Electroplankton (DS)

Skrevet af Zøvnig - 25-10-2005 00:00

Om Electroplankton er et spil eller en oplevelse, kan være svært at definere. Spillet består af en række små musikprogrammer, hvori man skaber simple musikstykker.

Spillet
Dette er det sværeste spil jeg nogensinde har skullet anmelde. For på på den ene side kan jeg ikke med sikkerhed sige, det er et spil, der sidder i min Nintendo DS; på den anden side er det heller ikke et klassisk musikprogram, som dem vi har kendt siden Amiga-dagene. Man har fra starten af muligheden for at gå ind i 10 forskellige modes. I hver af dem kan man på forskellige måder sætte musikstykker sammen, som man så kan nyde her og nu. Lad det være sagt med det samme: Jeg synes, ikke spillet egner sig til at have med sig på busturen. Lyden er forholdsvis lav i spillet, hvilket for mig er noget uforståeligt. Jeg begyndte først at nyde Electroplanktons muligheder, efter at have købt et stik, så jeg kunne køre min DS ud over højtalerne i mit anlæg; her blev det til gengæld straks til en god oplevelse. Alle modes bærer præg af, at man bruger sin stylus og/eller mikrofonen, i sin DS, til at skabe musik.

Gameplay
At kalde dét, Electroplankton byder på for gameplay, er måske lige at overdrive. Men ingen tvivl om, der er nogle gode oplevelser i spillet. For at forklare spillets natur vil jeg prøve at beskrive den ene mode: I Denne mode svømmer fire fisk fra højre mod venstre på skærmen, mens der kører en rytme. Når man så trykker på en af fiskene, har man 4 takter til at indspille eller indtale sin egen lyd. Denne lyd gentages så konstant til den overspilles igen. Jeg forsøgte mig først med lidt human beatbox, dvs. jeg laver trommelyde med munden. Så tog jeg bagefter og trykkede på fisk nummer 2, og brugte 4 takter på at komme med en lys hihat-agtig lyd. På 3. og bagefter 4. fisk, lagde jeg nogle andre underlige lyde jeg lige fandt på. Når så alle fire fisk spiller det, jeg har indspillet, sammen med den faste rytme, kan der komme en spændende melodi ud af det, specielt fordi man med D-pad'et kan ændre selve grundrytmen. Med lidt øvelse kan man faktisk lave nogle ret cool beats. Men her kommer samtidig to fejl til syne i spillet, som kan være svære at komme sig over: For det første er lyden halvgrumset når man bruger mikrofonen, og for det andet kan man ikke save sine kreationer; det giver for mig ingen mening, i et spil der handler om at lave musik.
En anden mode består fx af at en lille kanon skyder nogle dråber af sted mod en plante. Der opstår så en lyd hver gang dråberne rammer et af plantens blade; disse kan du så ændre på, så dråben hopper fra det ene blad til det andet. Dette giver så nogle lyde, der skal forestille en primitiv melodi. Mange af de forskellige modes er i princippet lige så enkelt som denne.
Som den opmærksomme læser nok kan se allerede nu, er det et specielt spil at skulle forklare. For der er ikke nogen mening med Electroplankton, ikke andet end at være kreativ i hvert fald. Men det er der til gengæld også masser af muligheder for at have.

Grafikken
Grafikken er i bund og grund ganske primitiv, men den er ikke grim på nogen måde. Den klæder denne musikoplevelse ganske udmærket uden dog at imponere eller være nyskabende. Så jeg må nok ty til den bedømmelse af grafikken, jeg kalder: Funktionel grafik.

Lyden
Se, her kommer vi så til den vigtigste del i hele denne musikoplevelse: Lyden. Og den er her meget svingende i kvalitet. Generelt kan jeg rigtig godt lide de melodier, rytmer og lyde der er i spillet. Med disse har det været let at skabe meditationsagtig musik - super lækre og til tider “levende” lyde. Som jeg nævnte oppe over er lyden dog ret lav i spillet; det er jo trods alt et spil til en håndholdt konsol. Så at man skal ud og investere i et specielt stik, for at kunne få ordentlig lyd ud igennem sit højtaleranlæg, er ikke for smart - og kvaliteten af mikrofonen burde også være bedre. Alle der har spillet nintendogs ved, at lyden kan være helt o.k. Hvorfor er den så betydelig dårlige i et musikspil hvori lyden er så hamrende vigtig? Jeg håber for Nintendo, disse fejl er rettet når spillet udgives i USA og forhåbentlig senere Europa.

DS-funktionerne
DS'ens funktioner kommer ganske godt i brug. Man bruger sin stylus til de fleste ting i spillet, og dette fungere ganske godt og problemfrit; ingen klager der. Mikrofonen bliver, som jeg snart har nævnt flere gange, også brugt; udførelsen er bare dårlig. Alt i alt kunne man måske have presset bedre brug af DS'ens funktioner ned i spillet, men de ville nok ikke have tilføjet noget videre til oplevelsen.

Konklusion
Min personlige holdning er, at spillet er ganske underholdende. Jeg har brugt utallige timer derhjemme på at sidde og skabe musik. Det giver en lyst til at være kreativ og svømme lidt med i denne specielle lille verden. Samtidig må jeg også sande, at manglen på save-muligheder trækker væsentligt ned. Hvorfor man ikke må gemme de ting, man skaber, så man kan spille dem igen senere, eller for vennerne, forstår jeg simpelthen ikke - og så er spillet bestemt ikke for enhver. Jeg ser mig selv som værende musiknørd på mange måder; samtidig elsker jeg fx meditationsmusik, som kan skabes ret let med Electroplankton . Den almene gamer, tror jeg til gengæld, ikke vil få meget ud af denne titel; jeg tror, det er enten eller. Enten elsker man det, eller også kan man slet ikke se meningen i det. Så overall får spillet et 6-tal, men jeg mener godt man kan lægge 2 karakterer oveni, hvis man virkelig elsker musik, og hvis man let lader sig rive med af en stemning. Kan du på nogen måde låne spillet af andre, vil jeg klart anbefale dig at gøre det, før du investerer i Electroplankton.

3/5

Forbeholdt niche gamere

Kommentarer: