Orbitals (Switch 2)

Orbitals tiltrak sig en del opmærksomhed, da det blev annonceret under den store afsløring af Switch 2 sidste år. Spillet har en helt unik grafikstil og læner sig ind i den populære co-op-genre, der blomstrer for tiden med spil som It Takes Two og Split Fiction, og så udkom det i september eksklusivt til Switch 2.

Spillet er som nævnt et co-op-spil, hvilket betyder, at det ganske enkelt ikke er muligt at spille det alene. Her skal du sammen med en anden komme gennem spillets historie og klare opgaverne, som spillet byder på ved at arbejde sammen og hjælpe hinanden. Det kræver god kommunikation spillerne imellem. Det betyder dog også, at du ikke bare kan sætte dig og spille det uden en forudindgået aftale, hvilket jo kan udelukke en del spillere.



Grafikken i Orbitals læner sig op ad 1980’ernes anime, og historien er også som taget ud af disse. Spillet starter med en længere scene, hvor vi møder de to hovedpersoner Omura og Maki, der er søskende. De bor på en rum-koloni, som på mystisk vis kollapser, og lige inden koloniens kollaps når deres forældre lige at kopiere børnene og gør dem til såkaldte I.M. - en kunstig klon, der kan gendannes, skulle der ske den noget. Historien springer så 15 år frem, og her forsøger de søskendeparret at afdække koloniens fortid, mens de også forsøger at redde en ny koloni fra den visse død.

Historien er lidt rodet fortalt - vi måtte halvvejs ind i den, før vi egentlig havde fanget, hvorfor vi som figurer i spillet egentlig for rundt i rummet og udforskede rumskrot. Det sagt, havde vi da også fokus på at komme i gang med spillet, men vi skippede ikke nogen mellemsekvenser.

Det vigtigste i spillet er nu engang også spillets gameplay, og her blev vi heldigvis noget mere fanget. Spillet har mere udforskning, end jeg lige forventede, og du må tit bevæge dig en del for at finde frem til opgaverne og deres løsninger. Opgaverne spænder vidt og bredt, men alle tager udgangspunkt i de redskaber, du har til rådighed: en krog, en vandpistol og en laser. Du vælger disse inden du tager på mission, og de kan ikke skiftes ud undervejs. Enkelte gange får du et midlertidigt redskab med dig, som f.eks. muligheden for at lave en hård landing eller dobbelt-hoppe.



Eksempler på opgaverne kan være at varme metal med laseren for at bøje den med krogen og dermed skabe en passage, køle lava ned med vand eller give en robot strøm via laser-strålen for at få robotten til en computer. Det kan også være, at man skal bruge krogen til at dreje et skib med eller slet og ret danse i takt til musikken i bedste Guitar Hero-stil. Mens man forsøger at løse opgaverne, kan der også der være platformssekvenser, som skal udføres, så der er lidt til både hjerne og fingre samtidig.

Dertil kommer også klassiske arkade-rum-spil, hvor du skal undgå laserkugler, der flyver om ørerne på dig, mens du nedlægger store fjender. Spillet er altså rigeligt afvekslende.

Og dog, for mens opgaverne i sig selv er temmelig varierede, så er det i min optik synd, at man har holdt sig til tre forskellige grund-værktøjer. Det virker også lidt fjollet, at man på forhånd ved præcis, hvad der skal med ind på banen for at komme videre, når man udforsker hidtil uudforsket rumskrot. Det havde nok været sjovere, mere indlevende og mere afvekslende, hvis hvert område selv sørgede for at give værktøjet til at komme igennem. Hver spiller kan dog selv vælge, hvilket værktøj man tager med sig, og det er dermed ikke låst, om spiller 1 eller spiller 2 skal gøre noget i de enkelte opgaver.



Min ven og jeg fandt også, at selve udforskningen af områderne mellem opgaverne virkede lidt meningsløs og sænkede spillets pace en del uden nogen reel grund. Områderne er ikke meget afvekslende, og der var ingen reel gevinst ved at udforske, så det blev hurtigt uinteressant.

Noget man dog kan finde ved at udforske områderne er minispil, som bliver gjort tilgængelige i rumskibet, der fungerer som ens base. Her kan man spille minispil, der er som taget ud af Mario Party. Vores favorit var Inputs, hvor vi blev bedt om at trykke på den knap, der matcher farven på skærmen - hver spiller har sin egen farve - men hvert input kan ændre rækkefølgen og farven, så man skal hele tiden være opmærksom og kan ikke bare blæse igennem. Andre - såsom Jump Rope - er mindre sjove og var bare noget, vi prøvede en enkelt gang. Det var dog en behagelig overraskelse, at der er sådanne minispil, men det ville nok være godt, hvis man kunne tilgå dem fra en skærm fra hovedmenuen også.



Orbitals er ikke decideret svært - løsningen til enkelte opgaver er ikke helt oplagte, men der er ikke så meget frihed til at løse dem, eftersom der ikke er så mange redskaber til rådighed. Dette er nok min hovedanke ved spillet - der er ikke rigtig nogen kreativ frihed, og man når sjældent at klø sig i håret, fordi løsningerne er mere eller mindre oplagte. Her kræver det selvfølgelig samarbejde og kommunikation, og det er her, kaos kan opstå, men ikke desto mindre blev det aldrig helt tilfredsstillende at løse opgaverne sammen.

Skulle en sektion være besværlig, så er der heldigvis også et gavmildt antal checkpoints i spillet, så du ryger sjældent langt tilbage, skulle du dø i en udfordring. Samtidig er spillet dog tilpas krævende til, at man ikke bare kan få enhver ikke-gamer med på en spiller, hvilket er lidt ærgerligt - spillet gør brug af jump dash og dual sticks til at sigte, så har man ikke styr på sin controller, kommer det til at blive en frustrerende oplevelse - for begge spillere.

Jeg har ikke taget tid på min gennemspilning, men jeg vil anslå, at jeg har brugt 6 timer på det - både med en jævnaldrende ven og med min 9-årige dreng, der bestemt ikke gjorde mit liv let i spillet. Jeg kan dog ikke se, at der er meget genspilningsværdi i spillet, medmindre man spiller det med en ny ven, men selv der vil jeg nok vælge et andet spil for min egen skyld.



Har du ikke en ven lige ved siden af dig, kan du gå online og finde en fra din venneliste, som er frisk på at hjælpe dig. Vennen kan nøjes med at have spillets gratis app (Friend’s Pass) på sin Switch 2 for derigennem at spille, hvilket er et kæmpe plus. Gør man ikke brug af muligheden for at tale sammen gennem konsollens indbyggede mikrofon, bliver det dog en hård omgang at koordinere og løse opgaverne.

Som tidligere nævnt er Orbitals præsentation helt i top, og det er da også her, spillet virkelig vinder. Stilen er meget tro mod de gamle anime-serier, og lydsiden er rigtig god - alle figurer taler, de taler troværdigt, og lyden er passende, uden at være overdøvende; men man skal huske at skrue op for den, da ens råb til hinanden let kan overdøve lydsiden ellers.

Mens der er kælet for stilen og lyden, synes jeg dog, at animationerne er lidt stive. Det er helt sikkert med vilje for at give spillet en mere 1980’er vibe, men for mig ødelægger det lidt, når figuren f.eks. bare glider underligt ned ad trapper med lidt hakkende opdateringer. Dette lægger man specielt mærke til i rumstationen, når man løber rundt mellem NPC’er.



Konklusion:
Orbitals er et fantastisk flot spil overordnet set med en rigtig fin lydside, og det er helt klart dette indtryk, der vejer meget i starten. Spillet føles simpelthen som en gammel tegnefilm, som man kan spille, og det føles fedt overordnet set. Orbitals kræver to til at spille, og det sætter jo sine begrænsninger for, at du ikke bare kan spille uhæmmet. Din samarbejdspartner skal dog være vant til at spille, da spillet har forholdsvis krævende styring. Opgaverne i spillet er sjove og varierede, men de er ikke så krævende, og man gennemfører dem ofte på et par forsøg, og så er de i min optik hæmmet på den kreative frihed, da man kun har to værktøjer til rådighed ad gangen til at løse opgaverne. Mellem opgaverne er der lidt meningsløs transport og udforskning, som ikke giver meget indhold til spillet, udover at forlænge det lidt kunstigt, og selvom det er sjovt at spille minispil, så er det også kun i en begrænset periode. Alt i alt lander vi på et moderne co-op-spil med en solid præsentation og et sjovt gameplay, der dog hurtigt falmer lidt, fordi opgaverne ikke rigtig udfordrer nok. Spillet er dog charmerende som ind i pokker og kan anbefales alle, der har hang til den type spil.