Farewell North annonceret...

Lanceringstrailer for Pri...

Aksys Games annoncerer ad...

Prøv Vampire Survivor ga...

N-cast #210: Fuglen(e) sy...

Lanceringstrailer for Kin...

Paper Mario: The Thousand...

Lugii's Mansion 2 HD udgi...

Tre Game Boy-spil med Mar...

Mario-dagen fejres med ny...

F-Zero 99

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Splatoon 3

Super Mario Bros. Wonder

Nintendo i medierne

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Switch - spilrygter og sp...

Super Mario Run

Spil på vej til Switch

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Trauma Center: Under the Knife (DS)

Skrevet af Morztan - 24-04-2006 10:10

En traumatiseret læge
Trauma Center: Under the Knife foregår i en ikke alt for fjern fremtid, hvor man har gjort en lang række store opdagelser indenfor lægevidenskaben. De store sygdomme, som vi plages af i dag, er stort set udryddet, men en ny frygtelig sygdom er ved at gøre sit indtog. Menneskekroppen bliver inficeret af nogle frygtelige GUILT-parasitter, der skærer og æder sig igennem menneskenes indre organer, og giver dem selvmordstanker. Meget tyder på at GUILT-epidemien er menneskeskabt, og at dette er det første tilfælde af ”medicinsk terrorisme”.

I spillet indtager du rollen som den unge læge Derek Stiles, der har valgt at gøre sit bedste for at hjælpe menneskeheden efter hans far mistede livet til en uhelbredelig sygdom. Stiles er en yderst talentfuld læge, og han besidder en utrolig evne, som kun få andre læger før ham har haft. Han besidder det såkaldte ”Healing Touch” der giver ham muligheden for at få tiden til at gå langsommere, mens han opererer. En evne der er nødvendig for at redde de mange patienter, du får under kniven i løbet af spillet.


Den unge og ivrige Doctor Stiles


Stik, snit og sy sammen
Et spil som Trauma Center er et af den type spil, der på ingen måde ville kunne lade sig gøre på noget andet format. Denne påstand udspringer af, at alt hvad du kommer med af input til spillet, foregår gennem touch-skærmen. Og heldigvis føles det aldrig som om, at udviklerne har følt sig tvunget til at skulle benytte touch-skærmen; det er ganske enkelt det mest naturlige.
På touch-skærmen ser man sin patient ligge, for det meste set forfra. I skærmens sider ligger alle ens instrumenter, som man vælger, blot ved at klikke på dem med stylussen. Typisk vælges først skalpellen, der giver dig mulighed for at ”åbne” patienten. Scenariet kan herefter være, at du i maven finder en knude, der hurtigst muligt skal fjernes. Man tager så sit lille drænrør og dræner blodet væk omkring knuden, så skærer man atter med skalpellen uden om knuden, og fjerner den med tangen. Det efterladte sår sys sammen og behandles med en helende gelé. Da patientens livstegn er svage, griber du hurtigt en sprøjte og injicerer en opkvikkende væske. Endeligt lukkes operationssåret, og du lægger bandager på.

Øvrige instrumenter du har til rådighed er en scanner, der bruges til at finde skjulte knuder, og parasitter, der æder løs inde i patienternes organer. Derudover kan du benytte en laser til at dræbe parasitter og operere med, men vigtigst af alt er dog dit hemmelige våben: ”Healing Touch”. Når der er for mange parasitter, for mange blødninger eller din patients hjerterytme falder hurtigere end du kan følge med, så er der kun et at gøre: Du tegner en stjerne med stylussen og pludseligt går alting omkring dig meget langsommere. Dette giver dig rigeligt med tid til at lave de krævede procedurer, men når tiden igen bliver normal, kan du ikke bruge ”Healing Touch” igen før næste operation.


Du vil i TC oftest komme til at bekæmpe
kødædende parasitter som denne


Touch-skærmen reagerer stort set altid præcist på alle dine bevægelser, men af og til registrerer skærmen ikke stylussen, hvilket kan være utroligt irriterende i pressede situationer. Det at sy sår rigtigt sammen er heller ikke altid lige logisk, men samlet set, er kontrollen i spillet rigtig god.

Jeg skærer, du hakker
Man bliver ikke blæst væk af grafikken i Trauma Center. Spillets historie bliver fortalt gennem en række sekvenser med still-billeder, meget a la Phoenix Wright. Det er ind imellem meget kedeligt, dels på grund af, farverne i spillet er meget matte, karaktererne uden særligt meget personlighed og at historien ikke er videre fængslende.

Når operationerne starter, ser man en menneskekrop ligge foran sig. Denne og de indre organer, du kommer til skære og sy i, fremstår umiddelbart som modelleret i 3D - hvilket har en ret god effekt. Knuder, parasitter og hvad du ellers finder af dårligdomme gemt i patienternes indre, er derimod lavet i 2D, men det skænder ikke øjet. Hvad der derimod skænder øjet, er når du har en 15-20 parasitter på skærmen, samtidigt med at der er mange blødninger. På dette tidspunkt hakker grafikken så uhæmmet meget, at man sjældent har set et spil med større slow-down. Spillet bliver i korte perioder umuligt at styre, men heldigvis er dette ikke noget, der optræder ofte i spillet. Faktisk er der kun en bane, hvor problemet for alvor opstår, men det virker stadigvæk lidt sjusket.

Problemer med hørelsen? Det gør ikke spor
Når du starter op for Trauma Center, bliver dine ører mødt af kedelige og nærmest malplacerede melodier. Desværre er det ikke noget, der kun gælder for titelmelodien, men faktisk er alle melodier, du møder på din vej gennem spillet, utroligt uinspirerende, og er meget hurtigt glemt. Særligt en kamp mod en ”boss” sent i spillet bliver suppleret af en melodi, der nærmest giver dig fornemmelsen af at være i cirkus. Det kan vist ikke være meningen. Lydeffekter er der ikke mange af, og de, der er, er enten overdrevne eller blot middelmådige. For eksempel lyder det som om, at du hugger løs med et samuraisværd, når du laver små snit med skalpellen. Når du syr patienter sammen, lyder det også mistænkeligt meget som om, du er ved at lyne en jakke op.
Tale er der ikke meget af i spillet. De få karakterer der er med, har en eller to kommentarer til dig under operationerne. ”Nice work, Doctor Stiles”, ”What is that!?” og ”What are you doing?” er hvad du gang på gang hører - og det bliver lidt trættende i længen. Det er absolut ikke den bedste lydside, der er oplevet til et DS-spil.

Doktor, pulsen falder!
Man skal ikke forvente et vidtrækkende eventyr, når man giver sig i kast med sine kundskaber som læge. Der er lidt over 40 operationer, hvoraf de sidste 15 er langt de sværeste. Så svære at flere muligvis vil give op i forløbet. Frem til disse vil du nok bruge under 5 timer på spillet, og kun have haft problemer med en eller 2 af operationerne. Et klart plus ved spillet er, at så snart du har klaret en bane, vil du få mulighed for at spille den igen og igen i en såkaldt challenge-mode. Her kan du så dyste med dig selv om hvor hurtigt og hvor godt du kan gennemføre operationen. Ved afslutningen af hver operation belønnes du nemlig med en C-, B-, A- eller S-rang, hvoraf S er den højeste.


Jagten på parasitter bliver til tider ret ensformig


Skal vi slukke for respiratoren?
Trauma Center: Under the Knife er et af de spil man er nødt til at have en vis respekt for. Ved udgivelsen af Nintendo DS var der bekymringer omkring hvorvidt udviklerne ville benytte sig af de specielle funktioner, DS’en byder på. Man må sige at Trauma Center virkeligt udnytter touch-skærmen til det yderste, og desuden kan jeg heller ikke erindre et spil med et lignende koncept. Så på den måde byder spillet på en meget anderledes oplevelse, i forhold til hvad vi ellers er vant til - og dette er et stort plus.
Men dette kan ikke dække over at Trauma Center har en lang række mangler. Grafikken er ikke noget ud over det sædvanlige, og spillet er til tider plaget af slow-down. Musikken i spillet er utroligt uinspirerende hele vejen igennem og lydeffekterne bidrager heller ikke positivt til oplevelsen. En challenge-mode giver spillet lidt ekstra levetid, som man i hvert fald ikke får ud af spillets story-mode.
Alt i alt er Trauma Center: Under the Knife ikke et spil jeg vil anbefale, man køber, medmindre man er ude efter et spil der virkeligt gør godt brug af DS’ens touch-skærm - men så heller ikke så meget andet. Jeg har i hvert fald trukket stikket ud på min udgave.

Second Opinion - 6/10
Skrevet af: Vaelte
Trauma Center er ret sjovt i starten, og man bliver bidt af det. Men efter at være kommet igennem en del baner, finder man ud af, at det ikke er så vigtigt, at det er patienter, man har på briksen, men at man bare skal finde den rigtige måde at gennemføre banerne på. Det er dog et helt unikt spil, som aldrig ville kunne forekomme på andre konsoller alene af den grund, at hele spillet drejer sig om at udnytte touch-funktionen – som den udnytter fuldt ud. Desværre kunne den øverste skærm have været udnyttet meget bedre. Lydsiden må jeg også sige kunne være mere varieret, men den gentagne melodi formår i hvert fald at gøre mig stresset - hvilket kan have været meningen med den.

Jeg synes personligt, at Trauma Center har en vis charme, og jeg blev faktisk ret opslugt af spillet. Det var først ved de baner, som var svære at komme igennem, at jeg begyndte at kede mig lidt.
Det er et spil, der er sjovt at spille, fordi det er nyskabende og ret underholdende, men mange spiltimer er der ikke i det. Men det er et spil, der får lov at blive i min spilsamling!

0
1ups givet

3/5


Nemt at gå til

Særdeles udfordrende

Kommentarer: