The World Ends With You (DS)

Skrevet af Alexandra - 30-08-2012 16:19

The World Ends With You er et action-præget JRPG bag teamet der laver Kingdom Hearts serien, og endnu engang synes jeg de kommer op med et godt og solidt spil, som også hæv benene væk under mig.
Det udkom i 2007 (2008 resten af verdenen).

The Story
Historien følger drengen Neku der en dag vågner op på gaden og finder ud af at ingen kan se ham. Det er som om han er blevet et spøgelse for alle - lige indtil han møder Shiki.
Shiki er en glad pige som er havnet i samme situation som Neku, og sammen må de danne sig en pagt for at kunne overleve dette sted, for snart bliver de angrebet af spillets primære fjender: Noise.

Spillets historie er efter min mening rigtig god, spændende, drevet frem af gameplayet og frem for alt originalt. Jeg blev altid overrasket for hver ny ting der skete og jeg var ivrig efter at komme videre for at kunne fordybe mig i den ret interessante historie. Det er jo trods alt et japansk spil, præget af alt den japanske underlighed som vi kender og elsker.

Gameplay
The World Ends With You har et interessant gameplay som jeg ikke har set i andre spil, og den udnytter DS'ens dualscreens helt perfekt.
Når du kommer i kamp med en gruppe Noise skal du bruge begge skærme til at kæmpe med. Dine to characters hopper til hver sin skærm og kæmper med Noise i hver deres "dimension". På den øverste skærm skal du bruge DS'ens D-pad og på den nederste skærm skal du bruge din stylus til at aktivere de forskellige pins kræfter.
Nåh ja, det glemte jeg også at nævne - dine evner bliver bestemt af forskellige badges som du kan finde eller købe dig til i løbet af spillets gang. Du kan kun have et bestemt antal pins på dig så du skal selv finde din egen stil at kæmpe på og så køre med det.
I starten kan det være noget af en mundfuld, men så snart du finder rytmen er det ikke så svært at få styr på det.



Et andet gameplay element der er interessant at nævne er, at din tøjstil bestemmer også din styrke. Yeah.
Mode har en markant betydning i The World Ends With You. Hver del af den by du vandrer rundt i vil ha en bestemt tøjstil som strækker sig over mange forskellige designere. Du køber tøj i butikker med forskellige stats points som strengh og defence og hvis du er en god kunde og går shop-amok i butikken så kan du også få bonus features på diverse stykker tøj.
En meget ærgelig ting ved hele denne feature er dog at selvom der er 100 måder at kunne klæde sig på, så vil det aldrig blive set på ens characters hvordan de går klædt. De har det samme tøj på hele spillet igennem.



Gameplayet er også hvad der rykker frem på historien. Du får en mission i ny og næ og du får fortalt du kun har et bestemt antal tid til at klare den på. Når den cutscene er færdig er du dog helt fri til at gå på opdagelse, shoppe løs i butikkerne og grinde løs på Noise indtil du ikke gider mere og går videre med historien. Du er aldrig under tidspres til at klare missionerne og det elsker jeg ved spillet.

Du kan også hæve dine stats ved at spise mad. Du dør ikke hvis du ikke spiser, bare rolig, men du har kun en bestemt mængde plads i maven hver dag til at kunne spise. Og jeg taler ikke om in-game dage, jeg taler og real-time dage. Spillet bruger DS'ens kalender til at se hvornår der gået en dag i den virkelige verden og genopretter så mavens balance (sorry for the bad joke).
Den husker også hvor længe du ikke har spillet og når du vender tilbage til din DS og starter spillet op vil du få tildelt point til dine pins så de kan level op. En ret fed feature hvis jeg selv skal sige det.


The Artstyle
The World Ends With You har en helt bestemt tegnespil over sig som jeg ikke har set i nogen anden spil. Ligesom i Okami hvor man tydeligt kan se at stilen er japanske vandmalerier, så vil man opdage i The World Ends With You at den lægger vægt på hip-hop stilen og graffiti malerier. Det er altid imponerende at se hvordan Noise-fjenderne har elementer over sig som om de er trådt ud fra en graffiti-væg.



Hip-hop stilen i spillet hører også på dets soundtrack. Næsten alle tracks har et hip-hop beat og er generelt meget catchy at høre på. Spillet har dog en tendens til at loope mange sange så du hører den samme musik igen og igen, så hvis du elsker musikken så er det til at holde ud, men nogle gange på lange cutscener så kan det godt irritere lidt, men intet der ødelægger historien eller oplevelsen af spillet.

Multiplayer
Nåh ja, spillet har også en multiplayer mode. Jeg kan ikke sige meget om det da jeg aldrig har kendt nogen der også har spillet så vi kunne prøve det, men hvad jeg ved omkring det er at man kan dele sine profiler mellem ens DS og man kan spille Tin Pin Slammer sammen (et spil der bliver præsenteret inde i spillets historie), og visse pins udvikler sig kun hvis man spiller med dem i multiplayer mode.


Konklusion
The World Ends With You gav mig et rigtig godt indtryk og jeg morede mig gevaldigt med at spille den hele vejen igennem.
Stilen er ny og pænt og kigge på, musikken er catchy, historien er gribende og original og de characters man møder kommer man til at holde af.
The World Ends With You er bestemt ikke et spil for alle, da den nogle gange kan virke langtrukken og i nogle tilfælde forvirrende hvis man gerne bare vil ha et casual spil, men hvis man elsker japansk finurlighed og en god, original historie så kan jeg varmt anbefale The World Ends With You.
Grunden til jeg ikke giver den fuld score er nok lidt nip-picking, men alene det faktum at spillets miljø er tungt baseret på mode og at man så ikke kan skifte tøj på sine characters og musikken kan både blive en ørehænger og en ørebløder. Den dynamiske dual-screen kamp stil kan også godt være stressende i starten indtil man har fået et godt greb om det, men i nogle boss-kampe kan man sagtens opleve at blive forvirret ved at skulle holde øje med to skærme på en gang.
Jeg kunne dog godt tænke mig at se en efterfølger da jeg har nydt den her oplevelse og er bestemt et kig værd.

*mumler* Dumme nedtælling ... dumme IOS version...

Kommentarer: