The Legend of Zelda: Spirit Tracks (DS)

Skrevet af Kristian Mols - 26-12-2009 16:12

Historien i Spirit Tracks foregår et par generationer efter historien i Phantom Hourglass. Mange af det gamle spils karakterers efterkommere er med i spillet, og piraten Niko er som den første Zelda-person nogensinde med i sit 3. spil.
Vor stumme helt Link er denne gang en nyudlært togkonduktør som skal til slottet for at få sit certifikat. Dette ender dog med at prisessens krop bliver hugget af et par slyngler med planer om at befri demon-kongen fra åndetårnet og det bliver op til Link og prinsesse Zeldas ånd at redde kongeriget.

Undervejs skal der spilles på panfløjte. Den er dog ikke særlig vigtig for spillet, modsat okarinaen i Ocarina of Time

Der er ikke de store overraskelser i historien og det er klassisk Zelda-stil, skaf de fire sten fra de fire templer osv. Den er efterhånden brugt et par gange for meget! (Kom nu Nintendo! Vi savner noget nyt!) Plottet bliver derfor desværre bare noget der er der for at give spillet en nogenlunde rød tråd. Til gengæld har Zelda og de andre karakterer i spillet fået en saltvandsindsprøjtning personlighed, hvilket var meget tiltrængt i serien! Hurra for det, dette giver nogle gode og humoristiske mellemsekvenser i spillet, og de virker yderst glimrende.

Nintendo har droppet sejladsen og spillet er vendt tilbage til fastlandet, det betyder dog ikke at der ikke skal rejses en del. Rejsen foregår denne gang i et tog og jeg må indrømme at jeg var skeptisk overfor dette. Første rejse var da også mildt sagt afskrækkende og jeg tænkte "Hjælp! Hvor er det kedeligt!" Heldigvis får man hurtigt en kanon, og så er der masser at lave undervejs i toget. Der skal skydes fjender, samles rupees, transporteres passagerer og varer, og så skal fanges kaniner. Det bliver dog af og til lidt monotont, desværre.

Togturene er straks sjovere når man kan skyde dyrene... Gad vide hvor Greenpeace er henne?

Styringsmæssigt er der ikke sket det store siden Phantom Hourglass, men hvorfor også ændre på noget der virker perfekt. Det er en fornøjelse, at styre ALT på touch-skærmen og det virker til et flot 12-tal. I denne omgang har mikrofonen også fået en fremtrædende rolle og de ting den skal gøre virker perfekt. Det gameplay der er kan der altså ikke sættes en finger på, de tager alt det gode fra det sidste spil og gør det endnu bedre.
Men! Seks forskellige ting?! Det er alt for lidt især når de fleste er genbrug fra tidligere spil, blæseren er interessant men buen og bomberne er altså overbrugt efterhånden. Derudover ligner de forskellige dungeons noget vi har set før og ender som kedelige sekvenser der bare skal overstås. Det er en skam da verdenen udenfor er så vanvittig flot og spændende.

Til gengæld har Nintendo hørt mine bønner angående det største dungeon "Spirit Tower". Ved første øjekast ligner det "Temple of the Ocean King" fra det første spil, men fra at være det kedeligste input i det tidligere spil, er det blevet det mest underholdende og velfungerende i det nye.
Ligesom før skal du efter hvert gennemført dungeon en tur i tårnet for at klatre højere op. Denne gang skal du dog ikke blot undgå monstrene, du skal selv styre et af dem. Zeldas ånd kan nemlig besætte et såkaldt phantom som du så kan styre, og dette åbner op for en masse nye puzzles, der ikke bare følger den sædvanlige Zelda-stil. Nytænkning!

Samarbejdet mellem Link og Zelda fungerer glimrende og er rigtig sjovt!

Spillet indeholder også en multiplayer som... Surprise! Er dårligt! Du og dine venner styrer 4 x Link i en slags deathmatch hvor man skal samle rupees og man kan så forhindre hianden i det og... GAB! Selv Phantom Hourglass' virkelig skrabede multiplayer var bedre! Nintendo skulle måske overveje helt at droppe idéen? Dog et udemærket tiltag at man kun skal bruge ét spil.
Du kan også udveksle skatte mellem spillene, men disse kan kun bruges til to ting. Opgradering af toget (som er unødvendigt) og så kan de veksles til rupees, men siden du i forvejen har rupees nok (jo du har) så går det fede lidt af det.

Spillet tager rundtregnet 25 timer, så du får noget for pengene. Desværre er meget af tiden brugt på at lave de samme lidt kedelige ting og de virkelig fede ting fylder knap så meget som de burde.

Grafisk minder spillet rigtig meget om sin forgænger, hvilket stadig er noget nær toppen af hvad din DS kan præstere. Verdenerne set fra toget er flotte, og det er ganske enkelt fabelagtigt at køre under vandet på vej til hav-templet!
Lydmæssigt er soundtracket efter min mening noget bedre end i Phantom Hourglass hvilket var rigtig godt. Lyden er simpelthen fænomenal, og Nintendo beviser igen at de i den grad forstår at skrue et soundtrack sammen, dog ærgrer det mig at man har frataget Linebeck d. 3's forfaders tema der var det bedste i Phantom Hourglass.

Spillet er nok det flotteste man kan klemme ud af DS'en i 3D

Konklussion
Spirit Tracks tager alt det gode fra Phantom Hourglass og gør det bedre, plus lidt ekstra. Så du bliver ikke skuffet! Lyden og grafikken er som sagt i top, det samme kan siges om styringen.
Når det så er sagt så synes jeg Nintendo tager for få chancer og kommer med for lidt nyt! Det er bare så ærgerligt især fordi spillet indeholder så få items... Øv! Men alt i alt er The Legend of Zelda: Spirit Tracks nok ikke en titel du kan komme udenom. Det er et rigtig godt spil og så får du også noget for pengene, det er nemlig et langt eventyr med mange ikke obligatoriske sidemissioner.

Kommentarer: