Farewell North annonceret...

Lanceringstrailer for Pri...

Aksys Games annoncerer ad...

Prøv Vampire Survivor ga...

N-cast #210: Fuglen(e) sy...

Lanceringstrailer for Kin...

Paper Mario: The Thousand...

Lugii's Mansion 2 HD udgi...

Tre Game Boy-spil med Mar...

Mario-dagen fejres med ny...

F-Zero 99

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Splatoon 3

Super Mario Bros. Wonder

Nintendo i medierne

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Switch - spilrygter og sp...

Super Mario Run

Spil på vej til Switch

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Inazuma Eleven (DS)

Skrevet af Pieyanthikos - 28-04-2012 16:57

Fodbold og RPG-elementer? En kombination, som ellers ikke er et naturligt match, har Level-5 forsøgt at forene i det kraftigt japansk-inspirerede Inazuma Eleven til Nintendo DS. Spillet kom til Europa i starten af 2011, over to år efter den japanske udgivelse, og her i 2012 har vi allerede fået oversatte versioner af de to fortsættelser. Er det en serie, der er værd at prøve kræfter med?

Det japanske firma Level-5 er de seneste år mest kendt blandt Nintendo-fans for deres spilserie Professor Layton, der har taget springet fra Nintendo DS til Nintendo 3DS, og hvor 6. spil nu er annonceret til det japanske marked. Imens har samme firma dog haft gang i en anden serie i Solens Rige, nemlig Inazuma Eleven, der ligeledes har haft sin gang på både DS, 3DS og sågar Wii. Sideløbende har serien også fundet plads i CoroCoro Comic, et japansk manga-magasin, og som anime i tv. Det er den europæiske udgave af det første spil i denne serie, som vi nu vil se nærmere på.

Det gode

Inazuma Eleven tager sit udgangspunkt på skolen Raimon, hvor den entusiastiske målmand Mark Evans får til opgave at danne et fodboldhold, der kan udfordre andre skoler. Dette er udgangspunktet; du styrer Mark, der har til opgave at møde nye spillere omkring skolen og i områderne rundt om i byen, så du kan danne det stærkest mulige hold og dermed klare den næste kamp. Sideløbende åbnes der langsomt op for spillernes baggrundshistorier, den gådefulde inspektørs udspekulerede planer og personernes interne opgør med hinanden. Spillets grundvilkår er meget imponerende – der er et ufattelig stort netværk af personer, ligesom historierne på kryds og tværs har en tilpas udvikling, hvor dybden i personerne udvikler sig over tid.


En af de tilfældige udfordringer i spillet

Selve gameplayet er meget lig det klassiske Pokémon, hvor du gennem udfordringer, som du møder tilfældigt på din vej, skal styrke dit holds kvaliteter i en række sportslige færdigheder. Det sker gennem experience points, som vi kender det fra traditionelle rollespil. Dit hold opbygges ved at møde personer, der skal overtales til at blive en del af truppen. Det handler om at danne balance på holdet – i forsvaret er det vigtigt med gode tacklingsevner, mens angrebet skal have stærke "special abilities", der kan resultere i mål. Hver spiller får i takt med den stigende erfaring en række særlige færdigheder, der kun kan bruges i moderate mængder. Selve kampene er set som et klassisk fodboldspil, hvor du med stylussen markerer spillernes løb og afleveringer. Det giver en rigtig god variation fra det mere tekstbaserede univers og giver samtidig udførelsen af kampene et mere personligt og taktisk præg; du følger ikke en bestemt rækkefølge eller på forhånd opsatte træk, og derfor er hver kamp unik.

Er man bekendt med Professor Layton-serien, så vil man med det samme genkende den talte lighed mellem Mark Evans og Luke Triton, Laytons lille hjælper, hvor stemmeskuespillerinden Maria Darling går igen. I det hele taget er det visuelle udtryk meget lig Professor Layton – samme grafiske motor og en del filmklip med indtalte stemmer, hvilket er imponerende for et Nintendo DS-spil. Hele det æstetiske udtryk er samtidig fint med til at underbygge en stemning omkring kampene.

Det dårlige

Hvor Inazuma Eleven adskiller sig fra Pokémon-serien ved de mere actionprægede kampe, er det samtidig her, hvor vi ser spillets mindre svaghedstegn. Der er mange pauser indlagt i kampene, hvor man tager en kort timeout for at fastsætte spillernes ruter på banen, hvor kraftigt et skud skal være og hvornår man vil gøre brug af spillernes særlige evner. Skulle spilleren derimod styre kampen med maskinens d-pad, havde flowet være bedre og der vil have været færre ophold i spillet. Det gør måske spillet langsommere, men det er mere et chok i forhold til spillerens forventninger end det er et egentligt problem, for styringen er ellers upåklagelig.


Selve omgivelserne uden for banen

Ellers er der små irritationsmomenter; spillets gemmefunktion er kun placeret uden for kampene, og da der tit er en stor (teksttungt) optakt til disse er det ikke muligt at gemme for hurtigt at loade spillet igen. Derimod skal man igennem de samme samtaler igen, hvis man taber en kamp (hvilket fører til 'game over' og en tur tilbage til titelskærmen). En direkte gemmefunktion, som f.eks. var konstant tilgængelig i et andet teksttungt spil, Phoenix Wright, havde været at foretrække, ligesom et enkelt tryk på eksempelvis select-knappen kunne have været brugt til at skippe den igangværende tekststrøm.

Den ideelle spiller

Var man bidt af "catch 'em all"-mentaliteten i Pokémon, så vil man finde det givende at finde rundt i junglen af personer, der kan tilføjes bruttotruppen, hver med deres styrker og svagheder. Samme spiller var måske også fanget af hele det omfangsrige univers, som Pokémon skabte – det går igen i denne serie. De klassiske rollespilselementer med optjente point, særlige færdigheder og et hav af ting til at styrke personernes færdigheder går igen i dette spil, dog ikke med et så dybdegående lag som vi kender det fra mere tradtionelle rollespil som Final Fantasy og Fire Emblem. Dette mere overordnede niveau i rollespilsdelen hænger fint i tråd med den variation, der opstår i skiftet til kamp – her skal man ikke forvente samme actionprægede fodboldkampe som i FIFA, men have tålmodighed til en mere tilbagelænet tilgang, hvor man kan omrokere og gøre sine valg uden at stresse. Dette 'stop 'n go' i flowet vil også appellere til spillere, som ellers ikke har interesse i fodbold.


En af de mange in-fights, der opstår under kampene

Konklusion

Inazuma Eleven bringer klassiske elementer fra to verdener sammen og gør det i strålende symbiose. De to ellers klart adskillelige elementer mødes fint på midten, og det skaber en tiltrængt variation, der åbner op for stort uudforsket land i spilregi, der om muligt kan indfange segmenter fra begge ender af spektret med forskellige genrer. Det medfører dog også tab af den tradition, som begge har deres ophav i – ingen stor dybde i gameplayet ved rollespilsdelen, og ingen fartpræget action under kampene i fodbolddelen. Dette skal man være indforstået med, inden man kan nyde spillet i sin helhed, men kan man det, så mødes man af et stort univers, der kan have tendens til at indfange sit publikum på samme måde, som Pokémon-dillen gjorde i sin storhedstid.

10
1ups givet

4/5


Hjernegymnastik

Særdeles udfordrende

Øjeguf

Kommentarer:

#1 - Peblisko

Level: 21 (Paragoomba)

01-05-2012 22:24

Interessant spil, har set meget lidt til det, så jeg havde efterhånden glemt alt om det igen. Har fx ikke set det i nogen butikker. Måske hvis man kan finde det billigt en dag, at det bliver samlet op.

Hvad selve din anmeldelse angår, så er den tilpas informativ, men jeg savner lidt at du roser spillet under "Det gode", specielt når du kan give spillet 4/5 (hvilket er meget at give et spil med så lidt begrundelse) i stedet for næsten kun at beskrive spillet.
0
1ups givet

#2 - kasper88

Level: 28 (Skeeter)

02-05-2012 18:54

Samme som Pebling. Har haft kig på spillet, men er stadigvæk i tvivl om, hvad der præcist gør det godt.
0
1ups givet