DC Super Hero Girls: Teen Power (Switch)

Skrevet af JOEP - 09-06-2021 10:27

Jeg kan godt lide superhelte, og i de senere år er jeg begyndt at hælde mere til DC end til Marvel. Det skal ikke være nogen hemmelighed. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at jeg er en 34-årig mand, men det lod jeg ikke gå i vejen for, at jeg accepterede at anmelde DC Super Hero Girls: Teen Power, der er eksklusivt til Switch og blev annonceret i februar måned - af uransagelige årsager er det Nintendo, der publicerer spillet, hvor det normalt er Warner Bros., der tager sig af disse udgivelser. Spillet baserer sig på en TV-serie af samme navn og er ude nu til Switch.



Historien i DC Super Hero Girls: Teen Power er meget ligegyldig. Diana Prince, Kara Danvers og Barbara Gordon går på Metropolis High og indgår i en gruppe af pige-superhelte, som forsøger at slå sig ned som selvstændige superhelte ved siden af deres mandlige udgaver. En dag inviterer hvad der ligner en teenage-udgave af Lex Luthor en pressekonference, hvor han afslører, at han vil omdanne slum-kvarteret Hob’s Bay til en ny bydel, og via fundraising-kampagner vil han få high school-studerende til at designe den nye bydel. Men glæderne bliver afløst af skræk, da en masse robotter går amok og begynder at smadre alting omkring sig, et mysterium som de tre piger i samarbejde med øvrige pigehelte vil forsøge at komme til bunds i.

Men udover historien i spillet har du også med helt almindelige teenage-pigers, tja, problemer at gøre. F.eks. vil Kara virkelig gerne have et par nye, limited edition høretelefoner, mens Diana kæmper med at forstå den nye verdens teknologi, og Barbara vil bare gerne være populær. Helt normale problemer for unormale piger.

Dette sammen med spillets stil og generelle følelse gør det tydeligt, at DC Super Hero Girls: Teen Power henvender sig ekstremt meget til den uerfarne spiller, der formentlig identificerer sig som en pige, men som gerne vil have en introduktion til de mere komplekse spil, der findes derude.



Kigger vi nu på selve spillet, så er det inddelt i to dele. Den første - og største - del er, hvor du i hverdagstøj løber rundt én af tre bydele i Metropolis: High school-området, bydelen Old City og slumområdet Hob’s Bay. De to sidstnævnte områder ekspanderes løbende, efterhånden som du kommer videre i historien. Her skal du tale med byens beboere for at få små opgaver, som du kan udføre, men du kan også gå på shopping eller tage billeder med din mobiltelefon, som du kan poste på det (fiktive) sociale medie, Superstapost. Når du løser opgaverne, får du XP/stjerner og mønter, som du kan bruge til at opgradere dine figurer eller købe nyt tøj til dem eller nye bygninger til Hob’s Bay. Du er dog udfordret i denne spildel, da du ikke kan bruge dine kræfter og derfor selv skal finde ud af at klatre op på taget af en bygning. Det virker underligt, at jeg ikke på mit eget initiativ kan skifte til superhelte-udgaven og flyve lidt rundt i byen, og desværre fyldet civil-delen af spillet klart mest i historien. Udover det er denne del af spillet helt fin, og der er masser at lave og god variation i de opgaver, du bliver sat på, specielt taget spillets længde i betragtning (ca. 7 timer).



Den anden del af spillet er den mere kamp-fokuseret. Her får du adgang til din figurs superheltekræfter og skal klare opgaver af forskellig art. Det kan være at besejre alle fjenderne, forsvare en bygning eller fange nogen eller noget. I kampene slår du med Y og bruger special-angreb på X, R og ZR, mens A er til at undvige og B er til at hoppe. Rammer du fjenderne, opbygger du en combo, som giver dig bedre og bedre belønninger for at besejre fjenderne, men rammer de dig, nulstilles den. Det gælder derfor om at holde øje med fjenderne og undvige angrebene - timer du din undvigelse perfekt, belønnes du med Just Dodge, hvor du i slow-motion kan lave et stærkt modangreb. Opfylder du visse mål, når du er færdig med kampen (klar det inden for en tidsgrænse, lave x antal Just Dodges, tag minimal skade og lignende) belønnes du med ekstra XP og mønter. Det er desværre ikke altid lige til at undvige angrebene, og jeg oplever diskrepans mellem sværhedsgraden i kampene og spillets målgruppe, da jeg selv havde svært ved at få en perfekt vurdering. Jeg oplevede at dø, da jeg bare var ligeglad med undvigemanøvren. Jeg oplever også, at der skal bruges rigtig, rigtig meget XP for at fuldt ud opgradere alle de spilbare figurer. Du kan heldigvis genspille disse missioner, når du har opgraderet din figur mere, hvorved du lettere kan klare opgaven og få mere XP, men det ærgrer lidt at se 1-2 stjerner i første hug. Der er også kampe, som man ganske enkelt ikke kan klare, når man får mulighed for at prøve dem. Generelt er kampene dog alligevel simple og sjove, og de fungerer fint som en introduktion til de mere action-orienterede spil for målgruppen.

Styringen i spillet er lidt klodset. For det meste fungerer det godt, men hop og flyvning kan godt være lidt vanskeligt, og så driller kameraet fra tid til anden, specielt når man låser det fast på en hoppende fjende. Men i det store hele får du ikke problemer med styringen. Er du voksen, vælger du nok senere hen at slå spillets lyd fra, da samtalerne foregår i et højt toneleje - præcis som i TV-serien - og baggrundsmusikken godt kan blive lidt træls at høre på i længere tid. Det er dog ikke kritisk. Grafikken følger stilen fra TV-serien, og DC Super Hero Girls: Teen Power ligner virkelig en spilbar udgave af serien, hvilket vel nok er den største ros det kan få. Det kører dog også helt stabilt med kun enkelte steder, hvor det hakker lidt. Alt i alt er det tekniske bestemt godkendt uden at være fabelagtigt godt nogen steder.



Spillet rammer sin målgruppe rigtig godt på mange punkter og i forhold til hvad man måske kunne forvente sig af spillet, så er det faktisk et habilt spil på mange punkter. En voksen mand vil nok gå i en bue uden om spillet, men skulle det alligevel finde vej ned på hans Switch, er der værre spil derude.

En kæmpe mangel i mine øjne er dog, at spillet ikke understøtter co-op. Spillet egner sig fortrinligt til co-op i kampene, da du i mange kampe har de andre helte med dig som AI-styret support. Det havde åbnet spillet op på en helt anden måde at få en menneskelig spiller til at hjælpe, og det havde også hjulpet lidt på de bosser, hvor børn måske finder dem for svære.

Spillet henvender sig meget tydeligt til børn i 7-12 års alderen, men som dansker skal du være opmærksom på, at spillet foregår på engelsk - alle opgaver fremgår på tekst og kan let genkaldes, men det kan være en barriere for at lade poden spille DC Super Hero Girls: Teen Power alene, mens der blive bliver kokkereret i køkkenet i ulvetimen.

Konklusion
DC Super Hero Girls: Teen Power vinder ingen præmier for årets spil, men spillet henvender sig til børn (og nok i særdeleshed piger) i alderen 7-12, og her rammer spillet faktisk rigtig godt. Det veksler mellem at foregå i civilt tøj, hvor du skal shoppe, tage billeder til det Instagram-lignende Superstapost, og så skal du hjælpe dine medmennesker med alle mulige opgaver, som er varierede og sjove, og så er der også små segmenter med platforming. Spillet skifter karakter, når du får dit superheltekostume på, og nu skal du besejre løbske robotter i et simpelt setup med opgraderinger af figurer ud fra XP, simple kombos med specialangreb og undvigemanøvrer, hvor du også bliver belønnet for dine evner. Her kunne DC Super Hero Girls: Teen Power med fordel have haft co-op, både fordi det måske er sjovere, men også for at bedre at kunne hjælpe børnene videre forbi en svær kamp, og så kunne det have været fornuftigt at oversætte spillet til dansk, så de lidt mindre børn kunne klare sig selv. Spillet er tro mod TV-serien af samme navn, både hvad angår historien og grafikken, og jeg oplevede i min tid med spillet ikke nogen nævneværdige tekniske problemer. Spillets svagheder til trods vil jeg ikke fraråde at købe spillet til børnene i huset, hvis de ønsker sig det - det er faktisk et helt fint spil til målgruppen.

Spillet fylder 1.9 GB

Kommentarer: