Donkey Kong Bananza (Switch 2)

Skrevet af JOEP - 25-07-2025 09:49

“DK! Donkey Kong! He’s finally back, and about time too.” Sådan blev det sunget i den ikoniske Donkey Kong Rap fra Donkey Kong 64, der udkom i 1999, og havde vi vidst dengang, at der ville gå 26 år, før aben igen ville optræde i et 3D-spil, så havde der nok været lidt sure miner. Men nu er Donkey Kong så endelig tilbage i et stort 3D-eventyr, Donkey Kong Bananza, lavet af holdet bag Super Mario Odyssey.

Donkey Kong Bananza starter i minen Ingot Isle, hvor en masse aber udvinder et guld-lignende mineral. Her møder vi Donkey Kong, der er minens mester-miner, men pludselig sker der noget, og Ingot Isle bliver trukket ned under jorden og Donkey Kong falder med. Her møder han en mystisk sten, som viser sig at være en ung Pauline, som vi første gang mødte i Super Mario Odyssey. Sammen tager de ud på et eventyr ned mod Jordens kerne for at komme tilbage til Jordens overflade igen - ja, man kan næsten sige, at de graver deres vej til Kina…



Spillet handler nemlig i høj grad om at grave. Donkey Kong kan med sine bare næver smadre terrænet omkring sig og bane nye veje gennem landskabet. En bane består af et område med nogle delområder, og hver bane har en hovedopgave, som når den er løst, bringer dig videre ned mod Jordens kerne. Undervejs indsamler du såkaldte Banandium Gems, og for hver fem af disse du indsamler, får du et evne-point, som kan bruges til at opgradere Donkey Kongs evner. De er dermed ikke ligesom Super Mario Odysseys måner vigtige at samle for at komme videre i spillet, men det kan dog siges, at man uden de nye evner ikke rigtig kan komme videre fra visse områder.

Der er mange Banandium Gems i hver bane, så man kan dog lynhurtigt indsamle nok til at få opgraderet evnerne en lille smule, mens det at finde alle bananerne nok skal komme til at tage noget tid. Ud over bananerne er der også fossiler, som bruges som valuta i banernes kostume-butikker, og så er der guld, der bruges til at købe tjenester i banerne samt oplade nogle specielle Bananza-former, som Donkey Kong tilegner sig i løbet af eventyret. Til sidst er der Banandium Chips, der kan veksles til bananer. Fossilerne og bananerne kan du få hjælp til at finde ved at finde tilfældigt genererede skattekister, der indeholder kort, og ellers skal du bare udforske banerne.



Da Donkey Kong Bananza blev vist frem første gang i april måned, var jeg ikke solgt. Gameplayet så ikke så tiltalende ud, og der var stort fokus på bare at smadre løs på banen. Den del af det tiltalte min søn på 8 rigtig meget, men som en voksen spiller har jeg brug for lidt mere indhold i mine spil. Det viste sig dog, at der er masser af variation og indhold i spillet, specielt i form af forskellige små udfordringer, som du kan finde rundt omkring på banerne. Disse såkaldte Kong Templer er inddelt i to kategorier: en lille bane med flere baner og en kamp-udfordring, hvor du skal nedlægge et vist antal fjender. Derudover er der bosskampe, som også kan give dig en udfordring. Men vigtigst af alt er det faktisk bare rigtig sjovt at udforske banerne, og det er enormt tilfredsstillende at udforske banerne og finde bananer.

I starten af spillet går det meget ud på bare at smadre banerne, men senere hen vil det ikke være nok - du møder gift, lava, metal, fri luft og andet, som sætter en stopper for den ødelæggende adfærd. Det giver plads til lidt flere opgaver, som dog til gengæld er lidt en mangelvare. Hver bane har en gennemgående opgave, og når den er løst, kan du gå videre til næste bane. Der er derfor ingen opgaver, som leder til en banan, og det er dermed helt tilfældigt, om du finder bananer eller ej. Du kan tjekke en liste, om du er færdig med et område, men der står ikke, hvad der kan lede dig til den næste banan. Her må du ty til at købe skattekort for 1000 guld pr stk. Her kunne jeg godt have ønsket mig, at du kunne få en ledetråd, så du har en chance for at finde den på egen hånd.



Til at hjælpe en med at finde ting har man dog et sonar-klap, som lader dig se ting gennem vægge. Dette klap kan opgraderes til, så det afsøger et større område. Det hjælper lidt på det, men det ændrer ikke ved det grundlæggende, at der ikke reelt er nogen udfordring i at finde bananerne i første omgang, men at det bare er ren og skær eftersøgning - og hvornår har det at lede efter ting tilfældige steder egentlig nogensinde været særligt sjovt?

De nye Donkey Kong Country-spil på Wii og Wii U har haft et godt fokus på, at Donkey Kong faktisk er overraskende hurtig, og du kunne i disse spil sætte tids-rekorder på banerne. Den fart er desværre forsvundet her i Donkey Kong Bananza - Donkey Kong har stadig sit karakteristiske rul, men det går ikke synderligt meget hurtigere. Du kan bruge det til at hoppe lidt længere, men alt i alt er farten sænket en del i forhold til mulighederne i de gamle spil, og det synes jeg er lidt ærgerligt - enkelte “racerbaner” havde været sjove at spille i 3D. Banerne er dog heldigvis små nok til, at det ikke gør noget gameplay-mæssigt, og man kan altid teleportere sig til det sted, man gerne vil hen.

Mens jeg har spillet Donkey Kong Bananza, har min ældste søn (stadig 8 år gammel) også hygget sig med det. Han har i lang tid fulgtes med mig - jeg var lige en bane foran og har væsentligt flere bananer end ham - og jeg har stort set ikke hjulpet ham med noget efter første bosskamp - og han spiller ikke med Assist Mode, der gør, at du tager mindre skade, når du bliver ramt af fjender. Det giver mig indtrykket af, at sværhedsgraden er ret godt afstemt, selvom jeg finder spillet en anelse for nemt og suser gennem det. Det betyder dog ikke, at jeg ikke hygger mig meget med spillet, så det er lidt af en præstation, som jeg synes skal anerkendes.



På det tekniske plan er spillet absolut godkendt. Grafikken er rigtig fin og tegneserieagtig med sprudlende farver og levende områder. En udfordring som udviklerne har skullet tackle var, at du ikke skulle miste udsynet til Donkey Kong, når du graver, og det lykkedes langt hen ad vejen - omgivelserne forsvinder, når du graver nedad. Det giver dog enkelte tidspunkter, hvor omgivelserne også forsvinder på land, men det er til at se gennem fingre med. Jeg har ikke oplevet nogen nedgange i antallet af billeder i sekundet (FPS) i min gennemspilning, men efter sigende er der steder, hvor det sker for mange - jeg tror bare, jeg ikke har lagt mærke til det.

Lydsiden er rigtig god. Der er musik hele vejen gennem spillet, bløde jazz-toner og gamle kendinge for Donkey Kong-fans. Det er altid en fornøjelse at møde de gamle melodier, men det er også godt, at der er givet plads til nye toner. Der har været en del kritik af Paulines alt for skingre og høje stemme, og det må være en smagssag. Det lyder ikke fremragende, men det generer ikke, da hun ikke synger eller taler konstant alligevel.



Undervejs i spillet får du adgang til forskellige opgraderinger. Disse Bananza-forvandlinger er tidsbegrænsede, men kan aktiveres efter at have samlet noget guld, og de kan aktiveres på alle tidspunkter i spillet. Specielt de første opgraderinger gør spillet til en moderne udgave af Banjo-Kazooie - du kan svæve, løbe hurtigt og slå hårdt med dem. Banerne har også lidt en vibe af Banjo-Kazooie, så jeg tror, at udviklerne har fået lidt inspiration fra klassikeren.

Har du brug for lidt afveksling, har du også det såkaldte Artist Mode, som giver dig en klippe, du kan forme og farvelægge ved at bruge Switch 2s muse-styring. Jeg har ikke brugt meget tid med denne spiltype, men kan godt se, at folk med flere kreative evner end mig kan hygge sig med det i noget tid.

Konklusion:
Det ærgrer mig, at Donkey Kong Bananza ikke var en lanceringstitel til Switch 2. Spillet er forrygende, og det er ærgerligt, at vi måtte vente halvanden måned på et nyt single-player-spil fra Nintendo. Men det sagt har det været ventetiden værd, da spillet er forrygende på mange fronter. Det er et rigtig godt platformspil med masser af charme og masser af indhold - specielt for de, der elsker at samle ting i spil. Spillet er farverigt, lyden er fremragende og områderne er afvekslende at befinde sig i, og senere hen er det ikke nok bare at smadre banen og komme videre på den måde. Donkey Kong Bananza henvender sig til flere aldersgrupper - mine børn elsker at smadre rundt i banerne, og jeg selv synes det er sjovt at gå på opdagelse i dem og finde bananer og andet. Jeg har manglet lidt flere opgaver og udfordring i spillet, men det har ikke hindret mig i at hygge mig med det. Jeg synes, at dette er en rigtig fornuftig genoplivning af Donkey Kong-serien i 3D, og jeg håber, at vi fremover ser mere til denne version af Donkey Kong.

Anmeldelse af Emerald Rush DLC:

Kommentarer: