? N-CLUB .DK N N-CLUB B A
CAPTAIN N
CAPTAIN N
19/09/2007 19:07

Garfield's Nightmare (DS)

Garfield's Nightmare (DS)
Og sådan skete det
Det er en helt normal dag for Garfield, og som sædvanligt er han jo godt sulten og propper sig, som han plejer, med mad. Denne gang har selv Garfield fået lidt for meget og må på hovedet i seng, men al den mad får ham til at få et væmmeligt mareridt. Som spiller skal du så hjælpe Garfield gennem hans mareridt og sørge for, at han vågner igen.

Der er nogle små minispil man kan gå i gang med, men de er meget uinspirerende

I drømmeland
Spillet foregår som et typisk 2D platformsspil, hvor du bare skal fra den ene ende af banen til den anden, og Garfield's Nightmare er ingen undtagelse. Du kommer igennem en del baner med forskellige temaer og nogle simple opgaver. Problemet er bare, at spillet er SÅ meget et typisk platformsspil, at det allerede efter de første par minutter bliver utrolig trivielt. Der er simpelthen ingen variation i spillet eller nyskabende elementer. Det er bare at komme til mål og ikke meget andet. Når du er færdig med en verden, kommer du til bossen, som skal ha 3 slag på hovedet for at dø. Bosserne leverer heller ikke nogen egentlig modstand. Garfields eneste angreb er at hoppe på sine fjender for at besejre dem. Et slå- eller sparkeangreb ville være dejligt i det her spil. Sværhedsgraden er utrolig nem det meste af tiden og satser tydeligvis på et yngre publikum, men selv et yngre publikum kan nok finde et spil med lidt mere interessant gameplay.

Når du kommer til en bonusbane, får du mulighed for at skaffe dig ekstra liv

Kedelig musik med kedelige fjender
Der er ikke kælet meget for musik og lydsiden. Det er oftest bare noget meget normal musik, der kører i baggrunden, som ikke leverer en særlig stemning. Lydeffekterne er også kun middelmådige, men fungerer, som de skal.
Grafikken er i 3D, men ellers ikke noget at råbe hurra for. Banerne er meget typiske, med de kendte skov-, is- og ildmiljøer, og fjenderne er også meget typiske og uinspirerende og har absolut ingenting at gøre med Garfield.

Spillet er næsten så stereotypt, at det gør ondt

ZZZZZZ
Gameplayet varierer ikke det store gennem spillet, for at sige det mildt, og hvis du virkelig vil spille det til ende, vil det nok ikke tage mere end en weekend. Det er ikke fordi spillet er svært, det vil tage tid, men mere fordi det er så trættende og ligegyldigt at spille.
Når spillet er gennemført er der ikke mere at gøre. Du kan ikke hente ting fra de baner du har besøgt. Faktisk kan du ikke engang gå tilbage og prøve de levels du har været i, uden at skulle starte forfra og spille dig vej op til det igen. Det er en virkelig stor fejl for et hvilket som helst spil i denne genre ikke at have en simpel level select. Der er 3 små minispil, hvor du bruger touchscreenen, men man vil sandsynligvis have spillet dem og fundet dem kedelige efter ca. 10 minutter. Der er kort sagt ikke sørget for noget som helst at lave bagefter!

Garfield, som vi kender ham bedst. Det er mere, end man kan sige om resten af spillet

Garfield burde være blevet i sengen
Det, man nok må rose spillet mest for er, at det lever op til navnet, for det er virkelig ikke en stor fornøjelse at spille det her til ende, men mere et mareridt. Udviklerne har glemt at tænke på for mange ting og det virker ikke, som om de egentlig har gidet lave dette spil. Man skulle tro de bare havde en skabelon til at lave et platform spil og så bare klistret Garfield grafik ovenpå og så udgivet det, uden at putte noget andet på det. Der mangler simpelthen noget kød på den her titel for ikke at sige knogler. Selv hvis du er Garfield-fan, bør du nok ikke nærme dig denne titel, for den har kort sagt ikke en brik med Garfield at gøre, og der er bare så mange bedre alternativer derude, som f.eks. New Super Mario Bros, som dette spil ikke kan nærme sig med flere meter.
Men hvis du får det som gave, så prøv alligevel at se lidt glad ud.

Vurdering
2/5
Udmærkelser
For de yngste
For de yngste
0
1ups givet
Del:
Join os på Discord

Kom med i vores aktive Nintendo community og chat med andre Nintendo fans!

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Vær den første til at kommentere!

Log ind for at kommentere

Du skal være logget ind som medlem for at skrive kommentarer.

Log ind på N-club
Seneste kommentarer
LEGO teaser nye Mario-sæt...
af ChampionOfWhat - 23 min siden
Wii er på vej ud i kulden...
af ChiCkenEL - 1 timer siden
Yoshi and the Mysterious ...
af Super Yoshi - 18 timer siden
Velkommen til det nye N-c...
af HinKyto - 19 timer siden
Sigma Star Saga DX udkomm...
af Dead-Cheese - 20 timer siden
Mario Shop