Bayonetta Origins: Cereza and the Lost Demon (Switch)

Skrevet af Zone - 23-03-2023 20:23

Det er kun et halvt år siden vi sidst så noget til Bayonetta-serien, men nu står vi her igen og er klar til at anmelde et nyt Bayonetta-spil, nemlig Bayonetta Origins: Cereza and the Lost Demon. Det står dog klokkeklart at dette spil ikke er som de andre spil i serien, både når man ser på grafikstil og gameplay. Måler Cereza and the Lost Demon sig med de tre andre Bayonetta-spil? Og kan det tiltale eksisterende fans, og samtidig tiltrække nye? Det kan være vi bliver klogere på det, i denne anmeldelse, hvor jeg fortæller om min oplevelse med spillet.

Bayonetta Origins: Cereza and the Lost Demon er lavet af Platinum Games, som de resterende spil i serien, og fungerer som en forhistorie for den titelbærende heltinde vi kender fra Bayonetta-spillende. Som den unge heks Cereza tager vi med på en formativ rejse hvor vores heltinde både bliver mere selvsikker og lærer at bruge den magi hun, som Umbral Witch bruger i kamp. Historien er fortalt som et eventyr, læst op fra en bog med flotte, farverige billeder. Hele billedbogs- eller eventyr-temaet er udført ned i mindste detaæje, lige fra titelskærmen til måden spillet er struktureret i kapitler. Men det er især også den visuelle stil, der understreger det, men mere om det senere i anmeldelsen. Jeg gik ind til spillet og tænkte det ville være et mere passivt spil end de andre spil i serien, især efter at have spillet demoen, men blev positivt overrasket. Bayonetta Origins er et friskt pust i en serie der har holdt sig meget indenfor én genre indtil nu.



Lad os starte med at skitsere historien. Cereza er blevet forvist fra den Umbral Witch village, hun er vokset op i, grundet sit ophav, da hendes mor fik Cereza med en mand fra en rivaliserende klan af magikere, i bedste Romeo og Julie-stil. Derfor lever Cereza hos sin lærermester Morgana, en erfaren heks, der også er blevet forvist i sin tid, hvor Cereza som hendes lærling prøver at mestre heksemagi. Men Cereza er plaget af et gentagende mareridt, hvor hun forgæves prøver at befri sin mor, der er blevet indespærret. I en drøm møder Cereza en dreng, der fortæller hende at hvis hun drager ind i skoven bag Morganas hus, kendt som Avalon Forest, vil hun få styrken og kræfterne til at befri sin mor fra sit fangenskab. Cereza beslutter derfor at tage ind i skoven trods advarsler fra sin lærermester. Det viser sig at blive starten på en farlig rejse, da skoven regeres af en gruppe feer, der ikke ligefrem er venligtsindede. Cereza kan endnu ikke kæmpe selv, og ender derfor med at tilkalde en dæmon fra underverdenen Inferno, der besætter hendes tøjdyr, Cheshire. De to må nu lægge deres forskelligheder til side, for at overleve i skoven, finde de kræfter Cereza leder efter og i sidste ende finde en måde at sende dæmonen, som Cereza nu kalder Cheshire, tilbage til Inferno. Alt imens skal de to også lære at arbejde sammen, da Cereza har brug for Cheshire for at overleve, og Cheshire har brug for at være tæt på Cereza, for at eksistere udenfor Inferno. Det er ikke altid lige nemt for de to at sameksistere, når de har vidt forskellige personligheder - Cereza er godhjertet og hjælpsom, men usikker og forsigtig, mens Cheshire er modig og stærk, men temperamentsfuld og uforsigtig. Det skaber en masse konflikter i gennem historien, som også skal løses.



Spillet er struktureret i kapitler, hvor historien bliver fortalt, men derudover føles spillet meget som et metroidvania i sin struktur. Du tager ofte en sti i skoven, der leder dig tilbage til et tidligere område, eller også kan du pludselig komme nye steder hen i gamle områder, når du låser op for nye evner. Man finder nemlig de såkaldte Elemental Cores i løbet af historien, hvilke låser op for nye evner, som Cheshire kan bruge til at bekæmpe fjender eller løse gåder. Det fungerer overraskende godt, og det er yderst tilfredsstillende at finde collectables eller klare små prøvelser ved navn ‘Tír na nÓg’ (er irsk navn for ‘The Otherworld’), der låser områder af indtil prøvelsen er klaret. Og der er masser af ting at samle i spillet, alt fra ingredienser til trylledrikke, som Cereza kan brygge, til krystaller og roseblade, der kan bruges til at lære nye evner for både Cereza og Cheshire, med mere.

Cereza og Cheshire er begge fundamentale for spillets historie, men i den grad også spillets gameplay. Spillet er nemlig designet med deres dualitet og forskelligheder i fokus. Når man spiller i håndholdt tilstand på Switchen er det utroligt tydeligt at spillet er designet på den måde, da hver joycon i og for sig styrer hver sin karakter. Cerezas handlinger styres på den venstre joycon (eller venstre side af din pro controller, hvilket jeg spillede hele spillet med), mens Cheshires handlinger styres på den højre. På den måde kan du agere med begge karakterer på én gang, da man ender ud med en såkaldt ‘twin stick’ styring. Det tager noget tilvænning, og det er ikke altid lige nemt at holde øje med hvor man styrer karakterne hen, hvis man styrer på samme tid. Det ville være et interessant spil at prøve at spille i co-op, hvor to spillere har hver sin joycon. Dog er man ikke låst til hele tiden at styre dem begge på én gang, da Cheshire, der normalvis er en stor katteagtig dæmon, kan kaldes tilbage i sin tøjdyrsform, som Cereza kan bære rundt på. Man styrer altså begge karakter på én gang, og de har begge hver deres styrker og svagheder. Cereza kan f.eks. Ikke angribe i kamp. Hun kan kun låse fjender fast med sin magi. Cheshire kan til gengæld angribe med hans klør og tænder, og kæmper som en rasende i kamp. Men det gør sig også gældende udenfor kamp. Her kan Cereza få planter til at vokse, så duoen kan komme fremad i skoven, mens Cheshire kan kastes op på en klippe i sin tøjdyrsform, og derefter løse en opgave, der gør at Cereza kan komme hen til ham. Senere låser man også op for nye evner, der gør at duoen i samarbejde kan komme nye steder hen i skoven. Alt i alt føles spillet utroligt godt at spille, så længe man kan koncentrere sig om at styre begge figurer på én gang. Heldigvis er spillet en del langsommere end de Bayonetta-spil vi kender, hvilket gør man har god tid til at overskue kampsekvenserne - og igen ville det måske være nemmere at spille spillet, med to spillere. Resultatet er en unik, velfungerende ny form for combat, der er sjov at spille, men en del simplere end hvad serien ellers er kendt for. På den måde at Bayonetta Origins langt nemmere at samle op, som udefra kommende. Til de Bayonetta-fans der er vant til, og forventer en udfordring, kan man udfordre spillets Tír na nÓg-udfordringer kan udfordres igen i et time trial format, der kan være ganske udfordrende. Men de er ikke påkrævet for at klare spillet.



Mens Bayonetta Origins har et bundsolidt gameplay og en fin historie, så ligger spillets helt store styrke i præsentationen. Spillet ligner en million, med en farverig og stilistisk grafikstil, der ligner man spiller en virtuel udgave af en billedbog. Det er ikke første gang det bliver gjort i spilmediet, da spil som Okami og Wind Waker har gjort lignende ting, men Bayonetta Origins kan snildt stå sammen med spil der har farverige, tidløse grafikstile. Avalon-skovens mystiske og smukke omgivelser får sin magi vakt til live gennem grafikken. Men selvom der er mange farver på skærmen, kan man stortset altid skelne mellem tingene, og ved hvad man kan interagere med. Cutscenes bliver fortalt gennem animerede sider i en bog, der virkelig understreger eventyr-temaet. Derudover bliver alle sider i bogen, læst op af en fortæller, der har en rigtig fin fortællerstemme, der for alvor understreger følelsen af at Cereza and the Lost Demon er en godnathistorie eller et eventyr der bliver læst op. Cereza og nogle få andre karakterer har deres egne stemmer, hvilket skaber variation i lydbilledet. Generelt set er stemmeskuespillet veludført, hvilket er vigtigt, da det bærer historiefortællingen i spillet. Og denne kvalitet er endnu mere tydlig i spillet musik. Musikken skaber den helt rette stemning i Avalon Forest, da den har en mystisk og keltisk karakter, hvilket giver mening, da Avalon Forest er baseret på keltisk mytologi. Musikken varierer i takt med historiens begivenheder, og ændres i dramatik når man går i kamp. Nogle numre er skumle og faretruende, mens andre emmer af nysgerrighed og mystik. Og så har spillet til med plads til lette musikstykker der løfter humøret. Præsentationen går op i højere enhed både på lydsiden og grafiksiden og man føler, der går en rød tråd igennem det hele.



Konklusion
Bayonetta Origins: Cereza and the Lost Demon er en af årets første positive oplevelser. Da jeg gik ind til spillet, var jeg ikke særligt interesseret, på baggrund af de trailers jeg havde set fra spillet, samt den korte tid jeg havde brugt i spillets demo. Men jo længere jeg spillede, jo mere blev jeg fanget af spillet. Historien er meget umiddelbar og vinder ingen priser for at være kompleks, men den omhandler nogle interessante emner man ikke ser i videospil hver dag og kører sit koncept til dørs. Og så fungerer den i øvrigt fint som en forhistorie for Bayonetta-serien. Gameplayet er det der driver spilleren frem i hvert øjeblik, og den interessante dualitet mellem Cereza og Cheshire, med den unikke dual stick-styring skaber et sjovt og velfungerende gameplay. Den eneste ulempe ved spillets dual stick setup er at det til tider er forvirrende at styre både Cereza og Cheshire på samme tid, enten i kamp eller puzzle solving, men omvendt skaber det en mulighed for at spille spillet i co-op. Sammensat med spillets Metroidvania-agtige struktur, hvor backtracking belønnes og oplåsning af nye skills giver adgang til nye områder, skaber spillet en vanedannende formular, der gør at man får lyst til at udforske hver en krog. Spillets præsentation er klart der hvor spillet skinner mest igennem. Men en tidløs, farverig og charmerende stil tryllebindes man af spillets visuelle look, om det er mens man udforsker Avalon Forest eller får fortalt historien gennem de billedbogsagtige cutscenes. Det visuelle understøttes af en kompetent lydside, både i form af velproduceret stemmeskuespil og flot musik, der understreger spillets stemningsbillede fra øjeblik til øjeblik. Spillet kan derudover nydes at både inkarnede Bayonetta-fans og nye spillere der ikke har spillet et Bayonetta-spil før. Alt i alt er Bayonetta Origins: Cereza and the Lost Demon et kompetent spil, der i den grad har noget at byde på. Har man fået den mindste interesse i spillet efter at læse denne anmeldelse kan jeg anbefale at man afprøver demoen på eShop inden man køber.

4/5

Nemt at gå til

Øjeguf

Fremragende lyd

Kommentarer: