Cris Tales (Switch)

Skrevet af JOEP - 21-08-2021 12:57

Cris Tales fra spilstudierne SYCK og Dreams Uncorporated har været undervejs siden 2014 og har lige fra begyndelsen været en ambition om at genskabe magien fra klassiske RPG-spil som Chrono Trigger, Final Fantasy og Persona, men som samtidig skulle være helt sin egen. Spillets håndtegnede stil og høje ambitionsniveau har betydet masser af opmærksomhed siden den officielle afsløring i 2019, og nu er spillet så langt om længe - efter flere udskydelser - udkommet på de fleste platforme, og så er det tid til at se nærmere på det.

Historien i Cris Tales er, som historier i RPG-spil er flest. Hovedpersonen er pigen Crisbell, der er vokset op på et børnehjem, og som pludselig får fingrene i nogle tids-krystaller, der gør hende i stand til at se fortiden, nutiden og fremtiden på én gang. Efter at have fået krystallerne finder hun ud af, at børnehjemmet hun er vokset op på ligger i ruiner, og hun beslutter sig for at forhindre det. Undervejs møder hun nye venner, som hjælper hende, og missionen udvikler sig hastigt til ikke blot at omhandle børnehjemmet, men ja, hele den kendte verden, som den onde Time Empress har tænkt sig at melde krig mod. Men det kan også være, at alting ikke er helt, som det ser ud til.



Som historien antyder handler meget af spillet om tiden, og tiden spiller derfor også en stor rolle i gameplayets opbygning. Udenfor kampe fungerer det helt konkret ved, at dit skærmbillede er delt ind i tre trekanter, fra venstre til højre er det fortid, nutid, fremtid, og du vil derfor kunne se ting i en af tiderne, som ikke eksisterer i de andre tider. Så kan du ved hjælp af den særdeles veltalende frø, Matias, hoppe frem og tilbage og samle ting op. Det kommer du til at gøre mange gange, og det er så simpelt som at trykke X og vælge fortid eller fremtid (her kunne de dog godt have gjort det simplere og bare bruge L og R, som ikke bruges i spillet, men det er en anden sag). På den måde kan du også se personer i de tre forskellige aldre, og du vil altid kunne se resultatet af et valg, du træffer i nutiden. Det er en spændende mekanik, som bliver endnu mere spændende i kampe.

Kampe er altid centrale elementer i RPG-spil, og det er ikke anderledes i Cris Tales. Her har du et klassisk tur-baseret setup, hvor du vælger en fjende og angriber dem. Du har et party, der består af op til tre figurer, og så vælger du hvilken fjende, du vil angribe. Allerede her adskiller spillet sig dog en smule, for du vil møde fjender, som er både til højre og venstre for dig på én gang. Fjenderne til venstre kan du sende til fortiden, og fjenderne til højre kan du sende til fremtiden, og de handlinger vil påvirke fjenderne på forskellige måder.

Hver fjende har en fortidig, en nutidig og en fremtidig udgave, som ændrer ved nogle grundlæggende principper ved fjenderne. Nogle bliver stærkere i fremtiden, andre er stærkest i fortiden, så her gælder det om at kende fjenderne for at gennemskue, hvad der bedst kan betale sig. Derudover kan forskellige status-lidelser som f.eks. forgiftning fremskyndes: forgifter du en fjende i nutiden, vil den tage skade hver runde, men sender du en forgiftet fjende til fremtiden, vil skaden akkumuleres og uddeles på én gang i stedet. Andre statusser har andre effekter, så det er en del af din strategi at lege med disse. Gør du f.eks. metal vådt og sender det til fremtiden, ruster det.



Hver figur i dit party har desuden forskellige måder at agere på. De første tre figurer er Crisbell (som altid skal være med i dit party) Maestro og Christopher, og der er ikke så stor forskel på dem i måden du interagerer med dem på. Crisbell angriber med tid og et sværd, mens Maestro mere magi og Christopher har elementale angreb (dvs. vand, ild, jord, lyn), hvilket er essentielt, da forskellige fjender har forskellige svagheder. Maestro kan desuden scanne fjenderne, så du kan lære lidt om deres HP, svagheder og evner. Senere kommer så andre figurer, der kræver at du f.eks. trykker A mange gange eller som bruger nogle tilfældige angreb, du kan styre lidt af. Det giver god variation mellem de strategier, du skal bruge for at vinde i kampe.

Rækkefølgen af dine angreb er baseret på figurer og fjenders speed-stat, så jo højere speed, jo før i rækken kan du angribe. Du kan angribe med alle dine aktive partymembers én ad gangen, og hver gang de har angrebet, evalueres det, om det er din tur eller fjendens tur. Du kan ved hjælp af magier og udstyr ændre dine stats, så du på den måde kan opnå at komme først flere gange og angribe med flere figurer, før din fjende får første angreb ind.

Et andet element, der er atypisk for turbaserede spil fra før 2010, er real-time events (RTE’er). Her skal du - som i Paper Mario-spillene - trykke på A på et bestemt tidspunkt for at give mere skade eller parere et angreb fra fjenderne. Trykker du lidt for tidligt, modtager du lidt mindre skade, men parerer du er det kun 20 % af skaden, du får, og du vil aldrig blive ramt af en status-lidelse som f.eks. forbrændt. Du har til gengæld kun ca. 0.1 sekund til at reagere, og det gør det rigtig vanskeligt at udføre konsekvent, hvilket kan give problemer ved visse bosser, der snildt kan uddele skade for 80 % af din HP i ét slag. Det kan let blive lidt frustrerende at misse disse RTE, og udviklerne bør nok give spilleren lidt mere reaktionstid i en fremtidig version af spillet. Det er især frustrerende, når en kamp starter med et angreb fra en fjende, for her er du typisk uforberedt på det.



Hvert område i spillet har sine egne fjender, men der er ikke så mange af dem i hvert område - vi taler nok ca. 4-5 forskellige fjender, dog dog har op til 3 forskellige versioner. Det gør dog, at variationen ikke er så stor. Samtidig bruger spillet tilfældige møder med fjender, så når du går i huler, kan du ikke se fjenderne, før du starter en kamp. Til tider er der lige lovligt mange af disse, men senere i spillet kan du få en ring, der kan fjerne dem (men så møder du heller ikke nogen fjender og får derfor heller ikke XP).

Som i ethvert andet RPG-spil kan du også opgradere dine evner. Det gør du konkret ved at kæmpe mod fjender og derved blive stærkere lidt efter lidt, men du kan også besøge butikker og bruge penge på at købe udstyr (som dog tit er gevinsten ved at klare en side-mission) eller opgradere dine våben (du har kun ét våben, som til gengæld kan opgraderes til rank 5). Penge får du fra kampe mod fjender, men jeg følte aldrig, at jeg havde et overflod af dem, som man ellers tit ender med i RPG-spil. Du skal være opmærksom på, at figurer der ikke er i dit aktive party ikke tjener XP, så du skal huske at skifte lidt ud i figurerne, hvis du ikke vil lade nogen falde bagud - en noget old-school mekanisme, som ikke er til for andet end at højne sværhedsgraden eller spilde spillerens tid, men det handler jo om præferencer om man kan lide det eller ej.

Uden for kamp bevæger du dig rundt i nogle områder i en større verden. I hvert område er der en katedral, som du skal besøge for at få svar på spørgsmål eller udvide dine tidsmagi-evner. Katedralerne ligger typisk i byerne i områderne, og dem er der kun en enkelt af. Uden for byen er der så en form for overworld, men den er meget tom og indeholder kun et-to interessante steder, som du bliver bedt om at undersøge i løbet af historien. En cool detalje om disse steder er dog, at de typisk er baseret på rigtige steder i Columbia, hvor udviklerne kommer fra.



Når der ikke rigtigt er noget at udforske i verdenen rammer vi ned i et af de større problemer med Cris Tales i min optik. Spillet giver nemlig ikke rigtig spilleren fri, og der er næsten ikke plads til at udforske - byerne er lange gange uden bygninger at gå ind i, og du kan tit ikke afvige fra den sti, som spillet vil have dig til at gå i. Kommer du til at gå for tidligt væk fra et område, mister du muligheden for at gennemføre sidemissioner i området, hvilket påvirker den slutning, du kan opnå i spillet. Det føles enormt frustrerende efter vi er blevet vænnet til større mængder frihed i spil over de sidste år. Derudover giver sidemissioner ikke andet end genstande, du kan købe - de er tit dyre, så det er rart at slippe for det, men det ville være godt at få penge eller sågar XP for dem nogle gange. Til gengæld er sidemissionerne generelt varierende, selvom der ikke er mange af dem (3-4 pr. område), og de kræver tit, at du går tilbage til et område, du har klaret før.

I forlængelse heraf kan det også nævnes, at du ikke møder megen udfordring i spillet udenfor kampe. Der er såmænd simple gåder, men tit får du faktisk løsningen forklaret direkte af frøen, førend du selv får lov til at forsøge dig på opgaven. Det bliver man hurtigt træt af, og så føles det bare som spild af din tid - når løsningen alligevel serveres, hvorfor er der så et stop her? Det samme gælder et sted, hvor du går på en bro, der uden foregående advarsel kollapser, så du skal gå tilbage til broens start og bruge tidsmagien “Restore” på broen, hvorefter du kan krydse den uden problemer - hvad skal det til for?

Du vil også hurtigt opleve, at tidsmekanikken er lidt for besværlig og ligegyldig i kamp. Du kan godt besejre dine fjender i kamp uden at sende dem frem og tilbage, og er du bare en smule stærkere end dem, er det bare lettere at gøre det uden at bruge tiden. Du er jo også fastlåst i, at du kun kan sende fjender i venstre side til fortiden, hvilket jo ikke altid er gunstigt (eller højre side og fremtiden). Så skal du bruge to ture på at flytte fjenden og sende den til den anden tid, og det kan ikke altid betale sig (og er ikke altid muligt). Der er også fjender, der blokerer din mulighed for at rejse i tiden, hvilket jo også er underligt.



Mange af spillets problemer bliver yderligere forstærket af, at spillet er ekstremt langsomt på rigtig mange områder. Dine figurer går sådan lige 10 % for langsomt, spillet loader 100 % for langsomt (et load tager typisk 10 sekunder), og der er for mange loadingskærme generelt (der oven i løbet af helt hvide, så lad være med at spille i mørke lokaler). Du møder en loadingskærm, når du møder en fjende og afslutter mødet på fjenden, du møder en når en mellemsekvens med dialog starter og slutter, og du møder en når du går mellem områder. Det er for meget tid, der går med loading. Der er også mange dialoger, der er unødvendige - f.eks. i forbindelse med at gemme eller samle ting op, som alle tager tid.

Apropos gemme, så er der ikke auto-save på spillet, så dør du, er det tilbage til sidste gemmested, hvilket godt kan være helt i starten af en hule. Da fjenderne godt kan overraske og være stærke, så vil du især i starten være rimelig bange for at dø, da du i forvejen ikke er så stærk på det tidspunkt, og du ikke har penge til at købe helbredende genstande på det tidspunkt. Det bliver dog bedre senere, hvor du får magier til at helbrede, men indtil da skal du være opmærksom.



Ser vi bort fra de lange loadingtider, fejler teknikken i Cris Tales dog ikke noget. Spillet er smukt at se på med den håndtegnede stil, og billeder flyder roligt hen over skærmen, når du går rundt. Lydsiden er rigtig god, og alle samtaler er med stemmeskuespil, der fungerer ganske glimrende og giver figurerne i spillet liv. Der er enkelte gange, hvor jeg havde en fornemmelse af at have tabt nogle lydeffekter i kampe, men jeg er usikker på det, så det kan godt være ren indbildning.

Det skal dog ikke være så negativt alt sammen. Spillet holder dig nemlig fanget, og grundelementerne er helt fortræffelige. Kampsystemet er gennemtænkt, og ingen figur er i sig selv for stærk, men sammen med de andre kan man lave nogle gode strategier, som kan vende kampene. Du kan tilkøbe udstyr til dine figurer, men jo stærkere udstyret er, jo mere sandsynligt er det også, at der er en bagside af medaljen - f.eks. bliver din figur langsommere eller tager skade hver runde. Det giver spillet en god balance.

Derudover er figurerne og deres historier interessante, og du har lyst til at følge dem. Det er ekstremt vigtigt i de længere RPG-spil. Selve hovedhistorien er måske ikke videre original, men Time Empress er en interessant skurk, som du gerne vil lære mere om. For er hendes motiver nu også så slemme igen? Disse elementer binder Cris Tales sammen til et helstøbt spil, der nok skal holde dig fanget gennem de 25-30 timer, det tager dig at gennemføre det.

Konklusion
Cris Tales har været undervejs siden 2014, og det kan mærkes - på godt og ondt. Spillet er helstøbt med masser af sans for detaljer, og den smukke grafikstil er betagende at se på. Spillet er i sig selv et klassisk, tur-baseret RPG-spil, men kampene har et twist med tidsmekanikken, hvor du kan sende fjender frem og tilbage i tiden for at vælge den svageste version af dem. Det er en sjov idé, og det fungerer også hen ad vejen. Desværre tynges spillet af generelt at være for langsomt, og der er alt for mange lange loadingskærme, f.eks. før og efter kampe, som der er en del af. Derudover mangler spilleren nogle frihedsgrader, hvor opgaver og løsningen forklares på forhånd, det er ikke til at afvige fra spillets kurs, og der er lidt mangler på indholdssiden af spillet ift. antallet af side-missioner. Manglerne bliver dog opvejet af et interessant figurgalleri og en fornuftig historie. Cris Tales er et godt take på RPG-genren, og går du og hungrer efter et relativt tidskrævende RPG-spil, så er Cris Tales et helt glimrende bud på et.

Cris Tales udkom 20. juli 2021, og den digitale udgave fylder 5,465 GB.

Kommentarer: