Final Fantasy Tactics: The Ivalice Chronicles (Switch 2)

Skrevet af Zone - 08-10-2025 19:41

Nintendo Switch-platformene er efterhånden spækket med både nye og gamle RPG-spil, og her pryder den legendariske Final Fantasy-serie også kataloget. Men der mangler stadig nogle spinoffs i serien, hvilket Square Enix heldigvis nu råder lidt bod på ved at genudgive Final Fantasy Tactics. Det har de gjort med remasteren Final Fantasy Tactics: The Ivalice Chronicles. Men kan dette oldfund overhovedet hamle op med moderne taktiske rollespil, som Fire Emblem: Three Houses eller Triangle Strategy? Få svaret her!

Final Fantasy Tactics fra 1997 var Final Fantasy-seriens første indtog i tactical RPG-genren. Spillet udkom aldrig i Europa, og udkom først her i regionen som genudgivelse på Sonys håndholdte PSP i midt 00’erne, hvor undertegnede dog ikke spillede det. Final Fantasy Tactics: The Ivalice Chronicles er derfor den første udgave jeg spiller af spillet, trods at jeg er garvet fan af Final Fantasy-spil og tactical RPGs ligeså. Jeg har dog spillet GBA-spillet Final Fantasy Tactics Advance, men Final Fantasy Tactics: The Ivalice Chronicles er et helt andet bæst end det håndholdte spil. Både i historien det fortæller, længden på spillet og dybden i systemerne. Final Fantasy Tactics: The Ivalice Chronicles er en remaster med forbedret grafik, skrifttyper og cutscenes, en lang række livskvalitetsforbedringer og også voice acting i spillet, med mere. Remasteren indeholder også den originale udgave fra 1997, med manuskriptoversættelse fra PSP-udgaven, den originale grafik, originale cutscenes og uden de samme livskvalitetsforbedringer, som Ivalice Chronicles - spillet har dog fået en auto-save-funktion. Man kan frit vælge mellem de to versioner, og hver version har sine egne save games. Jeg har hovedsageligt spillet den forbedrede remaster af spillet, så det er den version, anmeldelsen tager udgangspunkt i. Spillet er både ude til Nintendo Switch og Nintendo Switch 2, og jeg har spillet det på den sidstnævnte maskine.



Final Fantasy Tactics: The Ivalice Chronicles er en episk fortælling om riddere, der kæmper med moralske dilemmaer og skruppelløse politikere, der bruger alle kneb i kampen om magten. Det er en fortælling, der tager udgangspunkt i en middelalderlig verden og dens politik, men som også handler om magi og guder i bedste Final Fantasy-stil. Historien foregår i kongeriget Ivalice, en region og verden, som andre Final Fantasy-spil også finder sted i, blandt andet Final Fantasy XII (12). FF Tactics foregår flere tusinde år efter Final Fantasy XII (12). Kort forinden vores historie starter, har en blodig krig stået på i 50 år, hvor Ivalice forsvarede sig mod en fjende fra øst. Da krigen slutter er Ivalice i store økonomiske og politiske problemer, da der er usikkerhed om kongens tronarving. Vi følger Ramza, yngste søn i adelsfamilien Beoulve, der er ved at uddanne sig til ridder, da en kamp mod oprørsbanden The Corpse Brigade bryder ud. The Corpse Brigade består af bønder og soldater, der er utilfredse med landets ledere efter halvtredsårskrigen og ønsker at alle skal være lige, og for at opnå det, må de udrydde adelen og kongefamilien. Herfra udfolder der sig et komplot om tronarvinge, klassekamp og forræderi af øverste skuffe. Spillets historie holder hele tiden spilleren til ilden, med presserende gidseltagninger, forrædere og storpolitiske twists. Som nævnt kommer der også et element af magi, guder og dæmoner ind i billedet, efter et par kapitler.



Historien er ret spændende, men efter den tredje kidnapning på blot to kapitler, kan visse elementer godt blive lidt forudsigelige. Men de andre aspekter af historien er som taget ud af Game of Thrones, og på en måde føles FF Tactics som en stor inspirationskilde til spil som Octopath Traveler og Triangle Strategy, der gør brug af de samme fortællerteknikker. FF Tactics gør det dog på en meget mere simpel, men også umiddelbar måde, hvor man ikke er i tvivl om hvor historien bærer hen, selvom det kan være svært at følge med i de mange navne og karakterer spillet indeholder. Heldigvis kan man altid gå ind i hovedmenuens ‘Chronicle’-afdeling og læse om alt fra store begivenheder i Ivalices historie til alle karakterer der nævnes i spillet. Det er ikke strengt nødvendigt at gøre for at følge med, men mangler man et overblik, er det her det sker. Historien er også nemmere at følge med i, da spillet oftest kun fortæller en lille bid ad gangen, før du får lov at tage en kamp i spillet - som jo er det primære gameplay i spillet!



Final Fantasy Tactics: The Ivalice Chronicles er et klassisk turbaseret taktisk rollespil, der udspiller sig på en slagmark mellem ens egne units og fjendens. FF Tactics tager udgangspunkt i det efterhånden ret udbredte Job System, der oprindeligt var at finde i Final Fantasy 3 og 5. Det betyder at man frit kan vælge om man vil være Knight, Monk, Black Mage, White Mage, og så videre - hvis man altså har låst op for det pågældende job. Alle jobs kan mixes på må og få, da man altid kan tage visse elementer fra andre jobs, selvom man har valgt et andet primært job. På den måde kan du skabe et utroligt varieret hold af karakterer, der kan gøre alt fra at have meget HP og til at give skade og fra at heale og til at kaste potente magier. Der er masser af kombinationer, så er man til min/maxing i den her type spil, så er der masser at lave. Hver karakter har et level, og så har hvert job de har låst op for, også et level. Ved at træne jobs låser man op for nye evner, mens det primære level bestemmer hvor mange stats karakteren har.



Man rekrutterer en række karakterer gennem historien, som er kendt som ‘gæstekarakterer’. De er med i dit party i story-relaterede kampe, og bliver styret af computeren. Men primært består dit hold af karakterer, der ikke er med i historien, men som udgør Ramzas personlige ‘delegation’ af soldater. Man kan frit rekruttere nye soldater mellem kampe, men de starter altid på level 1 og skal derfor trænes op. En af grundene til at man frit kan rekruttere er dog også at man kan miste sine soldater permanent, hvis de dør i kamp. Falder en karakter i kamp, har man 3 runder til at genoplive dem med besværgelser eller items, og formår man ikke at gøre det, er de tabt for altid. Så må man enten træne en ny rekrut op, eller loade en fil fra et tidligere tidspunkt. Der findes to former for kampe: Story-kampe og Random Encounters. Sidstnævnte er slet ikke så random igen, da man altid kan skippe dem, hvis de kommer op når man går over et ‘kampfelt’ på kortet, og man kan tilmed selv aktivere dem, hvis man har brug for at træne sine rekrutter. Kampene i spillet er generelt udkæmpet på relativt små slagmarker, så kampene trækker kun ud, hvis de er rigtigt svære. Generelt er random encounters ret korte og relativt nemme ift. story-kampene, hvilket giver en god balance i det generelle gameplay.



Spillet har desuden 3 sværhedsgrader: Squire (Easy), Knight (Normal) og Tactician (Hard). Jeg har spillet på Knight, altså det der svarer til normal, og selv her føler jeg mig rimelig udfordret af spillet. Det hjælper måske heller ikke at jeg først ret sent indså at spillets encounters skalerer med det level, som Ramza, ens hovedkarakter, er. Det betyder at hvis man, som jeg, begynder at bruge timer på at grinde levels og job levels, så stiger ens hold ret meget i styrke, men samtidigt følger ens gæstekarakterer ikke med, da de kun er med i story-relaterede kampe, og det gear man kan købe i spillets butikker, bliver kun bedre når historien rykker frem. Jeg havde derfor ekstremt store problemer med visse story-kampe allerede i første kapitel, fordi fjendernes levels var samme som mine, mens udstyr og evner var i meget bedre stand end mine karakterers. Derudover har det også taget en del timer at forstå hvordan visse stats fungerer i spillet. Hver karakter har nemlig en Bravery og Faith stat, hvor Faith f.eks. Har noget at sige om hvor god en karakter er til at kaste magi. Jeg endte derfor med at bruge en stor del af første kapitel på at have en karakter med lav faith, som min primære healer - hvilket jeg heldigvis fik rettet op på ved at træne en ny rekrut op fra level 1, med en høj faith stat. Bravery har noget at sige om karakterens mod, og hvis den kommer for langt ned, vil soldaten desertere - det har dog ikke engang været tæt på at ske for mig endnu. Der er flere af disse små finurligheder i spillets systemer, der gør at man pludselig indser at en karakter har et helt andet talent, end man lige troede. Spillet har en lang række tutorial tekster, der egentlig forklarer de her ting ret godt, men jeg har aldrig været god til at læse manualer før jeg kaster mig ud i ting.

Tip fra anmelderen
Hvis jeg skal give et godt råd til potentielle spillere, er det at låse op for evnen ‘JP Up’ hos Squire jobbet, da ens karakterer får langt flere Job Points (JP) hver gang de laver en handling, når denne evne er aktiveret. Den er relativt billig, kan bruges på tværs af alle jobs og gør grinden langt mere udholdelig, hvis man ender ud i det.



