? N-CLUB .DK N N-CLUB B A
Zone
Zone
05/10/2026

Fire Emblem: Fortune’s Weave (Switch 2)

Fire Emblem: Fortune’s Weave (Switch 2)
Fire Emblem-serien har i de seneste par Nintendo-generationer efterhånden cementeret sig som en stor spiller i Nintendo og Intelligent Systems’ katalog. Efter seriens store gennembrud med Fire Emblem: Awakening på 3DS er det kun gået fremad for serien, der med Fire Emblem: Three Houses solgte mere end nogensinde før, og fik masser af ros på vejen. Selvom Engage kom og gik uden at lave lige så store bølger, så er nyeste skud på stammen endelig landet, nemlig Fire Emblem: Fortune’s Weave - den ægte efterfølger til Three Houses. Men kan den nyeste tilføjelse i FE-serien hamle op med forgængerne, eller kommer Fortune’s Weave blot til at leve i skyggen af Three Houses? Det er blot ét af mange spørgsmål jeg prøver at besvare i min anmeldelse af spillet.

Fire Emblem: Fortune’s Weave er udviklet af Intelligent Systems, der alle dage har stået for serien. Det er en mastodont af et spil, både når det kommer til ambition, størrelse, kompleksitet og historiefortælling. Jeg er i skrivende stund endnu ikke færdig med spillet, på trods af at jeg har lagt over 100 timer i det de sidste par uger - normalt ville det trække ned, men spillet holder mig stadig til ilden, i sit forsvar. I månederne op til spillets udgivelse, siden det blev annonceret sidste efterår, er det blevet sammenlignet meget med forgængeren Three Houses, ikke mindst fordi spillene er forbundet via historien, men også fordi de lod til at have en sammenlignelig struktur. Rent historiemæssigt er Fire Emblem: Fortune’s Weave en ‘prequel’ der foregår 700 år før Fire Emblem: Three Houses, og Fortune’s Weave udspiller sig desuden på kontinentet Dagda, der ligger sydvest for Fódlan hvor Three Houses foregår. Denne info er kun for de nysgerrige, for det kræver bestemt ikke forudgående viden fra Thee Houses for at spille Fortune’s Weave. Det står også meget hurtigt klart, at selvom spillene deler nogle gameplay-træk, så er Fortune’s Weave ultimativt sit eget spil, og man glemmer hurtigt Three houses-sammenlingen. Spillets stemning, med gladiatorkampe og middelhavs vibes, skiller sig markant ud fra ‘skole’-temaet i Three Houses, samt det manglende fokus på ‘romantik’ - men det er ikke ment som en dårlig ting! Med den redegørelse er vi klar til at hoppe i med begge ben.

Dramatik, politik og bedrag i fortællingen om de fire Flame Lords
Fortune’s Weave starter i en dystopisk fremtid, hvor dødsguden Balor hersker og hans horder af udøde soldater og skabninger skaber død og ødelæggelse overalt. Et spinkelt håb står tilbage i form af en lille modstandsgruppe bestående af guder og kunstigt fremstillede androider. Introen af spillet er fyldt af ‘science fiction’-agtige elementer, hvilket er overraskende i et Fire Emblem-spil, men det giver også historien et spændende element. Man spiller selv en af de førnævnte androider, der er fremstillet med ét formål - at redde verden. Men det er ikke noget man kan gøre alene. Derfor ser modstandsgruppen 5 år tilbage i tiden for at skabe favorable forhold for deres modstandskamp. Med hjælp fra gudinden Fortuna, der hersker over tid og kausalitet, er det op til spilleren at gå tilbage i tiden og guide fire såkaldte ‘Flame Lords’ sikkert til fremtiden. De er kendt for den styrke og det mod de viste i gladiator-turneringen, The Heroic Games, 5 år før dystopiens mørke tæppe lagde sig over spillets verden. The Heroic Games er en turnering afholdt af Dagda-imperiet, hvor vinderen får sit ønske opfyldt af imperiet leder, The Divine Sovereign, som leder kejserriget mens den rigtige guddommelige kejser, Dagda, sover.


De fire Flame Lords og deres unikke historier bliver udspillet i første del af tre dele, som udgør Fortune’s Weaves samlede fortælling. Del 1 er unik fordi der er 4 stier man kan følge der hver især har sin egen historie og systemer baseret på den figur man vælger. Men modsat Three Houses, hvor man vælger én sti, man holder sig til hele spillet, så opfordrer Fortune’s Weave én til at spille alle 4 stier igennem. Man kan frit skifte mellem dem, uden at man skal oprette forskellige save files, men det er en fordel af kæmpe sig igennem én sti før man påbegynder en ny, da spillet indfører catch up-mekanikker efter hver sti er udført, hvilket gør man kan komme hurtigere igennem de næste stier. Del 1 er massiv. Den første sti kan tage alt mellem 20 og 40 timer, ift. hvor grundig man er, mens de næste tre stier tager kortere tid i takt med at man lærer spillet at kende og bliver hjulpet af de førnævnte catch-up mechanics. Heldigvis er historien for alle fire hovedpersoner spændende og meget forskellige fra hinanden. Man får først det fulde billede af begivenhederne omkring Dagsion når man har spillet alle fire stier. Det er The Heroic Games, der danner rammen om alle fire hovedpersoners historier, og alle deres fortællinger er struktureret efter de kampe de skal igennem i arenaen.


De fire hovedpersoner, Cai, Dietrich, Theodora og Leda, er alle vidt forskellige typer. Cai er en ung mand der melder sig til The Heroic Games for at redde hans far, der er dømt til døden. Man kan let tænke at det måske er den nemme begyndervej, når man spiller en teenager, men Cais historie er overraskende dyb og interessant. Dietrich er en adelsmand fra Fódlan, der kun føler sig i live, når han kæmper med stærke modstandere til døden. Han tager til Dadga med sit sværd, Answerer, for at finde stærke modstandere. Theodora er dronning af det sydlige land Samaris og er efterkommer af et mystisk folkefærd, der næsten blev udraderet af Kejser Dagda for hundredvis af år siden. Hendes formål med at deltage i The Heroic Games er at bede om lov til at generobre hendes forfædres hjemsøgte land. Sidst men ikke mindst er der danseren og vihuela-spilleren Leda, som er på hævntogt. Hendes formål er at slå alle dem ihjel der var del af en konspiration der slog hendes far ihjel og øverst på listen har vi Bertrand, the White-maned Demon - en figur som alle fire hovedpersoner involveres med på én eller anden måde i deres deltagelse i The Heroic Games. De deler dog alle fire én ting. De besidder alle en af ‘Drake’s Treasures’, som er en samling af magiske artefakter, der giver besidderen utrolige kræfter - men prisen er at artefaktet spiser af besidderens sjæl! Disse kommer hver især til udtryk i spillets fortælling.

Historierne er politiske, personlige, emotionelle og sjove på hver deres måde. Nogle af dem fokuserer mere på ét aspekt end andre, men de er alle fire medrivende og spændende på hver deres måde - om det er Dietrichs nærmest komiske blodtørst, Theodoras svære valg som dronning, Cais inderlige ønske om at bevare sin familie eller Ledas hjerteknusende og ødelæggende jagt efter hævn. Der er noget for enhver smag, og det er historien, der holder én kørende, når man føler sig overrumplet af systemer og stats! Hvis man skal kritisere én ting, så er det at de karakterer man kan rekruttere til sin kampgruppe måske er lidt kedelige sammenlignet med det charmerende figurgalleri i Three Houses. Man bliver ikke nær så tilknyttet til figurerne, hvilket kun gøres værre af at der er færre support-samtaler, figurerne imellem. Det er måske et resultat af at der er blevet pumpet så meget energi i hovedfiguerne og deres entourage, plus at spillet skurke også får langt mere personlighed end de nogle gange gør. Man forstår karakterernes ræsonnement, om de er på ens side eller ej - selvom der dog også er gjort plads til de mere stereotype onde skurke her og der.


Overflod af systemer og en verden klar til udforskning
I del 1 bliver man introduceret til spillets core gameplay loop og mange systemer. Det er et klassisk Fire Emblem-spil med taktiske kampe, der foregår på et grid-baseret kort, med fjender, forhindringer og terræn-effekter, som er kutyme for serien. Men imellem spillets hovedkampe er der et væld af aktiviteter man kan og bør bruge tid på, for at forbedre sine chancer i The Heroic Games. Denne fase kaldes ‘Free Time’, hvor man har x antal runder inden næste kamp, som man kan bruge på diverse aktiviteter, som at træne i arenaen, forbedre sine sociale bånd tropperne imellem, rekruttere nye tropper, opgradere classes eller udforske spillets store world map. Nogle aktiviteter er ugentlige, så der går en in-game uge før man kan lave dem igen. Meget af ens tid foregår i hovedstaden Dagsion og det kan godt være overvældende at prøve at forstå hvordan ens tid er bedst brugt og hvor meget tid man bør bruge på at fuldføre ugentlige aktiviteter hver uge, så videre. Man føler altid der er noget at lave i Dagsion, og det er ikke altid en god ting, da det skaber den her stemning af uoverskuelighed. Derfor kan spillet føles meget ‘menu’ tungt i starten, men jo mere man holder ved og jo mere man gennemskuer, jo mere overblik får man. Det bliver også nemmere at overskue i de efterfølgende stier, da man beholder noget progression fra de stier man har klaret og pludselig kan bruge mere tid på det man vil, frem for det man før følte man burde bruge tid på. Derfor kan man også til tid komme ud for at man egentlig bare vil videre i historien, selvom man har masser af runder tilbage at løbe på. Her behøver man ikke blot at bruge sine resterende ture på at løbe rundt på kortet, da man blot kan bruge ‘auto-activities’, der automatisk frembringer tiden med det antal ture man har valgt at bruge, og man kan også vælge om ens figurer skal bruge tid på at farme exp, skill points eller finde ressourcer og penge. Det er en effektiv måde at komme hurtigere frem i spillet på, uden at man nødvendigvis mister exp og ressourcer, man kunne have farmet på world mappet f.eks.


World mappet er et af spillets helt store højdepunkter. Ved at tage udenfor Dagsion kan man rykke rundt på kortet, der er opdelt i punkter, med veje mellem dem. Man kan rejse x antal punkter per runde, så man skal holde øje med hvor mange runder man har tilbage inden man tager ud på en længere rejse. De forskellige punkter kan indeholde ressourcer, byer og landsbyer, dungeons eller andre ting. Det er også muligt for fjender at spawne på felterne, hvilket starter en kamp hvis spilleren kommer i kontakt med dem. Man får også subquests i Dagsion, der fører en ud til diverse felter på kortet, så der er rig mulighed for at bruge masser af tid derude. World mappet skaber et helt nyt niveau af variation i Fire Emblem-serien, en serie der traditionelt har fokuseret meget på sine kampe, men som med spil som Three Houses har introduceret flere RPG- og lifesim-elementer. Fortune’s Weave giver spilleren mulighed for udforskning via world mappet, og det skaber et langt større tilhørsforhold til spillets verden, da man får en langt større fornemmelse for folkefærdet og geografien, mens man samler masser af nyttige ting, som exp, ressourcer, osv.. Det kan være overvældende ja, men det gør spillet langt mere varieret end serien hidtil har været.
Udover alle disse systemer og aspekter af spillet, så har hver hovedkarakter sit eget unikke metasystem. Cai kan f.eks. fange mounts på kortet, som heste, pegasi eller drager, som kan administreres i stalden i Dagsion. Figurer, der bruger mounts, kan derved få et tættere bånd med deres ridedyr! Leda kan optræde på forskellige kroer rundt om i riget og få hemmeligheder og gaver. Uden at remse hver karakters unikke system op, kan jeg fortælle at hver karakter føles unik at spille, som resultat. Det giver et interessant twist til måden man bruger sin tid mellem kampe på.

Alt i alt er der et væld af systemer at forstå og håndtere, udover at man stadig skal holde styr på sine units, som man plejer, men i takt med at man investerer mere og mere tid, og klarer flere stier, så bliver spillet mere og mere overskueligt og til sidst kan man vælge om man vil investere mere tid i udforskning eller manuel exp grind, eller blot skippe frem ved brug af auto-activities og stadig få en masse godt ud af det, mens man sparer tid. Den store mængde af systemer kan være overvældende, men frygt ej, spillet belønner din investering senere.


Del 2 er en mere strømlinet oplevelse, der finder sted kort tid efter del 1 er overstået. Selvom man fortsat kan spille fire stier, så er det kun nødvendigt at spille del 2, som én Flame Lord, da fortællingen er meget ens for alle fire hovedkarakterer. Spillet giver dig direkte muligheden for at skippe del 2 på nogle figurer, hvilket er kærkomment, efter man måske har brugt de første 80+ timer på at komme dertil. Uden at sige for meget om historien, kan jeg fortælle at systemerne også bliver langt mindre omfattende, og man skal kun foretage sig ganske få ting i sin lejr mellem kampene. Del 3 hverken kan eller vil jeg ikke sige for meget om, da det jeg stadig selv mangler at klare den del, men det er her de hele kulminerer i det fremtidige dystopi og man skal kæmpe for verdens overlevelse! Fire Emblem: Fortune’s Weave er måske det største og længste Fire Emblem-spil til dato, og det siger ikke så lidt, men heldigvis er der bibeholdt en tårnhøj kvalitet, som holder spilleren til ilden trods en overflod af systemer man skal lære at forstå.

Traditionelle kampe og nye tiltag
Man kan dog ikke snakke om et taktisk RPG uden at berøre kampene. Det er trods alt søjlen som spillet er bygget på. Der er en del længere mellem kampene, især i del 1 af spillet, end hvad der er kutyme i Fire Emblem, men det betyder også at man nyder dem det mere når de endelig er der. De store slag, med unikke omgivelser og stærke fjender, er stadig højdepunkter i spillet. Nogle kampe går igen, nogle stier imellem, da hovedpersonerne nogle gange sættes sammen i hold, hvor de skal kæmpe side om side. Men gladiator-temaet holder hele vejen igennem del 1 og selvom kampene teknisk set foregår samme sted, så ændrer banerne sig utrolig meget, kampene mellem. Der er også nogle hovedkampe der foregår udenfor Dagsion, hvilket igen skaber den variation jeg har rost spillet for indtil nu. Kampsystemet er som vi kender det. Du har en række figurer der hver især har en specifik klasse, som kan ændres ved at tage certifications-eksamener. Hver class kan bruge bestemte våben og nogle kan sågar bruge magi. Hvert unit starter med stats der gør dem gode til noget, men man kan påvirke deres stat growth ved at ændre deres class eller blot sætte dem i en class der forbedrer de stats de allerede er gode til. Klasserne bliver bedre og mere avancerede, som spillet skrider frem, og der er altid masser at overveje når man opgraderer sine figurer.


Ens våben tillader figurerne at bruge almindelige angreb. Nogle våben er bedre mod nogle fjendetyper end andre, som buen, der laver mere skade mod flyvende fjender, mens andre våben er bedre mod fjender med rustning osv. Alle våben har durability, men den durability bliver kun reduceret når man bruger såkaldte Combat Arts, der er forbedrede angreb der kan give større chance for at ramme eller skade mere i bestemte forhold eller over for bestemte fjendetyper. Heldigvis kan man reparere sine våben, hvilket koster materialer, der kan skaffes på world mappet eller i dungeons. På den måde hænger hele spillet sammen - det du gør i kamp kan påvirke hvad du leder efter i din ‘free time’ osv.

Taktik er selvfølgelig også en stor ting i Fire Emblem: Fortune’s Weaves kampe. Hvis man blot lader sine figurer løbe frem uden backup, kan det hurtigt gå galt. Så man skal nøje vurdere distance fra fjender, og hvilke fjendertyper der er tæt på ens figur inden man færdiggør sin tur. Som det har været tilfældet i de seneste par Fire Emblem-spil, så har man muligheden at skrue tiden tilbage, hvis man tager et valg der får fatale konsekvenser eller man får trykket forkert. Man har derfor altid mulighed for at omgøre sine fejl, hvilket er rart, især i de svære kampe. Sværhedsgraden er generelt meget overkommelig i del 1, men henimod slutningen begynder kampene at tage til i intensitet. I del 2 begynder spillet virkelig at udfordre én, selv på normal sværhedsgrad, hvilket sætter alt hvad man har lavet og lært i del 1 på prøve.


Dungeons er en ny tilføjelse, der skaber variation og udforskning og som tilbyder en ny måde at kæmpe på i Fire Emblem. De er free roaming grotter, hvor man løber rundt som sin hovedkarakter og kan åbne kiste og smadre ting for at få ressourcer. Man kan også møde fjender, men frem for at klare kampene i topdown grid-baseret kamp, så bruger de et turbaseret system i stil med klassiske JRPGs, kaldet Clash. Her sammenlægges ens valgte karakterers livspoint til én samlet HP pool, mens man kan vælge hvilken figur der skal agere i hver runde. De har de samme handlinger og angreb, som i normale kampe. Clash-kampe bruges også i nogle boss-kampe i løbet af spillet, hvilket igen skaber noget variation. Disse kampe føles forfriskende til at starte med når man render igennem dungeons, men de kan godt blive en smule ensformige sammenlignet med spillets traditionelle kampe. Det har udviklerne dog erkendt, og har derfor inkluderet en ‘skip to conclusion’ knap, hvor man kan skippe kampen og se resultatet med det samme - om man har vundet eller ej. Det kan dog være en fordel selv at vælge actions nogle gange, hvis man gerne vil have en bestemt karakter op i level eller hvis man vil have indflydelse på resultatet.


Kampsystemet i Fortune’s Weave er i det store hele som vi kender det i Fire Emblem, men serien begynder at føles som et moderne RPG der har strømlinet de rigtige dele uden at fjerne kompleksiteten i spillet. Den taktiske dybde er bibeholdt, både i metasystemerne og i kampene selv, og sværhedsgraden begynder at bide fra sig når part 2 nærmer sig. De nye clash-kampe i dungeons bliver hurtigt ensformige, men skaber stadig lidt variation og nyskabelse i serien, hvilket er kærkomment.

Flot grafik og sprudlende lydside
Fire Emblem-serien har været igennem en længere grafisk udvikling. Serien har altid haft et anime-inspireret udtryk og en stærk grafisk stil, men nogle spil har været pænere end andre. Three Houses var et solidt spil, men omgivelserne i kampene kunne til tider være kedelige at se på og manglede farve. Det blev løst i Fire Emblem Engage, der var farverigt og havde flotte omgivelser, men som desværre havde mange andre mangler. Fortune’s Weave tager de bedste fra begge spil og skaber det måske flotteste Fire Emblem-spil til dato. Der er farver og detaljer i omgivelserne, og figurerne står knivskarpt i deres 3D modeller med masser af farver og detaljer i deres designs. Også support-samtalerne har fået en grafisk overhaling. Hvor omgivelserne og animationerne plejer at være meget sparsomme i ældre Fire Emblem-spil, så føles support-samtaler rent faktisk som små cutscenes i Fortune’s Weave. Der er stadig tilfælde hvor omgivelser og 3D-objekter kan være lidt mudrede at se på eller mangle detaljer for at gøre det mere spændende, men Dagda-kontinentet kommer virkelig til live i Fortune’s Weave, ikke mindst fordi kontinentets mange forskellige miljøer bliver vakt til live på flot og varieret vis gennem grafikken.


På den anden side af præsentationen har vi lydsiden. Et godt RPG fortjener et flot soundtrack, og det må man sige Fire Emblem: Fortune’s Weave har fået. Det er måske en af de mest unikke soundtracks i serien, der sprudler af personlighed og charme. Dagdas middelhavsstemning bliver vakt til live af spansk flamenco guitar, episk kor og intens rytmik, der engagerer spilleren i kampene og understreger begivenhederne i spillets fortælling på passende vis. Hver hovedkarakter har deres eget unikke kamp tema, der passer perfekt til hver figur. Cais tema er håbefuldt og let, mens Dietrichs er mørkt og fyldt med elguitar. Theodora har et tema der understreger hendes royale tyngde og elegance, mens Ledas tema er forførende og dramatisk. Spillets hovedtema spiller i hver hovedpersons sidste kamp i del 1 og det er så god en banger at det er svært ikke at sætte sine units så langt frem på kortet som muligt, fordi man bare vil slås! Ja, musikken har det hele, og er svær at sætte en finger på. Der er plads til både de sælsomme øjeblikke og de intense, dramatiske ligeså.


Lydsiden understreges af en kompetent række stemmeskuespillere. Især hovedpersonerne har fået nogle gode engelske stemmer, der har et bredt følelsesregister og som lyder overbevisende. Der er nogle dramatiske og følelsesladede scener, der leveres flot, især i Leda og Cais stier. Også skurkene er tilpas afvejede og det giver et boost til indlevelsen i spillet. Men det betyder ikke at der ikke også er flade stemmer i spillet. Nogle af de mindre vigtige karakterer, man rekrutterer, som ikke som sådan er involverede i hovedhistorien, leverer ikke altid en overbevist præstation, og det er også tilfældet med nogle af de nærmest anonyme NPCer. Selvfølgelig er stemmeskuespillet generelt influeret af den amerikanske anime-industri, så man skal være til det, for at kunne lide det.

Konklusion
Fire Emblem: Fortune’s Weave er et massivt taktisk RPG-spil der byder på mere content end nogensinde før, føles det som. Den tætpakkede oplevelse fortæller en spændende og intens historie, der rækker over flere tidsperioder og 4 distinkte hovedpersoner. Del 1 af spillet føles til tider langtrukken og uoverskuelig, men jo mere tid man bruger med spillet, jo bedre bliver det, og hver af de 4 historier holder spilleren til ilden. Uoverskueligheden bliver ikke mindre af spillets mange systemer, men igen, jo længere ind i spillet man kommer og jo mere man får overblik over spillets systemer og mekanikker, jo mere overskueligt bliver spillet også. Det store payoff kommer senere i spillet når alle trådene samles og sværhedgraden stiger! Med et klassisk taktisk kampsystem føles Fire Emblem meget som sig selv. Men Fortune’s Weave har en høj grad af variation i kraft af de aktiviteter man kan lave mellem kampe. Det store world map, som man kan udforske, samt de nye dungeons, der introducerer et helt nyt element og måde at kæmpe på, er med til at skubbe Fire Emblem ind i en ny æra. Clash-kampene i spillets dungeons bliver dog hurtigt ensformige. Den storslåede og velfortalte historie og de taktiske slag er pakket ind i seriens flotteste grafiske udtryk til dato, med farverige karakter-designs og varierede omgivelser. Lydsiden er ligeledes fantastisk, med et af seriens mest unikke og velskabte soundtracks, der understreger spillets middelhavsstemning til fulde. Fire Emblem: Fortune’s Weave er et velskabt spil med masser at byde på, men man skal være klar til at smide 100+ timer efter spillet som minimum. I starten af anmeldelsen spurgter jeg om spillet kommer til at stå i skyggen af Three Houses, og det vil jeg bestemt ikke mene. Spillet er på mange måder sit eget, og skiller sig ud fra Three Houses på mange måder og nogle steder vil jeg endda mene at det er bedre, men der er også steder hvor Three Houses vinder ud, ikke mindst i sit figurgalleri. Men tilbage til Fortune’s Weave. Spillet er en kæmpe anbefaling til Fire Emblem-fans, men også JRPG-fans helt generelt. Spillet er måske en anelse overvældende for nytilkommere, men hvis noget af det jeg har skrevet i min anmeldelse tiltaler én, så skal man ikke snyde sig selv for en fremragende taktisk RPG-oplevelse.
Vurdering
5/5
Udmærkelser
Forbeholdt niche gamere
Forbeholdt niche gamere
Fremragende lyd
Fremragende lyd
Hjernegymnastik
Hjernegymnastik
Øjeguf
Øjeguf
4
1ups givet
Del:
Join os på Discord

Kom med i vores aktive Nintendo community og chat med andre Nintendo fans!

Kommentarer 2

Jonezy
06/10/2026
Flot anmeldelse. Synes du kommer virkelig godt rundt og jeg er rigtig meget enig.

Jeg er 50 timer inde og har ikke en gang gennemført en part 1 rute endnu. Men jeg skal også snakke med samtlige NPCer hele tiden.

Der er meget man kunne nitpicke over; mange systemer, undercooked support samtaler, ensformige dungeons, sværhedsgrad og kæmpe tids-investering bare for at nævne nogle.

Men jeg har også en fest. Elsker artstyle, elsker soundtrack, elsker verdenen, elsker historien, elsker min/maxingen, elsker det klassiske grid based combat. Jeg kommer til at spille det her i laaaaang tid.
2
JOEP
08/10/2026
Jeg kan virkelig godt lide Fire Emblem som præmis, men der er kommet alt for meget management og life sim ind over serien til, at jeg synes det er rigtig sjovt. Spillede Awakening på 3DS og hyggede mig med det, men har ikke spillet nogen af spillene på konsol.

Jeg gik død i Path of Radiance til GameCube, fordi jeg efter en bane mistede halvdelen af mit hold og dermed ikke rigtig kunne komme videre. Det var dengnag, man ikke kunne slå permadeath fra. Smiley
1
Log ind for at kommentere

Du skal være logget ind som medlem for at skrive kommentarer.

Log ind på N-club
Seneste kommentarer
The Legend of Zelda: Ocar...
af Klaus - 14 timer siden
Worms: Galactic Tactics v...
af [8-Bit] MoNkEy - 23 timer siden
Herdling får Switch 2-udg...
af [8-Bit] MoNkEy - 1 dag siden
Figment og Figment 2 komm...
af KJ85 - 1 dag siden
Romancing SaGa 3: Destini...
af JOEP - 1 dag siden
Mouse Work udgives 7. dec...
af [8-Bit] MoNkEy - 2 dage siden
Figur-trailer for Metapho...
af JOEP - 3 dage siden
Nintendo udgiver små Mari...
af JOEP - 3 dage siden
Switch firmware opdateret...
af Raxia - 4 dage siden
Sonic Racing: CrossWorlds...
af JOEP - 4 dage siden