Octopath Traveler 0 (Switch 2)

Skrevet af Zone - 18-12-2025 16:15

Så er det tid til endnu en HD-2D JRPG anmeldelse og denne gang i serien der nærmest startede det hele - Octopath Traveler. Octopath Traveler 0 blev annonceret i sommers og er nu ude på Nintendo Switch samt Nintendo Switch 2. Jeg har spillet det på den sidstnævnte maskine. Spillet er baseret på mobilspillet, Octopath Traveler: Champions of the Continent, men er essentielt en genfortælling, som er lagt ind i en helstøbt oplevelse. Men kan et mobilspil reddes og gøres til et ægte JRPG, eller har Octopath Traveler 0 taget skade af sit ophav? Eller formår spillet rent faktisk ikke bare at matche, men overgå sine forgængere? Få svaret i denne anmeldelse.

Octopath Traveler 0 er udviklet af Doki Doki Groove Works og udgivet af Square Enix. Det er derfor ikke det oprindelige Team Asano, der har lavet spillet. Doki Doki Groove Works er kendt for spil som Various Daylife og en række mobilspil, herunder Octopath Traveler: Champions of the Continent, som Octopath Traveler 0 er baseret på. Spillet har dog i det store hele kastet de mobile designkoncepter på porten og resultatet er at Octopath 0 minder rigtig meget om både 1’eren og 2’eren i måden man spiller på. I nogle tilfælde kan det være sundt at lade friske øjne se på en spilserie, og se om det kan bringe nye idéer og ny energi ind i en serie.

Men tag ikke fejl. Octopath Traveler 0 er et Octopath-spil med stort O. Serien er kendt for at takle mørke temaer og ikke være bange for at vise menneskehedens grimme sider. Octopath Traveler 0 starter i den idylliske by Wishvale, hvor spillerens hovedperson bor. I øvrigt er Octopath Traveler 0 det første spil i serien, hvor spilleren selv laver sin karakter - en karakter der bliver det centrale omdrejningspunkt for spillet, hvilket ikke er normalt for serien - men det vender vi tilbage til. Wishvale er ved at gøre klar til den årlige Rekindling-festival, hvor et religiøst ritual skal sikre god høst og godt held i det kommende år. Men i skyggerne er tre onde skurke i gang med et komplot, der skal give dem mere magt - og Wishvale ender desværre i midten af skurkenes onde ambitioner. En magisk ring skulle efter sigende gemme sig i området omkring Wishvale, og for at finde den, er den tyranniske krigsherre, Tytos, som er en af de 3 førnævnte skurke, klar til at bruge voldelige midler. Samme aften som de uvidende landsbyboere afholder den årlige festival, invaderer Tytos med sin hær af nådesløse soldater, The Scarlet Wings, landsbyen, som han brænder ned til grunden, mens hans kumpaner slår alt hvad de ser ihjel. På én nat mister spillets hovedperson alt, men slipper væk med livet i behold. Hovedpersonen sværger at genopbygge landsbyen, sammen med barndomsvennen Stia, og sværger samtidig at tage hævn på det individer der var skyld i landsbyens ødelæggelse og skyldig i det dertilhørende folkemord. Selvom Octopath-serien er kendt for sin søde, nærmest uskyldige, pixel-grafik, så er spillet fyldt med nogle alvorlige og forfærdelige hændelser.



Der hvor historien til gengæld afviger fra de andre spil i serien er den struktur Doki Doki Groove Works har valgt at bruge. Mens Octopath Traveler 1 og 2 i grunden har 8 forskellige hovedpersoner, som alle har hver sin historie, så har 0’eren kun én at bekymre sig om. Man kan frit vælge hvordan ens karakter skal se ud, om det er en han eller hun, hvilket hår personen skal have, stemme og så videre. Fordelen ved kun at have én hovedperson er, at de i Octopath Traveler 0 kan fortælle en historie, der er langt mindre fragmenteret, hvilket var et af de største problemer 1’eren især havde. I stedet starter historien med at lade dig spille 3 forskellige del-historier, som handler om de tre skurke, der var skyld i Wishvales fald. Ens hovedperson rejser ud for at hævne sig mod dem, og i samme ombæring lærer man mere om skurkenes ambitioner og baggrund. Efter de tre historier er klaret, samler spillet sig i en periode og fokuserer på én samlet historie, for igen senere at branche ud. Det gør spillets historie langt lettere at følge og mere overskuelig at gå i kast med. Trods det strømlinede design, er der dog passager, hvor spillets historie er en smule langsommelig at trave igennem - ikke mindst pga. den opdelte natur, da ikke alle del-historier er lige gode, da nogle af skurkene bare er mere interessante end andre. Men hvis man synes en sekvens er lidt for kedelig eller langsom, kan man enten spole hurtigere igennem eller skippe sekvensen helt.



Historien underbygges af et manuskript, der er skrevet i et passende sprog til perioden, og dramatikken når nærmest Shakespeare-niveau - ikke mindst på grund af det lidt ældre sprogbrug, der bliver brugt i spillet. Denne følelse forstærkes af det velsmurte stemmeskuespil, hvor man virkelig føler at der bliver givet gas! Ikke alt tekst har stemmeskuespil, men de fleste historierelevante cutscenes har og det gør spillet en del mere tilgængeligt at spille. Spillet er selvfølgelig kæmpe stort, med en lang historie, masser af sidequests og nogle systemer man kan dykke ned i, i timevis. Derudover er spillet en prequel, og foregår på samme kontinent som det første spil - så er man fan af 1’eren er der masser af referencer til de indviede.

En anden stor ændring er spillets party-system. I de gamle spil kunne man have 4 karakterer i sit party i kamp, til trods for at der var 8 hovedpersoner. I Octopath Traveler 0 kan man endelig have 8 karakterer i sit party pga. bagrække-systemet. I kamp er der to rækker, én i front og én bagved. De karakterer der står i front er dem der angriber, men når det er en pågældende karakters tur, kan man skifte den ud med den karakter der står bag dem i bagrækken. Denne mere frie udskiftning åbner op for at man kan have langt flere karakterer med sig på sin rejse, og samtidig giver det en større taktisk bredde. Det føles nærmest forkert, at man kun kan bruge 4 karakterer ad gangen i de gamle spil.



Men herudover fungerer kamp meget, som man kender det fra 1 og 2. Det samme weakness-system bruges, hvor man skal finde fjenders svagheder for at man kan knuse deres forsvar og lave masser af skade! Når en fjendes forsvar knuses, kan de heller ikke agere resten af den pågældende tur. Dette er især vigtigt i bosskampe, hvor bosserne har stærke angreb, man helst vil undgå at blive ramt af. Det er et simpelt system, som fungerer, og gør at spillets kampsekvenser er uhyre tilgængelige, sammenlignet med andre JRPGs. Hastigheden på kampe er også generelt rimelig høj, så man bruger ikke alt for meget spildtid på at kæmpe mod de mere almindelige fjender - og man kan endda sætte farten dobbelt op, så det går endnu hurtigere. Bosskampe kan dog godt trække i langdrag - især i starten af spillet.

Jeg har allerede rost spillet en del, og hvis det ikke var tydeligt på nuværende tidspunkt, så er Octopath Traveler 0 langt mere end blot en port af et skrabet mobilspil. Spillet er rent faktisk en helstøbt oplevelse, der matcher seriens kvalitet - og visse ændringer fungerer nærmest bedre end 1 og 2. Spillets helt store højdepunkt er dog town builder-delen. Som nævnt bliver Wishvale ødelagt i starten af spillet, men hovedpersonen og deres barndomsveninde, Stia, sværger at genopbygge landsbyen og igen fylde den med den glæde de voksede op med. Denne del af historien udmunder i et ret så veludført Town Builder-subsystem. Som historien skrider frem åbner man op for at flere beboere kan flytte ind, i takt med at man bygger huse, og man låser op for nye faciliteter der gør at ens by sås småt begynder at udfordre de storbyer man kommer til. Alle bygninger og dekorationer kan frit placeres i nogle store og generøse grids, og man kan frit flytte rundt på ting og lave veje og stier, hvis man ikke er tilfreds med layoutet. Der er en overraskende frihed i at tilpasse sin landsby. Herudover er nærmest alle sidequests tilknyttet udvidelsen af byen. Man møder masser af folk på sin vej, som man kan tilbyde at flytte ind i ens landsby, hvilket giver en lang række fordele. Nogle af de folk man møder kan sågar joine ens party og gå med i kamp!



Town Builder-systemet er som sagt et af spillets højdepunkter og man glemmer nærmest nogle gange af gå videre i historien, fordi man hellere vil fokusere på at udbygge sin by. Det anbefales dog at man fortsætter hovedhistorien med jævne mellemrum, da nogle af byens fremskridt er låst bag nogle quests, der kræver et bestemt level - som man får nemmest ved at spille igennem hovedhistorien. Det kan lyde lidt irriterende, men jeg forstår godt at spillets udviklere har valgt at gøre det på den måde, så de sikrer sig at spillerne ikke bare fordyber sig udelukkende i Town Builder-systemet.

På mange måder er Octopath Traveler 0 et meget moderne JRPG. Det prøver at give en følelse af nostalgi og klassisk JRPG i sin grafik og turbaserede kampsystem, men de mange livskvalitetsforbederinger, som hurtig kamp, town building og overskuelig historie, er med til at spillet føles moderne. Grafikken er den samme, som vi kender fra de andre spil i serien, med de charmerende pixel sprites og de voxel-agtige 3D baggrunde. Hvis jeg skal komme med en kritik, føles det som om grafikken nogle steder er taget ud af mobilspillet. Der er nogle baggrundselementer, der ikke er nær så pæne som andre - men stilen holdes nogenlunde ren. Rent performance-mæssigt kører spillet egentlig fint nok på Switch 2, men der er nogle få scener og kampsekvenser, hvor spillet taber frames. Det er ikke game breaking i et turbaseret spil, som Octopath Traveler 0, men det viser at spillet måske ikke er helt så optimeret, som det kunne være.



Det er næsten umuligt at nævne et JRPG uden at snakke om musikken i spillet. Octopath Traveler 0 bruger en blanding af nye og gamle melodier fra serien og endnu engang er seriens komponist, Yasunori Nishiki, tilbage. Soundtracket er helt eminent, med både stille, flotte melodier til de idylliske steder, samt mørke og mystiske melodier der understreger de dramatiske begivenheders natur. Kampmusikken er episk og upbeat, og som sagt går meget af musikken fra de andre spil i serien igen. Men det giver meget fin mening, når spillet er en prequel der foregår samme sted som 1’eren. Hvis der er ét kritikpunkt til musikken, så er det at den ikke er nær som mindeværdig, især den kamp- og boss-musik der er ny.

Til sidst vil jeg komme ind på nogle forskelle mellem Switch 1 og Switch 2-versionerne. I Town Builder-systemet kan man kun sætte 250 strukturer (heriblandt bygninger og dekorationer) i sin by, mens dette tal er 400 på Switch 2. Selvom det ikke skulle påvirke spillets historie eller gameplay betydeligt, så giver det folk mere plads til at udfolde deres kreativitet på Switch 2. Switch 1 versionen er desuden begrænset op til 30 FPS i 720p opløsning, mens Switch 2 er begrænset op til 60 FPS i 1080p opløsning. Til gengæld kan man få Switch 1-versionen på et fysisk cartridge, mens Switch 2-versionen kommer på et Game Key Card. Hvis man håbede at kunne købe Switch 1 versionen og derefter en gratis eller billig digital opgradering til Switch 2, så er det desværre ikke muligt, da spillet ikke tilbyder en Upgrade Pack.

Konklusion
Octopath Traveler 0 er på mange måder en velkendt størrelse, hvis man enten har spillet Octopath Traveler 1 eller 2. Men på grund af historiens struktur og nye tilføjelser som 8-mands party og det forrygende Town Builder-system, så er jeg tilbøjelig til at sige at Octopath Traveler 0 er det bedste i serien hidtil - men det kan også bare være fordi det gør ting tilstrækkeligt anderledes at det føles mere friskt. Ligesom forgængerne er denne prequel et kæmpe spil, som man kan få hundredevis af timer til at gå med, hvis man vil, på bedste JRPG-manér. Historien er ikke for dem der ønsker en let, glad fortælling, men tager fat i de mørke temaer som serien er kendt for og med en struktur der er langt mere overskuelig og mindre fragmenteret end forgængerne, så er spillet trods alt det mest tilgængelige i serien. Er man bange for at spillet føles lige så gammelt at spille, som det ser ud, så kan jeg trøste med at spillets mange livskvalitetsforbedringer, gør at det føles som et moderne JRPG, der til trods for at være turbaseret, føles responsivt og hurtigt - ikke mindst fordi hastigheden i kampene kan skrues op. Town Builder-systemet er spillets højdepunkt og er både fleksibelt og sjovt at udvide, selvom man til tider bliver nødt til at lave andre ting i spillet, for at sikre sig man har nok levels til at komme videre med de quests, der låser op for udbygningen af sin landsby. Alt i alt er Octopath Traveler 0 en af årets stærkeste JRPG-udgivelser på Nintendo Switch-platformene og cementerer seriens unikke styrker.

Kommentarer: