Tales of ARISE er et japansk action RPG udviklet af Bandai Namco Studios. Beyond the Dawn Edition indeholder det fulde spil samt en Story DLC, der foregår efter hovedspillets begivenheder. Derudover får man en række bonuser i hovedspillet, såsom ekstra penge og XP og en række unikke kostumer.
Tales of ARISE foregår i en uretfærdig verden. 300 år før spillets historie ankommer det overlegne folkefærd ‘The Renans’, fra deres hjemplanet, Rena, og overtager planeten Dahna. Det oprindelige folk, ‘The Dahnans’ bliver gjort til slaver og planeten Dahna deles efterfølgende ind i 5 riger, som indgår i Renas tronfølgekonkurrence, der afholdes hvert 7. År. Her kæmper ‘adelsherrerne’ fra hvert rige om at blive den næste regent. For at opnå magt og styrke høstes Dahnas folk for såkaldt ‘astral energy’ hvilket bruges til at skabe og forstærke de mægtige ‘Master Cores’, der bruges i den førnævnte tronfølgekonkurrence. Spillet starter i riget Calaglia, hvor vi følger den mystiske hovedperson Iron Mask, som har mistet sin hukommelse og kendetegnes ved at hans hoved og ansigt er dækket af en jernmaske han ikke kan fjerne og desuden kan han ikke føle smerte, hvilket både er en fordel og ulempe i hans ‘arbejde’ som slave for ‘The Renans’. Plottet kommer hurtigt igang, og mindre end et kvarter efter spillet starter bliver ‘Iron Mask’ involveret i et rebelsk angreb, og ender med at flygte fra den mine, han var slave i. Han møder den kolde og pragmatiske Shionne, der på trods af at være en ‘Renan’ har valgt at gøre oprør mod hendes folkefærd og har til sinde at vælte alle adelsherrer i Dahna. Iron Mask og Shionne bliver hurtigt en fast duo, da Iron Mask er i stand til at bruge et flammende sværd, som kun Shionne kan tilkalde, men ikke bruge pga. Flammerne. Det kan Iron Mask eftersom han ikke mærker smerte. Med dette mægtige sværd i hænderne tilslutter den ikoniske duo sig til en oprørsgruppe og her starter den mission, der skal omvælte systemet på Dahna!
Historien i Tales of ARISE er nem at forstå, på trods af de mange termer jeg fyrede af i min beskrivelse. Slaver gør oprør, helt og heltinde har brug for hinanden og deres kræfter for at omvælte systemet og de har brug for deres venner for at få succes med deres mission - klassisk anime! Det simple setup gør at spillet hurtigt kommer i gang, hvilket ikke altid er en selvfølge i JRPG-genren. Der er fart over feltet og man kommer hurtigt fra rige til rige i Dahna. Men med den høje hastighed mister man lidt af dybden i sådan en historie, så nogle gange kan plottet godt føles lidt overfladisk og forudsigeligt. Historien udspiller sig hovedsageligt i cutscenes, mens karaktererne udfoldes og udforskes i små samtaler man kan se mens man render rundt i spillets verden eller ved camp sites. Så overordnet set er Tales of Arise en historie med fart på, hvor man hurtigt er videre, men der dvæles sjældent ved både de gode og dårlige øjeblikke i historien.
Spillets struktur og verden understøtter også det høje tempo, historien bevæger sig i. Dahnas 5 riger er delt op i en række mindre områder og er ikke open world, som mange moderne JRPGs ellers er blevet det. Hvert område er spækket med fjender og items, nogle mere gemt end andre. Det betaler sig da også at udforske områderne i dybden, da man kan finde alt fra ingredienser til mad der kan bruges til buffs, crafting-materialer, udstyr, med mere. Det er egentlig ganske overskueligt at udforske hvert område, da det er de her mindre områder, frem for en stor åben verden, så selv om man er grundig, så er man hurtigt videre. Spillets byer er små og opdelte, og man kan altid se hvor man skal hen og hvor byens butikker og lignende ligger. De taber dog lidt af den klassiske JRPG landsby charme, men det er der måske ikke så meget at sige til, når man ofte opererer i besatte, undertrykte områder, hvor ‘The Renans’ kører med klatten.
Tales of ARISE er som nævnt et action-RPG og det kommer selvfølgelig til udtryk i spillets kampe. Man kan se fjender på skærmen inden man går i kamp med dem, hvilket betyder man også kan vælge at gå udenom i mange tilfælde. Når man får kontakt med fjenden, bliver man transporteret til en ‘kampcirkel’ hvor man slås mod fjenden. Her kan man frit løbe rundt, samt hoppe ved at trykke B, mens man selvfølgelig også skal angribe fjenden. Man har både et standardangreb og en række såkaldte ‘artes’ og desuden kan man undvige fjenders angreb. Artes er specielle angreb der udgør størstedelen af skaden, og man kan frit vælge hvilke arts man vil sætte på A, X og Y. Hver figur i spillet har deres egne unikke arts, og man kan frit vælge hvilken karakter i sit party man vil styre. Iron Mask bruger et sværd og er derfor helt oppe i smasken på fjenderne, mens Shionne angriber med sin riffel fra afstand, og healer med healing artes. Hver figur man får, spiller unikt og lærer sine helt egne angreb, men man kan kun styre én figur af gangen. De er alle forskellige nok fra hinanden til at det skaber variation, men indtil videre har jeg foretrukket at spille som Iron Mask. Eftersom spillet er et action-RPG handler det så om at undvige fjendernes angreb, mens man angriber på det rette tidspunkt og sammensætter comboer for at slå fjenderne ihjel så effektivt som muligt. Man kan bruge så mange arts i træk, som man har action points til, før man skal vente på at få action pointene tilbage. I denne periode kan man stadig lave standardangreb. Det giver alt i alt et medrivende og dynamisk kampsystem, der holder spilleren på dupperne, mens man altid kan få et angreb eller 3 ind. Fjenderne har derudover forskellige svagheder og strategier, der gør at ikke alle kampe føles ens, samt et væld af store bosser, der godt kan udfordre i visse tilfælde - selvom jeg dog ikke har været besejret af spillet endnu.
Spillets kampe er som nævnt medrivende, og det bliver kun bedre jo flere nye systemer og artes man låser op for. Man kan komme ind i et godt flow, hvor man undviger angreb til højre og ventstre, mens ens figur flyver op og ned ved brugen af forskellige artes. Kampene er selvfølgelig understøttet af et meta progression-system, der minder om en slags skill tree, hvor man kan lære nye artes, samt passive bonuser, så som flere action point, højere critical hit chance, osv. For at lære nyt i skill-træet skal man optjene SP, der fås ved at klare kampe og quests i spillet. Det er med til at motivere én til at udforske hver en krog og klare alle de små opgaver som landsbyboere og andre har til én. Derudover er der en collectable i form af ugler man skal finde. De gemmer sig rundt omkring på planeten Dahna, og jo flere man finder, jo flere belønninger får man. Det kan derfor være ret vanedannende at støvsuge hvert område man kommer til og kæmpe mod hver eneste fjende man møder. Heldigvis er spillet ikke overvældende på det punkt, og man kan altid vælge at komme tilbage senere, da spillet har et fast travel-system, der gør at du med et knips kan komme hen til din quest eller tilbage til hvor du var. Så spillet giver dig rig mulighed for at lave så meget af dets indhold som muligt, uden nævneværdigt at forlænge oplevelsen med endeløs grind eller overvældende mængder af indhold. Men samtidig kan man sagtens vælge at fortsætte uden at bruge for meget tid i hvert område, til dem der foretrækker at komme videre med historien.
Grafisk er Tales of ARISE noget af en fornøjelse at se på. Ligesom resten af Tales of-serien, så er ARISE lavet i grafikstil, der til forveksling ligner en anime (japansk tegnefilm). Spillet er så ‘anime’ at de sågar har lavet en anime intro til spillet, med musik og flotte animerede billeder - hvilket i øvrigt er et kendetegn for serien! Karaktererne er farverige og detaljerede og deres øjne fremstår i en fængende, nærmest håndtegnet stil. Men der hvor ARISE skiller sig ud fra de andre spil i serien er måden, hvordan spillets omgivelser er lavet på. De bruger nemlig en særlig form for cel shading, der gør at omgivelserne ligner et oliemaleri og det er fuldstændig magisk at se på i mange af spillets områder. Jo længere væk man er fra noget, jo mere utydeligt er det, mens det pludselig bliver skarpere, jo tættere man kommer. Det giver spillet en unik identitet og er nok et af de flotteste anime-agtige spil jeg har set i nyere tid pga. sin grafiske stil, hvilket ikke er nogen lille bedrift, når man tænker på hvor flotte anime-agtige spil der findes efterhånden. Men hvordan kører spillet så, nu når det ser så flot ud? Spillet, der oprindeligt udkom til Playstation 4, Playstation 5, XBOX One og XBOX Series, kører virkelig stabilt ved 30 billeder-i-sekundet på Nintendo Switch 2. I cutscenes bliver hastigheden fordoblet til 60 billeder-i-sekundet. Under intenst gameplay, især i kamp eller i større områder, kan man godt opleve små framedrops, der gør spillet mere ustabilt, men det er ikke nok til at ødelægge oplevelsen. Trods de 30 billeder-i-sekundet i f.eks. Kamp, så er der ingen nævneværdig input delay, og ens handlinger bliver opfanget fint af spillet. Der er masser af loading-skærme i spillet, men de er allesammen ret korte, så det er ikke noget der sløver spillet ned betydeligt. Switch 2-versionen har dog en del pop-in, hvilket betyder at visse objekter først kommer frem når man nærmer sig, samt skygger og teksturer der bliver klarere når man nærmer sig objekter. Alt i alt føles Tales of ARISE på Switch 2 på ingen måde som en dårligere version og det er fedt at kunne spille så stort et tredjeparts RPG på konsollen, der ser så flot ud.
Lydsiden er ikke helt så imponerende som det grafiske. Musikken er episk og velorkestreret, men det skiller sig ikke rigtigt ud fra mængden af andre JRPG og anime-spil. Musikken passer godt til situationerne, men ingen af numrene sætter sig fast i hjernen. Derfor er musikken i sidste ende lidt generisk, men nydelig at lytte til. Jeg spiller spillet på engelsk, hvor stemmeskuespillet er hæderligt. Det er ikke nogen magtpræstation af stemmeskuespil, men man kan mærke at der er gjort en indsats og de engelske stemmer er helt fine at lytte til.
Konklusion
Tales of ARISE - Beyond the Dawn Edition er et medrivende JRPG der har en mere overkommelig størrelse end så mange andre i genren. Spillet kommer hurtigt i gang og har en simpel, men medrivende historie om oprør og frihed! Historien kan dog til tider føles overfladisk og forudsigelig. Spillets struktur er overkommelig, da det er opdelt i en række mindre områder frem for en stor åben verden, men der er stadig masser af grunde til at udforske hvert et hjørne. Spillets byer føles til gengæld mere opdelte og mindre charmerende som resultat. Spillets kampsystem er actionfyldt og dynamisk, men er ikke så kompliceret som andre kampsystemer i genren. Meta progressionen i form af små skill trees motiverer spilleren til at lave quests og udforske, og låser op for nye evner og bonusser i kamp. Tales of ARISE er et utrolig flot spil, med sine oliemaleri-agtige omgivelser og detaljerede anime karakterer. Tilmed kører det ganske stabilt ved 30 FPS og står rigtig skarpt. Load-tider er korte og til trods for pop-in på objekter, skygger og teksturer kører spillet ganske hæderligt. Lydsiden er fin, men ikke noget at skrive hjem om. Alt i alt er Tales of ARISE et fremragende rollespil i en efterhånden veletableret serie, som kan anbefales til både JRPG- og anime-fans, men er også et godt sted at starte for dem der ikke vil overvældes af komplicerede systemer, snørklede historier og langsom opbygning.
