WarioWare: Do It Yourself (DSi)
Skrevet af Kristian Mols - 15-06-2010 21:37
Inden jeg begynder på spillets kerne, nemlig det at skabe spil, vil jeg hurtigt klare alt det andet... Og det er hurtigt klaret. Spillets historie er ikke just Shakespeare. En gal mand opfinder en maskine der kan lave spil, du får fingrene i én, og skal nu holde din egen lille spilbutik kørende. Lyder det tyndt? Det er det også, men det er nu lige meget for det er slet ikke det spillet handler om. Historien mangler altså – men humoren er der! Både de små historiesekvenser og den grundige tutorial indeholder en masse humor og platte vitser. Størstedelen leveret af frontfiguren Wario. Dette er rigtig godt for spillet da det gør de tørre steder meget mere levende og spændende, og jeg ville nok have kedet mig uden dem.

Dr. Crygors nye vidunder, it's alive! IT'S ALIIIIVE...
Selve spillet går som sagt ud på at drive en lille spilbutik, men begrebet "penge" ender desværre med bare at blive en irriterende hindring. Du vil hellere bare lave spil, og det at du skal betale for indholdet i dine spil kan godt blive irriterende, og det er egentlig ikke en nødvendig del af spillet, så den burde bare ikke være der. I butikken kan du læse tegneserier og høre musik. Ingen af delene er specielt spændende, men de generer dig heller ikke. Udover det kan du spille dine egne spil, og spil som er lavet på forhånd. Disse spil bliver dog meget hurtigt kedelige og handler hovedsageligt om at trykke på et eller andet, der savnes i den grad en variation som serien ellers plejer at være fuld af. Så hvis du vil spille minispil kan jeg kun anbefale WarioWare Touched!, der i den grad er D.I.Y overlegen på dette punkt.

Køb ikke spillet for minispillene, de findes bedre
Men nu handler D.I.Y jo netop om at gøre det selv, og af netop den grund er det halvkryptisk at give karakterer da man jo selv står for ret meget. Dine spil bygges op af fire elementer, en baggrund, objekter, et manuskript og musik. Inden du går i gang har spillet en meget grundig tutorial som virkelig går i dybden hvilket er rart. Mindre rart er det dog at du er nødt til at se de forholdsvis lange tutorials helt til ende, hvis du bare lige vil tjekke en lille ting, en spole funktion havde altså gavnet. Man starter som spiller med at lave en baggrund. Disse kan faktisk blive ret flotte, forholdsvis enkelt, men man kunne dog ønske sig at der var nogle flere objekter indlæst i spillet fra start, hvorfor komme senere.
Når du så har baggrunden på plads skal du lave dit spils objekter, altså de ting der har indflydelse på dit spil. Du skal selv tegne disse... og det er desværre en blandet fornøjelse. D.I.Y lider nemlig af de samme svagheder på dette punkt som spil som "Drawn To Life" også lider af. DS skærmen egner sig altså bare ikke til skøntegning. Det er bøvlet, upræcist, og det tager alt for lang tid. Hvis du virkelig har lyst kan du godt lave noget pænt, men spillet provokerer dig nærmest til bare at lave noget let. Det er meget ærgerligt for det gør det at lave spil meget besværligt, da objekterne nok er det vigtigste i dine spil.

Du kan lave kunst hvis du vil. Hvis du virkelig, virkelig vil!
En anderledes positiv oplevelse er musikken, det er let og nogenlunde overskueligt at skabe den. Min kopi af "The Imperial March" kom hurtigt til at lyde fint, og der er tilfredsstillende mange lyde at vælge imellem. Det sidste du skal lave i spillet er manuskriptet. Her bestemmer du hvad dine objekter skal foretage sig ved forskellige kommandoer, samt hvordan du vinder/taber spillet. Det fungerer ret godt, dog ikke uden komplikationer. For det første er den eneste mulige kommando et simpelt tryk. Du kan altså hverken trække, hive eller tegne cirkler osv. Dette skaber selvfølgelig begrænsninger, men det er alligevel overraskende hvor stor dybde et simpelt tryk kan skabe, hvis du har fantasien. Min første konstruktion blev et kopi af Star Wars spillet TIE Fighter, men man kunne også lave racerspil og sportsspil med lidt kreativitet. En anden begrænsning er at dine spil ikke kan laves specielt lange, du kommer altså ikke til at lave Super Mario Galaxy, men måske Space Invaders.
Der kan dog ikke siges meget godt om WiiWare-udvidelsen
WarioWare D.I.Y Showcase. De minispil der følger med, er ligesom de på DS versionen, ikke specielt fantastiske. Og resten af de goder du får med er bare ikke pengene værd. Så medmindre du bare absolut skal have det op på den store skærm, så vil jeg råde dig til at lade være.

Warioman opdager at Nintendo har lokket ham til at spilde hans penge på WiiWare-udvidelsen!
Konklusion
Alt i alt er det sjovt og givende at se dine kreationer blive færdiggjort. Lyden og grafikken står du selv for, så er du kreativ bliver det godt, hvis ikke... Ja, så bliver det ikke så godt. Desværre virker det som om at DS'en ikke helt er klar til D.I.Y. Specielt det at tegne er alt for besværligt. Hvis du brænder for idéen om at lave dine egne spil, skal du dog bare springe ud i det, for det kan man i D.I.Y, og den grundige tutorial gør at alle kan være med – vel at mærke hvis man har de engelsksproglige færdigheder til dette. Du skal derimod ikke købe WarioWare D.I.Y for minispillene, da de er under standarten. Ligeledes vil jeg fraråde WiiWare-udvidelsen.

Nemt at gå til
Kommentarer: