N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Se Indie World Showcase i...

Prøv Eiyuden Chronicle: ...

Tre nye spil til SNES Onl...

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Spil på vej til Switch

Pokémon GO

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

F-Zero 99

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

SimAnimals (DS)

Skrevet af Thomas Christensen - 22-05-2009 21:11

Man skulle umiddelbart tro, at SimAnimals i sin enkelthed blot er en ny titel i rækken af Sims-spil, men gameplay-mæssigt er der sket flere ændringer end man skulle tro. Menneskerne er selvfølgelig byttet ud med dyr, men i modsætning til de tidligere spil, er det ikke dig, der hverken bestemmer dyrenes udseende eller opførsel. Det styrer de selv. Det er således dig, der skal hjælpe dyrene i skoven ved at plante træer, skabe regn og kæle for dem. På denne måde gør du dyrene gladere og scorer point, der giver dig lov til at styre flere at naturens kræfter som vind og torden.

Der findes mange forskellige dyr i SimAnimals; alt lige fra egern til svaner til bjørne er repræsenteret, og på grund af denne variaton skulle man forestille sig, at det aldrig blev kedeligt ude i skoven. Forskellige dyr har vel forskellige behov? Det er til dels rigtigt, og fødekæden spiller da også ind i dit lille økosystem. Planterne bliver spist af de små dyr, som igen bliver spist af de store dyr. Du bliver dog ikke sat i dilemmaet; skal jeg have bjørne eller egern gående? For selvom bjørne ind i mellem napper et egern, generer det ikke de andre egern, der i uvished om kammeratens død blot spiser et agern i ro og mag. Dine handlinger kan altså ikke have nogen negativ effekt på livet i skoven medmindre du starter en skovbrand, og dette gør spillet alt for let.



Egern på jagt efter underholdning, men hvordan underholdes et egern?


Spillets store udfordring ligger derimod i den dårlige AI. Som beskrevet går spillet ud på at gøre dyrene glade, og er de ikke det, bliver dit 'glædesbarometer' konstant mindre. Dyrene er som regel på udkig efter mad, men finder du et dyrs foretrukne spise og lægger foran det, skal du ikke være sikker på det bliver spist. Det sker ofte at dyrene ikke opfatter din tilstedeværelse, men i virkeligheden ønsker at passe sig selv. Men lader du dem gøre det, bliver de sure og så er den gal igen. Dyrene er aldrig tilfredse, uanset hvor meget du ønsker at hjælpe dem.

SimAnimals foregår i fugleperspektiv så du har et godt overblik over dine dyr i skoven. Øverste skærm fungerer som et kort, mens nederste giver et nærmere billede af omgivelserne. EA har heldigvis holdt sig fra kantet 3D grafik og holdt sig indenfor den mere sikre tegnede stil. Grafikken til trods, virker animationerne meget realistiske og du er aldrig i tvivl hvilke dyr eller planter der er på skærmen.



Har du tiden og ikke mindst lysten, er det muligt at lave en sand blomsterpark


Lydmæssigt er SimAnimals dog ikke noget at råbe hurra for. Der er to melodier i hele spillet, og ellers kun små lyde der indikerer om det går godt eller skidt. Det er også yderst sjældent at man hører dyrene sige noget. For blot at få en lille smule lyd ud af højtalerne bliver man nødt til at tage fat i dyrene, og smide dem ud i søen eller lignende.

EA har dog på bedste måde forsøgt at benytte DS'ens forskellige kontrol muligheder. Hele spillet styres ikke kun ved hjælp den trykfølsomme skærm, for det er også muligt at kontrollere vinden ved at puste ind i mikrofonen.



Bjørne på jagt er ikke usædvanligt i din lille skov


Der er så fuld af sjov, inde i en skov
Det er ikke nogen hemmelighed at SimAnimals er rettet mod det yngre publikum og selve spillet er også hyggeligt nok den første times tid. Herefter bliver det hurtigt trivielt, da det er begrænset hvor mange ting man kan tage sig til. Spillet er alt for let i sig selv, men gøres udfordrende på grund af den dårlige AI. Præsentationsmæssigt gør SimAnimals sig godt grafisk, men den stort set ikke tilstedeværende lyd gør oplevelsen en tand kedeligere. Vil du lege med vilde dyr på din DS, er du nok bedre stillet med Zoo Tycoon.

0
1ups givet

3/5


For de yngste

Nemt at gå til

Kommentarer:

#1 - Lukas Skywalker

Level: 25 (Kokiri)

22-05-2009 22:07

Det lyder godtnok som et kedeligt og dødsygt spil Smiley
0
1ups givet

#2 - Eagle

Level: 21 (Paragoomba)

23-05-2009 07:11

Det lyder nemlig dødkedeligt og ikke værd at købe, men karakterne afspejler da overhovedet ikke selve teksten. Et par timers sjov ender ud i 7/10 i holdbarhed? Et dødsygt spil bliver bedømt til middelkarakter 5? Det hænger overhovedet ikke sammen.
0
1ups givet

#3 - Grauling

Level: 23 (Skree)

23-05-2009 11:13

Tja, det er vel sådan vi op fatter det. Men et barn på 5-7 år vil nok kunne spille spillet meget længere tid ind bare 1 time.
0
1ups givet

#4 - Michael

Level: 18 (Twhomp)

23-05-2009 16:30

Jeg kan godt lide grafikken, men alt andet.. meh.. Smiley
0
1ups givet

#5 - Thomas Christensen

Level: 1 (Goomba)

24-05-2009 11:05

#Eagle
Holdbarhedskarakteren har vi også diskuteret internt i crewet. Jeg har givet det 7/10 fordi spillet er forholdsvis langt, og selvom jeg måske ikke synes det er det fedeste spil i verden kan man ikke benægte der er baner til flere timer. Deraf den høje holdbarhedskarakter Smiley
0
1ups givet

#6 - Ignorancia

Level: 1 (Goomba)

24-05-2009 16:42

Længde er vel ikke nødvendigvis = holdbarhed. For mig er holdbarhed den tid spillet kan holde mig fast til at spille, motiveret af lyst kontra en fornemmelse af at det bare skal overstås.
0
1ups givet

#7 - Eagle

Level: 21 (Paragoomba)

03-06-2009 21:13

Lidt sent på den, men præcis hvad Ignorancia sagde. Hvad er idéen med et langt spil, hvis anmelderen selv ikke har lyst til at spille det så længe?
0
1ups givet

#8 - SimoneAW

Level: 1 (Goomba)

20-07-2009 11:25

Købte det da jeg var på ferie, og jeg syntes da det er okay. Lidt langtrukken, ja, men jeg brugte et par timer på det. Kan godt være det ikke er mega udfordrende, men hvis man elsker dyr, er det hyggeligt nok... Smiley
0
1ups givet