Farewell North annonceret...

Lanceringstrailer for Pri...

Aksys Games annoncerer ad...

Prøv Vampire Survivor ga...

N-cast #210: Fuglen(e) sy...

Lanceringstrailer for Kin...

Paper Mario: The Thousand...

Lugii's Mansion 2 HD udgi...

Tre Game Boy-spil med Mar...

Mario-dagen fejres med ny...

F-Zero 99

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Splatoon 3

Super Mario Bros. Wonder

Nintendo i medierne

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Switch - spilrygter og sp...

Super Mario Run

Spil på vej til Switch

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

1-2 Switch (Switch)

Skrevet af ThePatrickBay - 15-03-2017 01:21

På de seneste hjemmekonsoller udgivet af Nintendo har det været kutymen, at Nintendo ved lanceringen også udgav et spil, som viste den pågældende maskines funktioner frem i en form for udvidet tech-demo. På Wii var det Wii Sports, mens det på Wii U var Nintendo Land, og 1-2 Switch har altså fået opgaven på Switch. Dette spil viser derfor på forskellige måder funktioner som HD Rumble, den nye IR Sensor og den præcision, der er i forhold til tiden, som det tager konsollen at registrere input. Siden første fremvisning i januar har det helt store spørgsmål været, om det er pengene værd, når det ikke følger med konsollen, og det vil jeg forsøge at svare på her.

1-2 Switch er ikke et typisk spil, men minder mest af alt om noget, som den danske spiludvikler KnapNok Games er kendt for; alternative spiloplevelser for flere personer, hvor man ikke nødvendigvis skal kigge på TV’et. Det er altså tale om et party-spil inkluderende 28 minispil, som alle har hvert sit gimmick, men et par af dem minder om hinanden. Eksempelvis byder minispillene Quick Draw og Fake Draw på det samme western-duel-koncept. I førstnævnte siger speakeren “Ready, Steady … Fire!”, mens speakeren i sidstnævnte kan finde på at sige andre ord end “fire” for at få spillerne til at skyde før tid.


Team Battle ville være langt bedre, hvis man kunne fravælge bestemte minispil.

I spillet finder man de tre spilvarianter; Normal, Shuffle og Team Battle, som hver især indbyder til forskellige måder at spiller på. I Normal kan man vælge hvilket som helst minispil uden nogle restriktioner, mens Shuffle giver dig et tilfældigt minispil at spille hver gang, og Team Battle er det, jeg vil kalde “party mode”, hvor spillerne danner to hold og kæmper mod hinanden på skift. Vinderen af hvert minispil i Team Battle drejer et hjul, som bestemmer, hvor mange felter frem man rykker på en spilleplade, og feltet bestemmer hvilket minispil, der spilles næst. Det første hold, der kommer i mål, vinder.

Undertegnede har haft gang i spillet to hele aftener med forskellige personer. Første aften var vi fem personer, der skiftedes til at spille mod hinanden i alle spilmodes, og anden aften var vi to, der dog kun spillede Normal og Shuffle, da Team Battle ikke giver mening med to spillere. Det var mit indtryk, at næsten alle deltagerne følte, at spillet relativt hurtigt blev kedeligt. Vi havde spillet i ca. en time den første aften, før den første af os permanent ville sidde over. Årsagen er, at mange af minispillene desværre ikke giver særlig meget feedback på, om man gør det, som man bliver bedt om, korrekt. Det er naturligvis ikke tilfældet med alle minispillene, men det gør altså, at man alt for hurtigt bliver træt af Shuffle og Team Battle, hvor man risikerer at spille de mindre gode minispil fra tid til anden.


Baseball var vanvittigt svært, fordi man skulle lytte efter om bolden blev kastet blødt eller hårdt.

To eksempler på minispil, der ikke giver god nok feedback, er Copy Dance og Shaver. I Copy Dance skal man på skift lave nogle dansemoves, som den anden spiller skal kopiere, men da vi testede spillet, så oplevede vi flere gange, at en spiller, som konsekvent forsøgte at tabe, vandt på mystisk vis. Shaver går ud på, at man skal barbere en mand med et meget stort fuldskæg. Her havde vi problemer med den venstre Joy-Con, som kun ville barbere manden vertikalt i midten af ansigtet – selv hvis vi forsøgte at overdrive bevægelserne ved at flytte controlleren ud på ørerne. Om det er tilfældigt, at det er venstre Joy-Con, der fejlede, kan jeg ikke svare på, men grundet de massive problemer generelt med den, så kan det ikke udelukkes.

De største problemer i 1-2 Switch er altså mangel på feedback i mange minispil, men det er ikke alle spillene, der er skuffende, og heldigvis er der en masse lyspunkter. Vi havde masser af sjov med minispil som Ball Counting, der på fremragende vis fremviser HD Rumble ved, at man skal gætte antallet af kugler, der gemmer sig i Joy-Con-controlleren. Table Tennis og Telephone var også ganske underholdende. Table Tennis er naturligvis bordtennis, men med det twist, at man ikke har noget visuelt at gå efter. Det er udelukkende lyden, man kan få hints fra i forhold til, hvornår man skal slå. Telephone går ud på, at man lægger sin Joy-Con på bordet, hvor man så skal vente, og når den ringer, skal man tage den og sige “Hello”. Det sjove i dette minispil er, at det nogle gange er en forkert ringetone, der spiller, og hvis man tager telefonen, når den forkerte ringetone spiller, så har man tabt.


Sådan ser det ud hjemme i stuen, når man spiller Table Tennis.

Udover de ovenfornævnte samt Quick Draw og Fake Draw, så er Sneaky Dice også et fantastisk spil. De to spillere slår her med to terninger hver, og spilleren med flest øjne vinder, men hver spiller kan kun gennem vibrationer i sin Joy-Con føle, hvor mange øjne modstanderens terninger viser sammenlagt. Her bliver det interessant, for det er nemlig meningen, at man skal fortælle modstanderen, hvor mange øjne man kan mærke, og meget hurtigt kommer man ud i bluff, dobbelt-bluff og tripelt-bluff for at psyke modstanderen. Man kan slå med terningerne igen, hvis man ikke er sikker på, at man har flest øjne, og på den måde kan det blive pænt taktisk. Det viser måske ikke ligefrem de mange nye funktioner i Nintendo Switch, for det kunne sagtens være et minispil til enten Wii eller Wii U, men det er ikke desto mindre ganske underholdende, og undertegnede og KristianH endte således med at spille det på den gode side af en time i træk.

Grafisk og lydmæssigt er der ikke meget at komme efter i dette spil, og størstedelen af det grafiske arbejde har bestået i at lave nogle stillbilleder, nogle simple animationer og nogle små videosekvenser, der introducerer de forskellige minispil. På samme vis er lyddelen også meget basal, og det er meget tydeligt, at fokus har været på de menneskelige interaktioner i stedet. At fokus har ligget andetsteds end grafik og lyd, det er dog ikke på sin vis et kritikpunkt, da man som spiller hellere vil kigge hen mod sin modstander, og 1-2 Switch er i sandhed et forsøg på at lave et festspil, hvor det er deltagerne og ikke TV’et, der er i fokus.


Ball Counting er det mest imponerende af alle minispillene, da det virkelig viser, hvad HD Rumble kan.

Konklusion:
Nintendo fremviser gennem 1-2 Switch en masse gode idéer, men de fleste af dem føles ikke ordentligt udført, og man har egentlig ikke lyst til at spille alle minispil, fordi nogle ikke reagerer, som man forventer, eller giver for dårligt feedback. Enkelte minispil gør, at 1-2 Switch ikke falder helt til jorden, men når mindre end en sjettedel af minispillene fungerer ordentligt eller giver underholdning nok, så er det svært at være særligt positiv over for spillet i sin helhed. Mit mål med anmeldelsen var at give en vurdering af, om det er de 399 kr. værd, som spillet i skrivende stund koster i butikkerne, og der er ingen tvivl om, at nogle af minispillene sagtens kan give nogle timers underholdning, men der er ganske enkelt ikke nok velfungerende minispil til, at jeg kan anbefale spillet til den pris. Hvis 1-2 Switch fulgte med konsollen, så ville det være et helt andet udgangspunkt for den endelige vurdering, men den høje pris taget i betragtning, så er jeg nødt til at uddele en karakter i den lavere del af skalaen, og det er ærgerligt, da spillet havde stort potentiale. Jeg roser altid innovative og nytænkende spil, men i dette tilfælde er der bare for stor forskel på mængden af innovation og kvaliteten af det færdige produkt.

Du kan se undertegnede (ThePatrickBay), Niklas (Zone) og Jakob (JOEP) spille tre af de gode minispil herunder:

4
1ups givet

2/5


Essentiel multiplayerdel

Festspil

Fysisk udfoldelse

Kommentarer:

#1 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

15-03-2017 01:28

Den gode Patrick Bay har haft æren af at kigge nærmere på 1-2 Switch, og det kan I læse om her. Har nogle af jer andre spillet det, så skriv endelig også gerne, om I er enige eller uenige med Patricks vurdering Smiley
0
1ups givet

#2 - ThePatrickBay

Level: 33 (Hammer Bro)

15-03-2017 10:56

Jeg ved, at KristianH og jeg har komplet forskellige holdninger til dette spil, så som KJ85 skriver, kunne det være interessant at høre, hvordan andre vurderer spillet Smiley Det skal siges, at jeg er stor fan af spil som WarioWare, som også har en masse mærkelige gimmicks, men som jeg føler er langt mere veludført end dette.
0
1ups givet

#3 - zcream

Level: 13 (Baby Dodongo)

15-03-2017 18:43

I min optik, er det svært at skulle vurdere dette spil ud fra den traditionelle måde, da spiller i sig selv befinder sig i et gråzone område ift. hvad det er og hvad det kan.

Som spil a la Zelda, GTA eller noget andet i den klassiske udgave, vil jeg give det 1 ud af 5, da der simpelthen hverken er nok indhold eller reel underholdning i det.

Men set ud fra, at vi herhjemme spiller det en del og virkelig hygger med det, da det både tiltaler den lille på seks og mormor, således vi alle sammen faktisk kan hygge os med og mod hinanden har det sp absolut sin berettigelse. Ikke at det, selv med dette udgangspunkt, kan score topkarakterer, men ikke desto mindre er det pengene værd her i huset.
0
1ups givet

#4 - JOEP

Level: 50 (Torizo)

19-03-2017 11:08

Spenderede noget tid med dette spil i går, vi var et selskab på ti, og det var en meget god måde at være fælles om noget. Det var bestemt ikke alle spil, der var sjove, men når der kom konkurrence mellem folk, var det klart sjovest. Treasure Chest, Sword Fight, Quick Draw, Fake Draw, Milk og Plate Spin var der, det var sjovest, men spillets pris er vanvittig ift underholdningsværdien. Efter to timer begyndte vi at kede os lidt med de spil og stoppede derefter. Det er ikke helt det party-spil, det prøver at være - og Soda Shake er slet ikke sjovt!

Havde spillet været pack-in, havde jeg klart været mere positiv overfor det, men som selvstændigt spil giver det kun lige et par timers underholdning, tops.
0
1ups givet