Farewell North annonceret...

Lanceringstrailer for Pri...

Aksys Games annoncerer ad...

Prøv Vampire Survivor ga...

N-cast #210: Fuglen(e) sy...

Lanceringstrailer for Kin...

Paper Mario: The Thousand...

Lugii's Mansion 2 HD udgi...

Tre Game Boy-spil med Mar...

Mario-dagen fejres med ny...

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Splatoon 3

Super Mario Bros. Wonder

Nintendo i medierne

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Switch - spilrygter og sp...

Super Mario Run

Spil på vej til Switch

Load spil fra extern hard...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Fire Emblem: Three Houses (Switch)

Skrevet af Nemy - 25-07-2019 17:30

Der er gået længe siden den sidste store udgivelse på hjemmekonsolmarkedet i Fire Emblem-serien. Her 12 år efter Fire Emblem: Radiant Dawn er det endelig tid til, at vi igen kan prøve kræfter med et Fire Emblem-spil på den store skærm. Fire Emblem: Three Houses til Nintendo Switch er seneste udspil i serien, som skal forsøge at løfte den store arv. Undertegnet har længe været fan af serien, og var en smule bekymret ovenpå de seneste Directs og trailers, der lod til at tage serien i en markant ny retning med mindre fokus på strategi og kampe og mere fokus på socialisering og mini quests. Min bekymring er dog gjort til skamme og Fire Emblem: Three Houses er blandt de bedste udgivelser i serien, hvis du spørger mig.

I Fire Emblem: Three Houses indtager du rollen som søn/datter af en kriger. Du ankommer til Garegg Mach klosteret, hvor du hurtigt bliver en del af lærerstaben. Du skal til at starte med vælge blandt de tre klaner, som klostret rummer. De tre klaner er repræsentanter for 3 regioner på kontinentet Fódlan, hvor historien udspiller sig. Der hersker i dag fred, men de 3 regioner har før i tiden været og er stadig i dag rivaler. Dit valg af klan/region vil påvirke en lang række ting igennem historien, så det kan godt betale sig at tænke sig om i forbindelse med valget. Det kan ikke gøres om.



Historien er utrolig velfortalt, og selvom den til at starte med virker meget banal med fokus omkring livet på klostret, bliver der efter de første timer hurtigt åbnet op for fortidens konflikter, som ligger på lur for at så splid mellem de tre regioner. Det står hurtigt klart, at vi har at gøre med noget større og langt mere kompliceret end livet på en skole.

Fire Emblem: Three Houses veksler mellem flere forskellige aktiviteter. Fremskridt i historien foregår primært i kampe mod fjenden, der følger den klassiske Fire Emblem-formular. Imellem kampene er der i midlertidig nok at tage sig til, som ikke er så traditionelt ift. de fleste andre Fire Emblem-udgivelser. Du kan bl.a. så og høste planter, drikke te med eleverne, tage certifikater eller gå på opdagelse på klostret. Spillet er bygget op således, at du følger en kalender, hvor der sker forskellige ting i løbet af en måned. Der er de obligatoriske aktiviteter, som missionerne du bliver sendt på i forbindelse med historien. Udover dette er det dog næsten fri leg og du kan selv bestemme, hvordan din Fire Emblem-oplevelse skal være.

I løbet af måneden har du løbende mulighed for at sætte dine elever til specielle opgaver, som vil forbedre deres evner indenfor et specifikt område. Det er også muligt for dig at vælge, hvad dine elever skal studere, og dermed også bestemme, hvad de bliver gode til. Under dette er det vigtigt, at du har øje for deres motivation. Jo mere motiveret de er, jo bedre lærer og bliver de. Motivationen kan bl.a. øges ved at socialisere med eleverne og sørge for at variere deres træningsforløb. I takt med, at dine elever bliver bedre og tager certificeringer indenfor forskellige områder bliver de stærkere og kan specialisere sig i specifikke egenskaber. Det gør det muligt for dig at danne præcis det hold, som du ønsker dig.



Om du vil bruge tid på at grinde dig gennem en masse træningskampe eller f.eks. klare små side quests for at gå op i level er for det meste op til dig. Der er således mulighed for selv at bestemme, hvilke aktiviteter du vil bruge mest tid på. Det er en god måde at introducere de nye elementer, at spilleren selv kan bestemme hvor meget tid han/hun vil bruge på disse. Hvis man er en hardcore Fire Emblem-spiller vil man givetvis ikke bruge så meget tid på at udforske klosteret, men man får muligheden og det giver god afveksling. Omvendt kan du også vælge at fokusere på at udforske klostret, udføre diverse aktiviteter her og deltage i så få kampe som muligt, hvis du hellere vil det.

Kampsystemet er bygget op som vi kender det fra tidligere spil. Dine enheder bliver placeret på et område, der er delt op som en spilleplade i firkantede felter. Du kan bevæge dine enheder på tværs af disse og angribe fjenderne. Kampene er turbaseret, så du har rigeligt med tid til at planlægge dine ture og aktioner. Inden kampene har du desuden mulighed for at købe items og gear, hvis der er noget du har glemt at købe på klostret. Det er også muligt at udforske banen og bestemme hvilke enheder du vil have med inden du starter kampen. Du kan vælge at spille på casual eller normal mode. På normal mode mister du en for altid enhed når han/hun dør, som det er traditionen i serien. I casual mode besvimer de blot og kan bruges igen efter kampen.

En del fans har været nervøse for, at kampsystemet blev for basalt med skrotningen af det populære "sten-saks-papir"-koncept ift. dine enheders classes. Heldigvis er der stor forskel på de våben og egenskaber, som du kan specialisere de enkelte karakterer i, så der er stadig rig mulighed for at bruge strategi og taktik til at opnå en fordel i kampsituationer. Bataljoner er en ny tilførsel i Fire Emblem: Three Houses. Basalt set er det et special attack, som du kan bruge få gange i løbet af kampene. Det er en bataljon, som du kan tilknytte dine enkelte karakterer og som du løbende kan gøre bedre.

Et lille sjovt element, som er tilføjet til kampene er online-sharing. Hvis du har slået dette til vil du i banerne kunne samle loot op, hvor andre spillere er døde eller har besejret en mægtig fjende. Det er en sjov lille gimmick, der gør, at du føler dig forbundet til andre spillere. Det er også muligt at se, hvilke figurer, som er de mest populære på tværs af alle spillere. Endelig er det også muligt at se, hvilke aktiviteter som x-antal procent har valgt på en given dag. Det er en ret subtil funktion, der dog bringer et rigtig sjovt element til spillet. Der er kælet for detaljerne.



Ved at gøre dig gode venner med eleverne på klostret kan du løbende rekruttere nye elever til din klasse og kan således have dem med i kamp. For at rekruttere en elev skal du typisk vælge at gå op i nogle bestemte ting, som eleven også interesserer sig for. Det tager derfor tid fra du har bestemt dig at rekruttere en elev til han/hun accepterer og indgår på dit hold. Muligheden for at rekruttere elever er særlig nyttig hvis du spiller på normal mode og løbende mister enheder. Medmindre du blot loader sidste save og starter en kamp forfra når du mister en enhed, men det har undertegnet selvfølgelig aldrig gjort.

Livet på klostret og diverse aktiviteter er med til at opbygge forholdet mellem dig og eleverne. Det har typisk været et element, som jeg synes har været mindre vellykket i tidligere spil. Jeg har ganske enkelt været lidt ligeglad med de enkelte enheder/figurer da de blot har kunne erstattes. Nu hvor jeg har brugt tid på at drikke te og spist middag med de enkelte elever på mit hold har jeg lært dem at kende og bryder mig mere om dem.



Visuelt er vi vidne til noget af det flotteste vi har set i Fire Emblem-universet. Det ser utrolig flot ud og fungerer fantastisk i den tegnede stil. I handheld mode kan kampene blive en smule utydelige når du zoomer fuldt ud, men ikke noget, som man ikke kan leve med. I docked mode står spillet knivskarpt hele vejen rundt. Dagligdagen på klostret bringer en form for Hogwarts-agtig stemning frem, hvilket gør, at man har lyst til at udforske det hele og gå på opdagelse i hver en lille krog. En stemning som bl.a. kan tilskrives det visuelle og lydmæssige i spillet.

Konklusion:
Alt i alt er Fire Emblem: Three Houses en super tilføjelse til serien. Der er nok nyskabende og nye elementer til, at spillet føles som en frisk tilføjelse. Samtidig er kerneelementerne bibeholdt så der stadig er rigeligt med strategi til de nørdede fans af serien. Livet på klostret er et godt tiltag, som gør spiloplevelsen mere afvekslende og samtidig skaber et større tilhørsforhold til de figurer, som er med i spillet. Det er fantastisk igen at kunne spille Fire Emblem på mit fjernsyn og samtidig tage det med på farten. Der er masser af underholdning for pengene.

3
1ups givet

4/5


Hjernegymnastik

Særdeles udfordrende

Øjeguf

Kommentarer:

#1 - JOEP

Level: 50 (Torizo)

26-07-2019 10:26

Så meget som jeg virkelig godt kan lide core-elementet i Fire Emblem-serien, så meget gider jeg virkelig ikke alt det andet, som er kommet ind i serien undervejs. Forhold mellem figurerne skal være noget, der opbygges gennem gameplay og historie, og det at drikke te med sine figurer blot for at opnå en eller anden form for forhold figurerne imellem giver mig ikke rigtigt nogen værdi, føler jeg. For mig lyder det som om, der er alt for meget renden rundt og vælge mellem ting, hvor jeg bare hellere ville give mine figurer point ud fra en liste og komme videre med det sjove i spillet.

Det sagt, så køber jeg det, hvis det kommer på tilbud, og så må jeg jo se, om der alligevel er lidt sjovt mellem missionerne.
0
1ups givet

#2 - Nemy

Level: 27 (Beetle)

26-07-2019 11:50

#1 Du bestemmer selv (til en vis grad) hvor meget du gider at drikke te mv.. Efter elementerne er blevet indført kan du selv vælge, hvilke aktiviteter du vil bruge tid på. Du kan også auto-instructe så dine figurer automatisk skiller det du har valgt og så "bare" bruge tid på kampene Smiley
0
1ups givet

#3 - stelzig

Level: 24 (Whomp)

03-08-2019 08:38

jeg har købt det og nyder stadig spillet, men er enig med JOEP at det har taget overhånd med ting der ikke omhandler core gameplayet i spillet. Synes det var fint nok i awakening og fates dog.
Synes ikke helt at man kan afskrive det med at man kan vælge at springe det hele over, især ikke hvis man vælger en højere sværhedsgrad, da spillet mellem hver mission er baseret omkring planlægning og man mister derfor ting til progress, som man ikke bare kan klare senere, hvis man mangler det (i hvert fald ikke på hard mode). Jo, man kan måske sætte instruct på auto uden det store tab, men det er så heller ikke det der virkelig tager tid og kunne isoleret set være helt fint (og den del der passer bedst på JOEPs beskrivelse af "give point fra en liste" ). Det er mere at du skal igennem 4 uger hver evig eneste gang og det er virkelig sløvt.
Og når man så kommer længere kommer det også til at tage mere og mere tid pga. man får flere uses af alting - auxillary maps for eksempel som går fra 1 til 2 (for en uge) og er relativt kedelig genbrug af maps, men på hard mode svær at undlade igen fordi du ikke ved hvor vigtige de levels og items du får fra dem er - nu er jeg nået til chapter 20 og det virker som om at der er plads til at undlade dem, men det er som sagt bare ikke noget man kan vide.
Synes helt klart det er et relativt stort problem, når man føler sig fristet til at vælge rest, skip eller random seminar, for hurtigt at komme videre og ikke fordi man finder det taktisk bedst i situationen.

Spillet er stadig godt, men man skal helt sikkert være forberedt på at der er rigtig meget forberedelse og menuing, som snildt kan betyde at der går over 1 time mellem hver bane
1
1ups givet

Fire Emblem: Three Houses

Fire Emblem: Three Houses
Platform:
Nintendo Switch

Udgivelse:
26-07-2019

Kan købes hos:
Proshop - 407.00 kr
Coolshop - 428.00 kr