Farewell North annonceret...

Lanceringstrailer for Pri...

Aksys Games annoncerer ad...

Prøv Vampire Survivor ga...

N-cast #210: Fuglen(e) sy...

Lanceringstrailer for Kin...

Paper Mario: The Thousand...

Lugii's Mansion 2 HD udgi...

Tre Game Boy-spil med Mar...

Mario-dagen fejres med ny...

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Splatoon 3

Super Mario Bros. Wonder

Nintendo i medierne

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Switch - spilrygter og sp...

Super Mario Run

Spil på vej til Switch

Load spil fra extern hard...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

New Super Mario Bros. (DS)

Skrevet af BonusNinja - 26-06-2006 21:26

Mario og Princess Peach går en fredelig tur i Mushroom Kingdom, da en ondartet sky svæver henover det store slot, og pludselig spytter en masse lyn ned mod det. Mario løber straks hen mod slottet, for at se hvad der sker, men det skulle han ikke have gjort ... Straks bliver Peach nemlig taget under armen af Bowser Jr., og væk er hun! Kidnappet!

En klassiker vender tilbage
New Super Mario Bros. byder på en fantastisk blanding af elementer fra alle de gamle 2D Mario-spil. For enden af hver bane skal man hoppe op på en målflagstang, ligesom vi kender det fra det første Super Mario Bros. Spillets verdener er delt op i forskellige temaer, heriblandt ørken, is og vand, som vi bl.a. har set i Super Mario Bros. 3. Spøgelseshusene som startede med at dukke op i Super Mario World, er også at finde i dette spil. Diverse væsener og nogle af Marios bevægelser fra Super Mario 64, er også blevet tilføjet.
Nintendo er simpelthen vendt helt tilbage til Marios rødder, de har genbrugt og fornyet gamle koncepter, og tilføjet helt nye. Spillet føles dermed helt friskt, men giver samtidig også følelsen af at en klassiker er vendt tilbage.

New Super Mario Bros består af i alt 8 verdener, og hver verden har en masse forskellige baner, heriblandt spøgelseshuse, store og små slotte; Toad-huse, hvor man fx kan tjene ekstraliv eller få et specielt item; og såkaldte Warp-kanoner, der lader dig springe over bestemte verdener. Alle disse elementer kender du måske allerede fra andre Mario-spil ... Så hvad er ellers nyt?


Her ser vi så den første verden.

Spillet byder på en masse nye og helt unikke banedesigns; virkelig god brug af de nye moves, samt en håndfuld nye items. Styrekontrollen er superpræcis og genial; ægte Mario-stil! Dette er i sig selv ikke noget nyt ... Men hvis man kender til de ældre 2D Mario-spil, vil man kunne mærke hvordan styrekontrollen føles bekendt, men samtidig også lidt anderledes.

Lad os tage et kig på nogle af de nye ting:

Moves
- Double Jumps: Løb hurtigt og lav et hop; hvis du hopper igen, bliver dit hop ekstra stort; hvis du efterfølgende hopper en tredje gang, bliver dit hop endnu større end det andet. Nintendo burde have kaldt dette move for Triple Jumps – men manualen siger noget andet.
- Ground Pound: Marios numse må være lavet af stål. Dette move kender vi selvfølgelig fra Super Mario 64. Det er ganske brugbart, da man kan nemlig smadre igennem stenblokke ved at lande på dem med bagenden. En god egenskab.
- Wall Jump: Når du er tæt på en væg, kan du afsætte fra den og komme højere til vejrs. Nintendo har sørget for at designe banerne, så disse væg-spark kommer til at blive brugt mange gange. Det fungerer rigtig godt, og af de nye moves, er dette klart det mest praktiske mest og nødvendige.


Mario wall-jumper op ad murene.

Items
- Mega Mushroom: Mario blive mega-stor og kan smadre igennem alt og alle; ved at smadre rigtig meget, kan han endda tjene ekstraliv. Det er selvfølgelig sjovt at være en altødelæggende italiensk blikkeslager, der kan vade uskadet igennem alt og alle, men da effekten af svampen kun varer få sekunder, virker den for mig en smule ligegyldig, om end meget hyggelig; den kan betragtes som et alternativ til usårlighedsstjernen.
- Mini Mushroom: Denne blå svamp forvandler Mario, og gør ham lillebitte. Han bevæger sig nu nærmest som om, at han var på månen. Mario vil med denne egenskab kunne nå nye steder hen.
- Blue Koopa Shell: Få et blåt skildpaddeskjold på ryggen, og få Koopa-egenskaber. Det lyder ret fedt til at starte med, men når man har fået prøvet den, vil man nok ikke blive imponeret. Jeg synes personligt, at det er det mest irriterende item i spillet. Man kan ikke tillade sig at løbe hurtigt når man har det blå Koopa-skjold på, for så begynder man at glide rundt som et Koopa-skjold - og det er for det meste ikke altid hensigten.

Spillet byder som beskrevet på et par nye items, men hvis man har været igennem Super Mario Bros. 3 – hvor udvalget af items er pænt stort – vil man nok blive en smule skuffet over New Super Mario Bros.’ mindre sortiment. Udover disse nye items, er der selvfølgelig også den normale svamp, ildblomsten og usårlighedsstjernen.


Mega Mario er uovervindelig og altødelæggende
... i få sekunder, i hvert fald.

Minispil – nu med multiplayer
New Super Mario Bros. byder på en masse minispil. De fleste af dem kender vi allerede fra Super Mario 64 DS, så dette kunne umiddelbart betragtes som værende en lidt ligegyldig tilføjelse til dette spil. Men nej! For alle disse minispil kan nu også nydes i multiplayer, hvor helt op til 4 spillere kan dyste mod hinanden. I nogle minispil er det knap så interessant at spille flere, hvorimod det i få andre, er virkelig underholdende.
Udover minispil, kan man – ligesom i Super Mario 64 DS – også dyste om at samle stjerner; denne gang er det dog i 2D, og dette fungerer ganske udmærket - faktisk bedre end i 3D, vil jeg vove at påstå. Multiplayer i New Super Mario Bros. er underholdende, men manglen på flere gode multiplayer-baner, er desværre noget der trækker lidt ned.
Den trykfølsomme skærm bliver særligt anvendt i de mange minispil; mikrofonen skal også tages i brug – dog meget lidt. I single-player-delen bruger man kun touch screen når man skal anvende et af sine gemte items, eller når man skal skifte rundt mellem de forskellige verdener. I et spil som dette, er det ikke direkte nødvendigt med andet end standardkontrollen, men der er altid plads til innovative tiltag ...


Brug din stylus som hammer,
og gi’ muldvarpene et gok i nødden.

Behagelig grafik
Dette Mario-spil er en lille grafisk perle. Farverne stråler og det bliver ikke kedeligt at se på i længden. Selvom spillet er et side-scrollende platformspil af den klassiske slags, er selve figurerne i 3D, mens baggrunden er i 2D. Dette løfter klart det samlede grafiske indtryk, og man kan vel sige, at det i visse tilfælde tilføjer spillet en ekstra halv dimension.

Det hele kører flydende, og selvom grafikken kunne være bedre, vil man stadig finde den yderst tilfredsstillende og behagelig for øjet.



Mon Mario smager godt?

Gamle og nye melodier
Hvad er et Mario-spil uden de dejlige melodier som klinger som Mario-mønter i ørene? New Super Mario Bros. har både remixede udgaver af ældre melodier, men der er selvfølgelig også noget ”new” til øret. Melodierne i New Super Mario Bros. er ganske brilliante. Jeg fanger stadig mig selv i at nynne melodierne fra spillet på tilfældige tidspunkter, og det er ganske enkelt fordi, at de i mine ører er dejlige og fanger Mario-stemningen.
Det samlede lyddesign er godt. Både lydeffekter og musik passer fint ind i det hele, og er tilstrækkeligt varierende. Man kunne måske ønske sig flere remixes af de gamle melodier, men jeg er nu godt tilfreds med den mængde gamle melodier, der er.


Musikken i spøgelseshusene er tilpas ”spooky”.

Holder det?
Hvis du bare vil gennemføre spillet, så kan det gøres på få timer, og uden problemer. Men sådan har Mario-spil vel altid været. Hvis du derimod vil åbne op for alle baner og verdener så er der en masse timers udfordring og spilleglæde at se frem til. Ligesom der er stjerner, man skal finde i Super Mario 64, indeholder hver bane i New Super Mario Bros. tre mønter - og det kan sagtens blive udfordrende at skulle finde dem alle sammen. Mønterne bruges primært til at åbne op for nye baner, så hvis man vil opleve alle spillets baner, er man også nødt til at gå på opdagelse.
De sjove minispil og den velfungerende multiplayer-del, tilføjer ekstra lang holdbarhed, så dermed kan man sige, at New Super Mario. Bros. er en ”spilpakke” der kan byde på mange timers underholdning.


Mario holder ... fast.


En sikker vinder
New Super Mario Bros. er efter min mening det bedste platformspil til Nintendo DS lige nu, men samtidig vil jeg gøre det klart, at det for mig, ikke formår at slå nogle af sine forgængere. Det mangler lige den der ekstra ubeskrivelige Mario-magi, for at det kan komme op på samme højde som eksempelvis Super Mario Bros. 3. Men man må sige, at dette spil nærmest også er en uforlignelig klassiker.
Jeg vil mene, at næsten enhver vil kunne finde glæde i New Super Mario Bros., bl.a. fordi det tilbyder så meget, i form af et solidt single-player-eventyr, men også en masse minispil og en gennemført multiplayer-del. Det er et spil, der byder på en masse underholdning på mange forskellige måder, og derfor fortjener det en varm anbefaling.





0
1ups givet

5/5


Klassiker

Nemt at gå til

Kommentarer:

#1 - Christian Jessen

Level: 2 (Keese)

30-07-2006 17:24

Super fed anmeldelse... Jeg er dog ikke så meget for de klassiske 2D spil, så det er nok ikke noget for mig... Smiley
0
1ups givet

#2 - ッVideoGamer™

Level: 1 (Goomba)

01-08-2006 00:18

2D MARIO GAME OF ALL TIME!!! (intil videre Smiley)

I LOVE IT! I'm a hardcore mario fan! AND I LOVE IT!!!!!!!
0
1ups givet

#3 - hvepse

Level: 1 (Goomba)

09-09-2006 19:48

Fedt.....Dette spil skal jeg bare have til samlingen Smiley
0
1ups givet

#4 - Rechain

Level: 8 (Pirahna Plant)

09-12-2006 04:51

Et rigtig lækkert spil Smiley skal ejes...ingen tvivl...

/Rechain
0
1ups givet

#5 - Jesper Kold

Level: 1 (Goomba)

23-02-2007 12:14

Et fantastisk spil, der både bringer de gamle minder frem, og er fornyende. Kan KUN anbefales!
0
1ups givet

#6 - Butju

Level: 1 (Goomba)

22-05-2007 08:52

I Love that ....øh..... spil?? hæhæ Smiley
0
1ups givet

#7 - Lukas Skywalker

Level: 25 (Kokiri)

06-01-2008 13:37

Jeg tænkte på, hvordan ialverden kan et 9-tal og 3 8-taller give et 9-tal overall?
Smiley
0
1ups givet