Som nævnt har Ivalice Chronicles-udgaven af FF Tactics en lang række forbedringer. Sammenligner man grafikken mellem originalen og remasteren, er der sket store forbedringer. Grafikken er sådan set den samme, men HD-opløsningen klæder både sprites og landskaber, og menuerne og world mappet har fået en ordentlig overhaling, der både gør det mere sprudlende og overskueligt på samme tid. Det er en fryd at bevæge sig rundt på kortet mellem de forskellige kampe og byer, og når nu man bruger så lang tid i spillets menuer, når man vælger jobs og skifter udstyr, så er det vigtigt at tingene er overskuelige og nemme at gå til. Derudover er teksten langt mere læsbar end den var i originalen, da der er brugt en helt ny, HD-skrifttype. Spillet har heller ikke hverken input delay eller andre irritationer, der gør den gængse interaktion med spillet langsom eller irriterende. Den største forbedring, og den man virkelig kan mærke, er at man nu kan spole frem i spillet, ved at holde R-knappen nede. Det gælder både når spillet fortæller historie, men også i kamp. Så hvis man ikke lige gider vente på at Goblin 1, 2 og 3 får nosset sig sammen og får angrebet, kan man heldigvis spole igennem det relativt hurtigt. Nogle gange skal karaktererne postulere og tale i løbet af kampene, og heldigvis kan dette også spoles igennem, hvis man nu ender med at skulle gentage den samme kamp 3 gange, fordi spillet er udfordrende (det er i hvert fald sket meget for undertegnede).



På lydsiden er musikken stort set urørt fra det originale spil - og af god grund. Komponisterne Hitoshi Sakimoto og Masaharu Iwata lavede det originale soundtrack til spillet, og modsat det mere ‘upbeat’ musik man kender fra hovedspillene i Final Fantasy-serien, så har Tactics et langt mere dramatisk soundtrack, der understreger middelalderdramaet i spillets historie, og de livsfarlige kampe mellem spillets faktioner - en lyd der går igen i mange af de andre Ivalice-spil, heriblandt Final Fantasy XII (12). Modsat originalen, så har Ivalice Chronicles tilføjet stemmeskuespil i hele spillet. Det betyder at man ikke behøver at læse teksten, når historien udfolder sig, men kan lytte til de dygtige stemmeskuespillere. Det løfter spillets stemning, især fordi at alt teksten er skrevet i en oldengelsk stil. Stemmeskuespillet er super godt, og man kan mærke følelsen bag og respekten for den fortælling spillet prøver at fortælle. Desuden har rekrutterne også en stemme i både kamp og menuer, på trods af at de ikke figurerer i historien, hvilket er en fed detalje.

Konklusion
Final Fantasy Tactics: The Ivalice Chronicles er et stærkt taktisk rollespil, der i den grad fortjener den ros, spillet har fået før i tiden. Nu kan vi endelig spille det i Europa og sågar på en Nintendo-maskine, hvilket kun er endnu bedre. Historien trykker på alle de episke knapper, hvor der både er klasseopgør, magtkamp om tronen og modsættelse af guder at finde. Hovedpersonen Ramza starter ud som en naiv, adelig snotunge med gode intentioner, men han lærer hurtigt, at verden ikke er så retfærdig og god, som han troede. Hans rejse er derfor interessant at følge, og ligeså de karakterer vi finder omkring ham. Historien er tilmed fortalt i små bidder, der gør at man ikke længes efter kampens hede alt for længe eller falder i søvn undervejs. Prikken over i’et er at historien samtidigt har fået tilføjet fremragende stemmeskuespil til hver en sætning i spillet. Historien halter en gang imellem, især når kidnapning eller forræderi bliver brugt for anden eller tredje gang på kort tid, men det er med til at holde spilleren engageret i historien. Spillets taktiske gameplay er af øverste skuffe, også selvom spillets gameplay er mere simpelt, end de gængse ‘sten-saks-papir’-systemer man finder i Fire Emblem og lignende. Gameplayet højnes i høj grad af jobsystemet, hvor man frit kan vælge og træne jobs, hvilket giver spilleren en høj valgfrihed. Spillets moderne forbedringer, som at man kan spole fremad, samt forbedret grafik og skrifttype, gør at det er en fryd at spille igennem FF Tactics, og det føles langt mindre tungt end andre spil i genren. Alt i alt skaber alle disse elementer et velpoleret spil, der trods høj sværhedsgrad (man kan jo også bare vælge at spille på Squire-sværhedsgrad, Hr. Anmelder) og lettere forudsigelige historie-elementer, formår at give en tilgængelig, velbalanceret oplevelse i en genre, der er kendt for overkomplicerede systemer og langtrukne historiesekvenser. Final Fantasy Tactics: The Ivalice Chronicles kan derfor stå skulder om skulder med Fire Emblem og andre store tactics-spil i genren, og der er ingen tvivl om at, der er lagt masser af kærlighed ind i skabelsen af både originalen, men også i denne fremragende remaster. Er man fan af genren, så er FF Tactics en kæmpe anbefaling værdig, men for nye spillere i genren er sværhedsgraden måske en kende for høj, men har anmeldelsen alligevel gjort dig interesseret, findes der værre spil at starte med end dette.

Kommentarer: