Minecraft fejrer 15 års ...

Suika Game får ny multip...

N-club Streams: Uge 21

Nintendo World Championsh...

Tre nye Game Boy-titler l...

N-cast #218: Endelig tale...

Salgstal for perioden mar...

Nintendo Switch-efterføl...

Animal Well ude nu - se l...

Endless Ocean Luminous (S...

Paper Mario: The Thousand...

Amiibo!

Spil på vej til Switch

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Switch - spilrygter og sp...

Super Mario 3D World + Bo...

Switch 2 - rygter og disk...

Nintendo Switch

Annonceringer af annoncer...

Tetris 99

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

The Simpsons Game (DS)

Skrevet af Mr. Yokomoto - 25-02-2008 21:51

I Nintendo DS-udgaven af spillet er der tale om et platformspil, hvor du på skift skal styre de kendte familiemedlemmer igennem en række mere eller mindre vanvittige forhindringer. Plottet er ganske simpelt: Hjælp familien Simpsons med at redde verden.

Lad det være sagt med det samme. Er du rigtig Simpsons-fan, er der stribevis af skægge, skæve og underholdende klip, der sammensætter plottet i de enkelte baner.
Grafikken flyder i animationerne, imens stemmerne og karakterene er dem, du allerede kender fra tv og biografen. Det er guf for rigtige fans af familien og desværre også noget af det eneste positive, der kan siges om spillet.

Et gameplay, der prøver at leve op til seriens succes
I starten styrer du på skift Bart og Homer. De har hver deres opgaver på banen og skiftevis skal de, ved at slå, hoppe og (for Barts vedkommende) flyve, bane vej for, at de hver især kan komme igennem udfordringerne, så de klarer sig igennem banen. Sådan er plottet stort set hele vejen igennem hele spillet. På skift styrer du de enkelte medlemmer af familien (primært to ad gangen pr. bane), og hver karakter har hver deres unikke egenskaber. Bart kan flyve, imens Homer æder sig igennem spillet ved at putte chips, kager og andre lækkerier i sig. En egenskab, der senere i spillet gør det muligt for ham at æde sig så tyk og rund, at han kan rulle ind i de helt store forhindringer. Lisa kan i yoga-stilling få ting omkring sig til at rykke rundt, men desværre kan hun kun trykke knapper, flytte biler, skraldespande, træstammer osv. til nogle helt specifikke punkter, der er angivet på forhånd fra udviklerens side. Mens Marges egenskaber er at kalde folk sammen via en megafon, så de kan hjælpe hende, er Maggie placeret i hendes hår, parat til at hjælpe de steder, hvor kun en lille baby kan komme ind.



Marge svinger megafonen


En kedelig affære
Som sagt er der tale om et platformsspil, og selvom der er indlagt forskellige variationer, forskellige figurer og varierende udfordringer, så holder konceptet bare ikke. Det minder alt for meget om et "lad os lave nogle hurtige penge" koncept.
Allerede efter 20 minutters spil begynder det at blive kedeligt, og kun de få animationer, der er imellem banerne, er med til at pifte spillet en smule op. Selv figurernes karaktertræk er spillet ikke tro imod. Både den altomfavnende Lisa og den altoverbærende Marge, skal give knæ i skridtet og knytnæver i fjæset på modstanderne, hvis de vil overleve og klare sig gennem de enkelte baner.

Alt for tit skal der hoppes rundt fra top til bund (og omvendt) for at hente nogle ligegyldige kager eller for at trykke på en knap, så man kan komme videre. En af de mere geniale ting i spillet er, at det har indlagt små minispil. Desværre er flere af dem ikke meget andet end plagiater af f.eks. Frogger med Simpsons-figurene, og selvom der undervejs også er henvisninger til andre spil som f.eks. Pokémon, så fungerer det bare ikke, og det bliver mere en pinsel at trække sig igennem banerne end egentlig sjovt.



Frihedsgudinden i tæt kamp med Homer


Grafikken er alt for dårlig og ofte kan det være svært at se, at det faktisk er de kendte Simpsons-figurer man styrer. Banerne er holdt i den velkendte stil, men de mangler dybde og bliver derfor hurtigt kedelige og uinspirerende at spille på.

Det eneste positive, der er at sige om lyden er, at spillet starter op med titelmelodien fra tv-serien. og at det er de originale stemmer, der er brugt i spillet. Lydene er dog metalliske og bliver hurtigt en pinsel at høre på, specielt. hvis man mister et liv eller to undervejs. Her siges de samme replikker på den samme måde og det havde klædt spillet, hvis der var større variationer i både lyde og melodier.



Homer i sit rette element


Overordnet set
Alt i alt er det en fæl fornemmelse at spille The Simpsons Game til DS. Havde jeg ikke skullet anmelde det, var det blevet kasseret efter de første 20 minutter. Selv efter flere timers spil må jeg erkende, at selvom der er variation i spillet, så bliver det ikke rigtig sjovt, fængende eller underholdende.

0
1ups givet

2/5


For de yngste

Kommentarer:

#1 - Moses

Level: 3 (Koopa-Troopa)

25-02-2008 21:58

der var ikke meget at komme efter det er MEGET bedre til wii Smiley
0
1ups givet

#2 - NeLo

Level: 1 (Goomba)

25-02-2008 22:05

Jamen så sparede jeg da 200kr Smiley Tak, men forfanden jeg er øv over jeg ikke kan se simpsons på min ds. Kunne være nice i bussen om morgenen Smiley
0
1ups givet

#3 - Sillyyy

Level: 17 (Deku Baba)

25-02-2008 22:06

Det lyder dårligt til DS, og det er dårligt til Wii Smiley.
0
1ups givet

#4 - L0rd Doxah

Level: 1 (Goomba)

25-02-2008 22:08

det spil skal jeg da helt sikkert ikke have
0
1ups givet

#5 - Lukas Skywalker

Level: 25 (Kokiri)

25-02-2008 22:35

Det skal jeg vidst ikke have Smiley

0
1ups givet

#6 - Lulluda-obahan

Level: 1 (Goomba)

25-02-2008 23:15

Ja, til wii er det et mega fedt spil Smiley
0
1ups givet

#7 - LocoLogo

Level: 7 (Korok)

03-03-2008 16:50

Det var vildt godt til wii: kreative baner og den geniale humor godt integreret...

Eneste minus er kameravinklen sommetider
0
1ups givet

#8 - Christian_K

Level: 1 (Goomba)

23-03-2008 14:03

Jeg har ikke prøvet det til DS, men efter min mening var det slet slet ikke så godt til Wii. Humoren var i top, men det var da vist osse spillets største force. Jeg har flere gange været MEGET fustreret over styreegenskaberne, og så kameravinkelen. Og det er nok til at ødelægge et spil i mine øjne. Det var en stor skuffelse for mig, efter det havde fået gode anmeldelser.

Eller synd, for jeg er en rigtig simpsons fan.
0
1ups givet

#9 - WÜLF

Level: 1 (Goomba)

31-03-2008 21:01

Jeg giver Slippy ret, spillet The Simpsons Game til Wii er ikke særlig sjovt.

- Opgaverne er for ensformige.

- Kameravinklen sucks.

Havde nu forventet mere af spillet.
Men humoren var der i hvert fald.
Byttet spillet til Super Paper Mario i stedet for.
Hilsen Wolf.
0
1ups givet