Farewell North annonceret...

Lanceringstrailer for Pri...

Aksys Games annoncerer ad...

Prøv Vampire Survivor ga...

N-cast #210: Fuglen(e) sy...

Lanceringstrailer for Kin...

Paper Mario: The Thousand...

Lugii's Mansion 2 HD udgi...

Tre Game Boy-spil med Mar...

Mario-dagen fejres med ny...

F-Zero 99

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Splatoon 3

Super Mario Bros. Wonder

Nintendo i medierne

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Switch - spilrygter og sp...

Super Mario Run

Spil på vej til Switch

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Meteos (DS)

Skrevet af Morztan - 27-10-2005 00:00

Q Entertainment er muligvis ikke et firma, der får klokkerne til at ringe hos særlig mange mennesker, men ikke desto mindre står de for nogle af de bedste puzzle-spil, der er blevet udgivet det sidste stykke tid. Mest kendte er firmaet nok for deres PSP-spil, Lumines, der har solgt godt på verdensplan, og det samme burde dette fantastisk vanedannende spil, som Meteos i virkeligheden er.

Historie
Som man kunne forvente af et puzzle-spil, er der ikke tænkt meget i den historie, der ligger til grund for spillet. Den onde planet Meteo sender kaskader af fantasmagorisk materiale (og ja, det kalder de det faktisk) ud mod alle planeter i Universet. Dette farverige materiale, også kaldet Meteos, udrydder den ene planet efter den anden, og det ser ud som om Universets undergang er nær. Men ved et tilfælde opdager en race på en af planeterne, at hvis tre Meteos af samme farve sættes sammen, vil de affyre og flyve ud i rummet igen. Der lægges nu en plan for hvordan alle planeter sammen kan benytte denne metode til at besejre den onde planet Meteo. Der er som sagt ikke meget kød på historien, der dog bliver afsløret i en ret spektakulær cut-scene, der virkelig viser hvad Nintendo DS kan trække. Men historien er også ligegyldig, når først spillet er i gang, for så er der næsten ikke tid til at tænke på andet end at holde tungen lige i munden, og få skudt de nedfaldne Meteos tilbage i rummet.

Gameplay
Ligesom Tetris er gameplay'et i Meteos simpelt og genialt. Når et spil starter op, falder tre rækker med forskelligfarvede Meteos ned fra himlen og lægger sig i bunden af touch-screen'en, og efterfølgende begynder flere Meteos at regne ned fra himlen en efter en. Hver Meteos er angivet som en farvet firkant, med et symbol indeni. Der er nu mulighed for, med sin stylus, at flytte de enkelte Meteos op og ned (og ikke fra side til side selvom man virkelig ville ønske sig dette i starten), for på denne måde at samle horisontale eller vertikale rækker med ensfarvede Meteos, der så vil blive skudt ud i rummet og forsvinde på den øverste skærm. Jo flere Meteos man får skudt af sted, jo hurtigere vil nye falde ned fra himlen, og man skal derfor skynde sig mere og mere at få forenet de forskellige Meteos. Og tro mig, der kommer virkelig knald på til sidst, hvor man i ren desperation kaster stylus'en fra den ene ende af skærmen til den anden, i et forgæves håb om at få samlet tre ens Meteos, der kan affyres og give en et tiltrængt, men meget kort pusterum før det igen går løs. Jo længere tid man spiller spillet, jo flere teknikker lærer man også, til hvordan man mest hensigtsmæssigt bør affyre sine Meteos, så man ikke dør efter et minuts spil.

Der er i alt 32 forskellige baner, eller rettere planeter, i Meteos. Banerne varierer på den måde at de nedfaldne Meteos har forskellige mønstre, og egenskaber og at tyngdekraften varierer. På en planet kan du måske affyre 20 Meteos ved kun at forene 3 ensfarvede. På andre planeter er det nødvendigt at lave såkaldte combos for at få affyret en stak Meteos ud i rummet. Disse combos udføres ved af affyre en samling Meteos op i luften, når de så langsomt begynder at dale mod jorden igen, forenes yderligere 3 Meteos i den dalende stak for at give den ekstra opdrift. Lyder det kompliceret? Det er det også i starten, men når man først får det lært er det en ren fryd at sende den ene kaskade af Meteos efter den anden af sted. Og jo større combos man laver, jo flere point får man.

Som nævnt har de forskellige Meteos forskellige egenskaber. Det er nemlig sådan at hver eneste Meteos man fyrer af sted bliver registreret, og man kan så bruge disse i den option, der hedder Fusion. Her kan man ved at fusionere forskellige typer Meteos danne nye planeter/baner, eller skabe musiknumre fra spillet som man kan gå ind i en anden option og høre. Desuden er der mulighed for at få en række items som bomber, økser(?!) og raketmotorer, der kan gøre livet lettere for en, når man skal ud og rede planeterne.

Grafik
Ligesom historien ikke er vigtig for et puzzle-spil er grafikken også underordnet. Hver bane har sit eget look, med forskellige farver og Meteos, men der er ingenting, der får en til at spærre øjnene op og sige ”Wauw”. Men det er godt det samme, for man har ikke tid til at kigge alt for meget på baggrundsbillederne, før bjerge af onde Meteos hober sig op på skærmen. Som nævnt har spillet en flot cut-scene i starten, men ellers er grafikken holdt på et absolut minimum, hvilket også fremgår af screenshots af spillet.

Lyd
Når spillet startes op, mødes man af den øjeblikkelig ørehænger som Meteos-titelmelodien er. Det lyder mest som en blanding mellem Star Wars- og Zelda-temaet, og lægger en god stemning fra starten af. Hver planet har desuden sit eget karakteristiske soundtrack, hvor både musik og lydeffekter er unikt for den enkelte planet. En ret genial effekt, der spiller ind her, men som man ikke lægger mærke til med det samme, er at de korte stykker med musik, der afspilles når det lykkes at affyre en stak Meteos, passer perfekt til den underlægningsmusik der hele tiden kører i banen. På den måde kan man med god timing skabe små sammenhængende musikstykker, mens man forsøger at redde planeten. Men som sagt, det har man sjældent tid til at fokusere på, og jeg kan ikke understrege nok hvor stresset man bliver hen mod afslutningen af et spil, men det er dét der gør spillet så fedt.

Holdbarhed
Jeg har indtil videre lagt 25 timer i spillet og mangler stadig at unlocke 8 planeter endnu; men dem kan jeg også sagtens vente med. Hver eneste dag forsøger jeg at slå rekorderne på de 24 andre baner der er spillet frem, og jeg kan ikke forestille mig at jeg nogensinde vil blive træt af at spille dette spil. Hvad der ofte starter som et ”Aj, jeg må lige prøve en enkelt gang, om jeg kan slå rekorden”, ender med 3 timer på sofaen i en intens kamp for at få ryddet alle Meteos fra jordens overflade. Og man morer sig hvert sekund pga. spillets høje tempo. Eneste ulempe er dog at man på nogle baner kan være sindssyg heldig én gang og få en vandvittig høj pointscore, som stort set er umulig at slå igen, uanset hvor mange gange man prøver.

DS-funktioner
Jeg har svært ved at forestille mig at Meteos kunne blive lavet til nogen anden konsol end Nintendo DS. Jovist, det er muligt at styre spillet vha. det gode gamle D-pad og A-knappen, men spillet fungerer absolut optimalt hvis man benytter sig af stylus'en. Jeg tror ikke, at nogen ville vælge at spille Meteos uden stylus, da spillet er som skabt til denne.
Spillet benytter sig desuden af en Wireless-funktion, der gør det muligt for folk, der ikke har Meteos, at midlertidigt kunne downloade spillet fra din maskine, og spille multiplayer mod dig. En god lille detalje, som vi ønsker at se i mange DS-spil fremover.

Konklusion
Jeg har aldrig været den store tilhænger af puzzle-spil, og har kun spillet ganske få spil i denne genre, siden Tetris i sin tid styrede showet, men efter flere gode udenlandske anmeldelser valgte jeg dog at give Meteos en chance. Og i denne stund har jeg overgivet mig selv fuldstændig til det. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har været så hooked på et spil, og det eneste, der forhindrer mig i at spille det endnu mere, er, at min kæreste, der aldrig har brudt sig om videospil, altid ”lige skal have et spil Meteos til”. Uanset om du er til puzzle-spil eller ej, uanset om du er til videospil eller ej, så bør du give Meteos en chance. For mig er den pt. den bedste grund til at eje en Nintendo DS; det er ganske enkelt simpelt og genialt.

0
1ups givet

5/5


Hjernegymnastik

Kommentarer: