Mario Golf: Super Rush (Switch)

Skrevet af Zone - 21-07-2021 16:44

Mario og sport er efterhånden to ting der går hånd i hånd. Efter generationer med Mario og sport crossovers, hvor den kære blikkenslager har udfoldet sig i alt fra tennis til fodbold, så kommer der nu endnu et spil i Mario Golf-serien, udviklet af Camelot, der også har lavet de andre spil i serien. Med en adventure mode og masser af multiplayer er der lagt op til gode skud på greenen og skuffende ture i sandbunkeren. Men er Mario Golf: Super Rush, super godt eller er super rushed? Læs min anmeldelse og bliv klogere.

Mario Golf-serien har altid haft et godt ry, med sin RPG-del på håndholdte konsoller og solide Golf-gameplay på hjemmekonsollerne. Mario Golf: Super Rush leverer i det store hele den type indhold man forventer af et Mario Golf-spil, men hvorvidt længde, holdbarhed og kvalitet lever op til forventningerne kan diskuteres. Det skal siges at dette, utroligt nok, er mit første spil i Mario Golf-serien, eftersom Golf-spil ikke har sagt mig ret meget før i tiden. Det er der dog blevet lavet godt om på efter jeg har spillet spil som Wii Sports, Wii Sports Resort og Golf Story. Min manglende erfaring med Mario Golf-serien kommer måske til at skinne igennem i løbet af min anmeldelse, men her er mine observationer efter at have spillet Mario Golf: Super Rush.



Indholdet i Super Rush kan deles op i to dele: Single player og multiplayer. Vi starter med den største del af single player-indholdet, nemlig Golf Adventure, som er spillets udgave af den velkendte RPG-del fra tidligere spil. I Golf Adventure spiller man som en Mii efter eget valg, der fungerer som ens personlige up-and-coming Golf-talent. Historien starter lovende ud, da man ankommer til klubhuset der er bestyret af Mama Birdo. Chargin’ Chuck, Toadette og Boo bor også i huset og fungerer som ens rivaler tidligt i spillet. Når man ikke spiller Golf kan man løbe frit rundt i spillets 3D områder, og besøge huse, Golf-butikker og tale med indbyggere i de forskellige Golf-regioner i spillet. Det lyder måske meget lovende, men desværre føles den del af Golf Adventure rimeligt ligegyldig og hul. Du kan tale med alle mulige afskygninger af Toadstool Kingdoms indbyggere, som Goombas, Koopas og Toads, men modsat spil som Paper Mario: The Origami King, der også har mange ‘ens’ indbyggere, har disse karakterer ikke ret meget at fortælle eller meget personlighed at byde på, så man stopper hurtigt med at tale med andre end dem der er vigtige for at bringe historien videre.



I starten af spillet lægges der op til at man skal træne, så man kan blive god nok til at deltage i en turnering der spilles af nybegyndere, som ens tre rivaler, og erfarne veteraner, som Mario og Donkey Kong, ligeså. Stille og roligt lærer spillet dig hvordan du skal spille golf via nogle lette tutorial-missioner, og endelig deltager du i din første turnering. Derefter er du sådan set færdig med det første område og har fået en godt indtryk af spillets struktur, skulle man mene. Derefter går det desværre ned ad bakke, da kvaliteten af Golf Adventure svinger drastisk. Du bliver ledt videre til nye Golf-regioner, der alle har deres egne unikke Golf-regler, terræner eller vejrforhold, men længden og kvaliteten på disse varierer helt enormt. Når du når hen i mod slutningen begynder du også at skulle ‘backtracke’ en smule, men det føles ligegyldigt og egentlig bare lidt spild af tid. Først i den allersidste del af spillet begynder du at møde interessante karakterer og historien går fra at du ‘bare’ mestrer de forskellige regioner og får badges, til at du nu pludselig skal redde verden fra en ond, hidtil ukendt, skurk, nærmest ud af det blå. Selvom noget af det gameplay du afprøver i Golf Adventure er ret underholdende, som f.eks. Ridgerock Lake’s XC Golf, hvor man skal ramme kuglen i hul på 9 huller på samme bane på under 50 slag, så føles Golf Adventure mere eller mindre som én lang tutorial, med nogle få unikke køller og nogle interessante, men korte, boss-kampe her og der. Selve RPG-delen er ligeledes under forventning, da den føles ligegyldig og ikke tillader stat-progression som spilleren selv ønsker det. Hvis man går for meget op i én bestemt stat, får man nemlig et strafpoint på en anden stat, der betyder at man nærmest altid vil ende ud med de samme stats til sidst i spillet, lige meget hvad man gør. Det udstyr og de køller man kan købe er derudover heller ikke super gameplay-ændrende, udover de køller man får som del af ‘historien’ i spillet. Alt i alt føles Golf Adventure som en spiltilstand der havde en masse ambitioner og gode intentioner, men grundet tidspres eller andre faktorer, så er den for kort og roddet og lever ikke op til den kvalitet man burde forvente. Efter at have spillet 2D-eventyret Golf Story for nogle år tilbage, må jeg erkende at Camelot ikke når dem til sokkeholderne når det gælder Golf RPG-spil.



Det kan godt være at Golf Adventure er skuffende, men til gengæld er Golf-gameplayet rigtigt gennemført. Jeg kan forstå at det er meget lig det system vi så i ældre spil i serien, men dog med nogle justeringer der gør det lidt lettere og lidt mindre teknisk. Personligt har min erfaring været rigtig positiv med spillet i Multiplayer, såvel som spillets Solo Challenges, hvor Golf-gameplayet er det eneste der er i fokus. Der er dybde i valg af kølle, og hvordan man drejer sit skud, men ellers er det at slå til bolden, samt at give den en fremad eller bagvendt skrue, rimeligt simpelt. Spillet brillerer helt klart i Standard Golf, hvor hvert eneste skud følges med kameraet og man rigtigt kan nyde de gode skud, eller tage sig til hovedet og råbe ad skærmen når man laver et dårligt skud.

Er man til mere intenst gameplay, a la Mario Kart, så er Speed Golf måske mere noget for én, da denne spiltilstand kræver at man løber hen til sin kugle når man har skudt. Samtidig, ligesom i ældre udgaver af Speed Golf, gælder det om at være så hurtig som mulig. Når man løber mod bolden bruger man stamina, som bliver opbrugt i takt med at du sprinter eller bruger super dash. For at få stamina tilbage skal du enten lunte eller løbe ind i hjerter der giver stamina tilbage. Man kan også løbe ind i andre spillere mens man er i super dash, som gør at de bliver forhindret og taber mønter. Mønter, som også ligger på banen i Speed Golf, bruges i øvrigt til at få ens Special Shot-måler op hurtigere end normalt. Special Shots (som også er med i Standard Golf) giver selvfølgelig det velkendte Mario-twist til sportsgrenen, hvor spillere kan bruge et specielt skud til at påvirke andre spilleres kugler og karakterer. Det kan dog slås fra inden man starter, hvis man vil være det foruden. Brug dit special shot strategisk og du kan ende med at vende kampen til din fordel. Speed golf er en sjov og intens udgave af Golf, men man får ikke lov at nyde de gode skud i ligeså høj grad - det er dog virkelig sjovt at spille med andre spillere.



Den sidste spiltilstand hedder Battle Golf og er beslægtet med XC golf som blev beskrevet tidligere. Her har man 9 huller på én bane, og det gælder så at få bolden i hul 3 steder på banen, så hurtigt som muligt. Denne spiltilstand fungerer fint nok, men desværre er de 3 huller hurtigt overstået og det lader ikke til at man kan indstille det til at man skal igennem alle 9 huller for at vinde. Derudover er der kun én bane, som er rimelig kedelig, selvom der er Thwomps at finde rundt på banen, som kan gøre livet surt for spillere.

Multiplayer er dog generelt rigtig sjovt, også selvom man bare spiller Standard Golf, hvilket jeg føler er den stærkeste mode i spillet. Man kan derudover spille alle modes online, både med venner og med andre spillere. Camelot har endda tilføjet et ‘invitations’-system, hvor du kan invitere bestemte venner til din lobby. De skal dog genstarte spillet for at hoppe ind i dit rum, men det er en lille pris at betale for et nemmere system. Spillet bruger dog Nintendos forfærdelige peer-to-peer-kode, hvilket gør at spillet hakker utroligt meget, hvis bare én spiller har dårlig forbindelse. Hvis en spiller ryger ud af spillet undervejs kan de tilmed ikke komme tilbage ind i kampen og efter hver hul får de den værste score tilføjet til deres totale. Men når alle har god forbindelse, så er der ingen slinger i valsen og online-delen er derfor en stærk tilføjelse.



Udenfor Golf Adventure er der ikke meget man kan låse op for af indhold, men jo mere du bruger en karakter i de forskellige modes, jo flere ‘character points’ får du, hvilke i sidste ende låser op for bedre køllesæt der gør en karakters stats lidt bedre. Der kunne dog godt have været mere at låse op for i form af baner, karakterer eller indstillinger. Det ville derudover være fedt at kunne spille XC Golf på flere baner, udenfor Golf Adventure.

Præsentationen af spillet er på ydersiden egentlig meget flot, men dykker man lidt dybere ned er det ikke det mest imponerende. Grafisk kører spillet rigtig fint, men kvaliteten af grafikken kunne godt være pænere. Spillets objekter virker simple og kedelige, mens der i Golf Adventure er genbrugt rigtigt mange figur-modeller igen og igen. Der skal dog ros til Camelot for at have fundet på nogle rigtigt seje kostumer til nogle karakterer, f.eks. Wario og Waluigi der begge ligner en million, samt Bowser og Pauline som også er mere interessante end Mario eller Peach. Det er også fedt at se karakterer som Rosalina, Chargin’ chuck, Boo og King Bob-omb. Selvom Toadette er med i Golf Adventure, er hun ikke en spilbar karakter, hvilket er lidt mærkeligt. Men udvalget er sådan set fint nok.



På lydsiden bliver man hurtigt træt af de evigt loopende musiknumre, der ikke ligefrem er de mest ørehængende - eller det bliver de efter du hører dem igen og igen. Lydeffekterne er som sådan fine, men når man taler med NPC’er i Golf Adventure bliver de ved og ved med at gentage den samme lyd, hvilket hurtigt bliver gammelt. Alt i alt kunne præsentationen godt være bedre, men den opfylder da de mest gængse krav og spillet er ikke decideret grimt at se på, ikke mindst pga. de sprudlende farver..

Konklusion

Mario Golf: Super Rush er et sjovt nyt Mario-sportsspil, der har en solid multiplayer-del og et online-segment der fungerer rigtig godt - så længe alle parter har en stabil internetforbindelse. De tre spiltilstande i multiplayer, Standard, Speed og Battle Golf, fungerer alle fint, men Standard Golf er klart sjovest, hvor Speed Golf tilføjer lidt intensitet, som også kan være et fint afbræk. Battle Golf er lidt kedeligt, og konceptet kunne klart være udvidet for en bedre og mere interessant oplevelse. Selve golf-gameplayet fungerer dog fortrinligt og er virkelig sjovt at spille - intet slår følelsen af at lave et perfekt skud og se kameraet følge det. Der hvor spillet desværre har en del mangler er især i Golf Adventure-delen, som føles for kort. Historien er roddet og hele spiltilstanden føles ufærdig, med mærkeligt placerede boss-kampe og ambitioner der føles uforløste. RPG-delen er tilmed ikke særligt tilfredsstillende, og fans af serien, såvel som nye tilkommere, vil nok føle at den ikke lever op til forventningerne til sådan en feature. Præsentationen er derudover ikke den mest imponerende, men heller ikke den værste i et Nintendo-spil. Spillet kører fint, men grafikken virker forsimplet og doven på visse punkter, mens musikken er trættende at høre på. Spillet får derfor en ‘lidt-over-middel’ karakter, grundet de negative ting i spillet, der ikke helt kan skjules af den fremragende multiplayer-del. Det skal dog understreges endnu engang, at hvis man elsker at spille multiplayer i et Mario-sportsspil, så er Mario Golf: Super Rush et ganske fint køb - det kunne bare godt være bedre.

3/5

Familiesjov

Nemt at gå til

For de yngste

Essentiel multiplayerdel

Kommentarer: