Splatsville er i knibe! Byen har opbygget en massiv gæld, men én musikgruppe har taget det på sig at fikse problemet. Deep Cut, bestående af Shiver, Frye og Big Man, hyrer en helikopter og tager til de netop fremkomne Spirhalite Islands. Men da de ankommer bliver deres helikopter fanget i en storm og de styrter ned på øerne... Alle overlever - også helikopterens pilot, som i øvrigt viser sig at være spillerens karakter. Efter introen vælger man kropstype, hår og øjne, og så er spillet i gang. Sammen med Deep Cut skal man nu udforske Spirhalite Islands og prøve at finde nok skatte og guld til at afbetale Splatsvilles gæld. Men øerne er ikke helt ufarlige - horder af Salmonids bor nemlig på øerne og de angriber ved første blik!
Splatoon Raiders er Nintendos svar på en looter shooter, sat i Splatoons charmerende univers og med de samme mechanics og våben man kender fra serien. En looter shooter handler i bund og grund om at skyde ting og loote våben og materialer, mens man går op i level. Det gør man i spillets baner, der kommer i forskellige afskygninger. I nogle baner skal man igennem en række udfordringer og finde en skattekiste til sidst, mens andre baner sætter spilleren til at samle store mængder spirhalite, spillets primære møntfod. I andre baner skal man bekæmpe bølger af Salmonids og samle power eggs, inden tiden løber ud, og der er også mindre baner hvor man kan få lov at teste bestemt gear. Alt i alt er der masser af variation i spillets forskellige baner, og de kan vare alt fra 2 minutter op til 15-20 minutter ift. Hvilken type bane det er. Det udgør et vanedannende gameplay-loop og man har ofte lyst til at tage “én bane til”. Man kan dog også få nok af at splatte Salmonids, da spillestilen er meget ensformig når man har spillet i noget tid.
Som en der har spillet både Splatoon 2 og 3, men som aldrig blev hooked på spillenes kompetitive multiplayer, er Splatoon Raiders langt mere min kop te. Trods at spillene har haft singleplayer content, samt Salmon Run, så er Raiders’ gameplay loop meget mere tiltalende. Banerne er større og spillet har både nye og velkendte måder at bevæge sig hurtigt rundt i spillet på. Jeg nævnte selv Salmon Run, som også indeholder de skøre Salmonids i de foregående spil, og ved første øjekast ligner Raiders måske bare en udvidet udgave af Salmon Run, men spillet har en del mere dybde end den spiltilstand og har langt bedre levetid.
Loot er en stor del af Splatoon Raiders’ gameplay loop. I hver bane finder man både nye våben, nye materialer og masser af Spirhalite, udover at man får exp! Om man lykkes med at klare en bane eller ej, så tager man altid loot med hjem til hovedbasen. Hovedbasen er en tømmerflåde, som man har bygget sammen med Deep Cut, og det Spirhalite og de materialer kan blandt andet bruges til at opgradere tømmerflåden og låse op for flere systemer. Man kommer til at kunne opgradere våben, knuse våben til Spirhalite, og lave opgraderinger til sine gadgets.
Gadgets er især vigtige! Raiders indfører 3 forskellige blæktanke man kan vælge imellem, Power, Speed og Tactical. Hver tank har adgang til forskellige gadgets, så power-tanken kan f.eks. Give adgang til den stærke Splatchet, som er en økse der skader super meget, eller andre offensive gadges. Speed er møntet på hastighed og bevægelse, og giver en gadgets der gør, at man kan komme hurtigt rundt på banen. Tactical er som navnet siger mere taktisk og giver adgang til en turret der skyder automatisk, med mere. Hvert gadget kan derudover tilpasses ved at man tilføjer egenskaber til dem, så de f.eks. Skader mere, eller får ekstra funktioner. Gadgets er en fed tilføjelse og hver tank giver adgang til vidt forskellige gadgets, der ændrer ens muligheder på en meningsfyldt måde. Nogle tanke, og derfor gadgets, passer nemlig bedre til bestemte situationer - selvom spillet kan klares lige meget hvilken tank man bruger.
Tankene giver også adgang til såkaldte relic powers, der er passive evner der giver en fordel alt efter hvilke evner man vælger. Nogle af disse passive evner viser sig også på våben. Våbnene har levels og kommer i forskellig kvalitet, i bedste looter shooter-stil. Jo højere level, jo mere skade giver de, og jo højere sjældenhed, jo flere passive evner har våbnene. Hvert våben har også varierende udgaver, der har forskellige ting de er gode til. Alle de våbentype man kender fra de andre Splatoon-spil er med, så der er masser af muligheder for at finde sin helt rette spillestil. Med våben, gadgets, opgraderinger osv. er der rigeligt med loot at dykke ned i, i spillet!
Spillet har en god struktur mellem sine mange baner og loot, og hovedspillet tager ca. 10-15 timer alt efter hvor meget man støvsuger spillets baner og om man klarer alt. Man kan også vende tilbage til mange af banerne i en sværere udgave kaldet Spicy Raid, der er højere level og hvor man møder grummere Salmonids, men får bedre loot. Og i bedste Nintendo-stil er spillet selvfølgelig ikke slut efter man har nået credits! Man låser op for flere baner og udfordringer efter spillet er overstået, og sågar en ny sværhedsgrad. Spillet har derfor masser af levetid, udover den primære gennemspilning.
Levetiden kan også få et yderligere nøk op, da spillet har multiplayer. Ja, spillet er godt nok markedsført, som et singleplayer-spil, men Splatoon Raiders har en robust multiplayer-del, hvor man kan spille med både fremmede online og venner i spillet. Hvis man har særligt svært ved en bestemt bane, kan man tilkalde hjælp fra den skærm man vælger bane på eller sågar tilbyde sin egen hjælp til andre Raiders, der måske kæmper med en bane. Det er nemt og smertefrit at matche med andre gennem denne funktion, og så får man i øvrigt nogle ekstra belønninger, samt exp, med hjem hvis man hjælper. Men man kan også sætte et rum op og invitere sine venner til at deltage i spillet - så længe de har spillet selv. Det fungerer nemt og gnidningsfrit, og giver spillet en ekstra dimension. Hvis man skal finde noget at kritisere multiplayer-delen for, så er det måske at man ikke kan spille flere på samme konsol og der er heller ingen gameshare-funktion.
Splatoon Raiders ligner og lyder som et Splatoon-spil. Selvom spillet er Switch 2-eksklusivt, så er der ikke tale om et stort grafisk spring. Spillets motor er åbenlyst baseret på Splatoon 3, selvom nogle ting, som f.eks. måden blækket splatter på, er mere detaljeret. Til gengæld kører spillet virkelig flydende, med en fast billedfrekvens på 60 billeder-i-sekundet i gameplay (30 billeder-i-sekundet i custcenes). Og det gør det på trods af de store horder af Salmonids, der til tider befinder sig på banen. Derudover er en god del af banerne større end hvad man ville finde i et af de gamle Splatoon-spil. Det er tydeligt at de ekstra hestekræfter er blevet brugt på at holde spillet flydende lige meget hvor meget kaos der sker på skærmen!
Lydmæssigt lyder Splatoon Raiders som et vaskeægte Splatoon-spil. De tilfredsstillende og velklingende splatlyde er til stede som altid, og det samme med det charmerende, men mærkelige squid-sprog, som karaktererne snakker. Det er et utroligt unikt soundscape, som kun gøres mere unikt af den specielle musik, som Splatoon Raiders indeholder, der kører samme stil som resten af serien. Olietønder, mærkelige horn og eksotiske rytmer blæser ud af højtalerne mens man splatter Salmonids til højre og venstre - og Deep Cut laver endda også nogle musiske indslag fra tid til anden.
Konklusion
Splatoon Raiders er en god og vanedannede looter shooter sat i Splatoons unikke univers. Trods spillets variation kan det godt blive ensformig til tider, men efter en kort pause er man altså klar til at springe ind i spillet igen og splatte nogle Salmonids. Spillet er spækket med loot og systemer, der gør at man kan finde lige præcis ens egen foretrukne spillestil, om det er Power Tank med Splatana eller Speed Tank med Dual Sprayguns, osv. Spillet har en god levetid, og har endda mere indhold efter credits, Nintendo-traditionen tro. Derudover har spillet en robust og gnidningsfri multiplayer-del, til dem der ønsker at spille med andre - fremmede eller venner ligeså. Præsentationen er knivskarp, med flydende gameplay, men der er ikke tale om et større grafisk spring fra Splatoon 3. Lyden er lige så charmerende og unik, som den plejer at være i et Splatoon-spil (om man er til det er en anden sag). Op til udgivelsen var der bekymring om den nedsatte pris på spillet betød at det ikke havde nok indhold at byde på, men den bekymring er om noget blevet gjort til skamme. Den lavere pris er måske nærmere sat fordi der hverken er lokal multiplayer på samme konsol, eller gameshare, hvorfor den lavere pris så gør det nemmere for ens venner at springe på spillet. Om det er derfor eller om Nintendo simpelthen bare prøver at give Splatoon sit længe ventede indtog på det vestlige marked, er svært at vurdere, men Splatoon Raiders er et bundsolidt spil med masser af timers underholdning og varieret indhold, der måske kan overbevise singeplayer-skarren om at Splatoon også er noget for dem.
