe det. Hvis man bare er en fan af fighting-spil generelt, er spillet også et godt valg, hvis man vel at mærke kan leve med den noget lunkne Story Mode, og den lidt specielle måde, hvorpå man kæmper.

Dette spil er sponsoreret af Nintendo

Kommentarer: