Farewell North annonceret...

Lanceringstrailer for Pri...

Aksys Games annoncerer ad...

Prøv Vampire Survivor ga...

N-cast #210: Fuglen(e) sy...

Lanceringstrailer for Kin...

Paper Mario: The Thousand...

Lugii's Mansion 2 HD udgi...

Tre Game Boy-spil med Mar...

Mario-dagen fejres med ny...

F-Zero 99

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Splatoon 3

Super Mario Bros. Wonder

Nintendo i medierne

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Switch - spilrygter og sp...

Super Mario Run

Spil på vej til Switch

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Phoenix Wright: Ace Attorney (DS)

Skrevet af Morztan - 27-11-2005 00:00

Retten er sat! Denne gang har vi fået fingrene i noget så specielt som et advokat-RPG til Nintendo DS. Normalt forbinder man Capcom med survival-horror såsom Resident Evil-spillene, som de mestrer til ukendelighed. Med Phoenix Wright: Ace Attorney (PWAA) viser de dog, at de også kan skabe en intens stemning uden brug af zombier og blodtørstige hunde, men ved hjælp af en god historie, smart udtænkte mordmysterier og en uhørt fed lydside.

Retfærdigheden må ske fyldest
I spillet er du Phoenix Wright: En nyuddannet forsvarsadvokat, der starter sin karriere som kun 24-årig - og det er ikke småting, der er i vente. Phoenix arbejder i firmaet Fey & Co. Law Offices, hvor han er blevet lært op af sin mentor, Mia Fey. Det viser sig at Mia Fey er et psykisk medie, og kan således tale med folk fra det hinsides. En evne man drager nytte af for mere end én gang i spillet. Spillet er bygget op i 5 kapitler, der kan spilles uafhængigt af hinanden. Dog er der en rød tråd gennem alle kapitler, men hvilken skal ikke afsløres her.
Det første kapitel fungerer som en tutorial, der oplærer dig i de grundlæggende færdigheder, du skal have som advokat.
Opbygningen i de fem kapitler er ens. I starten ser du, som spiller, et mord blive begået, og du ser morderens ansigt (eller gør du?). En person anklages for mordet, og det er nu din opgave at bevise personens uskyld, og finde den rigtige forbryder. Spillet foregår i en fremtid, hvor det er blevet besluttet, at enhver retssag skal afsluttes indenfor tre dage, så der er ikke tid til at sove i timen. Nemmere bliver det heller ikke af at man altid står overfor anklageren Miles Edgeworth. En benhård nyser, der har været Phoenix’ rival siden folkeskolen og som vil gøre ALT for at vinde en restsag; selv at forfalske beviser. Det bliver til mange dueller på ord før Phoenix Wright får sin klient frikendt, og det er en fornøjelse hele vejen igennem.

Undersøg, udspørg og protester!
Som sagt begås der et mord, og den uskyldigt anklagede skal frikendes, og dette gøres typisk ved først at inspicere gerningsstedet. Du leder efter spor ved at røre ved touch-skærmen, hvorpå gerningsstedet er illustreret, dette kunne f.eks. være i en lejlighed. Ser du noget mystisk ligge på gulvet kan du samle det op med stylussen, undersøge det og lagre det i din sagsmappe. Hvem ved, måske kan det have betydning for den kommende retsag, men hvilken vil tiden vise. Du kan ligeledes benytte tiden op til retssagen på at tale med øjenvidner, hvis der har været nogle, eller med politiets efterforskningsenhed. Her får du et særligt forhold til kriminalassistent ”Dick Gumshoe” (ja, du læste rigtigt) der er en tilbagevendende og yderst morsom karakter gennem spillet. Det er desuden også vigtigt at besøge sin klient i arresten, hvor man ofte finder dem stortudende over de er blevet anklaget.

Når du har samlet nok beviser og har talt med de personer, som du skal tale med, er tiden inde til retssagens første dag. En stor og karismatisk dommer svinger sin hammer, og sagen kan begynde. Og det er her spillet for alvor kommer til sin ret (undskyld udtrykket). Et øjenvidne kaldes til skranken og kommer med sit vidneudsagn. Her gælder det om at være på mærkerne og lytte til hvert lille ord de ytrer. Efterfølgende er det tid til krydforhøret. Her kan man bid for bid klikke sig igennem vidneudsagnet, og lede efter huller og modsigelser i deres udsagn. Finder man det har man to muligheder: ”Press” og ”Present”. Vælger man ”Press”, under et af udsagnene beder Phoenix Wright vidnet om at uddybe sin udtalelse. Dette kan ofte føre til at vidnet kommer med en ny forklaring, der så måske kan bekræfte din klients alibi. Vælges ”Present” fremlægger man beviser. Det foregår ved man går ind i sagsarkivet og vælger noget indsamlet bevismateriale der er i direkte modstrid med vidneudsagnet. Et eksempel:

Et vidne udtaler: ” Jeg så mordet ske! Den tiltalte stirrede ondt på offeret hvorefter hun gang på gang stak kniven ind i brystet på ham”. Her går man så ind i sagsarkivet, bladrer bevismaterialet igennem og tænker ved sig selv: "Er det den blodige klud jeg kan bruge her? - Nej ikke den. Hvad med mordvåbnet - Nej det er en kniv. Det er ikke i modstrid med ... Aha! Obduktionsrapporten! Ifølge denne døde offeret af ét dødeligt stik brystkassen. ”OBJECTION!!” råber Wright, og baggrundsmusikken stopper. Alle fokuserer på en person. SLAM! Bevismaterialet smides på bordet, og Phoenix Wright undergraver hele vidneforklaringen, mens den fedeste melodi kører i baggrunden og antyder at nu er du på rette spor i opklaringen af sagen. Denne fornemmelse er ikke en der kan beskrives. Den skal opleves.

For hvert nyt kapitel er man i stand til at gøre flere og flere forskellige ting, ligesom ethvert andet spil, men jeg blev forrykt over alle de nye muligheder, der kom i sidste kapitel. Der er nu mulighed for at vende og dreje alle bevismaterialer i fuld 3D på touch-skærmen for at finde skjulte spor. Man kan søge efter blodspor og fingeraftryk samt at analysere videooptagelser, der består af fede cel-shadede sekvenser. Det er ubeskriveligt sejt at foretage disse undersøgelser og finde frem til nye og afgørende beviser og det kan undre en, hvorfor de først bliver introduceret så sent i spillet. Men de er der, og det er det vigtigste, for de er alle sammen med til at skabe ”twists” i handlingen, og tro mig hvis der er en ting PWAA har meget af er det plot-twists.

Pæn men ikke overvældende grafik
Godt nok praler Capcom bag på spilpakken af at spillet er i førstepersonsperspektiv. Dette er til dels også sandt, men forventer du at bevæge dig rundt som i et FPS-spil, a la Goldeneye, bliver du fælt skuffet. Ganske vist ser man for det meste tingene fra Phoenix Wrights synspunkt, men hver location man kan besøge er blot et ”still-billede” hvor man så kan scrolle fra side til side. Men dette fungerer fint, og man kan sagtens bruge en del tid på at undersøge de forskellige gerningssteder. Tegnestilen i spillet er meget manga-inspireret og den fungerer fint med spillet. De karakterer man møder i spillet ser alle meget forskellige ud. De bevæger sig ikke så meget, men ikke desto mindre får de overdrevne manga-tegninger alligevel karaktererne til at virke levende, og man får en eller anden form for forhold til alle karaktererne i spillet. En kvalitet ikke alle spil kan prale af. Når der aflægges vidneforklaringer i retten illustreres dette også med ofte blodige billeder, og særligt i introen til det første kapitel spares der ikke på effekterne. Her ser man på det første billede en man slå en stump genstand mod en kvindes hoved. I næste sekvens ligger kvinden på gulvet, mens blodet langsomt løber fra hendes tinding og skaber en pøl af blod omkring hende. Ikke for småfolk, men denne blodige stil er langtfra dominerende i et i bund og grund meget sjovt spil. Så kan man tåle at se lidt blod, er der ikke noget at frygte.

Fede soundtracks og vanvittige lydeffekter
Lyden i PWAA er en blandet kop te. Lydeffekterne minder mest om en blanding af Dragon Ball Z og Ally McBeal (og det skal siges jeg ikke er fan af nogle af dem), og man bliver lidt rundt på gulvet første gang en karakter bliver gal og man får en masse lyde smidt i hovedet. Dog vender man sig til, at sådan er stilen, og så er det ikke så slemt. Tale er der ingen af. kun nogle enkelte ”OBJEKTION!”, ”HOLD IT!!” og ”TAKE THAT!!!” bliver det til når man battler anklageren i retssalen, men ellers er spillet tekstdreven. Og der er meget af det. Man skal igennem uendeligt meget tekst i spillet, når man afhører vidner mm., men dialogen er utrolig sjov, og da man ved at et hvert udsagn muligvis kan benyttes i retten, er man altid på mærkerne. Undertegnede havde i hvert fald på intet tidspunkt svært ved at bevare koncentrationen.

Der hvor PWAA virkelig skinner er dog på musiksiden. Jeg kan dårligt huske hvornår et spil har haft et bedre soundtrack end det Capcom har skruet sammen her. Melodierne sidder lige i øjet hver gang og skaber den perfekte stemning. Når man er presset kører en intens melodi, der kan få selv den mest hærdede sagfører til at svede. Når sidste vidneforklaring i sagen går i gang spiller en melodi der får dig helt op på mærkerne, du ved det er nu det gælder. Og sidst men ikke mindst, og jeg må nævne det igen, INTET slår fornemmelsen af at smide det afgørende bevis på bordet, og mærke gåsehuden rejse sig til lyden af sejrsmelodien. Det er for fedt!

Alt godt har en ende
Et sted hvor PWAA løber panden mod muren, er når det kommer til holdbarheden. Men misforstå mig nu ikke. Selve spillet tager i sig selv 20-30 timer at gennemføre, alt efter hvor meget kriminalbetjent man har i maven - men efter det, er der ikke mange overraskelser tilbage. Nu kender man jo alle beviser; ved hvad man skal spørge alle vidner om, og kender alle mordernes sande identitet. Selve historien i spillet strækker sig over og bliver afsluttet i de første 4 kapitler, og det femte kommer så på som et ekstra kapitel, der tilmed også er det længste og bedste. Dette er selvfølgeligt et plus for holdbarheden, men når dette ligeledes er gennemført er der ikke meget tilbage at gå efter. Det eneste der kan få mig tilbage til spillet er musikken, og den gode humor i dialogen.

Pennen er mægtigere end … knapperne
Man får brugt en hel del af Nintendo DS’ funktioner, når man spiller PWAA, men spillet kræver sjældent at man bruger dem, da næsten alle handlinger kan udføres på traditionel vis med D-pad og A-knappen. Men touch-skærmen gør bare det hele så uendeligt meget lettere. Nogle handlinger tager dog særligt brug af de særlige muligheder Nintendo DS giver. Når man søger efter fingeraftryk drysser du således pulveret ud med din stylus, og puster det væk med munden for at afsløre aftrykket. Det føles temmelig cool. Hvad der derimod ikke føles cool, er at sidde med DS’en i bussen og skrige ”OBJEKTION!!!” ind i mikrofonen når man vil fremlægge bevismateriale. Dette er heldigvis også muligt at gøre ved et lille klik på skærmen i stedet. Alt i alt kommer der ikke så mange nye spilelementer til pga. Nintendo DS-funktionerne - de gør bare de gamle overflødige og mere klodsede.

Konklusion
Thi kendes for ret! Da jeg første gang hørte om Phoenix Wright: Ace Attorney slog jeg det hen med at det kun ville blive et spil japanerne ville få at se, da de nok også var de eneste som ville være interesseret i det. Men efter flere gode anmeldelser på nettet valgte jeg at give det en chance, og jeg fortryder det ikke det mindste. Det er spændende, det er sjovt, det har mit pt. ynglings-soundtrack, og det er skyld i min nintendog Buller led af sult og tørst i 14 dage i træk. Jeg kunne ikke lægge det fra mig, kun når min Nintendo DS skulle lades op efter at være blevet spillet helt tør.
Men det er ikke alt sammen røde roser. Lydeffekterne er til tider for overdrevne og irriterende, holdbarheden er ikke så lang og jeg undrer mig stadig over hvorfor de features, der introduceres i femte kapitel ikke er med i de øvrige. Det ville have givet spillet meget mere dybde, men man kunne håbe på det bliver brugt i toeren der efter sigende er på vej. Måske er den megen tekst spillet smider efter en også for meget for de fleste, men alt i alt er Phoenix Wright: Ace Attorney et anderledes og særdeles vellykket spil. Er man interesseret i point-and-click-spil finder man næppe noget federe lige nu. Faktisk finder man det ikke i Europa, da det først udkommer her i marts 2006. Retten er hævet!

0
1ups givet

4/5


Hjernegymnastik

Kommentarer:

#1 - MarddosG

Level: 1 (Goomba)

25-09-2006 22:20

Et af de bedste spil til DS til dato! Smiley
0
1ups givet