Super Mario Maker 2 udkom...

Yderligere tre figurer vi...

Første trailer for Olymp...

Blockbuster-udsalg på Sw...

N-cast: Labo VR support t...

SteamWorld Quest: Hand of...

Ny DLC-pakke klar til udg...

GameCube-spillet XIII gen...

Picross S3 annonceret - u...

Trailer for Konamis Arcad...

Mortal Kombat

Nintendo på mobil

Cuphead

Mest spillede spil - Swit...

Shoppen

Game Boy fylder 30. Jeres...

Reggie stopper - memes og...

TUB streamer til klubben!

Super Smash Bros. Ultimat...

Biograftur: Pokémon Dete...

Tilbudstråden

Solgt

S: super smash bros switc...

K: Wii U spil

S : 2 switch Spil

S: 30 Wii U spil

S: Starfox-samling & 3DS-...

K: Voez (Switch)

SOLGT: Diablo 3, Mario+Ra...

S: Super Mario 3D land og...

Mario & Luigi: Superstar Saga + Bowsers Minions

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Madden 10 (Wii)

N-club Juletema 2018

Dr. Kawashima’s Brain Training: How Old Is Your Brain? (DS)

Skrevet af Kaptajn Knudsen - 04-06-2006 22:46

Vi vil indledningsvist gøre opmærksom på, at det er den amerikanske udgave af spillet, vi har haft mellem hænderne. Os bekendt, vil der ingen forskel være mellem denne og den europæiske udgave, udover at der i den europæiske udgave er flere sprog understøttet (tysk, fransk, spansk, italiensk og hollandsk). Så medmindre man er interesseret i at træne sine sprogegenskaber, ved at sige "rouge" og "deux" til sin DS, vil der ingen forskel være fra den udgave, vi har haft fat i.

Dr. Ryuta Kawashima er en førende forsker på sit område af hjerneforskning, og han var egentlig ikke særlig glad for videospil; de stimulerer simpelthen ikke hjernen nok, mente han, og han tror derfor, at dette vil afføde en generation af hjerner som aldrig når deres potentiale. Men dette ændrede sig da Saturo Iwata opsøgte Dr. Kawashima, og gav doktoren en chance for at ændre denne forudsigelse. Og det færdige produkt er til tider også en smule mærket af, at det er produceret af en - i spilverdenen - meget ukendt mand.

Frivillig matematik?
Spillet går basalt set ud på, at man hver dag spiller nogle få minutter for at stimulere hjernen, og man så ved hjælp af grafer over forrige resultater, følger ens fremskridt. En gang imellem, kan man så tage en test, der udregner alderen på ens hjerne. Dette gøres ved, at man tager en række tests, og spillet så finder alderen, ved at sammenligne med data som Dr. Kawashima har samlet i sin forskning. Det eneste egentlige mål med spillet er så, at få banket ens hjernes alder ned på 20 år, hvis den ikke allerede er det. Dette gøres ved at træne hjernen med de træningsprogrammer, man har til rådighed, som alle har det tilfælles, at de stimulerer ens præfrontale cortex (et ord du vil høre mange gange dagligt i dette spil). Manualen til spillet forklarer at det præfrontale cortex er hjernens kontroltårn, og at det er i dette område, at kreativitet, selvkontrol, hukommelse og kommunikation råder. Således er det en ret vigtig del af hjernen, og videnskabelige undersøgelser viser, at netop denne del bliver særligt stimuleret af spillets opgaver. Således er det videnskabelige grundlag lagt for de gavnlige effekter af spillet, men er det så overhovedet sjovt?

Instinktiv spillestil
Noget man lægger mærke til, lige så snart spillet starter op er, at det er ret utradionelt på nogle punkter. Man eksempelvis holde ens DS sidelæns, som en bog når man spiller. Jeg var faktisk ret overrasket over, hvor naturligt og behageligt det føles, at spille med DS’en i denne stilling. Det skal nærmest prøves, før man forstår det, men det komplimenterer under alle omstændigheder spillets tema rigtig godt. Men dette er ikke det eneste der er naturligt og nærmest indforstået i spillet. To af de første øvelser der er låst op for i spillets daglige træningsprogram, er henholdsvis 20 og 100 regnestykker. Regnestykkerne vises på den øverste skærm (som for højrehåndede bliver den venstre skærm når man har drejet DS’en), og man løser dem ved at skrive løsningen på den trykfølsomme skærm. Her var det nærmest som om et urinstinkt vågnede op i mig. Få sekunder efter, jeg var gået i gang med den første øvelse (min hjerne røg tilbage til folkeskolestadiet), fandt jeg 10-tabellen frem, og min højre hånd skrev svarene på stykkerne, næsten helt af sig selv. Det er en lækker følelse at talgenkendelses-systemet i spillet er så gennemarbejdet, at man stort set ikke tænker over at gøre sig umage om at skrive tallene, men bedre kan koncentrere sig om det vigtigste: At regne.
Systemet er dog ikke komplet, og af og til må man finde sig i at det ikke er perfekt. Jeg prøvede for eksempel at skrive 55 som svar på en opgave, men siden det rigtige svar var 5, ville den ikke godkende at jeg ville skrive et tocifret tal. Det endte med at jeg brugte alt for lang tid på opgaven, og fik straftid lagt oveni, fordi jeg fejlede opgaven, fordi jeg til sidst skrev 0 af ren frustration for bare for at komme videre.


Et eksempel på en af de klassiske matematikopgaver, hvor det også ses, at man ikke behøver være særlig omhyggelig med at skrive tallene.


Farverigt og rart
Grafisk set imponerer ’spillet’ klart ikke – det forsøger ikke engang på det. Alt står med stor tydelig skrift og i klare kontraster, og spillet topper grafisk med sin virtuelle model af Dr Kawashima som har et yderst begrænset antal animationer. Men egentlig gør det ikke så meget, fordi det hjælper til at skabe afstand til hele ideen om, at det er et spil man sidder med. Faktisk er det eneste der af og til minder en om, at det er en spillemaskine, man sidder med, de belønninger man får efter hver øvelse, samt at man af og til belønnes, for dedikeret træning med at få låst op for nye øvelser til den daglige træning. Selve belønningerne til de individuelle øvelser består af en lille animation af et transportmiddel, og jo bedre man klarede sig, jo hurtigere er transportmidlet. Min favorit er manden som går, (som i øvrigt er det dårligste resultat, man kan opnå) fordi der er gemt et lille easter egg ved at få ham som jeg ikke vil afsløre her …

Musikken i spillet er ret anonym og hyggelig når den er der. Det meste af tiden vil den nemlig være helt fraværende, fordi den blot ville være forstyrrende, når man virkelig skal koncentrere sig. Lydeffekterne i spillet er ligeså ret anonyme, og er mest plinger og plonger. En lille sag som mange kender fra PictoChat, vender tilbage i denne titel, nemlig lyden af en blyant mod papir når man skriver. Nogle fandt den irriterende og underlig i PictoChat, men her passer den perfekt, og er kraftigt med til at underbygge illusionen om at det er en bog, man sidder med.

Ikke kun ren matematik
Mikrofonen slipper ikke for at blive taget i brug i denne titel, dog i meget mindre omfang end touchscreenen. For eksempel vil den første øvelse, man støder på, når man starter ”Brain Age”-delen for første gang, være en øvelse hvor målet er hurtigst muligt, at nævne farven på det ord som står på en af skærmene. Det lyder nemt, men når der står ”Yellow” med rød skrift bliver man nemt forvirret, og man skal lige tænke sig ordentligt om, før man får sagt det rigtige svar. Heldigvis er spillet forholdsvis god til at genkende de ord man gerne vil sige, lige bortset fra blue som voldede spillet en smule problemer. Om det er et problem med min udtale, skal jeg ikke kunne sige, men det virker bare underligt fordi blue, i udtale, ikke ligger tæt på nogen af de andre ord.
Igen i spillets Brain Age-system, vil man også støde på et bogstavgenkendelsessystemet, som dog er talgenkendelsessystemet langt underlegen. Bogstavgenkendelsessystemet er en del af en øvelse hvor man skal huske så mange ord som muligt, og herefter skrive dem ned. Det er utroligt frustrerende, at man gerne vil skrive blue, og den bliver ved med at insistere på at ens b som værende et d. Resultatet er, at man spilder både tid og taber koncentrationen. Heldigvis er dette eneste rigtig dårlige brug af DS’ens evner.


Et eksempel på en af de anderledes øvelser. Læg mærke til at nogle af tallene bevæger sig og roterer, for at gøre det sværere at tælle dem.


Sammenlagt er der to opgaver, hvor man skal bruge mikrofonen, og en hvor man skal skrive bogstaver. Dette må ikke misforstås så man tror, resten er ren matematik; der er for eksempel en opgave hvor man skal føre streger mellem tal og bogstaver, en hvor man skal læse højt, plus andre typer opgaver. De øvelser som mikrofon og bogstaver bruger, føles bare halvhjertede i forhold til de andre øvelser, man møder i spillet.

Suuji wa dokushin ni kagiru - „Cifrene skal være alene“
... Eller sudoku, som det også kaldes, er et spil der har vundet stor succes de seneste år - og en digital udgave af spillet er inkluderet i Brain Training. Jeg vil ikke gå nærmere ind på hvordan sudoku fungerer, men det er spil som via logisk tankegang kan løses; en slags krydsord med tal. I Brain Training er der inkluderet 100 af disse sudokuopgaver, som man kan løse hvis man har lyst. De er nemlig en separat del af spillet, og ikke en del af de opgaver, man har som daglig træning.


Her er man i gang med at udfylde et felt i sudoku.


Sudokudelen er dog utrolig gennemført, og bruger talgenkendelsessystemet til at skrive tallene med. Bare tryk på det felt, du vil skrive noget i, og det bliver forstørret, mens oversigten midlertidigt bliver flyttet over på venstre skærm. Modsat de sudokuopgaver, man kan finde på bagsiden af avisen, er det her muligt at tilføje og slette noter i hvert felt, uden at det hele bliver gnidret og slidt. Og selvom, det ikke lyder af meget, så har det en kæmpe effekt, og har givet mig lysten tilbage til at spille sudoku - hvilket jeg ellers havde lagt på hylden.

Jo flere des bedre
Det er ikke nogen hemmelighed, at dette spil er en del af Nintendos strategi, om at lokke folk som normalt ikke spiller, til at tage del i løjerne. Denne titel gør det ikke blot ved at være forfriskende anderledes, men også ved at gøre det sjovere at spille, jo flere man er om et enkelt spil. For det første kan man sammenligne resultater, som bliver fremvist på grafer, og således konkurrere indbyrdes med venner, familie og så videre. Dette udbygges med, at man nogle gange mødes med nogle helt uopfordrede tegneudfordringer fra Dr. Kawashima, hvor man skal tegne ting, baseret på hvordan man husker dem. Det kan være alt fra formen på et land, et fabeldyr eller et køretøj. Det kan være ret humoristisk, alene at se sine egne resultater fra tid til anden, men med flere brugere på ens cart, vil man kunne sammenligne ens egne med de andres. Det lyder simpelt og banalt, men er utrolig underholdende, og giver anledning til en masse diskussioner, om hvordan ting faktisk ser ud.


Ens egne tegninger kan sjældent konkurrere med Dr. Kawashimas egne ...


Det er også muligt at spille multiplayer via Download Play, hvor man kan dyste i hvem der hurtigst kan regne 30 regnestykker ud. Dette kræver kun et cart, men det er desværre også den eneste disciplin, man kan dyste i. Herudover kan spillet transmittere en demo til en anden DS, hvor vedkommende så kan prøve kræfter med beskårede udgaver af Brain Age Check, daglig træning og sudoku.

Jamen er det så sjovt?
Jeg kan kun svare for mig selv, når jeg siger ja. Jeg har på nuværende tidspunkt, ikke gået i skole i et lille års tid, og har gået og savnet noget intellektuel udfordring, da Brain Training dumpede ned fra himlen og opfyldte mit behov. Jeg har på intet tidspunkt følt spillet som en byrde, og har ivrigt fundet spillet frem hver dag, for at se, om jeg kan forbedre gårsdagens resultater. Af og til kan der være små uheld - selv i talsystemet, som kan være irriterende - men de ødelægger ikke helhedsoplevelsen.
Har jeg lært noget af spillet? Jeg har vha. mine grafer i spillet, kunnet se, at jeg er blevet bedre og bedre til basal matematik; jeg er blevet mange gange bedre til sudoku, og det er nok ren indbildning, men jeg føler, jeg har fået noget af den koncentrationsevne, jeg havde i mine skoledage, tilbage. Det er dog ikke alt sammen godt, det man lærer i spillet ... Jeg er blevet utrolig sjusket til at skrive tal, fordi systemet genkender dem så godt, og opfordrer til at man skynder sig. Men kan man leve med dette, er det også den eneste negative effekt, jeg kan komme på, udover at man eventuelt må finde sig i at familien pludselig er utrolig interesseret i at låne ens DS.
Så hvis man ligesom mig, kan lide at motionere hjernen, eller måske føler, at man er ved at blive lidt for sløv i de små grå, får spillet meget varme anbefalinger herfra. Hvis man herudover er interesseret i at løse sudoku, skal der ikke meget til at afholde en fra at købe ’spillet’. Sidst skal det dog nævnes, at man skal kunne en smule engelsk for forstå nogen af øvelserne (for eksempel tegneøvelserne kan være en kedelig opgave, hvis man ikke ved hvad man skal tegne), og man skal have rigtig godt engelsk for at få noget ud af læseopgaven.

0
1ups givet

5/5


Hjernegymnastik

Kommentarer: