Kirby and the Forgotten Land (Switch)

Skrevet af JOEP - 05-04-2022 21:44

Mens de fleste mennesker vil forbinde Nintendo-spil med figurer som Mario, Pikachu og Link, så er der faktisk endnu en overset figur, der har været med næsten siden tidernes morgen, nemlig den runde, lyserøde, umættelige Kirby. Kirby så dagens lys i 1992 i Kirby’s Dream Land til Game Boy og har sidenhen været hovedpersonen i intet mindre end 15 spil og utallige spin-offs. Nu er det 16. spil i rækken så udgivet, Kirby and the Forgotten Land, og det markerer Kirbys første optræden i ægte 3D - i Kirby 64 var gameplayet stadig 2D. Men holder gameplayet stadig i 3D, eller kan du godt gå forbi Kirby and the Forgotten Land i butikken?

Normalt ville jeg starte mine anmeldelser med at præsentere spillets indledende historie. Men historien i Kirby and the Forgotten Land er trådt så meget i baggrunden, at du faktisk først møder den ved spillets sidste boss. Kirby og en hel masse Waddle Dees bliver suget ind i en portal og lander i en mystisk verden, hvor alle Waddle Dees bliver taget til fange, og du skal så sammen med det mystiske væsen Elifin finde dem alle. I et nyligt udviklerinterview med holdet bag Kirby and the Forgotten Land afslørede udviklerne da også, at de startede med at få idéen til gameplayet, og derefter fandt på en historie, der kunne passe, og det kan man godt mærke, men det betyder intet fordi:



På gameplay-fronten finder du nemlig et virkelig charmerende og hyggeligt spil, hvor der er tænkt over detaljerne, og hvor der ikke er særligt langt mellem smilene, især når Kirby sluger et - for os - dagligdags objekt og derfor kan styre dette objekt. F.eks. en bil, som du kan køre hurtigt i; en kegle, så du kan smadre revner i jorden; eller en sodavandsautomat, så du kan skyde med sodavandsdåser. Disse sektioner er spredt ud på baner, hvor du som Kirby skal navigere til slutningen for at befri tre Waddle Dees. Undervejs i banerne kan du lede efter hemmeligheder, der giver flere Waddle Dees samt mønter. Derudover vil du også skulle klare nogle små missioner, som du dog ikke kender første gang du går ind i banen. Nogle gange er du heldig at gennemføre de tre missioner i første gennemspilning, andre gange kræver det flere forsøg.

Kirby and the Forgotten Land er ikke særligt svært, så det er i disse missioner, du vil finde udfordringen. Når du starter spillet kan du vælge mellem to sværhedsgrader, hvor forskellen er antallet af fjender og fjendernes angrebskraft. Jeg valgte naturligvis den sværeste af de to i min gennemspilning og blev ikke udfordret synderligt. MEN! Spillet er sværere end mange af de tidligere spil i serien, og det klæder Kirby - her kan du ikke bare lukke øjnene og gå ligeud, modsat min erfaring med nogle af de tidligere spil. Dør du, sker der dog ikke mere end at du starter forfra på banen og mister 100 mønter, så skaden er ikke stor.



Kirby skal naturligvis kunne forsvare sig mod fjenderne, og her har Kirby sin klassiske kopi-evne. Der er i omegnen af 15 forskellige kopi-evner at vælge mellem, nogle stærkere end andre, og mange af dem er ret sjove at bruge. Hver af dem kan så opgraderes ved at finde mønter og skitser, som er gemt ekstra godt på nogle af banerne. Nogle baner består også bare af en boss-kamp, og her vil du nok oftest opleve at dø, da disse kampe godt kan være lidt sværere end man lige forventer, specielt hen mod slutningen. De er til gengæld ret kreative og sjove, og når du har gennemført spillet, får du muligheden for at forsøge kampene i én lang række i en Boss Rush-spiltype, som nok skal give sved på panden. Mod disse bosser skal du også klare 5 forskellige missioner, som du ikke kender på forhånd, og derfor vil du nok se dig selv spille boss-kampene flere gange..

Min oplevelse med boss-kampene, specielt mod slutningen, er dog, at Kirby er lidt for tung i rumpen, men spillet vil gerne være lidt hurtigere. Det kan godt give nogle lidt pudsige situationer, hvor du enten reagerer alt for tidligt eller alt for sent på bossernes angreb. Her er R-knappen dog nyttig, for den kan du bruge til at undvige, men det er ikke en mekanik, der forklares i spillet.



Alt i alt er afvekslingen mellem banerne rigtig fin, og ser du dig selv kede dig med de normale baner, kan du også forsøge dig på nogle mindre baner, hvor du skal bruge en speciel kopi-evne til at gennemføre hurtigst muligt. Gennemfører du, får du en Rare Stone, som bliver brugt til at opgradere dine kopi-evner, og når du målet indenfor den fastsatte tid, får du yderligere 50 mønter. Tit vil du opleve, at du misser tiden med få sekunder, og andre gange vil du formentlig være meget langt fra. Desværre er der ikke meget incitament til at forsøge, da tidsgrænsen er ret stram, og belønningen for lille. Banerne i sig selv er dog ret sjove og kræver mere af dig som spiller end de regulære baner.

Kirby-spil er generelt ikke svære, og det gælder også Kirby and the Forgotten Land, så derfor gav jeg min 4,5-årige søn en controller, så vi kunne spille co-op. Det var dog ikke noget, han lige umiddelbart kunne finde ud af, fordi der var flere smalle platforme. Jeg kan derfor godt undre mig lidt over, hvem spillet (og serien) egentlig er henvendt til med den sværhedsgrad. Kirby-spilleren kunne dog hjælpe co-op-partneren ved bare at gå fremad i banen, hvorefter co-op-partneren teleporteres op til Kirby. Dør partneren, går der et øjeblik, før vedkommende kan vende tilbage. Dør Kirby derimod mister man stadig 100 mønter - selvsagt måtte min søn ikke spille som Kirby!



Vanen tro er der dog mere at tage sig til, når selve hovedhistorien er overstået, der låses op for nye baner og nye udfordringer, og her vil udfordringen blive skruet noget i vejret. Det kan godt give én blod på tanden til at fortsætte. Det sagt, så kunne det for mig godt blive lidt for afslappende at spille Kirby and the Forgotten Land i mere end en time ad gangen, men spillet er heldigvis let at samle op igen efter korte pauser - og det har man sådan set også lyst til. Spillet er nemlig en fryd at spille.

Kigger vi på det tekniske kører spillet fornuftigt. Alt omkring Kirby kører flydende, og jeg oplevede aldrig nogen dyk i billedhastigheden. Derimod bliver ting slørede og får lavere frekvens, når det er længere væk fra Kirby - fjender og forhindringer hakker. Dette er en relativt ny teknik, som udviklere har taget i brug, og det kan godt skurre i øjnene, når man først har set det. Det betyder dog for mig ikke det store.



Ser vi på grafikken er den simpel, men farverig, og figurerne er runde og nuttede. Det er pænt at se på og fornærmer ingen, men noget teknisk vidunder er Kirby and the Forgotten Land ikke. For at finde vidunderet i teknikken er det dog blot at lukke øjnene og lytte til spillet, for soundtracket er rigtig godt og fortjener et sæt gode høretelefoner frem for konsollens egne lydkanaler.

Der er masser af baner at give sig i kast med, og disse låses op én efter én, når du har klaret den foregående bane. Du kan også tage tilbage til Waddle Dee Town, hvor du finder alskens aktiviteter og minispil, hvor du kan tjene mønter. Det er en god afvekskling i forhold til at gå igennem banerne igen og igen for at få mønter nok til opgraderingerne, der hurtigt kan gøre dig fattig.

Går du direkte gennem spillet uden for mange svinkeærinder vil du muligvis kunne gennemføre det på ret kort tid, men banernes missioner er tillokkende at gennemføre, og går du efter en 100 % fil, så skal du nok afsætte 15-20 timers spiltid. Det er helt acceptabelt, og det er absolut ikke spildtid.

Konklusion
Kirby and the Forgotten Land var noget af en overraskelse, da det blev annonceret sidste år, men hvilken behagelig overraskelse det dog viste sig at være. Spillet oser af charme og selvtillid (og i nogle tilfælde også lækkert hår), og det er en fryd at spille. Banerne er varierede, og Kirbys kopi-evner gør, at du altid kan finde en spillestil, som passer dig, mens der er rigeligt at tage sig til - både hvad angår antallet af baner og indholdet i hver bane, hvor flere hemmeligheder nok skal holde dig oppe på dupperne. Spillet er bestemt til den lette side og er meget tilgivende, men du skal dog holde dig vågen for at gennemføre, og specielt spillets senere bosskampe vil nok kræve et par forsøg, før du gennemfører. Især spillets lydside fortjener stor ros, mens grafikken er helt acceptabel. Alt i alt finder du i Kirby and the Forgotten Land et spil, der kilder de rigtige steder og har masser af indhold og foregår i et afslappende tempo, men som dog godt kan blive lidt trættende at spille i længere tid ad gangen.

Kommentarer: