Vi starter vores eventyr i selskab med Bowser Jr der åbner en kæmpe dør indtil et efterladt bibliotek på Bowses slot. Her ser han på et kæmpe bjerg af bøger en kæmpe mystisk bog som hurtigt fanger hans interesse. Idet han åbner bogen, får han øje på en stor farverig fugl der lidt ligner en Yoshi, han bladre hurtigt videre og ser et billede af en kæmpe ø der ligner Yoshiernes ø. Han drager afsted i sin lille Bowser flyver og på vejen finder han en lup som begynder at lyse op og han mister kontroller over sin flyver. Et lille stykke derfra plukker Yoshi og hans venner æbler da de ser noget der kommer faldende ned fra himlen, de skynder sig derhen og finder Bowser Jr’s flyver, men den er tom, de retter deres opmærksomhed mod den store mystiske bog og begynder at blade i den, og pludseligt begynder bogen af tale og fortæller at den hedder Mr. Encyclopedia, men de kan kalde ham for Mr. E. Han fortæller sine nye mystiske venner at hele hans bog er fuld af andre mystiske væsner, men hvilke kan han ikke huske, og beder derfor Yoshi og hans venner om hjælp til at finde ud af hvad hans forskellige sider indeholder, Yoshierne acceptere invitationen og nu går vores eventyr for alvor i gang!

Gameplayet i Yoshi and the Mysterious Book er klassisk 2D sidescrolling som vi normalt ser det i de andre Yoshis spil der er udkommet. Spillet går ud på at du skal undersøge indholdet på hver side og samle stjerner ved at gøre bestemte ting i hver så du kan låse op for flere sider, og derved undersøge mere af Mr E’s indhold. I nogen tilfælde kan opdagelsen og undersøgelsen af et væsen åbne op for skjulte væsner på de forskellige sider i bogen og hver bog har et bestemt antal væsner du kan opdage. Nogen af dem er karakterer der går igen gennem serien, men der er også nogen der er nye til spillet her. Det giver et godt mix af genkendelighed og overraskelser når du låser op for ting på siderne igennem ens gennemspilning. Hver en side indeholder som sagde ukendte væsner som Yoshi kan zoome ind på via den omtalte lup i introen, denne lup er magisk og lader dig hopper ind i siden hvor du så skal udforske det omtalte væsen du zoomer ind op og løse sidens hovedopgave så du kan forlade siden igen. Nogen af løsningerne er ganske nemme, mens andre kræver lidt mere eftertanke, og selvom det er et fedt koncept, så kan det også godt være lidt irriterende når man har brugt mere tid på en opgave end man synes man burde og løsningen var mere simpel end man havde forventet, men dette er dog smag og behag alt efter hvem man er som spiller.

Styringen i spillet er som gameplayet også af den klassiske af slagsen. Yoshi kan hoppe, dukke sig og gå til højre og venstre som er standarten i et Yoshi spil. Yoshi kan som altid skyde med æg som han samler ud under sin færd til at skyde efter fjender og andre objekter, og så er der selvfølgelig også flutterjumping som får Yoshi til at svæve i luften i nogle få sekunder. Er man desuden ikke helt tilfreds med den med knapperne er sat op på fra starten her Nintendo lavet forskellige løsninger man kan skifte mellem så man kan vælge en der passer mere til ens spillestil, hvilket jeg synes er fedt da det giver mulighed for mere smooth gameplay når man kan få det mere som man gerne vil have det. Styringen er uden den mindste form for delay og det hele fungerer bare som det skal hvilket er med til at gøre oplevelsen endnu bedre.
Visuelt er Yoshi and the Mysterious Book noget af det bedste Nintendo har at byde på når det kommer til den rolige og idylliske verden som Yoshi spillene nu forgår i. Farvevalget i de forskellige baner er godt sammensat og giver hver eneste side sit helt eget liv lige meget om man er i en skov, på et bjerg eller man befinder sig i vandet, så er hver en bane sin helt egen. I kanten af banerne kan man desuden se en silhuet af bogstaver hist og hver, hvilket gør illusionen af at man er inde i en bog mere levende og et er virkeligt godt touch. Under min gennemspilning har jeg ikke rigtigt oplevet af Switchen 2’eren ikke kunne følge med spillet, så der har ikke været nogen framedrops eller visuel gnider på nogen måde hverken på et tv eller håndholdt.

Lydsiden er som resten af spillet et Yoshi spil værdig. Fredsfyld musik der passer godt i spænd med de forskellige områder der skal udforsket er limen der ligesom samler det hele til en stor masse hvorend man befinder sig i spillet. Lydeffekterne er lige så lige i skabet, Yoshi lyder som Yoshi skal lyde med hans glade og humørfyldte lydeffekter. Resten at spillets lydside er også helt i top, eller de forskellige lyde der er rundt omkring i spillet, passer ind som de skal og det er simpelthen en fryd at lytte til. Dog skal man nok lade vær med at stå for meget AFK i spillet da musikken i sidevalgs menuen godt kan blive for meget i længden.

Konklusion
Yoshi and the Mysterious Book leverer det som spillet er designet til. En hyggelig oplevelse med flere timers udforskning på de forskellige sider man låser op for i løbet af spillets historie. Det er fedt at se at Nintendo stadig kaster kærlighed efter den lille grønne dino og gør sig umage for at give os der er fan af unik oplevelse hver gang der kommer et nyt spil. Vil så nok påpege at spillet nok mest henviser sig til fans af serien, eller det mindre publikum, hvor jeg vil sige at jeg synes det er en skam at Nintendo ikke har givet spillet dansk tekst så det yngre publikum også kan være med, men spiller de det med deres forældre så er det nok ikke så stort et problem igen. Men når alt kommer til alt, så er Yoshi and the Mysterious Book hele oplevelsen værd, og det får en varm anbefaling her fra.
JOEP
#1Jeg købte spillet til ungerne og kommer nok ikke selv omkring det foreløbigt pgs andre spil, men vil nyde at se børnene spille det, når nu grafikken og lyden er så god.